Hej igen Peder
Jeg tror ikke hverken metal eller osmoseanlæg har skylden.
Jeg vil forsøge at lade andre
alger udkonkurrere den, så må vi se hvordan det kommer til at gå.
Jeg sidder og filosoferer over om vi bør måle næring med testsæt overhovedet? Jeg har
alger, og måler 0, præcis som du siger, måske bør jeg holde lige så meget øje med væksten af mine
alger, som med væksten af mine
koraller, i stedet for at stole på tal? Begynder mine
alger at vokse, har jeg stigning i næring, begynder de at forsvinde, falder min næring, dette er måske et langt mere fintfølende instrument til at diagnosticere sin tank end testsæt.
Det du skriver med at øget næring gav mere, passer jo profilen perfekt, og passer også med observationerne i naturen.
I et næringsfattigt miljø kan Lyngbya altså ligge som en latent bombe, som med korrekte forhold, øget temperatur og øget næring, formår at udkonkurrere "rigtige"
alger i løbet af kort tid, og skabe en monokultur. I naturen vil storme, temperaturændringer mv. genoprette balancen, du er ved at forberede en storm.
Så vidt jeg har læst har andre forsøgt at lade den "brænde ud" af sig selv over et par måneder, op til et halvt år, uden held, desværre. Men jeg er ikke sikker på hvilke procedurer de har fulgt? Måske har gentagne behandlingsforsøg med diverse algedræbere, hydrogenperoxid mv. kun formået at dræbe de
alger man kan håbe kan udkonkurrere Lyngbya'en?
Det kan være at det er det samme med mørketerapi?
Går vi ud fra at Lyngbyaen i kraft af potentiale for eksplosiv vækst kan udkonkurrere alle rigtige
alger, og man i ethvert forsøg på bekæmpelse også rammer disse, vil Lyngbyaen vinde, hver gang man afslutter behandling, ligemeget om det er algedræbere, mørke eller andet, simpelthen fordi den vokser hurtigere.
Jeg tror desværre ikke du kan eliminere alle sporer, uden at dræbe alt,
Cyano er desværre noget af det mest livskratige på kloden...
Min tankegang er derfor at man må acceptere dens tilstedeværelse, men give rigtige
alger mulighed for fodfæste, for ikke at skabe grobund for monokulturer. Små totter af Lyngbya bør kunne holdes nede med Nerites, blåbenede mv...