Side 1 af 2

Månedens Akvarie - Oktober 2005

: lør 1. okt 2005 07:26
af Brian
Denne Månedens Akvarie byder på et lille kig på Ronny`s(Ronny) flotte saltvands akvarium.

Min baggrund som saltvandsakvarist:

Det hele startede tilbage i begyndelsen af 80érne, den gamle og jeg havde efterhånden 20-30 akvarier i gang med ferskvandsfisk i alle afskygninger og dengang havde den ene af de lokale dyrehandler lidt saltvandsfisk som jeg længe havde gået og kikket lidt på. Men teknikken dengang var ikke som den er i dag, så det var nærmest forbeholdt eksperter at holde saltvand. Men efter en del overvejelser startede jeg op med et 160 liters akvastabil (100X40X40 cm) dengang med bundfilter og 2 spandpumper…. Koralgrus i bunden og så ellers bare nogle døde koralskeletter som dekoration, fint stillet op på rad og række ovenpå nogle faksekalkblokke.
Billede Billede Billede Efter en måneds tid fik jeg de første fisk: 2 klovnfisk og en zanklide som desværre ikke holdt mere en ca. 14 dage. Efter dette nederlag fik jeg kontakt til en anden lokal saltvandsmand som havde mere styr på det og det endte med at jeg købte hans akvarier et 430 liters samt 2x 250 liter de 250 liters var med søheste og jeg lavede faktisk en del søponyer dengang. Disse akvarier havde jeg så i en årrække indtil jeg på et tidspunkt ikke gad længere og derfor solgte det hele igen.

Nogle år efter startede jeg så op med et 240 liters Woha, men blev igen træt af det efter et års tid og solgte igen det hele. Så endelig efter en del års pause begyndte jeg på ferskvand igen, mest maller og discus og det der havde min interesse var opdræt som jeg også stadig dyrker en del. Jeg har været så heldig at opnå et dansk førstegangs opdræt af en pansermaller (C. napoensis) og har flere gående som jeg regner med skal opdrættes her til vinter.
Billede Billede Billede Men egentlig skulle dette handle om mit saltvandsakvarium, så tilbage dertil:
Jeg begyndte igen i april/maj 2004 i et Juwel hjørneakvarium på 350 liter, til at starte med var det ikke min mening at det skulle være mere end det, men det blev hurtigt for lille og derfor købte jeg i december 2004 mit 720 liters (160X75X60 cm) som jeg startede op d. 15 december sidste år. Først med lidt forskelligt udstyr jeg havde fra hjørne akvariet men også med ting og sager jeg har opkøbt rundt omkring.
Jeg har efterhånden fået al den teknik jeg ønsker mig, men mangler at få en del tilsluttet endnu, jeg skal flytte akvariet inden længe og har derfor valgt at jeg ikke vil købe for mange koraller mv. endnu. Så jeg har mest blødkoraller men har også gennem den tid jeg har haft akvariet købt en del aflæggere rundt omkring, men mistede stort set det hele uden varsel, alle koraller døde i løbet af et par dage og jeg fandt aldrig rigtig ud af var årsagen var men regner med at det var for ringe vandcirkulation.
Billede Billede Billede Akvariet som det står i dag har nu kørt i 9 måneder, men skal snart flyttes og indbygges i væggen.


Det tekniske:

Akvariet:
Akvariet er et helglas fra Akudim og måler 160x75x60 cm.

