Jeg er blevet spurgt om jeg vil lave en tråd om det nye Danmarks akvarium, da jeg arbejder der til daglig. Jeg vil meget gerne lave en tråd, men lige nu kan jeg ikke lave en med billeder osv. Da det ligger hos vores pressechef, som tager beslutninger om alt vedr. Den slags.
Men jeg kan starte med at skrive om de ting som i forvejen er offentlige, og måske skrive lidt om forløbet fra nu af og frem til 22 marts 2013 hvor vores kære dronning åbner akvariet.
Som mange måske ved er der et nyt Danmarks akvarium på vej, det som man lige nu kalder Den Blå Planet. Dette hedder det dog kun frem til 31 okt. 2012 for der lukker det gamle akvarium for denne gang, efter at ha været i drift siden 1937. Alle der har været der ved at det også synger på det aller sidste vers, ja også helt efter de mange ekstra numre

Jeg var så heldig at få job på det nye akvarium og har nu været igang en god måned. Jeg tror efterhånden jeg har nogenlunde styr på hvad der kommer i de mange akvarier og hvor store de er. Ud over akvarierne er der et KÆMPE setup bag kulisserne som skal passes, her vil prøve at beskrive lidt omkring det nye Danmarks akvarium.
Jeg vil lige kort starte med det kedelige

Vi får en ret stor indendørs amazonas udstilling, hvor man som i Randers regnskab kommer ind i en hal med et lille stykke regnskov i, fuglene flyver frit rundt, der er vandfald og man kan se dyrene oppe fra samt gå under jorden og se dem der. Der er i 4 store bassiner som er fra ca. 50m3 til 110m3. Her kommer blandt andet til a gÅ en stime på ca. 8000 piratfisk, vi kommer til at ha anakondaer, arapaymaer som er en kampe ferskvandsgedde og alt muligt andet fra den del af verden. Der kommer også en stor udstilling af chiclidder, et anlæg på ca 150m3. Som er lavet så man både kan se det over og under vand, rigtig flot lavet.
Det kommer en del akvarier med vores hjemlige fisk, som torsk, sild osv. Der ud over får vi et flot stort fuglefjæld fra Færøerne, hvor der kommer lunder ( søpapegøjen ) over vand, også pighvarre, sej, sild og torsk under vand, et flot anlæg hvor ruden er ca. 8 meter høj.
Ved siden af dette fjæl kommer der et bassin til havoddere, dog er der problemer med at skaffe oddere, så det blive vist til søløver til at starte med?
Nå, men nu til den sjove afdeling, varmt saltvand.
Her kommer der jo et MEGA akvarium på 4 millioner liter vand, dette akvarium er kun til fisk, ikke levende koraller, så det bliver silikone koraller man ser der, skal straks sige at vi begrænser det til et tåleligt leje. Men kære saltvandsnørder, husk hr. Og fru. Danmark syntes det ser flot ud, og som Lord Mike skriver, mange ved det ikke.
I dette akvarium kommer nok Europas største stykke glas, som måler 16 x 8 meter, med den lette vægt af 72 tons. Og prisen vil i ikke vide. For at holde disse mange liter vand på plads er der nogle beton vægge på 1,5 meter tykke og i disse vægge er armeringsjernene 40 mm tykke. Ud over forruden er der som altid i den slags akvarier en tunnel, og der ud over en lille side rude mere.
For at køre et sådan akvarium har vi 16 skummere på hver 4,5 meter høje og ca. 2,5 i diameter. Disse banditter filtrerer ca. 4,5 millioner liter vand i timen, så der er drøn på. For at optimere skummerne samt forbedre vandkvaliteten Køres der med nogle kæmpe ozongeneratoer, som naturligvis er styret.
Ud over SKUMMEREN, er der 25 store sandfiltre samt en mange tusinde watt uv filter på anlægget.
Jeg kan fortælle at overløbskassen alene er på 96.000 liter vand.
I akvariet kommer de en lang række spændende hajer, bla, hammer hajer om meget meget mere.
Nu når vi ikke kan holde korallerne disse kæmpe akvarier, har vi lavet et mindre til koraller.
Til levende koraller kommer der et 70.000 liters akvarium, som skal vise det rigtige rev, men alle dens imponerende dyr. Akvariet er ca. 15 meter langt og måler ca. 2,5 x 2,5 meter. Dette er belyst af 12 x 1000 w. Hqi, 8 x 400 w. Hqi, 10 x 100 w. LED og 8 x 60 w. LED.
Til filtrer det er 3 meget store sKummere, magen til dem Tivoli har. Tre sandfiltre, 2400 w uv og 20 gram ozon samt lidt andre apparater.
Der er en god håndfuld pumper som sørger for vande kommer igennem filtret ca.2 gange. Timen. Til cirkulation kører der nogle eksterne pumper som giver god bevægelse i akvarie.
Det er dekoreret med ca. 6 tons døde levende sten, som så podes med 2 tons friske sten i løbet af de næste par uger. Ud over selve show akvariet har vi ca. 60.000 liter vand i baglokalet, hvor jeg så skal lave en masse koraller, så akvariet kommer til at funkle når vi åbner.
Ud over koral akvariet kommer der et akvarium til koralspisende fisk, et til de farlige og giftige fisk, nogle til plæksprutter, lidt til små hajer, en del til søheste og den slags. Alt i alt en kæmpe udstilling.
Jeg her at få grønt lys til at lave en billedserie og måske endnu bedre en rundvisning før vi åbner. Hvis ikke før vi åbner så skal jeg nok arrangere en når vi er åbnet.
Har i spørgsmål skal jeg gære mit bedste for at besvare dem, i det omgang jeg kan og må.
Men kan allerede afsløre nu, at i godt kan glæde jer.