Side 1 af 1

Hæve KH

: tirs 29. apr 2008 20:27
af Jesper B
Hvad er det lige man skal gøre for at hæve kh? Er det natron man skal bruge og hvordan? Hvor meget skal der til at hæve med et par stykker i 400l vand?
På forhånd tak. :)
Jesper B

Re: Hæve KH

: tirs 29. apr 2008 21:45
af Nolan
En teske i 200L hæver KH med cirka 1 dKH.
Gå lidt forsigtigt til værks og lad være med at hæve den for hurtigt.

/Kim

Re: Hæve KH

: tirs 29. apr 2008 21:49
af Jesper B
Er det bare natron som det er eller er der noget med det skal bages først?

Re: Hæve KH

: tirs 29. apr 2008 23:14
af Lars M
Hvis din Ph er i det normale område, 8-8,4 så kan du fint bruge natron. Det sænker Ph en smule, men er dine værdier i øvrigt inden for normalen, burde det ikke betyde noget.

Re: Hæve KH

: tirs 29. apr 2008 23:18
af Nolan
Det kommer an på, hvordan din pH ser ud.

Alm. natron direkte fra dåsen hæver KH og sænker pH en smule.
Bagt natron (1 time v. 200grader) hæver KH og hæver pH en del !

Samtidig har du dog bufferkapaciteten, som hjælper lidt til at holde pH oppe, så med mindre du har tænkt dig at hæve KH rigtigt meget, så tager du bare natron uden at bage det først.

OG husk så lige, at natron IKKE er det samme som bagepulver !

/Kim

Re: Hæve KH

: tirs 29. apr 2008 23:19
af Nolan
@Lars:
Det sker ikke tit men denne gang var du sgu kvikkere end jeg.... :lol:

/Kim

Re: Hæve KH

: ons 30. apr 2008 06:57
af Engelquist
Nolan skrev:
OG husk så lige, at natron IKKE er det samme som bagepulver !

/Kim
Bl.a. Fakta sælger bagepulver fra Dr.Oetker som kun indeholder rent natriumhydrogencarbonat- intet andet... jeg har brugt det flere gange til at hæve min kh, men med forsigtighed: en sparsom theskefuld til mine 600 liter hæver kh øjeblikkelig...

Re: Hæve KH

: ons 30. apr 2008 07:48
af mastou
engelquist skrev:
Nolan skrev:
OG husk så lige, at natron IKKE er det samme som bagepulver !

/Kim
Bl.a. Fakta sælger bagepulver fra Dr.Oetker som kun indeholder rent natriumhydrogencarbonat- intet andet... jeg har brugt det flere gange til at hæve min kh, men med forsigtighed: en sparsom theskefuld til mine 600 liter hæver kh øjeblikkelig...
Så er det vist ikke bagepulver, da bagepulver indeholder noget syre og stivelse (for at holde det tørt). Når bagepulveret kommer i vand vil syren og natriumhydrogenkarbonatet komme i kontakt hvilket medfører frigivelse af CO2. Natron indeholder ikke syre (eller stivelse) og bruges derfor normalt kun til bagværk som i forvejen indeholder syre.
Bagepulver
Bagepulver er natriumhydrogenkarbonat (natron) og et surt reagerende salt + majs- eller risstivelse der er tilsat for at holde det tørt. Bagepulverets bestanddele begynder at virke når det bliver fugtigt, hvorved der udvikles CO2 som får bagværket til at hæve.
Når dejen er rørt færdig er det derfor en god ide at bage kagen med det samme, fordi bagepulver begynder at virke.
Man kan selv blande bagepulver af 125 g tvekulsurt natron, 250 g cremor tartari (kaliumhydrogentartrat), 25 g risstivelse og 20 g hjortetaksalt. 1 tsk bagepulver svarer til ca. ½ tsk natron - og hvis man bruger natron skal bagværket indeholde syre....

Tvekulsurt natron kan, når der er syre til stede fx kærnemælk, anvendes som en slags bagepulver og udvikle CO2, der får bagværket til at hæve. Natron anvendes derfor typisk til æbleskiver hvor der ofte bruges kærnemælk. Hvis der ikke er syre til stede dannes der CO2 + soda der let kan give afsmag. Natron anvendes derfor typisk til krydret bagværk.
Quote fra http://www.arla.dk/C1256F0A0041AB8A/O/h ... ler-1.html

/Magnus

Re: Hæve KH

: ons 30. apr 2008 07:52
af mastou
Jesper B skrev:Hvad er det lige man skal gøre for at hæve kh? Er det natron man skal bruge og hvordan? Hvor meget skal der til at hæve med et par stykker i 400l vand?
På forhånd tak. :)
Jesper B
Tag et kig på denne side:
http://home.comcast.net/~jdieck1/chem_calc3.html

/Magnus

Re: Hæve KH

: ons 30. apr 2008 08:22
af Engelquist
Hej Magnus

De sælger produktet som hævemiddel ved bagning- beskrivelse fra bagsiden af bøtten: Anvendes som hævemiddel ved bagning og til neutralisering af syre. Dosering: 1 tsk natron til 3 dl mel, afhængig af opskriften. Ingredienser: natriumhydrogencabonat (E500).

Og så virker det som sagt perfekt til hævning af kh- har brugt det flere gange...

Re: Hæve KH

: ons 30. apr 2008 10:29
af nielsk
Salifert sælger KH buffer i flaske til 90 kr, virker kanon og holder det oppe lang tid. Brugte også bagepulver engang, men det andet er meget meget bedre efter min mening og koster ikke mange kroner ekstra... Har pt. 1500 L saltvand og har brugt en halv flaske på 4 mdr...

Re: Hæve KH

: fre 2. maj 2008 03:25
af UrbanSage
Jeg dumper 6-8 tsk fulde i tanken hver morgen :)
Har brugt "baking soda" i snart to aar nu. Billigt!

Re: Hæve KH

: fre 2. maj 2008 06:53
af Engelquist
UrbanSage skrev:Jeg dumper 6-8 tsk fulde i tanken hver morgen :)
Har brugt "baking soda" i snart to aar nu. Billigt!
?????????? du godeste... det lyder voldsomt- har du et akvarium på 10.000 liter?
Jeg bruger EN tsk hvis jeg skal hæve min kh 2-3 dKH i mine 600 liter, når det en sjælden gang er nødvendig (skal lige nævnes jeg bruger kalkreaktor- så det kun i nødstilfælde...).

Re: Hæve KH

: lør 3. maj 2008 18:30
af UrbanSage
Det tager ca. 10 tsk at haeve DKH 1 i 400 US gallons saltvand.
For at holde DKH oppe med sps i tanken ryger der dagligt den maengde i.

Re: Hæve KH

: lør 3. maj 2008 18:34
af UrbanSage
For at haeve DKH fra 8 til 11 i 600 liter burde det tage 11.4 tsk.

Hvis du haelder 1 tsk i saa boer der ikke ske meget mere end at du haever fra 8.0 til 8.3 DKH