Så blev det tid til en opdatering med lidt billeder igen
Mads: Ja, det kan godt være du har ret i at det har noget at gøre med at stenene har været godt gjort rene. Vi undrer os bare over vi stort set ikke har kunne måle hverken nitrit/nitrat eller fosfat... Og at der ikke har været de store alger. I et af de foregående indlæg er der et billede hvor stenene er lidt brune, men det er også de alger vi har haft...
Flemming: Kan kun anbefale denne løsning. Her har vi minimeret larmen i stuen helt - eneste der kan høres svagt er rislen fra overløbet, så det er virkelig en forbedring i forhold til da vi havde interne pumper i akvariet. Og flowet er også blevet væsentlig bedre end vi havde turde håbe på. SPS kan ikke stå overalt, men vi har lavet stensætningen så der hvor de skal stå er der meget flow.
Dog har vi også erfaret at det er vigtigt at få placeret udløbene med rette hældning første gang, så sandet bliver liggende på bunden

Det er vi dog efterhånden ved at have styr på!
Men håber du kan bruge alle erfaringerne til lidt hvis du også hopper ud i OM.
Nå, så til lidt opdateringer...
Sjældent har vi limet så meget PVC med SÅ mange huller i. Problemet med OM er bare at der kommer ikke vand ud af hullerne så man kan finde dem - i stedet bliver der suget luft ind som bliver til luftbobler i hele akvariet - argh!
De sidste par weekender har vi brugt lidt tid på at finde utætheder og lappe disse, og efterhånden er det næsten helt tæt, i hvertfald så meget at der ikke konstant er bobler i akvariet mere, men kun en enkelt fra et af udløbene en gang imellem.
Der gik lidt tid før vi fandt en optimal måde at finde hullerne på, men fandt ud af at tryksætte rørene, og smøre sæbevand på alle samlingerne, og så kunne vi se hvor luften kom ud, og det virkede.
Af nye beboere har vi fået 2 kirurger mere - en lilla på 3 cm (da vi fik den - nu er den oppe på 5 cm) og en palet kirurg, der måler hele 2.5 cm i længden. Den æder godt, og har da også allerede taget en tur i overløbet, men har ikke skyggen af pletter.
Har fundet endnu et minus ved OM - paletten svømmer ind i udmundingerne for at blive blæst ud igen når der kommer flow på. Det ser ret sjovt ud, men kan se det ubehagelige i hvis vi en dag har den stoppet og fisken så svømmer længere ind i røret.
Lidt billeder af akvariet i dag.

- Klovnfiskenes nye hjem

- Lidt polypper der kun har fået lov at stå på en enkelt sten for ikke at brede sig for meget

- Overløbet bliver så småt dækket med lidt koraller

- Den lilla kirurg

- Palet kirurg - ja den svømmer foran et 25 mm PVC rør øverst i billedet...

- Lille ny sarcophyton

- full tank shot

- Full tank shot