Sumpen:
Som kombineret sump/refugium, bruger jeg et 325 liters akvarie, som er inddelt i 5 rum. I det 1.st rum kommer vandet ned fra akvariet og heri står også fødepumpen til skummeren, samt et Jæger varmelegeme på 300 watt. Fødepumpen er fra Aqua Medic en OR 3500. Senere efter flytningen af akvariet skal denne pumpe fjernes og vandet til skummeren skal så løbe direkte fra overløbet vha. tyngdekraften, på den måde spares der 65 watt kontinuerligt.
Vandet fra skummeren løber så videre ind i kammer 2, som er indrettet som refugium, heri dyrkes der caulerpa racemosa, men bruges også til aflæggere mv. så denne del er belyst med en Aqua Medic oceanlight 150+ (1x150 w hqi + 2x24 w T5 blå). Vandet fra refugiet løber så videre gennem et tomt kammer for derefter at skulle passere en blå filtersvamp nedefra og op, dette for at fjerne microbobler fra skummeren. Når vandet kommer gennem filtersvampen løber det så ned i det sidste kammer, heri står der 2 stk. Aqua Medic OR 3500 som bruges til retur. Den ene er tilsluttet et rørsystem som fordeler vandet ud 3 steder, den anden udstrømmer blot i nærheden af overfladen. Senere bliver den ene pumpe koblet på nogle rør som skal være mellem stenene, for at holde skidt og møg væk herfra.
Billede Billede Billede
Skummer:
Skummeren er en Aqua Medic turboflotor 5000 baby som kan trække akvarier på op til 2000 liter, også den er udstyret med en OR 3500, men denne pumpe er udstyret med et nålehjul for at piske luft ind i skummeren. Skummekoppen tømmes og rengøres 1-2 gange om ugen.
Billede Billede Billede Billede Andet:
For at holde phosfat på 0, har jeg en Ehaim 2226 spandfilter som er fyldt med Rowaphos, denne pumpe yder 1000 l/t. Efter ”phosfatfilteret” er der et UV filter på 11 watt, jeg tror det er med til at fjerne evt. farvestoffer fra vandet, men det har nok ikke den store effekt på evt. parasitter.
Cirkulationen i akvariet kommer fra 2 Tunze stream 6080 som hver yder 8500 l/t. Den ene er gemt bag stenene i den ene side og den anden sidder monteret oppe i det modsatte bagerste hjørne. Derudover har jeg monteret 2 powerhead på hver 2000 l/t.
Pumperne og automatisk vandpåfyldning styres med en PLC. Til osmosevand har jeg et 85 liters akvarie stående bag akvariet, her tilsætter jeg calcium/magnesium pulver og dette opblandes vha. et powerhead som kører hele tiden, men stopper 15 før der tilsættes vand til sumpen, dette for at ikke opløst pulver kan bundfælle og ikke pumpes med over. Dette er styret af en føler som sidder i det sidste kammer i sumpen og er styret af PLC’en. Efter flytningen kommer der en kalkreaktor på, jeg her en stående, men venter med at montere den.
Billede Billede Billede Lyset:
Akvariet belyses med 3 X 250 watt hqi lamper, de 2 yderste er med Aquamedic brændere på 13000 kelvin og den som sidder i midten er med blåt lys (jeg kender ikke fabrikatet eller kelvingraden).
Alle lamper er den gamle type fra Giesemann med ”kæmpe” parabol (25X30 cm).
Det blå lys er dagligt tændt i 12 timer de andre i 8 timer.

Pasning:
Alle sporeelementer tilsættes manuelt, men senere vil dette også komme over på min PLC, jeg har pumperne liggende klar. Vandskifte ca. 200 l hver 3-4 uge (manuelt slidsomt arbejde).
Billede Billede Billede Beboere:

Koraller er der pt. Ikke meget af, som nævnt tidligere døde stort set hele skidtet.
Men jeg har da nogle enkelte og der komme flere til…. Men igen først efter flytningen. Jeg kan nævne et par af dem som er: Goniopora, heliofungia, milepora, solkoral og forskellige læder/blødkoraller samt skiveanemoner og stjernepolypper.

Fisk:
1 par A. occellaris
1 par Mandariner
1 par dispar anthias
1 par gulhalet blå damsel
2 dværgkejsere (C. bispinosus)
1 kofisk
1 aftrækker (O. niger)
2 paletkirurg
1 hvidbrystet kirurg
1 japaner kirurg
1 nasokirurg (N. lituratus)
1 ægte kejser (P. imperator)
1 påfugløje kejser (P. diacanthus)
1 dragefisk (P. volitans
3 danebrogs reje
1 ”pudsereje” (S. hispidus)
Billede Billede Billede Billede Billede Billede Mvh
Ronny

Ris og ros modtages naturligvis som altid gerne i denne tråd ;)

: lør 1. okt 2005 09:32
af flemmiov
Det ser sgu godt ud Ronny :TH !!! Ærgeligt med dine koraller, men ellers et flot setup. Din P. Volitans ser sulten ud, kan den nære sig ?? Det bliver spændene at se dit nye projekt, når du får flyttet akvariet, sørg nu for det bliver god plads til at rode i baljen, jeg havde selv for lidt plads i mit tidligere indbyggede akvarie, til at kunne nå det hele... :oops:

: lør 1. okt 2005 12:25
af herzberg
Et stort :GO skal også lyde herfra...

: lør 1. okt 2005 16:17
af Henrik_skb
Rigtig flot. Og du er også blevet skrap til at tage billeder
Mvh Henrik

: lør 1. okt 2005 19:29
af Anders månsson
det er super flååååt! :TH
Du skriver du har en 150W over dit refugium/aflægger balje men hvorfor har du også blåt lys over det er da lidt spild af god el er det ikke? god idé med at føde din skummer fra overløbet...

: lør 1. okt 2005 20:03
af Ronny
Takker for de pæne ord. Dragen får en gubby ca. hver anden dag, og har indtil videre holdt sig til dem, men har et par gange kikket lidt efter klovnhannen...... men endnu ikke taget den, men det kommer nok en dag hvis ikke jeg får den ud inden. Jeg regner med at den skal ned i et 530 liters i kælderen. Det blå lys over sumpen er mest fordi de sidder i samme lampe (aquamedic) men rigtig nok, måske skulle jeg spare de 2x24 watt, men det blå lys fremmer måske koralvæksten ? 48 watt fra eller til gr ikke den store forskel. Jeg bruger i forvejen ca. 22000 kwh om året ;-).......... og nej jeg har ikke elvarme.

: søn 2. okt 2005 01:05
af Brian
Rigtig flot setup Ronny, syntes din stenopsætning ser godt ud !

Nydeligt udvalg af fisk må man sige, dragefisken, aftrækkeren og ikke mindst de smukke anthias.
Nå har du jo haft anthias i et stykke tid - er de slet ikke så svære eller ?

: søn 2. okt 2005 04:42
af Ronny
Brian skrev:Rigtig flot setup Ronny, syntes din stenopsætning ser godt ud !

Nydeligt udvalg af fisk må man sige, dragefisken, aftrækkeren og ikke mindst de smukke anthias.
Nå har du jo haft anthias i et stykke tid - er de slet ikke så svære eller ?
Jeg har kun et par tilbage, hannen er i helt fin form men hunnen er lidt tynd. Problemet med hunnen er at den ikke spiser andet end nyklækket artenia, flage foder og cyclops. Så disse foder emner er jeg begyndt at gi' en del mere af.

: søn 2. okt 2005 12:00
af Lars M
Smukt akvarium, hvor har du fået det bygget/købt?

Rigtigt gode illustrative billeder. Ser rigtigt godt ud. Den der aftrækker. Er det ikke en rigtigt bisse? Utroligt flot er den jo. :h

: søn 2. okt 2005 18:05
af Ronny
Akvariet er bygget af Akudim. Og nej jeg har slet ikke problemer med aftrækkeren.

: man 3. okt 2005 14:39
af Rune
Rigtig flot

: man 3. okt 2005 16:48
af Tobber
Det er virkeligt flot Ronny, jeg syntes du har samlet et fedt varieret udvalg af både fisk og koraller :GO

: man 3. okt 2005 18:03
af madaka
Virkelig flot akvarium :)
-og fantastiske billeder.

: tirs 4. okt 2005 20:16
af matix
WOW!! det er bare stort!!!

respekt til dig!!

mvh. matix

: tors 6. okt 2005 00:02
af K.E
Virkelig flot akvarium
og nogle rigtige gode billeder. :TH :TH

: søn 9. okt 2005 00:33
af kimkubik
Jeg stiller mig osse op i flokken af rygdaskere og siger flot akvarie. Lader til at jeg ikke er alene om at holde aftrækker(Picasso) og stenkoraller, den sjoveste fisk i mit akvarie.
Når akvariet bliver flyttet, skal du vel osse have teknikken i et andet rum. Det har jeg lige fået og det er jeg glad for osse fordi at man nemmere kan servicere det end hvis det står i et skab under akvariet. Det er jo osse rart at være fri for larmen fra teknikken.
Held og lykke med flytteriet.
MVH
Kim

: søn 9. okt 2005 17:44
af Ronny
Akvariet bliver indbygget i væggen, jeg overvejer stadig at flytte sump og skummer mv. ned i kælderen, men har endnu ikke taget den endelige beslutning. Med i overvejelserne er også at opgradere til et 1120 liters eller evt. endda større..... men koner har åbenbart ikke den samme opfattelse af hvor vigtig størrelsen er ;-)

