Side 1 af 1

Erfaring med træ

: ons 16. jan 2008 22:19
af DemianDK
Hej,
Vil gerne have lidt input med erfaring med træ:

- Skal jeg vælge krydsfiner eller MDF?, og hvis man vælger krydsfiner, skal man bruge det der hedder Østen?
- Hvilken tykkelse skal jeg vælge?, hvor tykt skal det minimum være, så det ikke står og giver sig alt for meget?

Danny

: ons 16. jan 2008 22:23
af mads-fisk
Øhh. Snakker vi om at bygge et akvarium i træ, et akvariekabinet i træ eller noget helt andet?

: ons 16. jan 2008 22:23
af spdiving
Er det et akvarie du vil bygge med glasfiber eller er det et bord ??
Det kunne også godt være en kasse til at skjule lampen du vil bygge.
Eller er det noget helt andet et skur ?
Steen

: ons 16. jan 2008 22:23
af nielsk
Det kommer an på hvor det skal bruges og hvilken belastning du vil udsætte det for..

: ons 16. jan 2008 22:24
af martin
Jeg har brugt 22mm mdf det er bestemt til at have med at gøre.

: ons 16. jan 2008 22:25
af spdiving
Det har jeg også og det blev et rigtig godt skreivebord

Steen

: ons 16. jan 2008 23:02
af DemianDK
Hej,
Der er selvfølgelig tale om akvariemøbel, både bord og lyskasse.
Danny

: ons 16. jan 2008 23:08
af spdiving
Jeg har haft lavet begge dele selv og der brugte jeg 16 og 12 mm MDF. bare du maller det bagefter så sker der ikke noget med fugt eller lidt vand.

Steen

: tors 17. jan 2008 10:46
af herzberg
MDF har jeg lavet mit af og der er ingen problemer, men jeg har også grundet og malet grundigt.

: tors 17. jan 2008 10:48
af BS
Til akvarie bord skal du nok lave en ramme af noget andet og kraftigere træ også beklæde det med MDF. Men husk at male med alkyd maling bagefter. For INTET træ har godt af vænd over en længere periode.

: tors 17. jan 2008 10:53
af Erik N
Mit akvariebord er bygget af træ, og beklædt med 16 mm mdf det virker fint

: tors 17. jan 2008 10:54
af herzberg
Giver BS ret, endelig male med en oliemaling ihvertfald indvendigt.

: tors 17. jan 2008 10:58
af BS
herzberg skrev:Giver BS ret, endelig male med en oliemaling ihvertfald indvendigt.
Også gerne udvendigt for at undgå det bobler op. Hvor tit ryger der ikke lidt vand ned ad siderne når man roder med det?

: tors 17. jan 2008 11:09
af herzberg
Mit er olie indvendigt, men ikke udvendigt. Det har ikke skabt problemer overhovedet. Det er jo ikke sådan, at de bobler op så snart der kommer lidt vand på, stående vand/fugt er selvf. noget andet.

Problemet med olie som jeg ser det, er, at hvis man vil have det hvidt, så bliver det gult med tiden.

: tors 17. jan 2008 11:15
af BS
top pladen som akvariet kommer til at stå på ville jeg nok male hvid. Men for at undgå det bliver hvidt beder man farvehandleren om at lave det "knækket hvid" Der bliver blandet 2 dråber sort i. Man ser det ikke men man undgår det bliver gult på den måde.

: tors 17. jan 2008 20:54
af Thue
Hej for at lave et flot møbel så skal du helt klart bruge mdf det har en meget glat over flade som giver den bedste finish når det bliver malet. Men det skal grundes og males over det hele da mdf meget let bobler op hvis der er noget ubehandlet som bliver udsat for vand. Tykkelsen det afhænger jo helt af hvor mange kilo du belaster med. Hvis krydsfiner. så er det bedst og bruge østen da det er lavet mere vandfast end alm krydsfiner det er det man bruger udvendigt på huse for det holder bedst. Men det bliver ikke så pænt når man maler det for finren vil rejse sig så man skal enten mellem slibe meget eller spartle meget. Jeg ville bruge mdf.

Hilsen Thue

Re: Erfaring med træ

: lør 19. jan 2008 01:26
af Zigge
Hej,
Vil gerne have lidt input med erfaring med træ:

- Skal jeg vælge krydsfiner eller MDF?

MDF betyder medium density fiber - altså fint mellemhårdt presset træsnuller :shock: Det bliver holdt sammen med en lim der ikke er ret vandfast og hvad værre er - så svulmer pladen kraftigt op hvis der trænger vand ind i den...

Krydsfiner er "rigtigt" træ der er limet, enten med en vandfast eller ikke vandfast lim. Trænger der vand ind i krydsfiner svulmer træet op og hvis det ikke er limet med vandfast lim skiller pladen totalt ad i de lag den er bygget op af hvor den er fugtig. Dog sprædes fugt langsommere i krydsfiner end i MDF-plade.

Så valget står altså imellem pest eller kolera... Der er dog noget der gør at jeg personligt ofte vælger MDF til møbler og det er at det er virkeligt nemt at bearbejde og kan fræses og slibes meget præcist. Oven i hatten er det vidunderligt at male på!
Der er dog en ting man skal være opmærksom på. MDF deformere med tiden hvis man f.eks. bruger det til en hylde - den kommer til at hænge på midten før eller siden! Så hvis man skal bruge det er det bedst til beklædninger og fyldninger. Finer har mindre tendenser i den retning og kan derfor tit bedre bruges til egentligt bærende konstruktioner.

