Altså - der er fordele og ulemper ved begge dele (1 ctr. 2 sumpe) og (ét system ctr. to separate)
Ifht at få spredt evt parasitter og andet snask er to separate systemer absolut måden at gøre det på. Det kræver så dobbelt af al
teknik.
Men, den billigste måde er to forbundne sumpe - hvis det ellers kan lade sig gøre, rent praktisk.
Skal rørene op under loftet kræves der pumper og der er nogle usikkerheder i forb. med strømsvigt. Det er en måde der kræver nogle yderligere overvejelser.
Kan man have den ene
sump, som en
teknik/transportsump og den anden som en retursump, så kræves der ikke så kraftige pumper.
Teknik/transportsumpen, skal i det tilfælde så stå højere end retursumpen. Så klarer "Loven om forbundne kar" transporten af vand mellem sumpene.
Der skal bare være en niveau forskel på bunden i de to sumpe. Jo større jo bedre. Rørene skal bare have en tilstrækkelig stor dimension.
Jeg bruger selv denne metode. To forbundne sumpe og det virker fint. Mine rør er bare ikke dimensioneret rigtigt. Det er kun 2 x 25mm rør og det er for lidt.
Det skal mindst være 32mm, ellers bliver flowet begrænset, hvilket det er hos mig.
Vandet mellem sumpene ledes ud igennem siden i toppen af
Teknik/transportsumpen via et par tankgennemføringer.
Laver du det sådan, vil du sikkert kunne klare dig med 2 x Aquabee 2000-1 som returpumper. De koster ikke alverden.
Du vil også kunne nøjes med én
skummer. Jeg har kun en (Bubbleking 300) og den klarer opgaven fint. Andre filtre og evt
kalkreaktor/
Balling/Core 7 skal man også kun have én af. Retursumpen kan så bruges til macroalger. Du kan også nøjes med én computer, så din Apex kan snildt klare begge tanke.
Det store spørgsmål er så, om du kan lave den rørføring mellem sumpene så det bliver pænt.
Men, det behøver ikke at koste spidsen af en jetjager at lave det.
Erik