: ons 28. dec 2005 01:42
af kimkubik
Jeg kan jo osse kun sige flot. Dette gælder osse dine fisk, har du haft den hvidstrubede længe, og hvis så, hvordan holder du den i så flot foderstand? Har selv forsøgt mig med den, da den er meget flot, men hvergang er den gået til for mig. Din aftrækker er osse et pragteksemplar, kan den holde sig fra korallerne. Har selv en picasso men den er ikke nær så stor, men alligevel konge i akvariet.

: ons 28. dec 2005 09:46
af Ronny
Min leucostenon er nu et år gammel her hos mig, den får:
Rejer, mysis, artemia, flagefoder, granulat, salat, og noritang.
Jeg tror de fleste går til fordi de er ret sarte i starten indtil de er faldet til.
Min har aldrig pletter eller noget og det samme gælder for mine paletkiruger. Aftrækkeren er nu ved at være for stor og skal snart skiftes ud, den har aldrig rørt noget den ikke måtte, men vokser ret voldsomt på samme kost som ovenstående.

: ons 28. dec 2005 12:42
af Brian
Hva med lidt nye billeder af herligheden Ronny ?

: ons 28. dec 2005 17:41
af Ronny
Hva med lidt nye billeder af herligheden Ronny ?
Der er ikke noget nyt at vise Brian, men jeg har planer om at opgradere om kort tid, så skal jeg nok poste hele forløbet.
Ellers har jeg et nystartet 250 liters i kælderen jeg kan vise billeder af, der er dog ikke andet i end alger og en masse skiveanemoner og kenjatræer ;-)

: tors 29. dec 2005 01:41
af Brian
Ronny skrev:Der er ikke noget nyt at vise Brian, men jeg har planer om at opgradere om kort tid, så skal jeg nok poste hele forløbet.
Så er det helt iorden ;) Jeg vil holde øje med Medlemmernes Akvarier katagorien så i fremtiden :D

: ons 8. feb 2006 20:36
af muldfred
Hi Ronny.
Rigtig fedt valg af mange forskellige og spændende fisk, hvad med din dragefisk, hvorstort et akv kræver den som min.???? og har du fået et nyt bygget ind i væggen da det her indlæg jo snart er lidt gammelt???

: ons 8. feb 2006 22:26
af Ronny
Hej muldfred
Nej der er stadig ikke sket noget omkring indbygningen, vi er ved at bygge om i hele huset og er i flere omgange blevet forsinket. men der er lys forude. Dragefisken er nok blevet omkring 20 cm og kan blive omkring det dobbelte, så den kræver lidt plads. Min har endnu ikke taget noget den ikke måtte og dog for en af mine klovnfisk var pludselig forsvundet, men den viser ikke interesse for de andre fisk. Men jeg har nogle gange givet den en ca. 6 cm blålæbet mundruger (cichlide) og dem har den ikke problemer med at sluge, ellers får den bl.a rejer.
Jeg forventer også at udvide akvariet i forbindelse med ombygningen, men jeg skal lige sikre at gulvet kan bære.

: tors 9. feb 2006 10:42
af muldfred
okay glæder os til at se og høre mere ronny

: tors 9. feb 2006 12:55
af Hvam
Det er dejligt at se nogle af "de gamle hejer" ikke kun har sten koraller :TH

Rigtig pæn balje

: fre 10. feb 2006 19:41
af muldfred
Hvorfor har de "Gamle Hejer" kun sten koraller??? jeg syntes at sten koraler er de mest kedlige....... bare min mening :mrgreen:

: fre 10. feb 2006 21:06
af kimkubik
Stenkoraller er da helt klart de mest farvestrålende og er derfor blandt mine favoritter. Har dog osse en pæn samling læderkoraller, som jo er lidt kedelige i farven stort set brune hele flokken.

: fre 10. feb 2006 21:10
af muldfred
mmh er også ny i faget... har jo ikke set så meget endnu :)

: fre 10. feb 2006 22:42
af Carsten
Læder koraller behøver da ikke være kedeligt brune! Jeg har en Sacrophyton som er irgrøn! Ligesom den lysegrønne stjernepolyp.