Re: Grrrr. Kender I det? (+ lidt bygge billeder)
: ons 30. aug 2017 20:42
Lidt er der sket.Nicklossi skrev:Er du kommet længere med det her enormt imponerende projekt?
Det står og kører med saltvand, så indkøringsfasen er i gang. Brunalger på atollerne, så alt er normalt.
Der er tilført et læs (70 Kg) Indonesiske LS (de er for øvrigt flotte, meget struktur og huller). De ligger i sumpene indtil jeg får tid til at aquascape ordentligt.
Der er monteret træplader over akvariet, der lige skal males. Loftet kan drysse når man går på gulvet ovenover, så derfor blev pladerne sat op.
Vi hænger 2-3 lamper op over, så snart der er aquascapet, så der kan komme lidt mere gang i algefasen. Det bliver der forhåbentlig tid til i weekenden.
Vandet i sumpene løber som det skal og det kan sagtens klare flowet fra returpumperne, selv med fuld tryk på dem begge (2x8000L). Der køres dog med mindre flow. Pumperne er helt lydløse. Der er kun en sagte klukken, hvor vandet løber henover hullerne til filtersokkerne.
Vi løb ind i et uventet problem.
Det første bord var for spinkelt. Da akvariet var løftet op på bordet var alle enige om, at det så noget vakkelvornt ud.
Tømreren bedyrede at det nok skulle holde - det var Porsa der havde leveret det, på basis af de oplysninger de havde fået. Men han blev alligevel bekymret.
Så han ringede til Porsa og de ville lige regne efter. Efter en halv time vendte de tilbage og sagde at de nu ville have 8 ben, i stedet for de 6 der var først.
Tømreren bestilte så et bord med 10 ben for at være sikker. Af med akvariet, over på nogle bukke, nyt bord og så retur.Alt burde være godt.
Men da der kom vand i og det havde stået og kørt i 14 dage, kom Kanstrup forbi for at se det. Han spottede ret hurtigt, at de tværgående stænger buede kraftigt nedad. Der var jo kun ben på for og bagside og ikke midt på (mellem front og bag) Der er et spænd på 100cm og det gav sig ca 10mm. Der var lidt nervøsitet for, om det eventuelt ville presse benene udad i bunden.
Så nu er der lavet en stribe dobbelte ben af reglar (10stk.) med en reglar i toppen i hele akvariets længde. Det er meget mere stabilt nu og det er løftet omkring 7mm.
Til alt held var det kun profilerne og pladen der havde givet sig. Akvariet´s bund var stadig lige.
Porsa er sikkert fint til mindre akvarier. Men til de store skal der ben for hver 50-60 cm - også midt på, ellers bøjer profilerne når der kommer et par tons oven på.
Erik