Marine Ich. ( White spot decease, Hvide pletter.)
: søn 27. nov 2016 17:28
Vi har regelmæssigt haft tråde her på forum, om hvordan man kommer denne sygdom til livs.
Der kommer gerne mange gode indlæg og forslag i trådene og jeg har besluttet mig for at lægge det materiale ind som jeg samlede sammen, inden arrangementet i Horsens den 06.03.2016.
Jeg lægger alle de referencer jeg benyttede, ind. Samtidig skriver jeg også alle de nye referencer jeg har fundet siden på listen. (det er utroligt, hvad en omformulering i en søgning kan bringe med sig)
Hvis nogle har flere/andre referencer er man mere end velkommen til at skrive dem på.
Referencerne opsummerer de kendte fakta om denne parasit, hvilke behandlingsmuligheder der er, samt berører nogle af de seneste nyheder på området.
Kort sagt handler denne artikel om, hvad er op og ned på denne sygdom?
Hvad er MI:
Til en start kunne vi kigge på, hvad Marine Ich (MI) er for en størrelse og hvorfor den er så svær at slippe af med.
Først lidt om navnet, for det er lidt spøjst. Marine giver sig selv, det indikerer at det er i saltvand det forgår.
Men Ich? (udtales Ik)
Det er lidt pudsigt/mærkeligt, at det anerkendte/brugte navn er ich eller ick. For det er en forkortelse der sandsynligvis stammer fra den ferskvandsparasit, der forårsager en sygdom med et forløb og en cyclus der minder om MI. Den hedder Ichthyophthirius multifilis, der direkte oversat betyder “fiskelusen med de mange børn”, hvilket antyder at den formerer sig hurtigt, effektivt og observeres på overfladen af fisken. Disse findes kun i ferskvand. For øvrigt kan det lige nævnes, at det er den samme sygdom som vi tidligere under et kaldte for Oodinium.
Da jeg for mange år siden var ansat i en akvarieforretning, kaldte vi hvide pletter for – forkølelse.
Det skyldtes at man på det tidspunkt mente, at det hang sammen med fodring med levende foder, som man tog direkte fra køleskabet og hældte ned i akvariet uden at temperere det først.
Den (sygdom/tilstand) som vi kender som Marine Ich (MI) i saltvand skyldes en parasit der hedder Cryptocaryon irritans og det er en grim fætter. Den er, via sin cyclus, en vanskelig størrelse at bekæmpe. Sygdommen er sjælden i naturen og findes stort set ikke, hvilket man mener skyldes de enorme vandmængder i havet.
Fiskene er mindre stressede. (stress er en medvirkende faktor) og de svømmer nemmere væk fra parasitterne, som der er længere i mellem.
Den er sjældent dødelig i naturen.
Situationen er en helt anden i vores små lukkede systemer, hvor deres antal kan stige eksplosivt. De multiplicerer sig, ca. 10 gange hver 6-8 dag.
Så deres antal kan blive betragteligt, tætheden er stor.
Jeg har selv haft ”fornøjelsen” af at følge et sådant angreb af MI.
Et forholdsvis nyt, 1.400L akvarie. Der gik adskillige, flere år gamle kirurger og andet godt. Fiskene havde gået hos mig i pleje i over to år -
og de havde ingen, parasitter med sig. Der blev tilført én (1) lille A.bariene. Den blev, modsat sædvane, bare sat i akvariet. Den så sund, velnæret og fin ud.
4-5 uger efter, var næsten alle fisk (10-20 stk) bukket under. Kun en gul Kirurg og en koralvogter overlevede.
Til en start lidt om parasittens biologi: Det er i parasittens biologi vi finder svaret på, hvorfor den er så vanskelig at kurere og slippe af med.
Dens cyklus gør, at den stort set er umulig at ramme i ”et hug”, så at sige. Rammer man den i et stadie, er der flere stadier man ikke rammer – og så er det stort set nyttesløst.
Beskrivelse af cyklus hos MI:
Cryptocaryon irritans har 4 stadier.
Første stadie er der hvor parasitten har hæftet sig på fisken. Det er ofte i løbet af dette stadie akvaristen først, bliver opmærksom på den.
Det er her man kan se de hvide pletter. I stadie 1 kaldes den for en trofont.
Den lever og ernærer sig på fisken i dette stadie i 3-7 dage. Antal dage afhænger lidt af temperaturen. Herefter falder den af fisken og så begynder andet stadie.
Andet stadie begynder med at Trofont´en falder af fisken og daler mod bunden. Her kaldes den så for en Protomont. Den bevæger sig rundt og finder et sted at fæstne sig. Det varer som regel 2-8 timer, men kan vare op til 18 timer. Når den fæstner sig til bundlaget, en sten, eller andet kaldes den så for en tomont.
Tredje stadie er nu begyndt med, at den indkapsler (encyster) sig. Inde i cysten begynder den at dele sig til flere hundrede datterparasitter.
Disse kaldes for tomites og er i dette stadie ufarlige, da det sker inde i kapslen. Dette stadie kan vare fra 3– 28 dage.
Fjerde og sidste stadie starter når kapslen (cysten) brydes og de svømmer ud som nye parasitter. Det er her de bliver farlige.
De begynder nu at svømme omkring (her kaldes de så for theronts) i jagten på en vært, hvilket er vores fisk. Dette skal ske inden for 24 timer.
