Side 1 af 1

Månedens Akvarie - April 2005

: ons 30. mar 2005 14:10
af Brian
Denne Månedens Akvarie byder på et lille kig på Mads Nyberg`s(nyberg) flotte saltvands akvarium.

Mit eventyr som saltvandsakvarist begyndte i sommeren 1991, hvor jeg besluttede mig for at omlægge mit daværende 325 l akvarium til saltvand. Udvalget af saltvand i Århus var meget sparsomt, men det lykkedes mig at få stablet et akvarie på benene med J. E. Kjeldsens ”Saltvandsakvariet for begyndere” som min eneste guide. På en akvarieudstilling samme år kom jeg til at høre om John’s Saltvand og her fik jeg øjnene op for de mangfoldige muligheder, der er udover blot at holde fisk og døde koraller i et akvarium med et bundfilter. Efterhånden fik jeg sparet sammen til skummer, HQI-lamper og kalkreaktor og så var jeg rigtigt i gang. I år 1999 besluttede jeg mig for en større balje og i starten af år 2000 kunne jeg stable et 576 liters akvarium på benene.
Billede Mit akvarium er den klassiske revæg, selvom det i starten var planen at lave en kløft i midten. For mig er det vigtigt at have en mangfoldighed af fisk og koraller og ikke blot specialisere mig i en retning af f.eks. stenkoraller. Jeg forsøger at bevare en harmoni og derfor er det okay, at ikke alle fisk eller koraller har skrigende neonfarver. Så længe de flotte farverne er repræsenteret på en eller anden måde, må der også gerne være mange diskrete farver at finde i blandt. På den måde er det hele med til at fremhæve hinanden. Det er f.eks. sjovt at bemærke, at min Salaris fasciatus er en af de fisk, som folk bedst husker – når altså først de har fået øje på den.
Billede Tekniske specifikationer:
Størrelse: 576 l + ca. 90 l sump, som er ca. ¼ fuld.
Lys: 2x250 W HQI (10.000 K) samt 2 x 36 W blå T8 rør
Filtrering: Deltec Turboskimmer 1060
Vandbevægelse: Et stk. Tunze 7400P modificeret til en streampumpe. 1 Red Dragon 6000 som returpumpe fra sumpen.
Øvrigt: Fra starten af året er jeg begyndt at tilsætte ozon.
Der er lagt bioballs og plastikstrimler i overløbet kun af hensyn til lyddæmpning. Jeg påtænker at lave et Durso-system i stedet.
Billede Fisk :
1 Zebrasoma flavescens
1 Zebrasoma xanthurus
1 Paracanthurus hepatus
1 Acanthurus nigricans
6 Chromis viridis
1 Salaris fasciatus
1 Calloplesiops altivelis
2 Pterapogon kauderni (eget opdræt)
2 Centropyge achantops
1 Amphiprion frenatus
1 Pseudocheilinus hexataenia
Billede Koraller :
Galaexa fascicularis
Lobophyllia sp.
Euphyllia ancora
Euphyllia divisa
Plerogya sinuosa
Acropora sp.
Stylopora sp.
Caulastrea furcata
Blastomussa wellsi
Sinularia sp.
Discosoma sp.
Ricordea yuma
Oulophyllia crispa
Hydnophora rigida
Montipora sp.
Clavularia sp.
Zoanthus sp.
Palythoa og Zoanthus sp.
Billede Øvrige hvirvelløse dyr :
3 Lysmata amboinensis
Diverse eremitkrebs
1 søpølse af arten Holothuria atra
Søstjerner: Nardoa sp., Sandsøstjerner samt slangesøstjerne


Af fremtidige projekter har jeg planer om at sætte en ”Squid” på returpumpen fra sumpen og lade returvandet gå dels direkte ud i akvariet, dels om bag dekorationerne. Alle delene er bestilt hjem.

Et koralrevsakvarium er en dynamisk størrelse. Opskriften på succes kan ikke gives éntydigt ligesom det er meget individuelt, hvad man vil opnå med sit akvarium. Det kræver meget opmærksomhed og fingerspitzgefühl fra akvaristens side at se i hvilken retning udviklingen går. Det kan man ikke læse sig til. Men solid baggrundsviden er efter min mening essentiel for at forstå meget af det, der sker i baljen.

Mvh
Mads Nyberg

Ris og ros modtages naturligvis som altid gerne i denne tråd ;)

Re: Månedens Akvarie - April 2005

: ons 30. mar 2005 14:47
af Søren Ravn
:shock:
Mads din balje er da vist en kandidat til at blive års saltvandsakvarium 2005 ( hvis der ellers findes sådan en titel i Danmark )


Søren Ravn

: ons 30. mar 2005 15:09
af Ronny
Det ser virkelig godt ud!

: ons 30. mar 2005 16:40
af Claus
Som altid - en fornøjelse at se dit akvarie Mads! :-)

: ons 30. mar 2005 19:54
af Brian
Også lige en :RE herfra, et nydeligt udvalg/blanding af såvel stenkoraller som blødkoraller og andet godt der bevæger sig i vandet.

Og tak for sidst, dit fragment står flot her og jeg håber at det er lige så hos dig ;)

: ons 30. mar 2005 20:26
af Casper
Rigtig flot akvarium du har dig der :-)

: ons 30. mar 2005 22:14
af Lars M
Utroligt flot og varieret akvarium :TH

: tors 31. mar 2005 00:05
af Stubbe
Det må jeg sige. Det er bare super flot det akvarie Mads. Stor respekt for det.
De farqmenter jeg fik hos dig sidst er stadig meget flotte.

Med venlig hilsen Jan stubbe

: tors 31. mar 2005 20:44
af Gedemeister
:RE

: tors 31. mar 2005 23:38
af Jon
Imponerende :D
Det er jo lige sådan noget man selv drømmer om

: fre 1. apr 2005 15:18
af K.E
Rigtig flot akv. :)

: lør 2. apr 2005 09:51
af kaos
mega flot....

kaos

: ons 6. apr 2005 08:14
af nyberg
Tak for de rosende ord. Som akvarist bliver jeg nok aldrig selv 100% tilfreds. Der er altid et eller andet, der kunne gå bedre.

Jeg har lige fået mit durso-rørsystem sat i værk. Jeg kan kun sige, at det virker :-) Nu mangler jeg blot at montere SCWD'en (squid'en). Der går nok lige en uges tid inden den er kørende, da jeg stadig overvejer, hvordan den monteres mest hensigtsmæssigt.

: tors 14. apr 2005 15:46
af Lord Mike
Kan da kun give dig ret i at man aldrig helt er 100% tilfreds, men du skal bestemt have et :RE herfra. Super flot.

Lord Mike

: søn 14. aug 2005 11:15
af jolle
flot blastomussa! den er jeg helt vild med!