Synes lige jeg vil ruske lidt op i denne udmærkede tråd.
Det er afledt af Schwensens tråd om Hanna testen, hvor der han også taler lidt om forskellen mellem den bundne og den frie Po4.
For ikke at afspore Hanna tråden, vælger jeg så at tage det op her i stedet.
Jeg kom ved et tilfælde (jeg undersøgte faktisk noget andet), til nogle oplysninger som jeg ikke tidligere havde tænkt over.
Schwensen nævner den Po4 som er bundet i vores sten bla.
Den Po4 der er bundet i vores sten og andet er den organiske Po4. Den kan vi ikke måle for, i hvert fald ikke med de testsæt der normalt er tilgængelige.
Selvfølgelig kan det måles, men det er hoveddyrt og kræver laboratorieudstyr.
Den uorganiske eller den vandopløselige Po4 er den der er tilstede i vandsøjlen. Det er den vi måler med vores testsæt.
Den vil typisk vise sig ved algeopblomstring, da
alger - og specielt macroalger er glimrende optagere af denne Po4. Men når algerne dør -og det gør de løbende, så frigiver de - organisk Po4.
Derfor vil man sandsynligvis altid vil kunne regne med et højere niveau af den organiske Po4 i akvariet end niveauet for den uorganiske Po4 (den vi kan måle).
Den organiske Po4 omdannes bla af vores levende sten, som hjælper med til at holde den nede.
Det er formodentlig derfor at der ofte er Po4 og
alger i forbindelse med nye akvarier, da der endnu ikke er kommet ordentlig gang i bakteriefloraen i stenene.
Det er måske også derfor at flytning af LS giver så store problemer fra tid til anden. Når de flyttes dør mange af baktierierne og den organiske Po4 som de levede af frigives så igen.
Det er ikke anbefalet at tilstræbe 0 i Po4 (uorganisk), da det vil føre til at ens
koraller sulter og dør.
Zooxantellerne i korallernes væv er jo
alger, som skal bruge uorganisk Po4 for at kunne leve og formere sig. De frigiver så, som andre
alger organisk Po4 som så frigives til systemet.
Det lader sig i praksis forøvrigt heller ikke gøre at nå 0, da det i givet fald vil blive optaget fra luften gennem overfladen.
Jeg mener også Schwensen har helt ret i sin bemærkning om, at man faktisk kun skal bruge sin
test - og det gælder nok for alle tests, til se på udviklingen af værdierne.
Om en værdi falder eller stiger er lige så værdifuld viden, som selve værdien. Så ved man om man skal gribe ind eller ikke.
Som der også nævnes er det uendelig små mængder der tales om og den fejlvisning der er i testsættene er ofte større en den værdi vi måler for.
Det svarer til at du skal skære et stykke træ på 40cm og den tommestok du har ikke kan måle mindre end 50cm (ja ja, I ved hvad jeg mener, blot for at anskueliggøre det
)
Det var så lidt at starte dagen på.
Håber ikke det blev for nørdagtigt, men jeg synes det er interessant.
Erik
)