
Jeg fik to acroporaer gomezi med, og de er dælme flotte! Den ene er helt lilla, mens den anden er sart gullig med helt lysende blå spidser, så dem er jeg meget glade for. Rejerne har jeg ikke set noget til overhovedet, men det havde jeg såmænd heller ikke forventet.
Gramma loretoen er lidt ude for sit skjul en gang imellem, og har allerede taget flagefoder, så den er rigtig fin.
Midas blennien har jeg ikke set siden i går nat, men mon ikke den blot gemme sig indtil videre. Den var en lille bitte fisk i mit akvarium, så der er masser af muligheder for at skjule sig. Er der nogen, som har erfaring med at den springer ?