En lille ny update.
Det er nu ikke fordi at der er sket det helt store her på det sidste, jeg har dog fået tilført et par nye
fisk bla. en ny favorit i form af en lille Rhinecanthus aculeatus på bare et par cm. Den har ny gået i akvariet i lidt over 1 uges tid og ser bestemt ud til at stortrives, spørgsmålet er bare om den kan opføre sig ordentligt men det kan kun tiden vise. Udover den er der tilført en
Acanthurus japonicus som jeg har overtaget fra DJ Cody da denne
fisk var en stor pine for hans andre
fisk som blev godt og grundig tromlet over af japonicus. Dette sker dog ikke i mit
akvarie hvor den virkelig har fået kamp til stregen og har af samme årsag fået nogle tæsk af mine 2 gamle Zebrasomaér som den virkelig har fået respekt for.
Jeg skal snart til at have ryddet ud af nogle de store
koraller som skal nedskæres da de er begyndt at fylde for meget og derved kan jeg så småt begynde at købe lidt
koraller igen

Af
koraller som skal skæres ned kan nævnes irgrøn
Sarcophyton, gul/grøn Hystrix, irgrøn Caliendrum,
Euphyllia samt den ene af mine store
Duncanopsammia da den er begyndt at give for meget skygge med sine 50+ hoveder.
Jeg har også igen fået gang i min plankton, men er dog ikke begyndt at dosere til akvariet endnu, så alt i alt går tingene som de skal. Der mangler dog en ting endnu førend jeg er helt færdig med min opdatering da jeg endnu ikke har fået gang i mit gamle fragmentakvarie men det er dog besluttet at der i dette skal være et stort refugie med lidt specielle
alger samt lidt
blødkoraller og sidst lidt forskellige arter af
søheste som jeg nu har fået mulighed for at skaffe. Så dette glæder jeg mig rigtig meget til, dog skal der ikke tilsættes
søheste i dette
akvarie førend det har kørt minimum 1/2 år da der gerne skal opbygges en rigtig god bestand af pods mm. som hestene kan guffe i sig hvis nu det tager længere tid at få disse til at spise frostfoder.
Men her er lidt af de sidste billeder der er taget af
akvarie og rummet dertil: