Side 1 af 1
Hvad er det lige der sker for min musling?
: lør 18. okt 2008 16:25
af Mhauen
Stod op her til morges, gik over for at se til akvariet og opdagede til min rædsel, at min ene Tridacna musling havde fået en lys stribe på toppen. Målte derefter mine vandværdier for at se om de kunne være årsagen, men der er ingen NH3/NH4, NO3, NO2, PO4. Alkeliniteten er normal efter Red Sea testsæt og pH er på 8,4. Ca er på 440 og Mg er på 1155. Kan Ca og Mg være årsagen? Der er ikke nogen fisk, rejer, krebs eller snegle, som har generet den. Den lukker sig sammen som ved "normal", når man fører hånden forbi den.
Det som undrer mig mest er at der står en anden Tridacna musling 20 cm til højre for den, som har det fint.
Af andre informationer kan jeg fortælle, at den står på bunden i et 325 liters akvarie, lyset over er en 150 W HQI + 2*39 W T5, der bliver dagligt tilført noget phytoplankton. Der er en 112 liters sump til akvariet, hvor der er en Tunze 9010 skummer, Biophos2 fra Korallensucht og refugium med alger.
Beklager det dårlige billede.
Re: Hvad er det lige der sker for min musling?
: lør 18. okt 2008 16:31
af Carsten
Prøv at tage muslingen op og kig meget nøje på skallen af den. Både på siderne og i bunden- især der hvor foden er.
Det du skal se efter er om der er nogle små
snegle på nogle få mm og op til ca 5 mm længde. De plejer at være hvide.
Hvis de ikke er tilstede, tror jeg ikke der er meget du kan gøre andet end at se tiden an.
Re: Hvad er det lige der sker for min musling?
: lør 18. okt 2008 16:37
af Mhauen
Har lige kigget efter. Der ikke nogen
snegle at få øje på, men ved åbningen til foden kom der nogle pods kravlende ud.
Re: Hvad er det lige der sker for min musling?
: lør 18. okt 2008 16:48
af Carsten
Hvor længe har du haft muslingen??
Hele hullet ved foden bør normalt være fyldt ud af foden, men den kan dog trækkes noget ind ved irritation.
Re: Hvad er det lige der sker for min musling?
: lør 18. okt 2008 16:51
af Mhauen
Har haft den i snart 3 uger.
Re: Hvad er det lige der sker for min musling?
: lør 18. okt 2008 16:58
af Carsten
Tror ikke der er ret meget andet at gøre endat se tiden an, og begynder den at se mere underlig ud, så må vi se på det.
Re: Hvad er det lige der sker for min musling?
: lør 18. okt 2008 17:01
af Mhauen
Det må vist være måden på det. Blev helt og holdent grebet af panik, da det er en af akvariets mest afholdte beboere.
Re: Hvad er det lige der sker for min musling?
: tirs 21. okt 2008 22:11
af Mhauen
Kan melde at den har fået det bedre.