Har netop læst denne tråd, og må da sige, at det umiddelbart er en rimelig grov tone i flere indlæg. Det er jeg umiddelbart lidt uforstående overfor.
Acryl og acetone er ikke det samme, men acetone skulle kunne opløse acryl. Jeg har engang forsøgt mig med at opløse akryl i acetone for netop at lave billig acryl-lim, men det lykkes ikke. Acrylen blev aldrig opløst. Og den var stadig ikke opløst da jeg fandt bøtten 1 måned efter forsøget var afsluttet. (Jeg havde glemt bøtten) Så hvis du skal bruge akryl lim, så vil jeg anbefale at købe det.
Jeg har ingen erfaringer med limning af acryl med silikone, men jeg er her enig med de andre. Når det handler om, at siderne i et
akvarie skal kunne holde tæt, så er det ikke på limen man skal spare.

Jeg er også typen, der godt kan lide at gå mine egne veje, eksperimentere og gøre egne erfaringer - og i øvrigt også typen der søger svar på "hvorfor". Men et råd (som du selv må vurdere som godt eller dårligt) vil være lige at overveje det med limen en ekstra gang, baseret på de andres kommentarer angående limen.
Mht at opsætte et
akvarie med udelukkende
skummer,
lys,
koraller og
cirkulation, så tænker jeg at du umiddelbart før eller siden vil få brug for bakterierne i de levende sten. Korallerne sviner også, dog ikke så meget som
fisk. Men formentlig vil du kunne fjerne tilstrækkeligt med giftstoffer med vandskifte kombineret med
skummer. Du må måle dig frem til resultatet, hvis ikke der er nogen herinde der har erfaring med det. Jeg har ikke!
God fornøjelse med projektet. I øvrigt ser det spændende ud med det søjleakvarie. Som nogle påpeger vil du nok løbe ind i nogle problemer med målene og cirkulationen, men vi har jo alle forskellige forventninger og drømme om hvordan vores akvarier skal se ud, og for dem kan vi gå meget langt for at få det til at lykkes (Især når akvariet er indkøbt!). Og det skal der efter min mening være plads til. Jeg havde engang et søjleakvarium (60x35x35 hxbxdybde). Det kørte uden
skummer med ugentlige vandskifte i 2 år. I den sidste periode syntes jeg at værdierne blev for svære at styre, da der hobede sig for meget skidt op i bunden i længden. Men jeg gjorde et forsøg.
Håber du kan bruge mit svar til noget.
Mvh