Revet i Ganløse
: tors 5. dec 2019 13:59
For at efterkomme Tykki´s venlige opfordring om lidt mere liv på forum, har jeg lavet en status over de erfaringer jeg har høstet ved opstarten af mit nye rev. Det er lavet i en slags dagbogs form med forskellige emner, sat sammen i et sammenhængende skriv, skrevet i min sædvanlige kortfattede stil (Tykki, du har bare at læse det fra ende til anden. Du bliver hørt i det næste gang vi ses. Det samme gælder min gode ven Charlie, der har prikket til mig - diskret som sædvanlig, Charlie er altid en gentleman).
Som en lille teaser vil jeg nævne, at jeg nævner/deler mine erfaringer omkring, cyano, glasroser, næring, næringstilsætning og andet.
Da der er megen tekst så har jeg forsøgt at bløde det lidt op ved, at lægge lidt billeder ind hist og pist hvor det forhåbentlig ikke ville forstyrre meningen og rytmen. I afsnittene om næring, tilsætninger og målinger mv, er der kun få billeder. Det skal nok læses uden forstyrrende elementer.
Indlægget er lidt om det, jeg går og roder med nede i min akvariekælder/afdeling.
Først en lille indledning til en start. Baggrundsoplysninger kunne man vel kalde det.
Systemet:
Display tank på 2000x1000x800 mm. I alt 1.600 L Med udvendigt overløb i den ene ende.
Fragment tanke 2 stk. på 1000x550x550 mm. 302,5 L pr stk. I alt 605 L Begge med udvendigt overløb.
3 sumpe (fra Dansk Rotations plastik) på ca. 150 L pr. stk. 1 vandskifte sump, 1 primær sump med skummer og returpumper og 1 sekundær sump, med indløb, bi zonal system (cryptic zone), 6 stk filtersokker og tilgang til kalkreaktor.
Beholder til RO vand på ca 220L (også fra Dansk Rotations Plastik).
Samlet antal, 2.655 Liter.
Display tanken er limet på stedet, da den er for stor til at den kan komme ind af nogle af dørene.
[center] [/center]
Kvaliteten af billederne er som den er, når man ikke er så skrap til at tage billeder med mobilen. Jeg kan også bedre lide at skrive, end at tage billeder. Noget af det jeg skriver er straightforward, andet er nok lidt mere nørdet (nogen vil kalde det overkill). Men der er en grund til det nørdede. Hvis ikke man orker at læse det hele (Tykki, du skal), kan man scrolle ned til efterskriften i bunden efter de sidste billeder.
[center] [/center]
Nå, vi starter.
Nu er det over to år siden der kom vand i mit nye system og det har været en, til min store overraskelse, noget bumlet affære.
Det burde jo være en smal sag at starte et nyt rev op. Det er det også. Men det kan også drille big time.Da jeg sidst startede op, det er jo længe siden så hukommelsen spiller mig nok et puds, gik det hele som det skulle. Men jeg havde nok de samme problemer dengang – jeg opdagede det bare ikke, for jeg troede at alle oplevede det samme som jeg. Så for mig var det bare sådan det var, at have saltvand ctr. ferskvand. Koraller døde og det gjorde fisk såmænd også. Men så måtte man jo bare købe nogle nye. På et tidspunkt vendte det og jeg fandt ud af, hvilke typer af koraller der overlevede og hvilke fisk jeg kunne holde.
[center] [/center]
Det var før jeg havde et netværk af ligesindede og før jeg kom på Saltvandsforum. Mine input kom primært fra forhandlerne. Her fik jeg mine råd og nogle nye idéer. Det slog mig dog ret tidligt, at ingen af forhandlerne havde akvarie selv. Måske på grund af tidsmangel, jeg ved det ikke. Jeg har bare altid haft det sådan, at jeg vil gerne se om de råd jeg får nu også virker.
Så jeg begyndte at op- og udbygge mit eget netværk af folk jeg kunne sparre med. Det har været- og er stadig, min største inspirations kilde og min vej til at finde, og/eller afprøve nye idéer og tanker. Mange af de tiltag jeg udfører i dag, er nogle der er kommet ind via mine sparrinspartnere.
De ting jeg beskriver i det følgende, er alle erfaringer jeg selv har haft i mit eget system over en længere periode. Så det er ”first hand” informationer og ikke google eller hear say oplevelser.
