Side 1 af 1

DIY – Holder til prober (akvarie computer)

: tirs 28. apr 2009 20:25
af mantaray
Jeg har lige anskaffet mig en brugt akvarie computer. Der fulgte ingen holdere med til proberne og som jeg kan læse mig til, skal bl.a. pH proben placeres rimelig lodret og overgangen mellem ledning og probe må ikke være neddykket.
Med andre ord proberne kan ikke bare flyde rundt i et hjørne af sumpen. Derfor denne lille vejledning om hvad jeg har gjort på under 2 timer.

Inden nogen eventuelt starter på nedenstående projekt vil jeg lige bemærke, at kabelforskruningerne til proberne kan undværes og så bare lade proberne hvile i nogle passende størrelse huller, men da jeg prøvede fandt jeg ud af, at der skulle ikke meget flow til før end de lagde sig 10-15dg ned i forhold til lodret.

Billede

Materialer:
- Nogle små stykker akryl (plexiglas)
- M20 kabelforskruninger med ”møtrik”, passer til GHL prober
- En stump 12 mm PVC rør

Værktøj:
- ø22 mm savbor
- Varmepistol / gasbrænder til bukning af akryl

Billede

Pladen hvori probeholderne (kabelforskruningerne) bliver monteret er et stykke 4 mm akryl med størrelsen 200x50 mm. Det passer med 3 forskruninger til prober samt en forskruning til PVC røret.

Billede

Jeg borede ø22 mm huller, det passer til M20 forskruningerne.

Billede

Selve holderen består af 2 stykker akryl der varmebukkes i 90dg (vinkelret) så de kan holde om sumpens kant.

Billede

Inden de bukkes skal der bores huller i pladerne. I den ene plade borede jeg ét hul, i den anden borede jeg to huller tæt på hinanden og med lidt efterbehandling med en fil fik jeg lavet et ovalt hul.
Dermed kan vinklerne justeres i forhold til hinanden afhængig af glastykkelsen.

Nu mangler der bare et stykke 12 mm PVC rør der bruges som afstandsholder til pladen med proberne.

Hvis der er mange prober monteret og pladen har problemer med at holde balancen, kan man vælge at bruge 2 stk. PVC rør, ét i hver ende af pladen.

Morten

Re: DIY – Holder til prober (akvarie computer)

: tirs 28. apr 2009 22:30
af Marco R
Hej Mantaray,

Det var en smart, billig og mest af alt en enkel løsning og model :GO

Godt arbejde :y

Re: DIY – Holder til prober (akvarie computer)

: tirs 28. apr 2009 22:38
af Carsten
Det ser rimeligt simpelt ud, og man kan jo lave den i lige de mål som passer.