"MÅNEDENS AKVARIE" Se denne måneds akvarie HER.

Diverse om belysning

Forum hvor du kan læse og dele gør-det-selv tips og ideer.
Besvar
Brugeravatar
Brian
Æresmedlem
Æresmedlem
Reactions:
Indlæg: 6410
Tilmeldt: tors 27. maj 2004 21:16
19
Postnummer: 7171 Uldum
Saltvand siden?: 2001
Kontakt:

Diverse om belysning

Indlæg af Brian »

[Artikel] - Belysning

Denne artikel vil komme til at omhandle belysning og jeg vil her komme med lidt tekniske forklaringer på nogle af de begreber vi ofte møder inden for denne hobby inden for belysningsområdet. Det første indlæg omhandler lyskilders egenskaber og de begreber der bruges for disse. Jeg vil senere udbygge tråden med indlæg som lysdæmpning, forbindelse og konstruktion af belysnings enheder og så videre.
Tråden er derfor låst således den holdes inden for emnet. Har du et spørgsmål om noget så brug det rette forum til at stille dette i.
Håber ikke jeg laver for mange fejl eller at jeg bruger for gammel litteratur, skulle du falde over noget så send mig en PB så rette jeg det straks !
Senest rettet af Brian tors 8. sep 2005 17:37, rettet i alt 1 gang.
Mvh
Brian

Startede saltvand i 2001, startede forummet i maj 2004, solgte 1300 liters baljen i 2009-10 og venter nu på bedre tid om XX antal år til at starte igen :)
Brugeravatar
Brian
Æresmedlem
Æresmedlem
Reactions:
Indlæg: 6410
Tilmeldt: tors 27. maj 2004 21:16
19
Postnummer: 7171 Uldum
Saltvand siden?: 2001
Kontakt:

Indlæg af Brian »

Lyskilders egenskaber
I det følgende vil jeg forsøge at gennemgå nogle af de begreber vi møder, som beskriver en lyskildes egenskaber.

Spektrum
En lyskildes spektrum viser den såkaldte effektfordeling på de frekvenser den udsender. Lyskilder, hvis lys kommer fra en glødende metaltråd udsender alle frekvenser inden for det synlige område og man siger derfor det har et kontinuert spektrum.
Dette har damplamper(feks. HQI belysning) derimod ikke, idet forskellige frekvenser udstråles med meget forskelligt energi indhold.
Dette gælder også for lysstofrør, hvis spektrum bestemmes af sammensætningen af lyspulveret. Lyspulveret er den belægning der er på indersiden af glasset i et lysstofrør.
Lad os se på et eksempel på dette tekniske sludder ;) Nedenfor ser du et spektrum fra et T5 rør. På diagrammet har du så bølgelængden ud af x-aksen og effekten op af y-aksen. På det givne eksempel kan du således tydeligt se at dette rør udsender meget blå lys – hvorfor man nok også har valgt at kalde det et Blue Moon Actinic ;)
Billede

Farvetemperatur
En lyskildes farvetemperatur angives i kelvin, K. Farvetemperaturen er den temperatur et matsort legeme(præcist ”det absolut sorte legeme”) skal opvarmes til for at udsende lys af samme farve som lyskilden.
”Varmt” lys(glødelamper, et bål, solnedgang) har en lav farvetemperatur på ned til ca. 2000 K, mens lyskilder der giver ”koldt” lys(HQI lamper, klart dagslys) har en farvetemperatur op til 7000 K. Så tænker du jo nok at din akvarie lampe da har et meget højere kelvin tal og det er også korrekt ! Af samme årsag er det at vi benytter specielt udviklede rør og HQI pære til at efterligne lyset på revet hjemme i vores akvarier.
Mvh
Brian

Startede saltvand i 2001, startede forummet i maj 2004, solgte 1300 liters baljen i 2009-10 og venter nu på bedre tid om XX antal år til at starte igen :)
Besvar

Tilbage til "DIY - Gør-det-selv"