kimjessen skrev:tak for roserne claus... hmm du har jo altid en positiv holdning til tingene.
der ud over så vil jeg godt gå ind på en test i det virkelig liv, skulle byge en skummer til en kunde som ikke får fingeren ud til at betale så nu står jeg her med stumper til en skummer til efter papiret skulle kunde klarer 3000L jeg laver den til dig for 3000.- i et fint design, det er forasten inc. luftpumpe.
al udvikling skal jo starte et sted.
og dether er ikke for at lave reklame men nu har i selv bragt mig ind i biledet.
Kim, sålænge dine DIY-projekter er til brug på dit eget akvarie, så er jeg positiv stemt, og skal nok komme med konstruktiv kritik og alternative løsningsforslag. For jeg tror på, at det er på den måde akvaristikken kan udvikle sig i positiv retning, og nye og bedre produkter kan opstå.
MEN i det øjeblik du forsøger at sælge en halvfærdig løsning til en nybegynder, som sandsynligvis i forvejen har svært ved at skelne skidt og kanel indenfor denne hobby, så kommer jeg da med min uforbeholdne mening om skummeren.
Alt andet manglede da bare.
Hvis du er sur over, at jeg ikke er positivt stillet overfor din skummer i denne tråd, så den bliver sidestillet med de mærker jeg nævner, ja så er det da beklageligt, men min holdning bliver kun ændret, hvis du bygger en bedre skummer.
Den skummer du viser frem i en anden tråd, er en skummer der:
- skal skæres op hver gang stenene skal skiftes.
- skal bruge en kompressor, for at få luft ned gennem stenene.
- har et ugennemsigtigt stigrør, så fin-indstillingen bliver svær.
Samt et par andre detaljer, der ikke virker så heldige.
Det kan da vist kun betegnes som en prototype, eller hvad?
Og synes du helt ærligt at det er den rigtige type skummer at anbefale til en nybegynder med et akvarium på 2500 liter???
Hvis du i mellemtiden har lavet et nyt og bedre produkt, så kunne det være fedt at se tests og billeder af det. Så skal folk sikkert gerne komme med ris og ros, så du på sigt kan få udviklet et godt og præsentabelt produkt, der også egner sig til at blive solgt.
Men i denne tråd handler det om, hvilken skummer Ringsborg skal købe til sit akvarium. Og der mener jeg stadig at hans penge er givet bedst ud, på en skummer der er gennemtestet, så der er luget ud i alle de typiske "børnesygdomme". Og at han således også får en skummer, der opfylder alle de krav man med rette kan stille til den.