Jeg har altid haft et anstrengt forhold til farlige dyr.
Ikke så meget til dem der bider, et hul i betrækket kommer man jo nok over. Men hvis de kan bide en finger, eller værre, en arm af, så er det ikke noget for mig.
Men der er jo mange som holder
dragefisk. Det går også fint, så længe man er opmærksom. Men et øjebliks uopmærksomhed kan betyde en del gener og besvær. Og der er ikke så mange som har sat sig ind i hvad man skal gøre hvis uheldet er ude. Dem jeg har spurgt ( og det er en del efterhånden)har ikke undersøgt det og ved det ikke. Man kan altid ringe 112, men det er jo ikke sikkert at de lige har den viden på stående fod. De kan undersøge det, ja, men det er en gift der spredes rundt i systemet så man har ikke oceaner af tid. Man dør formodentlig ikke, men det kan da blive ret ukomfortabelt/ubehageligt.
For ikke at tale om, hvis andre skulle komme til skade. Jeg ved at Klovnfisken førhen (formodentlig endnu) altid havde deres
dragefisk i de øverste (eller næstøverste) akvarier. Der kommer en del børnehaver med småbørn ind i forretningen og ungerne har jo en tendens til at stikke fingrene ned i vandet. Man skal jo tage de forholdsregler man kan og man kan jo ikke sige "at de små bæster kan jo bare holde fingrene for sig selv"
Personligt kan jeg ikke se ideen i at holde farlige dyr. Blot fordi noget kan lade sig gøre, er ikke i min verden ensbetydende med at det skal gøres.
Men at andre har det, generer ikke mig. Jeg vil bare ikke.
Det er vel heller ikke særlig naturligt at lege med en
muræne, for hvad er formålet? Den er i hvert fald ikke designet til det.
Og jeg har heller ikke
dragefisk eller blåringede blæksprutter (hvis de kan skaffes) af de samme årsager. Det er ikke et behov jeg har.
Erik
