Vores planet på DR1
: man 31. mar 2008 18:25
her om 30 min kommer der en genudsendelse af Vores Planet

Jeg har ikke fået set det før, så jeg har allerede sat mig til retteEngelsk naturserie fra 2006.
'På lavt vand'. De lavvandede havområder langs Jordens kontinenter udgør kun otte procent af klodens have, men de rummer langt størstedelen af alt liv i havet. Ved ækvator møder vi en pukkelhvalhun med sin unge. Den sårbare unge er tre uger gammel, tre meter lang, vejer næsten et ton og drikker 500 liter mælk om dagen. Havets største planteædende pattedyr er en slags søkøer, kaldet dygonger. De lever af blæretang ved Australiens vestkyst, og en flok dygonger kan rydde et område på størrelse med en fodboldbane på en dag. I det lave vand har nogle intelligente delfiner udviklet en speciel fisketeknik. Ved hjælp af halen kommer de så langt op i omdrejninger, at de nærmest bliver til luftpudebåde. De får så meget fart på, at de kan nå helt ind til fiskene på lavt vand. Koralrevene er de golde haves oaser. Her er en mangfoldighed af liv i alle former og farver, der lever af hinanden på de særeste måder.