For at vende tilbage til maling af MDF, så sværger jeg til autolak her. Jeg har brugt det på alt fra køkkenlåger til en sonar-bøje jeg lavede til miljøskibet Dana. Når jeg siger autolak, mener jeg ikke de der latterlige dåser man får i Harald Skrald, men den rigtige to-komponente vare man henter hos sin lokale autolakker. Jeg vil nærmest garantere dig at hvis du gør det bare halvdårligt med autolak, kan du stille dit akvariebord på havnen i Hirtshals i ti år uden det tager skade eller forandre farve.
Autolak kan snildt rulles på, med en silkerulle (20Kr hos farvehandleren) og med et resultat der kan sammenlignes med prof sprøjte lakering - tricket består i at grunde-slibe-grunde-slibe-male-male-slibe-lakke-lakke. Det tager nogen dage, men resultatet udebliver ikke. 8)
Endeligt er der muligheden for at købe sort MDF-plade, det er altså ikke den særligt billige slags :D , men en plade der er farvet sort. Du kan så lakere den til det ligner et klaver - hvis du kan lakere...


Maling af krydsfiner er det samme som maling af brædder! Du kan bejdse det og lakere eller male, det vil give mening hvis du ønsker det "klassiske trælook", men vær klar over at du skal bruge en møbelkvalitet for ikke at få grimme kanter, hvis de er synlige. Finer kræver som regel også skarpere og mere præcist værktøj.


Håber at du kan bruge lidt input fra en gammel snedker
Hilsen
Zigge

Re: Erfaring med træ

: søn 20. jan 2008 02:20
af Per A
Zigge skrev: tricket består i at grunde-slibe-grunde-slibe-male-male-slibe-lakke-lakke. Det tager nogen dage, men resultatet udebliver ikke. 8)
Lyder sørme godt Zigge :D

Har du nogle billeder der viser resultatet?

: søn 20. jan 2008 02:21
af DemianDK
Tusind tak for dit SUPER svar Zigge:)
Danny

: søn 20. jan 2008 03:22
af Zigge
Hvordan sætter man et billede ind her? Knappen vedhæft fil gør ingenting...

/zigge

PS: Autolak... kommer til at ligne overfladen på en bil ret meget... Det vigtigste er at man sørger for at grunderen dækker 100% når man er færdig med at slibe, ellers vil træfiberne svulme op af malingen (træet rejser sig) og resultatet bliver dårligt... Man kan nøjes med at slibe op til korn 180 når man ruller, da rullen lægger et tykkere lag på end en sprøjtepistol. Hvis man vil gøre arbejdet bedre end en standart billakering, kan man efter den klare lak er tør, vådslibe lakken og polere til sidst - det er det f.eks. Farreri gør med deres biler, men det kræver en lidt længere forklaring, selvom det i princippet er ret enkelt at lave.

: søn 20. jan 2008 10:56
af Carsten
Man kan vel også bruge de de "vognplader" Krydsfiner, limet med epoxy

Grunden til at der ikke kommer billeder med, er nok at de er for store, de må kun fylde max 90kb

: søn 20. jan 2008 11:09
af Zigge
Det var ikke for at male fanden på væggen...

De Ikke vandfaste plader, kan fint bruges, forudsat at de er behørigt malede. Men kommer der til at stå vand på dem vil det før eller siden trænge ind i pladen og den vil svulme op. Uanset om den er limet vandfast eller ej, er træet i den stadig det samme.

Vognpladerne er super til formålet, da epoxy er noget af det tætteste man kan opdrive til at holde på vandet - nok derfor det er populært til at lime glasfibere sammen med ;-)
Ydermere er de noget stivere og stærkere, end f.eks. fyrtræsfiner, så man vil kunne slippe afsted med at bruge en tyndere plade.

En ting der er meget vigtig når man limer krydsfiner til maritimt brug, er at få lukket alt endetræ. Dels er det vigtigt at bruge en vandfast lim, som f.eks. PU-lim. Men også andre endeflader bør beskyttes. Det kan gøres, så simpelt som at man lakere endefladerne et par gange med urethan-lak.
PU-lim hærder for øvrigt med vand, så det er god praksis lige at fugte fladerne før man påføre limen. Og limer man de epoxy-belagte plader, skal man huske at slibe limfladerne med belægningen godt op med groft sandpapir for at limen kan hæfte på dem.

/Zigge

: ons 23. jan 2008 16:05
af Per A
Læs her Zigge:

http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?t=237

Vores kære admin har løsning på det meste 8) (Og hvis der er noget han ikke kan lide.....sletter han det bare :| )

: ons 23. jan 2008 16:12
af Jesper B
De vognplader er det dem som man kalder NPI Filmbelagt Østen på tømmerhandelen? Jeg spurgte efter noget til at lave trailerbunde af ihvertfald

: ons 23. jan 2008 18:51
af Zigge
Nja - NPI er Nordisk Plade Import...

Filmbelagte plader er også det man kalder støbefiner, de er belagt med en ret tynd folie på begge sider, der gør dem vandafvisende.
På "De rigtige" vognplader er der nærmest tale om et lag på ca, 1 mm.

Støbepladerne er lidt spild af penge hvis man alligevel vil male dem (de er mørkebrune), de skal alligevel slibes matte for at male dem, og så er man halvt igennem filmen...

Hvis din tømmerhandel foreslog dig film/film plader, er det nok fordi de fleste vrider sig i smerte når de hører hvad vognplader koster og så vælger de billigere støbeplader. Hvis jeg skulle foreslå noget vil jeg pege på vandfast birkefiner. Det er næsten lige så nemt og lækkert at bearbejde som MDF og er helt tæt i endetræet. Det tager lige flot imod bejdse og maling og ligger typisk prismæssigt på linie med film/film pladerne.


Mvh
Zigge

Re: Erfaring med træ

: man 25. okt 2010 22:15
af dekoin
Hægter mig på, står med et lign problem