"MÅNEDENS AKVARIE" Se denne måneds akvarie HER.

Månedens Akvarie September 2023

Besvar
Brugeravatar
Engelquist
Site Admin
Site Admin
Reactions:
Indlæg: 4008
Tilmeldt: fre 28. maj 2004 20:19
19
Postnummer: 4600 Køge
Saltvand siden?: 1993

Månedens Akvarie September 2023

Indlæg af Engelquist »

Månedens akvarie byder denne gang på et kik indenfor hos Martin (Holst)
åbningsbillede.jpeg

Lidt om Martin
Holst.jpg
Let’s get personal.
Mit navn er Martin og er en ung fyr på 38 år bosat i en lejlighed i Varde. Her bor jeg med min datter på 9 år.
Oprindeligt er jeg fra Nordsjælland, men nu bosat i Vestjylland på snart 15’ende år.
Til dagligt arbejder jeg som programmør, konstruktør og projektleder i en større automations virksomhed i Esbjerg.

Historie og tidligere akvarier
Jeg har altid så længe jeg kan huske ønsket mig saltvandsakvarie, i 2008 startede det for alvor da jeg meldte
mig ind på Saltvandsforum, men der skulle dog gå næsten 10 år inden jeg fik salt i vandet. Jeg havde
tidligere et skønt Akvastabil MarkII på 275L plante/discus akvarie, som jeg byggede om til salt. Byggede en
sump, lavede overløb og lavede huller i overløbet.
Tidligere akvarie.JPG
Dette akvarie er siden solgt og skiftet ud til et RedSea Reefer 425XL som jeg har kørende nu.

Displaytanken
Red Sea Reefer 425XL.
fts.JPEG
Tilstødende IKEA skabe også har jeg lige bygget mig en top som skal males i samme farve som akvariet, hvis
jeg kan ramme farven.
Når det er gjort, skal jeg justere det hele lidt ift. hinanden.
skabe+tank.JPEG

Sumpen
Sumpen er den medfølgende sump fra RedSea. Den er dog modificeret så der nu er plads til et Clarisea SK-
5000 rullefilter.
sump.JPEG
Ellers indeholder sumpen også et bette refugium som jeg igen lige har etableret grundet høje
næringsværdier.
refugium.JPEG

Dekoration
Jeg havde en drøm om at kunne lave et hardscape der minder om ”Kraken floating reef”, men efter at have
limet sten i flere timer turde jeg simpelthen ikke med mine begrænsede evner. Jeg var bange for at det ville
knække, falde til bunden og flække akvariet. Så mine evner rakte til små øer af sten med en masse sand
imellem.
dekoration.JPEG

Lys
Akvariet er belyst af 2 stk. Red Sea ReefLED 160s samt to 39W T5 som supplement. T5 lyset er tilføjet for
nyligt, men det giver et flot lys og fjerner nogle af de mørke skygger i akvariet.
Lyset ramper op fra kl. 11 op til 80% også ned igen kl. 19 og er så slukket kl. 20:30. Dette er dog noget som
jeg justerer stille og roligt op i power og/eller lystimer.
lys.JPEG

Cirkulation
Tanken er nu drevet af 2 stk. Ecotech Vortech MP40 samt 1 stk. AquaMedic 7.1
Jeg har tidligere haft nogle fantastiske Tunze 6095, men da jeg kom hjem fra ferie en gang kunne jeg se der
var noget galt. Den ene pumpe var stoppet og der flød noget kedelig stads ud af den. Den var blevet utæt
og saltvand var trængt ind i den, og nu drev det indre så ud af den i stedet. Så derfor fik jeg MP40.
AquaMedic 7.1 er indkøbt for nyligt for at arbejde lidt med flowet i akvariet pga. høj næring.

Returpumpe
Tank/sump turnover er drevet af en Jebao DCP-5000 og jeg har vel en turnover på knap 10x timen.

Skummer
Skummeren er en Bubble King mini 200 med Speedy controller.
Dejlig lydløs, men desværre overdimensioneret da jeg også har rullefilter.

