Palaarsuaq skrev:Hold da ferie der er sket lidt på de timer jeg har været væk

Jeg prøver at svare lidt overordnet på alle de rigtigt gode svar der er kommet. Jeg vil prøve at gøre min stensætning lidt mere luftig, måske anskaffe en lille cirkulations pumpe der kan sidde på bagvæggen af akvariet hvor den kan give en ordentlig cirkulation bagved, selvom der er godt blæs på de to MP40 jeg har i baljen.
I Morgen prøver jeg at skifte 140 L/40% vand, slamsugebunden.
Jeg vil prøve at fodre minimalt, når der bliver sagt at jeg kan prøve at veje maden, hvor mange gram har 7 fisk mon brug for ? 2 Kirurger, 2 klove, gul gylte, hugo, Centropyge bispinosa.
Det hele handler om styring af input og output af næringsstoffer, ligesom et budget handler om at balancere indtægter og udgifter. I dit er der, som det skrevne ser ud, for meget input.
Den eneste måde du kan kontrollere dit input (foderet) er at veje det. Nu bruger jeg selv kun flagefoder og det er nemt nok at veje af. Jeg bruger pt 3 gram om dagen og har 7-8 store kirurger + nogle småfisk. I alt vel en 15-20 stk. Jeg fodrer over en halv times tid, fordelt på flere gange. Fiskene spiser op i mellem hver gang. Det er rigeligt til at holde mine fisk runde og glade - og jeg har kontrol over, hvor meget næring der kommer i.
Palaarsuaq skrev:
Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at begynde forfra, da jeg har lavet et hav af begynderfejl, men da jeg er maskinmester studerenden og stadig har et år tilbage på SU, har jeg desværre ikke budgettet til at begynde forfra. Derfor må jeg prøve at rede den synkende skude.
Når man laver den øvelse, så smider man jo ikke det hele ud. Man lægger det om. Fjerner fisk og koraller, fjerner alle sten, ud med bundlag og få renset akvariet grundigt. Altså få lavet en grundig hoved rengøring. Stenene renses grundigt i vand fra akvariet, ryst dem godt i vandet, brug en børste til at få alle urenheder væk. Med mindre de er fuldstændig sat til i detritus, så kan de fint genbruges efter rensning. Så bygger du stensætningen op igen og får lavet en luftig scape, så dine pumper kan blæse frit omkring dem.
Der vil ryge en del vand ud, det erstatter man med frisk blandet. Man kan evt have en spandpumpe med filtervat i kørende, hvis man har sådan en (til at fjerne noget af svævet i vandet) Jeg havde alle fisk og koraller stående i et 250 L akvarie på gulvet og i bøtter. Husk luft og varme. Hvis du gerne vi have bundlag i, vil jeg anbefale at købe nyt. Det er et helvede at rense det gamle. Du kan også starte op med BB. Det giver dig god info om, hvor detritus og andet værk havner, når du sætter pumperne i gang. Det samler sig gerne et sted og så ved du hvor du skal suge.
Palaarsuaq skrev:
Angående den høje nitrat forøgning på de sidste 2 uger, er fordi jeg fik et råd på facebook der gik på at jeg skulle forhøje min po4 med frostfoder. Så de har fået lidt mere frostfoder end de plejer og forstfoderet har ikke været vasket. Det er ikke fordi jeg har givet 5 terninger om dagen, men 1-2 hver anden dag.
Nu skrev ''crazy seahorse'' at jeg kunne tage lidt koraller og fisk ud, det kan sagtens være en mulighed, men bare lige for at forstå hvad effekten er ved at tage koraller ud af baljen. Jeg troede sådan noget som blødkoraller, zoa'er var forbrugere af No3 og Po4 ? (Jeg ved godt det er meget lidt) Sviner koraller ?
Ja suk, alle de FB eksperter. Man kan godt gøre som du har gjort. Tø det op i vandet og så i med hele molevitten. Men det er mest hvis du akut står og mangler næring - og som en nødløsning. Har selv prøvet det, men fik for mange uforklarlige side effekter. Man aner ikke hvad der er i den suppe de har ligget i. Desuden er der rigtig meget No3 i frostfoder.
Og så vil jeg mene, at to (hvis du bruger to) frost terninger hver anden dag til den smule fisk er i overkanten og er det tydeligvis pt.
Prøv evt at skifte til flagefoder i en periode. Jeg startede op med 2 gram og øgede så gradvist, mens jeg holdt øje med mine målinger.
Koraller leverer også affaldsstoffer til vandet, de skider også, men det er nok ikke den store synder her. En koral der er i krise og måske er ved at dø, afleverer næringsstoffer til vandet når den dør. Når jeg nævner at du kunne fjerne dem, så er det ikke for altid. Men både fisk og koraller kan forstyrre processen. Fisk af åbenlyse grunde og korallerne skal du holde øje med og passe. Så kan det være nemmere at fjerne dem, evt få dem passet. Du har jo flere af mine hjertebørn (Gorgonia)
Palaarsuaq skrev:
Jeg er helt enig i når i alle siger min balance er fuldstændig ude af balance. Jeg forstår det bare ikke, ventede næsten 6 måneder med at proppe fisk i, og jeg syntes jeg generelt har tænkt mig rigtigt godt om og læst en masse tråde herinde.
Det sker ind i mellem at et akvarie ikke reagerer som man forventer det. Jeg havde selv en meget langstrakt opstart, men jeg fik også lavet en masse benspænd for mig selv.
Balancen er ikke nem at opnå, for systemet skal belastes gradvist. Så længe man ikke går for hurtigt frem og hele tiden sørger for at kunne bremse op, så jævner det sig gerne ud.
Mange kommer lidt for mange fisk - og lidt for hurtigt i. Man vil jo gerne have noget at kigge på - og sådan en lille fisk ekstra kan nok ikke gære det store.
Jeg kender det så glimrende selv fra mit eget. Én fisk og en masse frags fylder ikke meget i et 1.600L akvarie.