Så er der lavet en lille ændring af systemet.
Som det fremgik af videoen højere oppe på siden, blev sumpen fyldt til bristepunktet, hvis returpumpen stoppede.
Dette var meget svært at regulere med U-rørs designet inde i bagkammeret.
Samtidig kunne U-røret trække en strømhvirvel ned som gav en svag klukkende lyd i overløbet.
Løsning, en overløbskasse i stedet for U-røret:
Jeg lavede en lille kasse af akryl og satte den fast i bagkammeret med en magnet.
Nu kan jeg regulere højden i bagkammeret mere præcist og der kommer ikke noget luft i overløbsrøret.
Det må nu være tid til en lille konklusion:
Overløb: Overløbet fungerer nu 100% perfekt. Jeg er glad for at jeg ikke lavede det i tyndere rør. 32 mm er et minimum.
Det er lydløst, og kan sagtens klare en 2000 liters returpumpe.
Prisen på oveløbet rendte i vejret. Jeg vil tro det står i mindst 1000,- kr. Alt PVCen er købt hos AO til "gode" nettopriser.
Nettoprisen på en 32 mm GF kuglehane var 500.- kr. Koiimport tager 63.- (håber sgu ikke det er samme mærke og kvalitet).
Jeg har selvfølgelig et par meter rør og lidt fittings til overs.
Sump: Sumpen fungerer også 100%. Der er jo lidt skømhedsfejl hist og her. Hvis jeg skulle lave en ny. Ville jeg nok lave den af glas udvendig og akryl indvendig.
Den udtagelige ferskvandsbeholder, ved jeg ikke helt hvor smart er. Fordelen er dog at den kunne blive højere og dybere end sumpen og derved indeholde lidt mere vand.
Osmolatoren blev bygget og med en Tunze Minipumpe og virker perfekt.
Prisen for sumpen lander på ca. 600.- kr. Det er sgu i orden.
Returen: Nok det punkt jeg er mindst tilfreds med. Jeg tror faktisk jeg laver det om.
Pga. det ultra kompakte design, har jeg fået lavet et returrør med ikke mindre end 8 stk. 90° vinkler. Jeg tror der er et stort tab i det.
Der er ikke plads til "bløde" bøjninger, kun vinkler. Ved at bore den igennem bagvæggen i skabet, kan jeg slippe af med 3 vinkler.
Vil nok også øge til 25 mm. rør. Dette giver dog lidt pladsproblemer oppe under lampen (der skal skæres lidt i den)
Prisen for returen blev ca. 1200.- incl. en Tunze Silence 2400 pumpe. igen GF kuglehaner koster kassen.
Totalpris for hele setuppet 2800.-. Jeg kunne dog sagtens have sparet mindst 1000.- kr. på de skide kuglehaner.
Er det pengene værd?
Mvh. Stig