Co2 scrubber
Jeg har valgt at putte en CO² scrubber på min skummer og lade den køre recirkulation. Det anbefales dog at
man har en styring på med en ventil så man kan regulere pH’en. Men det har jeg ikke. Det jeg gør er at jeg
tilføjer lidt medie ad gangen, når beholderen er fuld og pH’en for lav tømmer jeg beholderen og starter
forfra.
Jeg fylder ca. 120gr. Medie i beholder ad gangen, og dette gør jeg når pH’en om morgenen er under 8,2.
Ved at gøre dette kan jeg dog lidt magt over pH’en og den ligger mellem 8,2 og 8,4. Jeg fylder nok de 120gr.
I hver 14 dag ca. og igen når jeg husker det.
PH meter.jpg
Årsagen til dette er at hvis jeg fylder beholderen helt og sætter den til, så ryger min pH op på næsten 9 også
får jeg så meget kalkudfældning at sandbunden bliver hård som en stor omgang hærdet beton.
scrubber.jpg
scrubber 2.jpg
Filtrering
Sumpen er indrettet med et ClariSea SK-5000 rullefilter. Al vandet ryger ned i dette filter, men jeg har åbnet
”bypass spjældet” lidt for at min store skummer har lidt at tygge på.
rullefilter.JPEG

Temperaturstyring
I sumpen ligger der et 300W varmelegeme som er styret af en temperatur controller og sat til 23°C.
Temperaturen ligget dog aldrig rigtig under 23,5°C. Men dog heller ikke over 26°C.
De varme dage har jeg åbnet lågen i sumpen og på lyskassen når jeg alligevel har været på arbejde.

Kalkreaktor eller balling?
Akvariet er drevet af en PacificSun Calcfeed AC mini med ekstra Degassing kammer. Jeg har tidligere kørt
Balling hvilket jeg var utrolig tilfreds med. Kalkreaktoren stod bare i værkstedet og samlede støv. Nu er den
til og jeg har ikke rørt en finger med den endnu. Simpelthen det bedste køb jeg har gjort.
kalkreaktor.JPEG
kalkreaktor2.JPEG

Dosering
Jeg doserer CORALL A,B,C og M fra Grotech, det indeholder en hel masse additiver til gavn for korallerne.
Og som al andet med mit akvarie, så gør jeg det når jeg lige husker det. Gerne en gang hver 14 dag får det
lige 10ml. af hver dunk.
tilsætninger.jpeg
Derudover doserer jeg ikke det store. En gang i kvartalet får jeg lavet en ICP test hvor jeg så justerer lidt.
Men jeg er ikke krakilsk med dosering, og jeg har slet ikke tålmodighed til at dosere dråber og slet ikke hver
dag.

UV/Ozon
Jeg har et 55W UV filter liggende på lager som tages frem ved behov. Men dette har ikke været til i over et
år.

Øvrig teknik
ATO er styret af en tunze 5017
pH måler Greisinger G1501
teknik.JPEG

Vandværdier
Nye målinger fra d. 26/8-23
No3 45,8 ppm
PO4 0,107 ppm
ALK 8,4 dKh
CA 470 ppm
MG 1380 ppm
pH 8,4 pH
Salt 34 ppt
Temp. 25,0 °C
Tårnhøje næringsværdier, hvilket jeg er OBS på.
testsæt.jpeg
Vedligeholdelse
Jeg er ikke typen der har en stram plan og det hele er lidt flydende. Derfor bærer mit vedligehold af
akvariet også præg af dette.
Vandskifte gør jeg når jeg husker det. Det er gerne en gang i måneden når jeg lige har tid, så skifter jeg ca.
60 Liter vand. Fuldstændig det samme billede med min tilsætning af GROTECH A,B,C og M. Jeg ville gerne
være bedre til at holde en plan, men jeg må bare sande at jeg ikke er typen. Men trods dette så oplever jeg
ingen alger eller udfordringer.
Jeg er egentlig ret stolt af mit resultat når jeg tænker på min primitive tilgang.

Foder
Jeg fodrer 2 gange dagligt. Jeg skifter mellem både frosne artemia, friske muslinger fra vadehavet, frossen
hakkede muslinger, frossen mysis og flagefodder af diverse slags.
Dette er et bevidst valg da der i akvariet er en stor blanding af behov. Behov fra både herbivorer og
Carnivorer.

Koraller
Min plan er en overvægt af acroporaer som skal pryde hele stensætningen. Jeg er tosset med akvarier som
har 8+ år på bagen hvor de er vokset sig fra små frags til store flotte kolonier.
Jeg har dog kunne købe lidt billige LPS’er ind her og der, og de giver jo også en lækker bevægelse i akvariet
og som også danner hjem til blandt andet klovnfiskene. De har så til gengæld også bosat sig i alt der har
noget der ligne armen. Torches, Goniporaer, Trachyphyllia og min hammer.
klovn i hammer.JPEG
Men af koraller har jeg nu følgende:

SPS:
BigR Wald Disney acropora
Tricolor Valida Acropora
Strawberry Short Cake acropora
Blueberry Fields acropora
Orange passion acropora
Grøn Seriatopora
Copper surfer millepora
2 forskellige rød millepora
lidt andre ukendte acroer
Der tilføjes løbende flere til listen. Planer om en 6-8 stykker mere også skal det bare have tid og æde sig
igennem skallerne i kalkreaktoren.
sps3.JPEG
sps15.JPEG
lps7.JPEG
LPS:
Trachyphyllia
Yellow tipped Torch
grøn/gul wall hammer
Purple tip hammer
Lyserød gonipora
Acanthastrea pachysepta
Laser Beam Chalice
Rainbow Convict Chalice
Blandet Zoa
Mushrooms.
lps3.JPEG
lps8.JPEG
zoas2.JPEG
skiver.JPEG
Fisk og Invertebrater
Den første beboer i akvariet var min erimit krabbe, jeg skulle købe nogle ting og for at slippe for fragt
manglede jeg at handle for 20 kr, så smed jeg en erimit i kurven. Da han kom så han død ud, vandt han kom
i var kun 14 grader, men han kom sig super fint og er noget af en tank nu.. Han har koster flere snegle
vejen og til sidst måtte vi finde nye huse på stranden.
eramit.JPEG
3 stk. Amphiprion ocellaris hvoraf 2 af dem har lavet par.
2 stk. Lyretail anthias
2 stk. Chromis Viridis
1 stk. Pterapogon kauderni
1 stk. Melanurus wrasse
1 stk. Hugo
1 stk. Sandsøstjerne
1 stk. Søpindsvin
1 stk. Erimit krabbe
1 stk. Sandsøstjerne
1 stk. Lysmata debelius
3 stk. Lysmata Wurdemanni
Diverse snegle og andet kryb.
fisk6.JPEG
Problemstillinger og udfordringer
Den største udfordring for mig har været under en flytning. Jeg var afhængig af andre under en flytning og
tømte derfor mit akvarie op til 2 uger før flytning. Opbevarede alting i baljer, små akvarier med skummer,
lys, varme og cirkulation. Men trods dette døde flere mine koraller. Alting var i skønneste orden,
medmindre man åbenbart var en koral. Jeg fandt aldrig årsagen da alle værdier sad spot on, eller hvert fald
som de altid var da akvariet kørte. Det var en uheldig oplevelse, men som jeg forhåbentlig lærer en hel
masse af. Af skade bliver man klog, sjældent rig. Og det kostede vel 5000,- ++ i koraller.
Men jeg har egentlig altid været ”heldig” med mine akvarier og aldrig oplevet de store udsving, problemer
med alger eller lignende. Og det tror jeg egentlig bunder i min tilgang til det. Jeg har ikke travlt, jagter ikke
værdier og tænker ”de er der nok stadig i morgen”. Det gør også at jeg kigger på akvariet mere end jeg
roder i akvariet og lader tingene klare sig selv i det store hele. Små totter alger har tittet frem men er
forsvundet af sig selv igen.
Jeg ved ikke om det fortsætter sådan da jeg har høje næringsværdier. Jeg vil dog også begynde at dosere
Vodka, Nopox eller lignende for at nedbringe disse. Men trods høje værdier har jeg hvid sandbund, stort set
ingen synlige alger eller lignende.
Jeg var dog en gang så ”dum” at købe en koral som kom fra Engelquist’s gamle akvarie, puttede den i baljen
uden at behandle eller putte i karantæne, og inden længe havde jeg en masse små fine aiptasia.. Tak til Bo
copperband.JPEG
Jeg behandlede dem kun hvis de kom for tæt på andre koraller og generede dem, men til sidst kunne jeg
godt se at jeg måtte finde en naturlig fjende til dem. Jeg fik mig et par Wurdemanni rejer og en Copperband
butterfly. Sidst nævnte har altid været på ønskesedlen da den er så fin! Og her 3 måneder efter kan jeg
desværre ikke spotte en eneste aiptasia. Folk undrer sig over jeg siger desværre, men jeg synes det er mege
interessant at have den form for ”koraller” som også er føde til mine beboere. Dem jeg finder i sumpen,
forsøger jeg at flytte op i akvariet, men de forsvinder også straks.
top down.JPEG
Afslutning
Afslutningsvis vil jeg egentlig bare sige- at holde saltvandsakvarie behøver ikke være hverken en videnskab
eller tage al ens tid. Det er dyrt, men det er de fleste hobbyer. Men det er bestemt ikke kompliceret eller
svært, bare tålmodigheden er på plads.
fisk7.JPEG
fisk5.JPEG
fisk4.JPEG
fisk3.JPEG
fisk2.JPEG
fts2.JPEG
fts4.JPEG
lps5.JPEG
lps4.JPEG
lps2.JPEG
klovne i goni2.JPEG
musling+lps.JPEG
lps9.JPEG
lps6.JPEG
sandsøstjerne.JPEG
søstjerne.JPEG
sps.JPEG
Bo Engelquist Christiansen
”Modvind er en god ting – når man skal den anden vej”.– Storm P.