Går der længere tid, dør parasitten. Når de har fundet en vært, så begynder det hele forfra. Yderligere info:
Cryptocaryon irritans har intet hvilestadie. Den følger de faste intervaller og SKAL finde en vært inden for 24 timer efter den er fritsvømmende.
Den kan altså ikke ligge som en tikkende bombe i flere år.
Et akvarie der ikke har fået tilført nye fisk, snegle, bløddyr, koraller, sten, eller vand fra andre akvarier i 11 måneder, regnes normalt for at være MI frit.
I de tilfælde er sygdommen sandsynligvis ikke til stede. Dette gælder for et kørende akvarie, med fisk.
Har man et akvarie uden fisk og der ikke kommer fisk, koraller, levende sten, vand fra forhandlere eller andre akvarister, eller andet nyt levende materiale i i det hele taget, så kan tiden reduceres en del.
Man må i de tilfælde kun efterfylde med RO vand og lave vandskift med friskblandet saltvand. Hvis man overholder dette, vil akvariet kunne kaldes parasitfrit efter mindst 8 uger. Dette er 99,9% sikkert.
Sygdommen kan ramme alle ”benfisk” (fisk med skelet) incl. muræner, søheste og den slags. Snegle og bløddyr rammes ikke, men de kan være mellemværter via det vand de indeholder. Det samme gælder koraller og alger, da der kan sidde cyster på disse.
Hurtigt svømmende fisk, som Zebrasoma arterne og formodentlig også flere af kirurgerne i Acanthurus familien, feks A.lineatus, A.sohal og den slags hurtigt svømmende arter, virker til at være mere følsomme over for angreb. Det skyldes, at de fra naturens side har et tyndere slimlag. Dette hjælper dem, da de i naturen svømmer over meget store afstande i deres søgen efter føde. Kejsere, Triggerfisk og fisk i kofisk familien, er også særligt udsatte.
Der er også fisk som er knap så følsomme. Mandarinfisk er feks ikke så tit ramt, men kan dog også rammes.
Hajer og Rokker har også en vis form for immunitet. De kan dog alle være mellemværter.
Lidt ironisk, så er pudsefisk også en type der rammes. De nævnes ellers ofte som en af problemløserne ifht. MI.
Forskere har dissekeret pudsefisk og har ikke fundet MI parasitter i deres maveindhold. De indgår ikke i deres fødevalg. Alle mulige andre typer af smådyr, planarier, andre parasitter og sådan, men ikke C.irritans.
Fisk der af en eller anden grund, har overlevet et angreb, kan opnå immunitet over for parasit angreb. Det er dog ikke en livsvarig immunitet.
Den holder i ca 6 mdr, herefter er de lige så udsatte som andre fisk.
Stress har vist sig at være en vigtig faktor. Stressede fisk har et tyndere slimlag og er derfor mere udsatte.
Myter: Først er der nogle myter der skal aflives. Mange af dem stammer fra, at folk benytter de erfaringer de har fra ferskvand. Andre er nogle, der er skabt/holdt i live af producenterne af diverse tilsætningsstoffer, herunder ”medicin” og foder.
Lad os tage nogle af dem.
1: Varmekur: Virker ikke. Parasitten er ikke temperaturfølsom. Den kan leve og reproducere sig i temperaturer fra 10 til 32,22 grader.
Ferskvandsakvarister har haft nogen succes med at hæve temperaturen til 30 grader – men det virker kun i ferskvand.
Sygdommen i ferskvand skyldes som nævnt en helt anden parasit (Ichthyophthirius multifillis) I saltvand regnes en temperatur på 30 grader, for at være optimal for formering hos C. irritans.
2: Uv eller Ozon: Virker kun delvist. Det har ingen virkning på cyster eller andre stadier i forløbet. Kun de parasitter, der passerer filteret elimineres. Er der bare én der smutter uden om, er det nyttesløst. Det kan dog bruges, som en slags spinkel forebyggelse – men ikke som en kur.
3: MI findes altid i et akvarie, nogle rammes, andre ikke: Det er forkert.
MI introduceres altid til akvariet, enten via en ny fisk eller via vand fra et inficeret akvarie.
4: Det forsvinder af sig selv, svage fisk bukker under, mens de stærkere overlever. Forkert.
MI forsvinder ikke af sig selv, men den kan rase ud - når alle fisk er døde. En periode med stilstand (ingen pletter) er ofte blot et tegn på, at parasitten er i et nyt stadie. Den kommer igen, med flere parasitter end før.
5: Pudserrejer og Pudserfisk: Det virker ikke.
Parasitterne er begravet i fiskenes skind, slimlag og gællerne. Her kan disse dyr ikke få fat i dem. Der er ingen videnskabelige beviser for, at det er en brugbar metode til at kurere MI.
6: Ferskvandsdyp: Virker ikke.
Det vil sikkert slå en del parasitter ihjel, men ikke alle. Dem der sidder i fiskenes slimlag og skind, rammes Ikke og så er man jo lige vidt.
Desuden kan ferskvandsdyp give fiskene osmotisk chok.
7: Andre former for dyp: Virker ikke.
Her gælder det samme som i pkt. 5 og 6.
8: Udskiftning af bundlaget: Virker ikke.
Man har lavet forsøg med udskiftning af sandet i bunden af akvariet ud fra den tese, at når cysterne dannes falder de til bunden og gennemgår her det videre forløb. Problemet er bare, at cysterne ikke kun findes i bundlaget. De hæfter på sten, glas, invertebraters skal, ja på alle emner i akvariet.
