Miwes skrev:
Hej Peter
Jeg har nu tænkt lidt mere over din kommentar omkring det at prøve fisk der måske ikke er lette og måske vil lide skæbnen som i 1000 af andre eksempler. Du har sikkert også prøvet en fisk på et tidspunkt, som ikke var anbefalelses værdig og chancen for at den skulle overleve var meget ringe. Alligevel har du købt og forsøgt....dette er jeg ikke ene om
Tyv tror hver mand stjæler?

du har da helt ret i, at jeg har forsøgt at holde fisk, som er mislykkedes, en mandarin faktisk. Forskellen ligger i forberedelserne hertil! Jeg havde et 250 liters akvarium med en hel del sten, som jeg på det tidspunkt havde haft kørende i halvanden år. Jeg kunne se, at jeg havde meget liv i baljen. Jeg havde ikke nogen foderkonkurrenter til denne, hvorfor jeg mente at den ville få et festmåltid i min balje. Desværre blev den tyndere og tyndere, og selvom jeg fra dag ét forsøgte at få den til at tage frostfoder (prøvede med spotfodring, syltetøjsglas og massiv fodring med frost), så lykkedes det mig ikke. Jeg har efterfølgende ikke forsøgt med en mandarin, men har i sinde at forsøge i mit nye 546 liters, men vil vente indtil det er en 7-8 måneder gammelt, selvom jeg kan se der er masser af liv! Jeg har lige "startet" mit refugium, som jeg håber og regner med bliver et sted, hvor pods kan leve i fred, så jeg forhåbentlig har en form for buffer af pods.
Jeg ved ikke om du kan se forskellen i vores tilgange til hold af fisk?
Miwes skrev:
Når det er sagt, så er der rigtig mange med meninger der kommer ud fra hvad de har fået tudet ørene fulde af (og nogen gange med god grund) og lige meget hvad, så starter de med deres jammer og skræk kampagner, hvilket jeg personligt mener er til at brække sig over. Nu skal du ikke tage disse ord, som om jeg mener du falder ind under den kategori....ingenlunde.
Jeg har haft rigtig mange fisk gennem tiden og hvis du vidste hvor ofte jeg har hørt at den hvidstrubet kirug ikke kunne holdes og fik en langsom død...osv. osv., hvor jeg har haft disse fisk dengang og med stor succes, så skulle jeg høre på den snak og tage den til mig, uden først at prøve, så havde jeg aldrig fået lov til at opleve glæden ved det.
Vi er faktisk ikke så uenige her. Jeg selv har i sinde at prøve kræfter med en achilles kirurg, som mange mener er umulige, men jeg har forsøgt at give den så gode vilkår som muligt i mit nye akvarium. Jeg har desuden læst nettet tyndt omkring denne FANTASTISKE fisk. Så jeg ved nogenlunde hvordan andre har haft succes med denne. Yderligere har jeg skrevet med et par stykker herinde omkring hold af achilles. Så i holdningen er vi enige, men i forberedelserne er vi totalt uenige.
Miwes skrev:
Selvfølgelig vil jeg ikke hovedløs indkøbe et større antal fisk (mandarinfisk) der på den ene gang efter den anden lider en stille død......så meget tumpe gen, har jeg da trods alt ikke i min krop. Jeg har haft mange dyr i mine hobbyer og altid prøvet på at få det optimale ud af det, så de trives på bedste måde. Omvendt er jeg nødt til at afprøve dette setup, ud fra de anvisninger jeg har fået og et tre uger gammelt akvarier med det geniale reefkeramik er tæt på imponerende og mange af de setup jeg ser med en trillebørfuld sten der er dumpet ned i midten af et glasakvarium, når ikke denne reefkeramik i kombo med nogle rigtig gode levende sten, til sokkeholderen
Jeg har aldrig forsøgt mig med reefkeramik, men jeg synes faktisk akvariet bliver for sterilt, hvis ikke der kommer lidt levende sten i akvariet. Jeg selv er startet op med døde LS, som jeg så har podet med nogle sten fra mit gamle akvarium. Så fik det lov til at boble løs uden liv i to måneder, hvor livsformer der var i stenene, virkelig har fået lov til at etablere sig, samtidig med at akvariet blev indkørt. Men tror ikke på, at man kan sige keramikken er bedre end LS. Det er vel størrelsen af overfladen på de givne sten, der vel bestemmer kvaliteten? Desto mere overflade, desto flere bakterier kan der "bo" på stenene, og desto mere effektive er de? Men dette er ligegyldigt, hvis ikke bakterierne har fået lov til at indtage stenene i en indkøringsfase!!!
Jeg forstår bare stadigvæk ikke, hvorfor du er NØDT til at forsøge dig med denne metode? Der er empirisk belæg herinde på saltvandsforum(eller reefcentral?) for, at der er stor chance for det hele vil vælte. Det er denne gambling med dyrenes liv, som jeg er så uenig i! Hvorfor tage chancen, når du ved du kan gøre mere for at sikre bedre vilkår? Og vigtigst - så giver det dig selv succes med dit akvarium !