Min vandpyt: https://www.saltvandsforum.dk/viewtopic ... 93&t=95414
Brugeravatar
Engelquist
Site Admin
Site Admin
Reactions:
Indlæg: 4008
Tilmeldt: fre 28. maj 2004 20:19
19
Postnummer: 4600 Køge
Saltvand siden?: 1993

Re: Månedens Akvarie September 2023

Indlæg af Engelquist »

Så er Månedens akvarie tilbage efter sommerpausen😊
Bo Engelquist Christiansen
”Modvind er en god ting – når man skal den anden vej”.– Storm P.

Min vandpyt: https://www.saltvandsforum.dk/viewtopic ... 93&t=95414
Seniorreefer
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Reactions:
Indlæg: 984
Tilmeldt: søn 3. jul 2022 19:46
1
Postnummer: 8800 Viborg
Saltvand siden?: 1992
Geografisk sted: Viborg
Kontakt:

Re: Månedens Akvarie September 2023

Indlæg af Seniorreefer »

Sikke dog et flot setup. ❤️
Tykki
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 3573
Tilmeldt: tors 25. feb 2010 15:47
14
Postnummer: 1500-1799 København V
Saltvand siden?: 2009

Re: Månedens Akvarie September 2023

Indlæg af Tykki »

Fedt kar! Køre pincetten stadigvæk ?
Brugeravatar
Holst
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Reactions:
Indlæg: 937
Tilmeldt: man 28. jan 2008 10:11
16
Postnummer: 6800 Varde
Saltvand siden?: 2009
Geografisk sted: Varde

Re: Månedens Akvarie September 2023

Indlæg af Holst »

Tykki skrev: fre 1. sep 2023 08:17 Fedt kar! Køre pincetten stadigvæk ?
Yeps, den svømmer endnu. Og er begyndt at spise artemia fra frost men det tyder også på den har smag for Zoaer, hvilket jeg vidste var en risiko, men helt okay.
Tænk hvis alle danske søer var af øl, tænk hvis alle danske søer var af øl. Så vil jeg ligge nede på bunden og få bajer smag i munden, tænk hvis alle danske søer var af øl.
nielsk
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Reactions:
Indlæg: 3611
Tilmeldt: tirs 28. mar 2006 17:06
18
Postnummer: 8520 Lystrup
Saltvand siden?: 2006

Re: Månedens Akvarie September 2023

Indlæg af nielsk »

Det ser super godt ud! Fin gennemgang
SPS : Stability provides succes
charlie saltvand
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3733
Tilmeldt: man 20. maj 2013 20:45
10
Postnummer: 2450 København SV
Saltvand siden?: 1983

Re: Månedens Akvarie September 2023

Indlæg af charlie saltvand »

Flot balje Martin. Kæft den rainbow charlice ser stor ud! Hvor stor er den egentligt?