Så udskiftning af sandet vil kun fjerne dem der ligger der i. Resten fjernes ikke.
9: Medicin: Virker ikke.
Medicin der samtidig er reef safe, har meget tvivlsom effekt. For at have effekt mod disse parasitter, skal medicinen kunne fjerne dem 100%.
Da alle kendte midler, kun vil ramme de levende parasitter og ikke cysterne, kræver det en længere behandlingstid. Det er kun kobber baserede midler der har vist sig brugbare og indeholder midlet kobber, er det ikke længere reefsafe. Kobber vil ikke bare slå parasitterne ihjel, men også tage livet af mindre fisk, koraller og alle invertebrater og micro fauna.
Har man brugt kobber i et akvarie med levende sten, er disse ubrugelige bagefter. Kobber forbinder sig med kalk.
Man kan faktisk fjerne kobber fra vandet med calcium og magnesium. Man har afprøvet forskellige typer af medicin.
Produkter der indeholder Malakitgrønt, eller Formaldehyd (Formalin) har kun vist sig at være delvist effektive. Dette gælder både for midlerne enkeltvis eller sammen. Disse midler er desuden giftige for både fisk og mennesker. Så man skal være påpasselig med både dossering og personlig beskyttelse.
Disse stoffer har været anvendt i Dambrug, men er forbudt i 1990 da de har vist sig at være farlige for mennesker. De er kræftfremkaldende. Se link.
De benyttes/har været benyttet også i havebassiner til behandling af Koikarper. Malaria medicin har også været afprøvet på eksperimentalt niveau med samme resultat.
Under et kan man sige, at man ved anvendelse af medicin, risikerer at spilde værdifuld tid i forhold til at man vil redde sine fisk.
Foder:
For nogle år siden, kom der pludselig en ny opdagelse på banen.
Der var nogle der fandt ud af, at tilsætte ingefær i fiskenes foder i et forsøg på at kurere ick. De brugte dette foder (tilsat ingefær) – og pletterne forsvandt – ergo, ingefær kurerede ick.
Man har på latin en læresætning der hedder ”post hoc, ergo propter hoc”.
Det oversættes med, ”it happend after, so it was caused by”
Det er lidt som at sige, jeg trykkede på kontakten – og så tændte lyset. Altså, medfører kontakten lys.
Det er nok noget vi alle har gjort. Vi gør noget og vi synes vi kan se en ændring, derfor konkluderer vi at der er en direkte sammenhæng.
Ofte er det ikke så enkelt.
Det er nok meget menneskeligt. Jeg har selv prøvet at drage den slags forhastede konklusioner.
Diskussionen omkring ingefær har stået på længe. Der er alenlange tråde om det på diverse udenlandske fora.
Jeg har læst flere af dem igennem – og det er en vedholdende diskussion. Det virker som om, det har noget med producenterne af foderet at gøre.
Det kunne se ud som om, de ”holder gryden i kog”. De skal jo have solgt deres produkter. I trådene om ingefær, er der mange, som efterspørger en eller anden form for videnskabeligt bevis for, om det nu også virker.
Producenterne på deres side, bruger bla. argumentet ”ingefær er kendt i den kinesiske medicin og har været brugt i århundreder pga af dens bakteriehæmmende virkning. Det er helt sikkert rigtigt. Problemet her er bare – at vi har ikke med bakterier at gøre – det er en parasit.
Hvidløg:
Det er en af de urter man også har afprøvet. Jeg bruger selv foder med hvidløg, men ikke for at modvirke MI, mere som en variation.
Som kur har hvidløgsekstrakt har vist sig effektivt i test. I Theront stadiet (der hvor de er fritsvømmende parasitter) slår det alle ihjel.
Men det gælder kun for fersvandsparasitten (Ichthyophthirius multifilis). Der skal dog ret store mængder til, så store så det ikke er realistisk som kur.
Overfor saltvands Ick er virkningen tvivlsom.
Det er blevet foreslået, at hvidløg indtaget oralt, muligvis vil forstyrre parasitternes evne til at danne nye parasitter, ved at camouflere (sløre) tiltrækningen mod fisk rent kemisk. Altså, så de ikke genkender fiskene. Dette er dog ikke undersøgt til bunds. Forebyggelse:
Det bedste man kan gøre er, at forhindre at det kommer ind i akvariet.
Her er karantæne den absolut bedste metode. Fiskene skal i karantæne i minimum 3 uger. Man anbefaler op til 6 uger, for at være helt sikker.
Dette skal ske i et separat akvarie, adskilt fra ens revakvarie (dvs ikke forbundet). Akvariet skal helst være uden sten, bundlag og anden dekoration.
En god idé er, at have nogle PVC rør i passende størrelse liggende dernede. Dette vil give fiskene mulighed for, at søge ly. PVC er også nemt at rengøre bag efter.
Samtidig virker det også afstressende for fiskene at gå separat i den første tid, efter de er hjemkommet. I karantæneakvariet er der heller ingen konkurrenter til føden og der er ingen der jager dem.
Har man ikke muligheden for et separat karantæne akvarie, men har karantænetanken koblet på systemet, så KAN et UV filter her yde en vis beskyttelse.
