
Hej,
Jeg har købt et brugt RSM 130. Jeg fik det ret billigt da der er en del små ridser på indersiden af glasset. Da akvariet jo er fuldstændigt tømt, tænker jeg at hvis jeg skal disse ridser til livs, så må det være det optimale tidspunkt at forsøge, da jeg senere slipper for at tømme tanken

Jeg har søgt en hel del på nettet, og er kommet frem til, at en pasta blandet af wienerkalk og sprit er "the shit"...
Denne tråd er oprettet som en dansk guide, da jeg kun har kunnet finde en på engelsk. Der kommer selvfølgelig billeder og opdateringer fra projektet så alle interesserede får svar på om det virker


Inden jeg går igang med at forværre/fjerne ridser, ingen ved det, på frontglasset, har jeg selvfølgelig tænkt mig at teste fremgangsmåden i et lille ubetydeligt hjørne af tanken. Hvis ikke der i forvejen er ridser i det område så kommer der det. En ridse fra eller til

Og så til den fremgangsmåde jeg indtil videre har fået læst mig frem til (jeg springer selv pkt. 1 og 2 over da min tank jo er helt tømt):
Materiale liste:
Wienerkalk (44 kr i matas)
Sprit
Poleresvamp til montering på bore- eller ploeremaskine (ploersæt til boremaskine købt for 99 kr i harald nyborg)
Bore- eller poleremaskine
Et par klude
Engangshandsker
Støvmaske
Fremgangsmåde:
1: Tøm vandet så ridsen er ovenvande.
2: Dæk vandet af ved at tape et stykke plastic/folie fast hele vejen rundt indvendigt på glasset.
3: Marker glasset udvendigt med en tus, helst en slags der nemt kan tørres af.
4: Mix wienerkalk og sprit, til du har en pasta med konsistens alla tandpasta, gerne lidt tyndere.
5: Fugt en klud og smør pastaen ud på det område du ønsker at fjerne ridserne på, kan også kommes direkte på svampen.
6: Monter polersvampen på bore- eller poleremaskinen og begynd forsigtigt at polere glasset. (Vær ekstremt opmærksom på temperaturen på glasset ikke må blive for høj under poleringen, da det kan gøre glasset endnu mindre kønt end da du levede med ridserne!!) Få evt. hjælp af kæresten/konen/elskeren/en kammerat eller en anden der lige er i nærheden, med at dirigere, da det godt kan være lidt besværligt at se ind i akvariet forfra, mens du selv står på bagsiden og kæmper med maskinen.
7: Tør pastaen af engang imellem, og se efter om ridserne forsvinder.
8: Når du er færdig regøres akvariet og tørres pænt af for ploeringsstøvet.
9: Fjern den eventuelle plastic og fyld vand i baljen igen.
OBS. Det støver rigtig meget, og jeg anbefaler på det kraftigste at man bruger en støvmaske!!
Er der nogen der har tilføjelser eller rettelser til denne guide så kom ud af busken og kommenter. Jeg har søgt og søgt og søgt efter en dansk guide til at fjerne ridser i glas, men jeg har ikke fundet nogen, og der er sikker mange ude i det ganske danske land som sidder og ærger sig gule, grønne og blå over at have dummet sig med algeskraberen, eller bare har købt et akvrie billigt med lidt ridser i. Lad os da hjælpe hinanden lidt

Her er en guide som jeg fandt på en engelsk side:
http://www.bostonaquariumsociety.org/ht ... atches.htm
