Thomas fra Stockholm skrev:Da jeg var til forelæsning sidste torsdag kom vi ind på kalkreaktorer, og Jonas der stod for den kemiske del kom med hans erfaringer med kalkreaktor jeg ville dele...
Han kører som de fleste med reaktoren på dagen for at holde PH nede (red. mængden af CO2 oppe), og han erfarede at visse koraler eksploderede i vækst, til en sådan grad at kalkskelletet voksede hurtigere end "huden" på korallerne, resultatet var at alger fik tid til at sætte sig på spidserne. Andre fik helt hvide spidse.
Om jeg husker ret (det mener jeg at jeg gør) så løste han problemet ved at sænke KH og dermed sænke Ca i vandet.
Kalkreaktor er et spændende emne, så ser frem mod at følge dine erfaringer.
Jeg læste et indlæg fra Randy Holmes Farley, hvor han skrev, at når Kh var høj kunne man risikere at væksten blev for hurtig.
Dette kunne resultere i, at vævet ikke kunne følge med og derved blev for tyndt. Han referede her til Kh og ikke til Ca.
Om det er en teori eller et videnskabeligt faktum, ved jeg helt ærligt ikke, for Bornemann skriver, at man bør stræbe efter højere værdier end på revet.
Jeg mener at han siger "dramatisk højere værdier" hvad der så ligger i det. Men det kan jeg undersøge.
Anyway, så har jeg selv en A.microclados, hvor de nye vækstspidser vedblev med at være hvide, selvom der blev ret lange, som om farven ikke fulgte med ud og det kunne jo godt harmonere med det RFH skriver.
De brændte spidser kan hænge sammen med en kombination af høj Kh, for kraftigt lys og for lav næring. Jeg har haft de to første, men har tilsyneladende haft nok næring, for jeg har ikke oplevet "burnt tips"
Det er også, efter mine egne observationer, rigtigt, at det virker som om korallerne har hurtigere vækst ved brug af kalkreaktor end ved Balling.
Men om det udelukkende har med en høj Kh (eller højere værdier generelt) at gøre, ved jeg ikke, for man kan jo også have høje værdier med Balling.
Jeg har forsøgt at sætte min vækstrate ned, ved at sænke min Kh - men jeg synes ikke jeg kan se en forskel, ikke endnu i hvert fald.
De vokser nøjagtigt i det tempo, som de hele tiden har gjort. Så der må være andre faktorer der spiller ind, men hvad det er kan jeg ikke rigtigt greje.
Sorry, Mark, hvis det blev lidt OT.
Erik