Det skal have den fornødne kapacitet (størrelse) og skal være monteret, så ALT vand der løber fra karantænen løber igennem filteret, inden det kommer retur til systemet. Hastigheden på gennemløbet skal være så langsom som muligt, for at give passagen gennem filteret længst mulig tid, at virke i. (Ps.: UV-røret skal være nyt. De brænder forholdsvis hurtigt ud)
Jeg har ikke set det anbefalet som en kur og det giver ikke en 100% beskyttelse. For ryger der blot én cyste med igennem, så er det lige meget.
Som nævnt under UV, så er det en spinkel forebyggelse.
Hvad kan man så gøre?
Faktum er, at man i dag kun kender til 3 videnskabeligt beviste, dokumenterede metoder til at kurere MI.
(Dannebrogsrejer og pudsefisk virker som nævnt ikke)
Alle 3 kræver separate (mere end 1) behandlings/hospitals tanke og bør nok kun udføres af de mere erfarne akvarister.
De 3 er:
Hyposalinitet, hvor saliniteten sænkes til 1.008 – 1.009. Det er den mindst stressende kur af de 3.
Kobberbehandling. De slår alle parasitter ihjel, men dræber også alt liv i feks. LS. Kobber er også giftigt for fiskene og stresser dem meget. Behandlingen varer 2-4 uger, efterfulgt af en observationstid på 4 uger i rent vand.
I begge disse behandlinger er der store udfordringer med Ph i tanken. Begge behandlinger kan give en ustabil Ph. Falder Ph for meget ved obberbehandlingen, så bliver kobberet giftigt for fiskene og de dør. Ligeså kan der blive problemer med at holde næringsværdierne i skak.
Den sidste metode er transfer-metoden. Her flyttes fiskene fra akvarium til akvarium, som behørigt renses hver gang fiskene er flyttet videre.
Det er meget stressende for fiskene.
Alt grej, net mv. skal desinficeres grundigt, mellem hver gang det bruges. Bedst er det nok at have grej, udelukkende til det formål.
Disse 3 metoder virker 100% og fiskene bliver helt raske. Men det er tidskrævende og besværligt.
Så man kan godt forstå, at producenterne vil gå langt for at finde et produkt der virker.
Der ligger en udførlig beskrivelse af metoderne, hvordan man gør osv osv, i de links der ligger efter artiklen.
Man har eksperimenteret med vaccination af fisk i dambrug. Denne vaccine virker ved, at fisken lagrer virkestoffet i vaccinen i slimlaget. Når parasitten sætter sig på fisken gør dette stof, at den falder af igen inden den kan gøre skade. Dette sker inden for få timer.
Da jeg læste artiklen om det, arbejdede man på at finde en metode til at give fiskene det i foderet. Det er lidt den samme mekanisme der ligger til grund for Dr Bassleer´s anti-Ick metod.
Her gør stoffet, at parasitten ikke genkender fisken og forlader den igen.
Der er en video der forklare mere om det. Den er på tysk, men selv med mine begrænsede tyskkundskaber, er det forholdsvis nemt at forstå hovedtrækkende.
https://wn.com/aquarium_mu%CC%88nster_d ... erzoo_2016" onclick="window.open(this.href);return false;
Jeg har ikke set metoden beskrevet yderligere, men det er jo også forholdsvis nyt.
Men det ser lovende ud, hvis det viser sig at holde stik.
Vi kan, som akvarister dog være 100% sikre på en ting. Hvis det afgørende produkt findes, så ville det være en kæmpe sensation, en landvinding af de helt store. Et gennembrud.
Alle i hobbyen ville vide det inden for dage, ja måske endda timer. Alle, lige fra fangststationer, importører verden over, grossister forhandlere, ville bruge det.
Det er bare ikke sket og måske sker det aldrig. Vi får se.
News from the warfront with Cryptocaryon irritans” part 1 – 5
http://www.advancedaquarist.com/2003/11/mini" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.advancedaquarist.com/2003/12/mini" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.advancedaquarist.com/2004/1/mini" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.advancedaquarist.com/2004/2/mini" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.advancedaquarist.com/2004/3/mini" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.reefsanctuary.com/forum/inde ... cts.23132/" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.reefsanctuary.com/forum/inde ... ich.52236/" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.reefsanctuary.com/forum/inde ... post782182" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.reefsanctuary.com/forum/inde ... ess.23131/" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.reefsanctuary.com/forum/inde ... ems.23130/" onclick="window.open(this.href);return false;
A discussion of this parasite af Steven Pro
http://www.reefkeeping.com/issues/2003-08/sp/" onclick="window.open(this.href);return false; Del 1
http://reefkeeping.com/issues/2003-10/s ... /index.htm" onclick="window.open(this.href);return false;
Marine Ick Historie og baggrund:
http://link.springer.com/article/10.102 ... 287#page-1" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.peteducation.com/article.cfm ... 0&aid=2420" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.fishvet.com/Cryptocaryon.htm" onclick="window.open(this.href);return false;
Marine Ick Beskrivelse fra Universitetet i Florida:
https://edis.ifas.ufl.edu/fa1644" onclick="window.open(this.href);return false;
Kobberbehandling. Hvordan virker det?:
http://edis.ifas.ufl.edu/fa165" onclick="window.open(this.href);return false;
https://edis.ifas.ufl.edu/fa164" onclick="window.open(this.href);return false;
http://reefkeeping.com/issues/2005-10/sp/" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.kemifokus.dk/restindhold-af- ... brugsfisk/" onclick="window.open(this.href);return false;
Der kommer gerne mange gode indlæg og forslag i trådene og jeg har besluttet mig for at lægge det materiale ind som jeg samlede sammen, inden arrangementet i Horsens den 06.03.2016.
