Der var et par indlæg i tråden for nylig og så kom jeg til at kigge lidt på det, der blev skrevet for næsten 1½ år siden.
Der er jo sket lidt hist og pist siden da. Nogle ændringer på den tekniske side og noget på koralsiden, mens fiskene er næsten de samme som dengang. Der er ikke kommet nye til.
Så jeg tænkte, at jeg ville lave en lille opdatering. Sådan lidt om de ændringer der er sket og om de ting som giver lidt besvær.
Jeg har forespurgt hos en moderator om det var ok, at lave det på denne måde og fået grønt lys.
En egentlig tråd, ville alligevel bare blive en gentagelse af det der står i denne tråd, da jeg ikke lægger løbende opdateringer ind.
Først vil jeg sige tak for alle de pæne ord til tråden. Jeg så selvfølgelig indlæggene da de kom, men har ellers ikke kigget på det siden. Så der var da nogle ting i tråden, som kom lidt bag på mig. Sådan lidt "skrev jeg virkelig det?- agtigt". Men det gjorde jeg jo nok.
Først, så er alle
tilsætninger fjernet. Både de faste og de manuelle tilsætninger blev fjernet kort efter tråden blev lavet. De gjorde ingen forskel overhovedet, så jeg så ingen grund til at fortsætte. I mine øjne er alle disse tilsætningsstoffer i bedste fald spild af penge og i værste, kan de have en helt anden effekt end den ønskede. Hos mig kommer der kun det i, som kalkreaktoren og det ugentlige vandskift giver. Det har kørt sådan i ca 1½år nu og der er ingen tegn på mangler.
Mit
Osmose anlæg er udskiftet til et Sirius 500GPD med en 11 kg harpiks beholder på.
Jeg var egentlig glad nok for mit Puratek anlæg. Det fungerede godt og jeg har ingen kvaler haft med det. Men jeg laver en del vand, så jeg skulle skifte harpiks ret ofte. Og det var jo når det var allermest på tværs, at TDS måleren viste 10. (Det var mit targetpoint for skift). Det irritationsmoment er til en side nu.
Men så fik jeg pludselig problemer med Puratek´en. Jeg havde skiftet membraner og alle filtre. Membranhusene blev i samme moment afkalket, da der samler sig en hulens bunke kalk derinde.
SÅ kom der vand igennem, 120L tog ingen tid, men efter ca 500L var det slut. Den gav mindre og mindre og til sidst gav den intet.
Det viste sig, at der ikke kom noget spildevand ud af afløbsslangen. Under afkalkningen er der sikkert et lille stykke kalk, der har revet sig løs og har stoppet restrictoren i udløbsslangen. Det havde jeg ikke været opmærksom på, så det var en fejl 40 kan man sige.
Det døde de nye membraner så af. De kan ikke tåle, at anlægget ikke kan komme af med affaldsvandet (Ikke så underligt egentlig, det kan vi mennesker heller ikke).
Men anlægget står her som reserve, det skal bare have nye membraner og restrictoren skal have lidt syre, så er det så godt som nyt.
Lyset på hhv DT og Fragtanken er blevet ændret. Der er kommet to Radion mere over DT, så der nu er 6 stk. over. DIY lampen over Fragtanken er blevet byttet ud med en Radion.
Så nu er der samme lyskurve på alt, dog er der en times forskydning (underligt i grunden) på 4 ud af 10 lamper. De sidder i adspredt uorden. (2 på DT, 1 på plejeakvariet og så 1 på Fragtanken)
Men det giver faktisk en ret god effekt, med en glidende overgang i den i forvejen glidende overgang (hvis det gav mening).
Returpumpen er skiftet, fra en RD 6.500 L til en Aqua Bee 2000/1. Lejet i bunden af RD pumpen var slidt, så den lød som en gammel traktor. Det opstod efter en afkalkning, så lejet må udskiftes og det samme gælder for rotoren. Dem forærer de væk for ca. 1.300,00. (suk) Men det fungerer fint med en mindre pumpe. RD´en var alligevel neddroslet til ca det halve.

- Thomaas og Gnizten opererer bundlejet ud af RD 6500L
Koraller: Her er der kun enkelte LPS tilbage. Jeg har kun én Scolymia og ingen Acanthophyllia mere. De typer passer bare ikke til mit system. Dog, så har jeg haft en lidt sjov oplevelse med en Welsophyllia. Den var ved at gå til, helt indsunken og enkelte steder var skelettet gået igennem vævet. Den var meget sølle. Den røg ned i min ene sump, som et sidste forsøg.
Der er GroLux rør over og meget lavt flow. Nu står den som en ballon.

- Welsophyllia. Skidt billede, dårligt lys og mobil er en skidt kombi. Men man kan da se, at korallen er oppustet.
Et lille
hyggefif skal der også være plads til. Der kommer ofte alger på min fragmentdiscs og det er et helvede at fjerne dem manuelt. Men mine kirurger deltager gerne i dette arbejde.
Ved hvert vandskift, holder jeg de værst angrebne frags ned i DT. Fiskene kommer farende med det samme (de er vant til det nu). Det er sjovt at se forskellen på de enkelte kirurger.
Mata og Xanthopterus maser på og tager store bidder. Guttatus rasper algerne helt ned til stenen og den gule kirurg kommer med sin fine tynde snude og piller algerne ud af de svært
tilgængelige områder. Den er nærmest feminin i sin tilgang til det. De æder alt på denne måde. Ingen typer af alger bliver ladt tilbage. Der er kun én koral de ikke er så glade for. Hystrix er de ikke lune på. De ved godt at den kan stikke.

