Alle
koraller har ligesom alle andre levende organismer brug for ernæring. De fleste får dækket størstedelen af deres energibehov fra lyset gennem fotosyntese, som deres symbiosiske
alger sørger for. Det sidste fødebehov kan de som regel selv fange i akvariet, i form af den mængde bakterier, plankton o.a., der naturligt er i akvariet.
Især storpolyppet stenkoraller har nemt ved at fange føde i vandet, hvorfor de sjældent kræver
lys i samme mængder som småpolyppede stenkoraller.
Derudover findes der
koraller, der ikke indeholder de symbiosiske
alger zoxantheller, hvorfor de skal have hele deres energibehov dækket gennem fødeemner i vandet. Da man sjældent kan levere nok foder til disse
koraller, er de ret svære at holde i live gennem længere tid.
Sporelementer er derimod noget helt andet. Disse bruges til at opbygge korallernes skeletter. Både blød-, læder og stenkoraller har skeletter. Blødkorallernes består bare af usammenhængende strå-ligndende størrelser, hvor stenkorallerne har et mere massivt skellet.
Om der er behov for tilsætning, afhænger naturligvis af forbrug kontra tilførsel. Calcium, KH. og magnesium er ret nemt at måle for, hvorimod iod, strontium og en masse andre er lidt sværere at have med at gøre. Generelt er en overdossering potentielt farligere end en underdossering, og skifter man noget, der ligner 10 % om måneden med et ordentligt saltmærke, så vil jeg mene, at man skal op i nærheden af 10-15
koraller, før man behøver at tænke på tilførsel af de "sværere" sporelementer.