Jeg lægger alle de referencer jeg benyttede, ind. Samtidig skriver jeg også alle de nye referencer jeg har fundet siden på listen. (det er utroligt, hvad en omformulering i en søgning kan bringe med sig)
Hvis nogle har flere/andre referencer er man mere end velkommen til at skrive dem på.
Referencerne opsummerer de kendte fakta om denne parasit, hvilke behandlingsmuligheder der er, samt berører nogle af de seneste nyheder på området.
Kort sagt handler denne artikel om, hvad er op og ned på denne sygdom?
Hvad er MI:
Til en start kunne vi kigge på, hvad Marine Ich (MI) er for en størrelse og hvorfor den er så svær at slippe af med.
Først lidt om navnet, for det er lidt spøjst. Marine giver sig selv, det indikerer at det er i saltvand det forgår.
Men Ich? (udtales Ik)
Det er lidt pudsigt/mærkeligt, at det anerkendte/brugte navn er ich eller ick. For det er en forkortelse der sandsynligvis stammer fra den ferskvandsparasit, der forårsager en sygdom med et forløb og en cyclus der minder om MI. Den hedder Ichthyophthirius multifilis, der direkte oversat betyder “fiskelusen med de mange børn”, hvilket antyder at den formerer sig hurtigt, effektivt og observeres på overfladen af fisken. Disse findes kun i ferskvand. For øvrigt kan det lige nævnes, at det er den samme sygdom som vi tidligere under et kaldte for Oodinium.
Da jeg for mange år siden var ansat i en akvarieforretning, kaldte vi hvide pletter for – forkølelse.
Det skyldtes at man på det tidspunkt mente, at det hang sammen med fodring med levende foder, som man tog direkte fra køleskabet og hældte ned i akvariet uden at temperere det først.
Den (sygdom/tilstand) som vi kender som Marine Ich (MI) i saltvand skyldes en parasit der hedder Cryptocaryon irritans og det er en grim fætter. Den er, via sin cyclus, en vanskelig størrelse at bekæmpe. Sygdommen er sjælden i naturen og findes stort set ikke, hvilket man mener skyldes de enorme vandmængder i havet.
Fiskene er mindre stressede. (stress er en medvirkende faktor) og de svømmer nemmere væk fra parasitterne, som der er længere i mellem.
Den er sjældent dødelig i naturen.
Situationen er en helt anden i vores små lukkede systemer, hvor deres antal kan stige eksplosivt. De multiplicerer sig, ca. 10 gange hver 6-8 dag.
Så deres antal kan blive betragteligt, tætheden er stor.
Jeg har selv haft ”fornøjelsen” af at følge et sådant angreb af MI.
Et forholdsvis nyt, 1.400L akvarie. Der gik adskillige, flere år gamle kirurger og andet godt. Fiskene havde gået hos mig i pleje i over to år -
og de havde ingen, parasitter med sig. Der blev tilført én (1) lille A.bariene. Den blev, modsat sædvane, bare sat i akvariet. Den så sund, velnæret og fin ud.
4-5 uger efter, var næsten alle fisk (10-20 stk) bukket under. Kun en gul Kirurg og en koralvogter overlevede.
Til en start lidt om parasittens biologi: Det er i parasittens biologi vi finder svaret på, hvorfor den er så vanskelig at kurere og slippe af med.
Dens cyklus gør, at den stort set er umulig at ramme i ”et hug”, så at sige. Rammer man den i et stadie, er der flere stadier man ikke rammer – og så er det stort set nyttesløst.
Beskrivelse af cyklus hos MI:
Cryptocaryon irritans har 4 stadier.
Første stadie er der hvor parasitten har hæftet sig på fisken. Det er ofte i løbet af dette stadie akvaristen først, bliver opmærksom på den.
Det er her man kan se de hvide pletter. I stadie 1 kaldes den for en trofont.
Den lever og ernærer sig på fisken i dette stadie i 3-7 dage. Antal dage afhænger lidt af temperaturen. Herefter falder den af fisken og så begynder andet stadie.
Andet stadie begynder med at Trofont´en falder af fisken og daler mod bunden. Her kaldes den så for en Protomont. Den bevæger sig rundt og finder et sted at fæstne sig. Det varer som regel 2-8 timer, men kan vare op til 18 timer. Når den fæstner sig til bundlaget, en sten, eller andet kaldes den så for en tomont.
Tredje stadie er nu begyndt med, at den indkapsler (encyster) sig. Inde i cysten begynder den at dele sig til flere hundrede datterparasitter.
Disse kaldes for tomites og er i dette stadie ufarlige, da det sker inde i kapslen. Dette stadie kan vare fra 3– 28 dage.
Fjerde og sidste stadie starter når kapslen (cysten) brydes og de svømmer ud som nye parasitter. Det er her de bliver farlige.
De begynder nu at svømme omkring (her kaldes de så for theronts) i jagten på en vært, hvilket er vores fisk. Dette skal ske inden for 24 timer.
