Mange tak. Jeg er egentlig også godt tilfreds.
Jeg glæder mig virkelig til at få automatisk dosering på. Lige nu doserer jeg slet ingenting, men skifter blot lidt vand hver uge. De første 24 timer efter vandskifte kan jeg se en tydelig polypudfoldelse på min A. Staghorn. Jeg forventer derfor at en automatisk dosering og stabilt niveau af kh, ca og mg vil hjælpe betydeligt. Mangler dog stadig at få købt pålidelige testsæt. Jeg håber desuden at jeg kan få gang i kalkalgerne på denne måde. Har lidt på de gamle sten, men den jeg tilførte da jeg flyttede indholdet til dette
akvarie, har ingen vækst af kalkalger. Dette får mig til at tænke på dengang jeg boede i 7100 Vejle og brugte hanevand. Jeg havde de flotteste lilla sten, med masser af liv. Kalkalger på sten og glas og ingen
alger overhovedet. Men her i Odense fik jeg kæmpe algeboom på ingen tid, ved brug af hanevand. Holder mig til mit osmoseanlæg og kickstarter algerne og korallerne med en doseringsmaskine
Cirkulationen skal også forbedres da der samler sig skidt på bunden og på stenene. Også bagruden og overløbet samler en form for skidt/
alger. Det drejer sig om en grøn/brun belægning, som minder lidt om mos. Har set det 100 gange før, men aldrig tænkt over hvad det er. Dog synes det komme i forbindelse med manglende
cirkulation og for meget Po4
Slutteligt skal jeg have sat en filterpose under de to nedløb fra akvariet til sumpen, så jeg kan få fjernet hvad der måtte flyde rundt i vandet af partikler osv. Det er lettere at vaske en filterpose end at suge skidt og slam under sten og i bunden af sumpen. Som Peder skrev i en anden tråd "Er arbejdet besværligt bliver det ikke gjort ofte nok".
Jeg forsøger at gøre dette system så selvkørende som muligt, inden for en studerende fars økonomiske grænser, og prøver at forebygge eventuelle kilder til fremtidige problemer. Erfaring har vist mig, at hvad der er den billigste løsning under opstarten, meget vel kan udarte sig til den dyreste i det lange løb. Fejl kan koste dyrt i denne hobby, så alt forsøges gjort rigtigt denne gang.