Lidt tanker om fragmentering.
Senior reefers skriv om hans høje tabsrate på nye frags, fik mig til at tænke lidt mere over hvad jeg egentlig gør når jeg fragger.
Nu lægger jeg det ind her, for ikke at spamme Carstens fine tråd med mine monster afhandlinger.
Jeg kan ikke se nogle direkte årsag til, at SR (Carsten) skulle have så høje tabstal. Jeg gør stort set, som han gør og beskriver. Klipper, opbevarer i vand, blander epoxy, gør plugs, tiles eller sten klar, sætter på emnerne og kommer i vand mens det hærder op.
Jeg dipper aldrig afklip, når det kommer fra mit eget system. Desuden er jeg liidt forsigtig når det kommer til jod baseret dip. Jod kan være ret hård kost og på en stresset
koral KAN det have en negativ effekt. Men det er kun mit gæt. Det er den eneste forskel jeg ser.
Jeg foretrækker at bruge den her:
https://shop.dejongmarinelife.nl/produc ... -rc4-group Den er ikke jodbaseret og er, tror jeg, mere skånsom. Desværre kan den være svær at få fat i. Jeg har det stående, men det er løbet på datoen. Måske har det ingen betydning. Tit er der sat en udløbsdato på, da det kræves af myndighederne i US. Det fik jeg at vide, da jeg spurgte til hyldetiden for prodibio bakterier hos Bio Digest.
Jeg har lige lavet cirka 15 stk frags. Både latistella spec og carduus ”Mr Pacman”. Jeg har kun haft én der gik til. Det undrede mig i øvrigt. Hvorfor døde den på samme måde, som dem Carsten viser?
Charlie nævner noget om, at to komponent epoxy udvikler varme når det hærder. Når jeg tænker tilbage, så kan jeg godt huske, at en af de æltninger jeg lavede, måske ikke var helt mikset færdig. Jeg hæftede mig ved, at den føltes anderledes da jeg lagde den ned på pluggen. Den var blødere, lidt sticky og farven var heller ikke helt som den plejer. Måske det var det frag der døde?????
Hvis de ikke er færdig æltet/mikset, så vil de fortsat udvikle varme og det kan sikkert slå et frag ihjel. Varmen er mærkbar når man rører ved blandingen.
Anyway, så sikrede jeg mig, at de andre blev æltet ordentligt og var klar, inden jeg lagde dem på pluggen. Og der har ikke været andre tab. Jeg hælder mest til at tro, at det var årsagen i mit tilfælde.
Måske det også kunne være årsagen hos Carsten.
En anden mulighed kan være, at man ikke sikre sig at der er helt friskt væv på begge sider af klippet. Det skal der være. Klipper man for tæt på dødt væv, risikerer man stn op af stammen på fragmentet.
Men det er Carsten helt sikkert obs på.
En tredje ting som kan spille ind, er vores klipperedskaber. Sakse og tænger bliver brugt flittigt.
Det kan være en kilde til spredning af bakterier.
Hver gang jeg har brugt en tang, renser jeg den under vandhanen. Enten med alm hanevand eller med RO vand. Tror det er hip som hap, bakterier fra
koraller og vand fra akvariet, kan ikke leve i ferskvand formoder jeg. Når jeg renser dem, er det også for at skylle saltvandet af. Ellers ruster de.
Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke skyller dem efter hvert klip, men først når jeg er færdig med at klippe.
Det rigtigste ville nok være at gøre det efter hvert enkelt klip. Eller desinficere dem, evt i det man dipper sine nye
koraller i.
Jeg ved godt, at Carsten dippede hans afklip. Men dip renser kun overfladen. Er der kommet bakterier ind i vævet, evt fra en saks/tang, så kan dip ikke få fat i dem og så har det ingen effekt.
Jeg har jo også planter som hobby og hvis man læser omkring stiklinge formering – og det er både hos professionelle gartnere og andre der har det som deres daglige virke, så betones det igen og igen, desinficer din saks eller kniv inden du laver et cut. Den skal være helt ren.
Man kan jo godt forestille sig, at en rusten rosensaks der sidst har klippet dræbersnegle over, ikke er et optimalt redskab til at lave et cut på en sart plante.
Det samme tror jeg gælder for vores
koraller. Om det er en plante eller en
koral, helt rene (desinficerede) redskaber vil øge chancen for overlevelse for fragmentet.