Går der længere tid, dør parasitten. Når de har fundet en vært, så begynder det hele forfra. Yderligere info:
Cryptocaryon irritans har intet hvilestadie. Den følger de faste intervaller og SKAL finde en vært inden for 24 timer efter den er fritsvømmende.
Den kan altså ikke ligge som en tikkende bombe i flere år.
Et akvarie der ikke har fået tilført nye fisk, snegle, bløddyr, koraller, sten, eller vand fra andre akvarier i 11 måneder, regnes normalt for at være MI frit.
I de tilfælde er sygdommen sandsynligvis ikke til stede. Dette gælder for et kørende akvarie, med fisk.
Har man et akvarie uden fisk og der ikke kommer fisk, koraller, levende sten, vand fra forhandlere eller andre akvarister, eller andet nyt levende materiale i i det hele taget, så kan tiden reduceres en del.
Man må i de tilfælde kun efterfylde med RO vand og lave vandskift med friskblandet saltvand. Hvis man overholder dette, vil akvariet kunne kaldes parasitfrit efter mindst 8 uger. Dette er 99,9% sikkert.
Sygdommen kan ramme alle ”benfisk” (fisk med skelet) incl. muræner, søheste og den slags. Snegle og bløddyr rammes ikke, men de kan være mellemværter via det vand de indeholder. Det samme gælder koraller og alger, da der kan sidde cyster på disse.
Hurtigt svømmende fisk, som Zebrasoma arterne og formodentlig også flere af kirurgerne i Acanthurus familien, feks A.lineatus, A.sohal og den slags hurtigt svømmende arter, virker til at være mere følsomme over for angreb. Det skyldes, at de fra naturens side har et tyndere slimlag. Dette hjælper dem, da de i naturen svømmer over meget store afstande i deres søgen efter føde. Kejsere, Triggerfisk og fisk i kofisk familien, er også særligt udsatte.
Der er også fisk som er knap så følsomme. Mandarinfisk er feks ikke så tit ramt, men kan dog også rammes.
Hajer og Rokker har også en vis form for immunitet. De kan dog alle være mellemværter.
Lidt ironisk, så er pudsefisk også en type der rammes. De nævnes ellers ofte som en af problemløserne ifht. MI.
Forskere har dissekeret pudsefisk og har ikke fundet MI parasitter i deres maveindhold. De indgår ikke i deres fødevalg. Alle mulige andre typer af smådyr, planarier, andre parasitter og sådan, men ikke C.irritans.
Fisk der af en eller anden grund, har overlevet et angreb, kan opnå immunitet over for parasit angreb. Det er dog ikke en livsvarig immunitet.
Den holder i ca 6 mdr, herefter er de lige så udsatte som andre fisk.
Stress har vist sig at være en vigtig faktor. Stressede fisk har et tyndere slimlag og er derfor mere udsatte.
Myter: Først er der nogle myter der skal aflives. Mange af dem stammer fra, at folk benytter de erfaringer de har fra ferskvand. Andre er nogle, der er skabt/holdt i live af producenterne af diverse tilsætningsstoffer, herunder ”medicin” og foder.
Lad os tage nogle af dem.
1: Varmekur: Virker ikke. Parasitten er ikke temperaturfølsom. Den kan leve og reproducere sig i temperaturer fra 10 til 32,22 grader.
Ferskvandsakvarister har haft nogen succes med at hæve temperaturen til 30 grader – men det virker kun i ferskvand.
Sygdommen i ferskvand skyldes som nævnt en helt anden parasit (Ichthyophthirius multifillis) I saltvand regnes en temperatur på 30 grader, for at være optimal for formering hos C. irritans.
2: Uv eller Ozon: Virker kun delvist. Det har ingen virkning på cyster eller andre stadier i forløbet. Kun de parasitter, der passerer filteret elimineres. Er der bare én der smutter uden om, er det nyttesløst. Det kan dog bruges, som en slags spinkel forebyggelse – men ikke som en kur.
3: MI findes altid i et akvarie, nogle rammes, andre ikke: Det er forkert.
MI introduceres altid til akvariet, enten via en ny fisk eller via vand fra et inficeret akvarie.
4: Det forsvinder af sig selv, svage fisk bukker under, mens de stærkere overlever. Forkert.
MI forsvinder ikke af sig selv, men den kan rase ud - når alle fisk er døde. En periode med stilstand (ingen pletter) er ofte blot et tegn på, at parasitten er i et nyt stadie. Den kommer igen, med flere parasitter end før.
5: Pudserrejer og Pudserfisk: Det virker ikke.
Parasitterne er begravet i fiskenes skind, slimlag og gællerne. Her kan disse dyr ikke få fat i dem. Der er ingen videnskabelige beviser for, at det er en brugbar metode til at kurere MI.
6: Ferskvandsdyp: Virker ikke.
Det vil sikkert slå en del parasitter ihjel, men ikke alle. Dem der sidder i fiskenes slimlag og skind, rammes Ikke og så er man jo lige vidt.
Desuden kan ferskvandsdyp give fiskene osmotisk chok.
7: Andre former for dyp: Virker ikke.
Her gælder det samme som i pkt. 5 og 6.
8: Udskiftning af bundlaget: Virker ikke.
Man har lavet forsøg med udskiftning af sandet i bunden af akvariet ud fra den tese, at når cysterne dannes falder de til bunden og gennemgår her det videre forløb. Problemet er bare, at cysterne ikke kun findes i bundlaget. De hæfter på sten, glas, invertebraters skal, ja på alle emner i akvariet.