- Afgræsning af frags

- Mere græsning
Bundlaget er også for det meste, væk. Det sidste blev suget ud i går. På trods af snegle og en del små sandsøstjerner, så var der områder som var helt sorte, lige ned under overfladen.
Det bliver muligves lagt ned igen senere, skal blot lige følge effekten af at det ikke er der. Jeg synes også en hvid sandbund er smuk, så den kommer nok igen.
Den egentlige grund til, at jeg gerne ville have det ud er den, som jeg beskriver nedenfor.
Jeg bokser med et irriterende problem. Jeg har fået STN i nogle af mine staghorns. Det er opstået helt ud af det blå. Alle målinger er stabile og ligger der, hvor de skal være.
Der er intet der indikerer, at der skulle være noget galt. Der er ikke nogen åbenlys grund til det.
Det trøstede mig dig lidt, da jeg fandt dette indlæg. Der er tale om RTN, men det kommer ud på et tror jeg:
http://reefbuilders.com/2013/06/05/rtn-sanjay-joshi/" onclick="window.open(this.href);return false;
Men selvom det ikke behøver at være akvaristens skyld - direkte, kan man dog godt prøve at gøre noget.
Efter det jeg har kunne finde, er det en bakterieinfektion af en art. Specielt det ene af de første angreb, lignede sådan noget. Jeg har i en del år haft en acro, som bare gjorde sådan. Den vokser, bliver flottere og flottere, grøn med blå spidser. Den laver en solid base, hvor der flere steder skyder nye grene op. Den er ret produktiv. Men pludselig får den STN. Den reagerer positivt på fragmentering og det er altid stoppet af sig selv igen. Den danner ny vækst for enden af de døde grene. Det ser mærkeligt ud. Et af de store frags voksede eksplosivt, fik også STN og er stor set væk. Men nu er der ny vækst, med "fundament/fod" og nye grene, for enden 6 af de døde grene, helt ude på spidsen. Det ser spooky ud, for det ser ud som om de balancerer på spidsen.
Men så dukkede det pludselig op på min flotte Acropora caroliniana. Den havde stået i over et år og var blevet meget stor. Den fik noget vat agtigt noget nede i bunden af korallen. Det lignede et bakterie angreb.
Jeg opdagede, at min røde plademonti var vokset kraftigt bagud i akvariet, om bag stensætningen i det frie rum der er der. Den lukkede for flowet, så jeg regnede med, at det var grunden.
Thomaas og jeg klippede den af dekorationen, for at fragmentere den. Men denne type reagerer ikke så positivt på fragmentering tilsyneladende.
Vi prøvede alt. Der blev ca 10 - 15 frags, som blev sat på både fragsten og, da nogle af dem var ret små, som en test - blev forsøgt reddet ved Machado de Sousa´s metode.
Vi satte ca 10 stk. i orkidérør efter denne metode. Mange af dem havde kun én polyp. Status i dag er, at kun ét frag på sten og ét i rør har overlevet. Begge vokser dog nogenlunde fornuftigt.
Metoden beskrives her:
http://www.advancedaquarist.com/blog/fr ... tion-video" onclick="window.open(this.href);return false;

- Frag efter Machado de Sousa´s metode.
Det er efter min mening en af de vanskeligste acroer jeg har haft med at gøre. Den er tilsyneladende ekstremt sårbar over for bakterier, så handsker er et must, når den håndteres.
Lord Mike havde den også, men jeg har lige skrevet med ham og den har gjort det samme hos ham. Pludselig dør den og fragmentering er virkningsløs.
Typen ligner en dybhavs acro, helt glatte grene, lidt som suharsonoi og lokani har det, men denne vokser fra en plade, hvor grene vokser tæt op fra. Jeg har ikke set sideskud på en gren.
Den er flouriserende grøn.
Nu har jeg STN på flere koraller, kun acroer og mest staghorns. Da der er enighed om, at det ikke smitter fra koloni til koloni, så må det ligge i noget andet. Det var grunden til, at jeg fjernede resten af mit bundlag. Om det løser det ved jeg ikke endnu, men der er en voldsom bakteriekultur i bundlaget. Så det er for at fjerne så meget af denne mulighed som muligt og så må vi se hvor det fører hen.
Jeg havde besøg af et par af mine gode sparringspartnere (Gnizten og Thomaas) den anden dag og vi vendte problemstillingerne. De foreslog at der kunne være tale om en ubalance i systemet.
Når man kører som jeg gør, helt rent, uden tilsætningsstoffer - så er der ikke ret mange muligheder at kigge på, når der skal fejlsøges.
En mulighed for at ubalancen kunne være opstået er, at der for en 2-3 måneder siden, blev fjernet 3 store kolonier fra systemet, for at give plads til nyt. Jeg har frags af dem,
så de er ikke væk.
Akvarierne lignede begge en slagmark. Den ene koloni kom fra pleje akvariet, hvor hele opstillingen skvattede sammen, så det måtte omrokeres da korallerne var ude af huset.
Da de var ret store, så blev der rykket rundt på meget, for at give albuerum. Der kunne kun være én koral i en De Jong kasse og på den ene kunne låget ikke lægges på. Så det fyldte en del.
Så gættet er, at det er "senabstinenser" fra den rokering, der giver sig udslag nu.
Men irriterende er det da. Jeg hader når jeg føler, at jeg ikke har kontrol over det som sker.
Det var lidt om, hvad der er sket siden nov-dec 2012.
Erik