Side 3 af 3

Re: Mængde af De Jong salt

: man 20. maj 2013 10:30
af crazy seahorse
pederrevnørd skrev:Tak for dit svar Erik,

Som altid fyldestgørende

Brugte du det dårlige salt i din balje ?
Først tak for dine pæne ord om mit akvarie.

Og ja det gjorde jeg. Jeg bruger jo en del salt og spanden var stort set opbrugt da denne dialog kom op med Jonas´s tråd.
Hidtil havde det bare rumlet lidt som en undren i baghovedet.
Men jeg oplevede samtidig på det tidspunkt nogle lidt uforklarlige ting og så kom det frem fra gemmerne.
Det var så underligt, så jeg tyede til Henrik (min gode biologven) for at få en afklaring.
Jeg havde "forbrudt" mig mod et af mine mantraer (igen!) og lavet flere ting på en gang. Det gør det svært at slå ned på kilden til problemet, men en gennemgang bagud gjorde det lidt nemmere.

Inden havde Thomaas og jeg "brainet" om problemerne og de mulige årsager og fundet ud af, at den kraftige vækst på mine koraller hæmmede cirkulationen en del.
Der blev så ændret på nogle af pumpernes position, nogle strømme blev ændret en smule og der blev sat en ekstra pumpe i.
Det virker fint, men det betød at området bag mine søjler blev blæst fri for det sand/grus der var røget derom pga fisk og snegles rumsteren.
Det havde samlet sig i en større bunke lige ved den ene søjle og det ville jeg have suget ud. Jeg brugte så en lidt for tynd slange til denne sugning, hvilket medførte at den ind i mellem forslugte sig og stoppede. Alt i alt blev der nok frigjort nogen næring ved den øvelse, næring som det ikke var tiltænkt skulle ud i vandsøjlen.

Så rådet jeg fik var, at det nok var småting jeg havde ændret. Men det var måske to - tre småting på samme tid og det kan medføre en lidt anderledes reaktion end man forventer.
Anderledes cirkulation, en ekstra pumpe, næring som følge af roden i bundlaget, to ekstra lamper over og så måske en ændring i saltets indhold (som undersøges pt.) det var måske det der gav en lidt underlig reation hos korallerne.
Så det var tilbage til den vante rutine og så give det tid. Jeg skiftede mit RowaPhos i filteret og sørgede for at min skummer kørte optimalt.
Det ser ud til at det normaliserer sig igen. Korallerne ser fine ud, så jeg puster lidt luft ud lige nu.

Jeg ved godt at jeg bruger mange ord, beklager (bliver regelmæssigt punket for det af gode venner). Men jeg vil gerne sikre mig mod misforståelser og det lykkes så ikke altid :wink:

Erik

Re: Mængde af De Jong salt

: man 20. maj 2013 11:49
af pederrevnørd
Tak for Info og ærlighed Erik
Held og lykke med baljen
Mvh
Peder

Re: Mængde af De Jong salt

: tors 23. maj 2013 10:44
af jonas _sandager
Så fik jeg endeligt mit refraktometer, og har langt om længe kunne tage en måling af vandet i mit akvarie. Efter en uge hvor jeg har taget en kop vand ud dagligt, samt et vandskifte, står saliniteten stadig til 1.030, så den må have været pænt høj før!
Jeg fortsætter med at sænke den, til den er kommet ned på et fornuftigt niveau :)

Edit: Der var jeg nok lidt hurtig :) Efter en kalibrering er den på 1.028. Så passer det nok meget fint med at den var på 1.030 til at starte med.

Re: Mængde af De Jong salt

: tors 23. maj 2013 12:01
af crazy seahorse
Det går jo den rigtige vej i et stille og roligt tempo.
Der er ikke noget der viser dårlige tegn vel?

Erik

Re: Mængde af De Jong salt

: tors 23. maj 2013 14:15
af jonas _sandager
Slet ikke. Jeg var faktisk lige ved at blive nervøs i morges, da jeg kun kunne se den ene af mine klovnfisk, der lå helt stille på bunden, halvt under en sten. Da jeg havde sprunget 3-4 vejrtrækninger over, vågnede den dog op, og svømmede søvnigt rundt, mens den anden listede frem fra bag en sten. Hele dagen har de set friskere ud end nogensinde før, så de har åbenbart bare fundet sig andre sovepladser end vanligt.

Re: Mængde af De Jong salt

: fre 15. nov 2013 15:09
af Jerslev
genoptager lige denne tråd, da jeg lige er gået fra Red Sea Pro til De Jong.

Ved Red Sea Pro skulle jeg bruge 760 gram til 20 liter vand
Med De jong, hvis jeg bruger den anbefalede mængde salt (35 g/liter) får jeg markant lavere salinitet (refraktometer) og måtte tilføre over 100 gram mere for at opnå 1.026

Så mine oplevelser svarer til I andres - til gengæld har jeg ikke observeret urenheder, og det opløses faktisk fantastisk hurtigt

Re: Mængde af De Jong salt

: fre 15. nov 2013 17:27
af Steen
Jeg har lige blandet 2 spande de jong salt. Jeg ved ikke hvor meget salt der blev brugt for at opnå 1025 men jeg er også ret ligeglad da det alligevel skal afmåles så saltinholdet passer.
Men jeg oplevede at MG lå på 1000 i mens de andre lå hvor de skulle ca.kh osv.

Ellers var der ingen problemer med at få det opløst. Det gik lige så nemt som alt andet salt.