Så udskiftning af sandet vil kun fjerne dem der ligger der i. Resten fjernes ikke.
9: Medicin: Virker ikke.
Medicin der samtidig er reef safe, har meget tvivlsom effekt. For at have effekt mod disse parasitter, skal medicinen kunne fjerne dem 100%.
Da alle kendte midler, kun vil ramme de levende parasitter og ikke cysterne, kræver det en længere behandlingstid. Det er kun kobber baserede midler der har vist sig brugbare og indeholder midlet kobber, er det ikke længere reefsafe. Kobber vil ikke bare slå parasitterne ihjel, men også tage livet af mindre fisk, koraller og alle invertebrater og micro fauna.
Har man brugt kobber i et akvarie med levende sten, er disse ubrugelige bagefter. Kobber forbinder sig med kalk.
Man kan faktisk fjerne kobber fra vandet med calcium og magnesium. Man har afprøvet forskellige typer af medicin.
Produkter der indeholder Malakitgrønt, eller Formaldehyd (Formalin) har kun vist sig at være delvist effektive. Dette gælder både for midlerne enkeltvis eller sammen. Disse midler er desuden giftige for både fisk og mennesker. Så man skal være påpasselig med både dossering og personlig beskyttelse.
Disse stoffer har været anvendt i Dambrug, men er forbudt i 1990 da de har vist sig at være farlige for mennesker. De er kræftfremkaldende. Se link.
De benyttes/har været benyttet også i havebassiner til behandling af Koikarper. Malaria medicin har også været afprøvet på eksperimentalt niveau med samme resultat.
Under et kan man sige, at man ved anvendelse af medicin, risikerer at spilde værdifuld tid i forhold til at man vil redde sine fisk.
Foder:
For nogle år siden, kom der pludselig en ny opdagelse på banen.
Der var nogle der fandt ud af, at tilsætte ingefær i fiskenes foder i et forsøg på at kurere ick. De brugte dette foder (tilsat ingefær) – og pletterne forsvandt – ergo, ingefær kurerede ick.
Man har på latin en læresætning der hedder ”post hoc, ergo propter hoc”.
Det oversættes med, ”it happend after, so it was caused by”
Det er lidt som at sige, jeg trykkede på kontakten – og så tændte lyset. Altså, medfører kontakten lys.
Det er nok noget vi alle har gjort. Vi gør noget og vi synes vi kan se en ændring, derfor konkluderer vi at der er en direkte sammenhæng.
Ofte er det ikke så enkelt.
Det er nok meget menneskeligt. Jeg har selv prøvet at drage den slags forhastede konklusioner.
Diskussionen omkring ingefær har stået på længe. Der er alenlange tråde om det på diverse udenlandske fora.
Jeg har læst flere af dem igennem – og det er en vedholdende diskussion. Det virker som om, det har noget med producenterne af foderet at gøre.
Det kunne se ud som om, de ”holder gryden i kog”. De skal jo have solgt deres produkter. I trådene om ingefær, er der mange, som efterspørger en eller anden form for videnskabeligt bevis for, om det nu også virker.
Producenterne på deres side, bruger bla. argumentet ”ingefær er kendt i den kinesiske medicin og har været brugt i århundreder pga af dens bakteriehæmmende virkning. Det er helt sikkert rigtigt. Problemet her er bare – at vi har ikke med bakterier at gøre – det er en parasit.
Hvidløg:
Det er en af de urter man også har afprøvet. Jeg bruger selv foder med hvidløg, men ikke for at modvirke MI, mere som en variation.
Som kur har hvidløgsekstrakt har vist sig effektivt i test. I Theront stadiet (der hvor de er fritsvømmende parasitter) slår det alle ihjel.
Men det gælder kun for fersvandsparasitten (Ichthyophthirius multifilis). Der skal dog ret store mængder til, så store så det ikke er realistisk som kur.
Overfor saltvands Ick er virkningen tvivlsom.
Det er blevet foreslået, at hvidløg indtaget oralt, muligvis vil forstyrre parasitternes evne til at danne nye parasitter, ved at camouflere (sløre) tiltrækningen mod fisk rent kemisk. Altså, så de ikke genkender fiskene. Dette er dog ikke undersøgt til bunds. Forebyggelse:
Det bedste man kan gøre er, at forhindre at det kommer ind i akvariet.
Her er karantæne den absolut bedste metode. Fiskene skal i karantæne i minimum 3 uger. Man anbefaler op til 6 uger, for at være helt sikker.
Dette skal ske i et separat akvarie, adskilt fra ens revakvarie (dvs ikke forbundet). Akvariet skal helst være uden sten, bundlag og anden dekoration.
En god idé er, at have nogle PVC rør i passende størrelse liggende dernede. Dette vil give fiskene mulighed for, at søge ly. PVC er også nemt at rengøre bag efter.
Samtidig virker det også afstressende for fiskene at gå separat i den første tid, efter de er hjemkommet. I karantæneakvariet er der heller ingen konkurrenter til føden og der er ingen der jager dem.
Har man ikke muligheden for et separat karantæne akvarie, men har karantænetanken koblet på systemet, så KAN et UV filter her yde en vis beskyttelse.