Tillykke med det fine akvarie og fedt med den "løse" tilgang :y
Har prøvet lidt af hvert. Besøg mit nuværende setup = Less is more her http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=94&t=73750" onclick="window.open(this.href);return false;
golfi
Grøn Chromis
Grøn Chromis
Reactions:
Indlæg: 49
Tilmeldt: man 8. jun 2009 20:44
14
Postnummer: 4880 Nysted
Saltvand siden?: 2015
Geografisk sted: Lolland

Re: Månedens Akvarie September 2023

Indlæg af golfi »

Ser godt ud.
Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3792
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

Re: Månedens Akvarie September 2023

Indlæg af crazy seahorse »

Rigtig fint akvarie. Dejligt med en god gennemgang.
Tillykke med udnævnelsen.
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
Holst
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Reactions:
Indlæg: 937
Tilmeldt: man 28. jan 2008 10:11
16
Postnummer: 6800 Varde
Saltvand siden?: 2009
Geografisk sted: Varde

Re: Månedens Akvarie September 2023

Indlæg af Holst »

charlie saltvand skrev: fre 1. sep 2023 12:20 Flot balje Martin. Kæft den rainbow charlice ser stor ud! Hvor stor er den egentligt?

Tillykke med det fine akvarie og fedt med den "løse" tilgang :y
Jeg tror ikke det er Rainbow convict chalice du tænker på. Den grønne chalice er “Laser beam chalice” fra FaunaMarin.
Den er vel 8-10cm i diameter. Men den vokser godt..
Senest rettet af Holst lør 2. sep 2023 21:50, rettet i alt 3 gange.
Tænk hvis alle danske søer var af øl, tænk hvis alle danske søer var af øl. Så vil jeg ligge nede på bunden og få bajer smag i munden, tænk hvis alle danske søer var af øl.
Tykki
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 3573
Tilmeldt: tors 25. feb 2010 15:47
14
Postnummer: 1500-1799 København V
Saltvand siden?: 2009

Re: Månedens Akvarie September 2023

Indlæg af Tykki »

Fedt ! Tænk på mig hvis Hr pincet skal videre
charlie saltvand
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3733
Tilmeldt: man 20. maj 2013 20:45
10
Postnummer: 2450 København SV
Saltvand siden?: 1983

Re: Månedens Akvarie September 2023

Indlæg af charlie saltvand »

He He. Laser Bean er fed, men det var nu rainbow jeg tænkte på 🤔😇
Spørger fordi jeg har denne, som jeg TROR er en rainbow convict… Den minder om din, min vokser bare mere op ad. = form som en høj hat.
IMG_2642.jpeg
Den er 6-7 cm i diameter og ca 4 cm høj nu.
Har prøvet lidt af hvert. Besøg mit nuværende setup = Less is more her http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=94&t=73750" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
Holst
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Reactions:
Indlæg: 937
Tilmeldt: man 28. jan 2008 10:11
16
Postnummer: 6800 Varde
Saltvand siden?: 2009
Geografisk sted: Varde

Re: Månedens Akvarie September 2023

Indlæg af Holst »

Min har aldrig formået at få farve.. men tror lidt det er fordi mit søpindsvin har en fetish med at hente koraller og smide dem lige midt i den. Som om den er en tallerken der skal fyldes..
men nu sidder korallerne fast og jeg håber den får ro og ikke skal brændes længere…

Men virkelig flot eksemplar du har dig!
Tænk hvis alle danske søer var af øl, tænk hvis alle danske søer var af øl. Så vil jeg ligge nede på bunden og få bajer smag i munden, tænk hvis alle danske søer var af øl.
Gino
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Reactions:
Indlæg: 2924
Tilmeldt: søn 10. maj 2009 23:15
14
Postnummer: 5210 Odense NV

Re: Månedens Akvarie September 2023

Indlæg af Gino »

Tillykke med titlen ;-)

Havde selv sådan et 425xl lige indtil det begyndte at slippe I fugerne i side og bund.. men ja savner det dog!
Aquascaper 900 akvarie(182L) GHL Profilux 4, KH Director, Doser 2.1SA, 2x Rossmont MX 11600, 2x AI Hydra 26HD, Reefbot, Tunze 9012 DC skummer, H2ocean P4 Pro Doser, Tunze Osmolator, Mastertronic.
Besvar

Tilbage til "Månedens Akvarie"