Saltvandsforum.dk

Morten1990 skrev:Hej gizze.
Okay, så kan vi jo lige følges ad med lidt opdateringer, jeg Har en eremit i, samt små snegle. Køre også kun med osmose vand og salt køre jeg med sps ultra fra reeffarmer. Men vil have fat i nogle turbosnegle, som peder foreslår. Og min skummer burde kunne følge med, når jeg kun har 3 fisk

PederP skrev:

Morten1990 skrev:Kan de alger der bliver nævnt ved mit billed, have noget og gøre med mine koraller dør

Mon ikke det er to symptomer på ét problem?

Morten1990 skrev:

PederP skrev:

Morten1990 skrev:Kan de alger der bliver nævnt ved mit billed, have noget og gøre med mine koraller dør

Mon ikke det er to symptomer på ét problem?

Vil du ikke uddype det lidt mere.

Morten1990 skrev:

PederP skrev:

Morten1990 skrev:Kan de alger der bliver nævnt ved mit billed, have noget og gøre med mine koraller dør

Mon ikke det er to symptomer på ét problem?

Vil du ikke uddype det lidt mere.

Ulrik skrev:Rigtig fin tråd, men hæfter mig lidt ved at du Peder i starten om cyano alger skriver at sidste udvej bør være chemiclean? Hvorfor er det at du mener det?.
Jeg havde problemet og efter at have støvsuget dem af gennem 2 mdr i forbindelse med hyppige vandskift, forsøgte jeg med chemiclean. Og vupti efter kun 3 dage var de alle væk!
Alle koraller og fisk mm har på ingen måde taget skade og vokser og trives i bedste velgående. Det er ikke fordi jeg ikke mener at det måske var bedre med en naturlig måde at komme dem til livs med, men må erkende at jeg virkelig var godt tilfreds med resultatet. Her tre måneder efter er der stadig ingen cyano alger at se.
Mvh

kiselalger Verificeret

Print
Upassende
Direkte link


© Helge Abildhauge Thomsen
Alger. Blågrønalgen krybetråd, Oscillatoria, med kiselalgen Navicula liggende ved sin side. I Navicula kan ses gule kloroplastre, oliedråber og en cellekerne. Begge alger kan krybe; Oscillatorias ende Læs mere
kiselalger, Bacillariophyceae, Diatomophyceae, diatoméer, klasse af alger med over 100.000 arter fordelt på ca. 250 slægter, heraf ca. 70 fossile. Kiselalger findes i fersk- og saltvand, på fugtige klipper og træstammer, mellem mos samt i jord og havis. De varierer i størrelse fra 3 μm til 2 mm.
I havet består fytoplanktonet for en stor del af kiselalger, der specielt i kolde og tempererede egne bidrager til en høj primærproduktion og dermed er et vigtigt led i fødekæderne. I ferskvandsplankton er kiselalger ofte dominerende om foråret. Mange kiselalger er bentiske, knyttet til bunden; nogle sidder på sten, klipper eller planter, andre ligger løst mellem planter og alger; mange lever på overfladen af sedimenter i søer, vandløb og langs vore kyster, hvor de kan danne udbredte, brune overtræk. Enkelte planktiske, marine kiselalger indeholder toksinet domoinsyre, som bl.a. kan forårsage skaldyrsforgiftning.
Kiselalger er encellede eller kolonidannende. De fleste er fotosyntetiske; kloroplasterne er gule-brune og indeholder klorofyl a og c samt flere carotenoider, bl.a. fucoxanthin. Som oplagsstoffer findes olie, chrysolaminaran, et kulhydrat. Hver celle er omgivet af et todelt kiselskelet med en overskal og en underskal, der omslutter cellen som låg og bund i en æske. Skallerne er gennembrudt af små huller, areoler, der er ordnet i sirlige mønstre. Kiselalgerne deles i to hovedgrupper: de centriske, der har mønstret ordnet om et centrum, og de pennate, som har mønstret ordnet om en længdelinje.
De fleste pennate kiselalger kan krybe ved at udskille slim igennem særlige spalter i skallerne, rafer. Sedimentlevende former kan herved hele tiden krybe op i de øvre, belyste dele af sedimentet.
Kiselalger formerer sig ukønnet ved almindelig celledeling. Ved hver deling dannes to nye skaller, der begge bliver underskaller, hvilket medfører, at cellerne i en population bliver mindre og mindre. Ved den kønnede formering, som sker ved isogami eller oogami (se formering), genoprettes den maksimale størrelse, idet zygoten vokser i omfang og udvikles til en auxospore.
De ældste fossile kiselalger er 120 mio. år gamle. Ved sedimentering af kiselalger i produktive vandområder er der bl.a. i Tertiærtiden dannet tykke lag diatomit. Fossile kiselalger i sedimenter anvendes ofte som indikatorer for miljøændringer, fx forsuring og eutrofiering af søer, og klimaændringer samt til fastlæggelse af tidligere grænser mellem land og hav.

minedykker skrev: hade fået lidt af denne alge i vore tank, men kunne ikke skaffe rødbenet erimitkrebs, men købt mig så en papegøjefisk, og det vist sig så, at den kunne godt li dem, så den har tømt helle akvariet, og slikket stenen helt ren, så den kan også hjælpe til ;O)