Det skal have den fornødne kapacitet (størrelse) og skal være monteret, så ALT vand der løber fra karantænen løber igennem filteret, inden det kommer retur til systemet. Hastigheden på gennemløbet skal være så langsom som muligt, for at give passagen gennem filteret længst mulig tid, at virke i. (Ps.: UV-røret skal være nyt. De brænder forholdsvis hurtigt ud)
Jeg har ikke set det anbefalet som en kur og det giver ikke en 100% beskyttelse. For ryger der blot én cyste med igennem, så er det lige meget.
Som nævnt under UV, så er det en spinkel forebyggelse.
Hvad kan man så gøre?
Faktum er, at man i dag kun kender til 3 videnskabeligt beviste, dokumenterede metoder til at kurere MI.
(Dannebrogsrejer og pudsefisk virker som nævnt ikke)
Alle 3 kræver separate (mere end 1) behandlings/hospitals tanke og bør nok kun udføres af de mere erfarne akvarister.
De 3 er:
Hyposalinitet, hvor saliniteten sænkes til 1.008 – 1.009. Det er den mindst stressende kur af de 3.
Kobberbehandling. De slår alle parasitter ihjel, men dræber også alt liv i feks. LS. Kobber er også giftigt for fiskene og stresser dem meget. Behandlingen varer 2-4 uger, efterfulgt af en observationstid på 4 uger i rent vand.
I begge disse behandlinger er der store udfordringer med Ph i tanken. Begge behandlinger kan give en ustabil Ph. Falder Ph for meget ved obberbehandlingen, så bliver kobberet giftigt for fiskene og de dør. Ligeså kan der blive problemer med at holde næringsværdierne i skak.
Den sidste metode er transfer-metoden. Her flyttes fiskene fra akvarium til akvarium, som behørigt renses hver gang fiskene er flyttet videre.
Det er meget stressende for fiskene.
Alt grej, net mv. skal desinficeres grundigt, mellem hver gang det bruges. Bedst er det nok at have grej, udelukkende til det formål.
Disse 3 metoder virker 100% og fiskene bliver helt raske. Men det er tidskrævende og besværligt.
Så man kan godt forstå, at producenterne vil gå langt for at finde et produkt der virker.
Der ligger en udførlig beskrivelse af metoderne, hvordan man gør osv osv, i de links der ligger efter artiklen.
Man har eksperimenteret med vaccination af fisk i dambrug. Denne vaccine virker ved, at fisken lagrer virkestoffet i vaccinen i slimlaget. Når parasitten sætter sig på fisken gør dette stof, at den falder af igen inden den kan gøre skade. Dette sker inden for få timer.
Da jeg læste artiklen om det, arbejdede man på at finde en metode til at give fiskene det i foderet. Det er lidt den samme mekanisme der ligger til grund for Dr Bassleer´s anti-Ick metod.
Her gør stoffet, at parasitten ikke genkender fisken og forlader den igen.
Der er en video der forklare mere om det. Den er på tysk, men selv med mine begrænsede tyskkundskaber, er det forholdsvis nemt at forstå hovedtrækkende.
https://wn.com/aquarium_mu%CC%88nster_d ... erzoo_2016" onclick="window.open(this.href);return false;
Jeg har ikke set metoden beskrevet yderligere, men det er jo også forholdsvis nyt.
Men det ser lovende ud, hvis det viser sig at holde stik.
Vi kan, som akvarister dog være 100% sikre på en ting. Hvis det afgørende produkt findes, så ville det være en kæmpe sensation, en landvinding af de helt store. Et gennembrud.
Alle i hobbyen ville vide det inden for dage, ja måske endda timer. Alle, lige fra fangststationer, importører verden over, grossister forhandlere, ville bruge det.
Det er bare ikke sket og måske sker det aldrig. Vi får se.
News from the warfront with Cryptocaryon irritans” part 1 – 5
http://www.advancedaquarist.com/2003/11/mini" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.advancedaquarist.com/2003/12/mini" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.advancedaquarist.com/2004/1/mini" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.advancedaquarist.com/2004/2/mini" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.advancedaquarist.com/2004/3/mini" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.reefsanctuary.com/forum/inde ... cts.23132/" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.reefsanctuary.com/forum/inde ... ich.52236/" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.reefsanctuary.com/forum/inde ... post782182" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.reefsanctuary.com/forum/inde ... ess.23131/" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.reefsanctuary.com/forum/inde ... ems.23130/" onclick="window.open(this.href);return false;
A discussion of this parasite af Steven Pro
http://www.reefkeeping.com/issues/2003-08/sp/" onclick="window.open(this.href);return false; Del 1
http://reefkeeping.com/issues/2003-10/s ... /index.htm" onclick="window.open(this.href);return false;
Marine Ick Historie og baggrund:
http://link.springer.com/article/10.102 ... 287#page-1" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.peteducation.com/article.cfm ... 0&aid=2420" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.fishvet.com/Cryptocaryon.htm" onclick="window.open(this.href);return false;
Marine Ick Beskrivelse fra Universitetet i Florida:
https://edis.ifas.ufl.edu/fa1644" onclick="window.open(this.href);return false;
Kobberbehandling. Hvordan virker det?:
http://edis.ifas.ufl.edu/fa165" onclick="window.open(this.href);return false;
https://edis.ifas.ufl.edu/fa164" onclick="window.open(this.href);return false;
http://reefkeeping.com/issues/2005-10/sp/" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.kemifokus.dk/restindhold-af- ... brugsfisk/" onclick="window.open(this.href);return false;