Jeg tror, at alle har oplevet, at en fisk er død få dage efter isættelse uden, at der kan gives nogen umiddelbar forklaring. Mange fisk - hvis ikke alle - bærer en eller anden form for sygdom eller parasit. Eller også er parasitterne til stede i akvariet. For en fisk, der har været igennem hele turen fra at blive fanget i havet til vores akvarie, er imunforsvaret noget nedsat pga. stress. Det kan være nok til, at sygdomme bider sig fast på fisken. Det ses, at selv syge fisk kommer sig, når de sættes i et stabilt akvarie. Men som Carsten skriver, har den ringere chancer for at klare sig end de fisk, der allerede er i akvariet, hvis bl.a. nitrit og ammonium, som er giftige, er til stede. Disse to paramtre skal være umålelige.
Om fisken er død af forgiftning, en virus, parasitter på gællerne eller en kombination, kan være svært at give et bud på. Det kræver en nærmere ananlyse af vandet i akvariet samt en undersøgelse af den døde fisk. Det sidste er vist ikke noget for menige akvarister.
Men ellers vil jeg tilslutte mig, at der ikke er noget at gøre, hvis et levende dyr pludselig går hen og dør. Sådan er livet nu engang. Så med mindre man kan påvise, at forhandleren har udsat dyret for vanrøgt, er det bare ærgeligt. Men når det er sagt, skal man vende oplevelsen til noget positivt og huske, at rigtige erfarne også har de de dårlige erfaringer med sig