Først lidt om de besværlige, irriterende ”bump”, der har været på hardware fronten.
1: Fragmentering:
Jeg har en del ret store, massive klodser af nogle rigtig fine koraller. De stammer fra det gamle system og er vel tæt på 8-10 år gamle. Dem vil jeg skære op, både i passende stykker til mit eget nye og som frags, så andre også kan få glæde af dem.
[center] [/center]
Så jeg har købt en koral båndsav. Sådan en hvor klingen kører i saltvand mens den saver. Fint stykke grej. Den blev sat op, startet og de første frags blev skåret. Den kørte vel i maximalt 15 minutter. Da vi så skulle i gang med den næste sten, så sprang den sikringerne. 3 forskellige grupper blev prøvet med samme resultat.
[center] [/center]
Jeg skrev til leverandøren og fik at vide, at der var nye motorer på vej. De er så ikke kommet endnu. Det er næsten 2 måneder siden. Nu har jeg bedt om en ny sav – men den er sikkert fra samme batch, så den er nok også fejlbehæftet. Håber snart at det løser sig, for det sinker hele processen med at få den sidste fragtank gjort færdig.
Seneste nyt: Den nye motor er kommet og er monteret og – nu kan jeg komme videre med det projekt.
[center] [/center]
2: Mine lamper:
[center] [/center]
Det er Radion gen 1. Jeg har 10 hængende over display. Hver gang nogle lukker og sælger deres lamper, så har jeg købt dem. Sammen med Thomaas har jeg omkring 20 stk. 2-3 stk er ”slagtet” og bruges som stumper. Det betyder, at jeg næsten kan få skiftet enhver stump der går i stykker.
Jeg løb desværre tør for nye blæsere. Vi havde brugt den sidste og da en anden af lamperne begyndte at vise tegn på en defekt blæser, måtte jeg have nogle nye. Erstatningsblæsere fra alternative leverandører, var ikke til at få. De er stoppet med at sælge dem jeg kunne bruge.
Jeg er så privilegeret at en god ven jeg har, er ven med ejeren af den europæiske importør af lamperne. Jeg fik ham til at ringe til ham, for at få ham til at sælge mig nogle nye originale blæsere. Han sendte mig et link til et rep.sæt hos en webshop i Tyskland. Jeg bestilte fluks 3 stk og betalte for dem.
Kort efter kom der en mail om, at det ikke kunne lade sig gøre. Lamperne SKAL til Tyskland for reparation. De sælger ikke stumper. (Mærkeligt, de har dem på deres hjemmeside) Jeg har fået oplyst, at det er af hensyn til noget med garantien. Mine lamper er fra 2012, så garantien er udløbet for længst.
Så måtte jeg skrive til dem igen og forklare, at sende lamperne til Tyskland kom under ingen omstændig- heder til at ske. Forklarede dem, at vi sagtens selv kunne skifte stumper, remsede alle de stumper op vi selv havde udskiftet. Jeg nævnte at vi muligvis vidste næsten lige så meget om reparationerne af Radion Gen 1 lamperne, som de gjorde - og så lige det faktum, at det var importøren selv der havde sendt mig linket.
Så kom de nye blæsere uden kommentarer. Lamperne er nu oppe og køre igen.
[center] [/center]
Tilbage til de erfaringer jeg har gjort mig i min nye opstart. Nu er der som sagt gået et par år og mange af de ting jeg ved i dag, ville jeg gerne have vidst for to år siden. Det havde sparet mig for mange ærgrelser og panderynker. Men der er på den anden side også en vis tilfredsstillelse ved ”learning by doing” og jeg har virkelig lært mange nyttige, nye ting.
Mange gange har jeg haft oplevelsen af at ”Ok, det virker faktisk”, men også det modsatte ”Øv, det burde ellers virke – men det gør det så ikke”. Så måtte jeg finde på noget andet.
Jeg kan i dag se, at jeg fik lavet mange ”benspænd” for mig selv. Jeg forsøgte at gøre det hele så godt som overhovedet muligt – og så blev noget af det knap så godt, som jeg havde regnet med at det skulle blive. Jeg har lavet en lille samling af de ting der givet mig hovedbrud og har afstedkommet mange samtaler frem og tilbage med mine sparringspartnere. Enkelte gange har jeg måtte ty til udlandet, når jeg har følt jeg var kørt fast og intet af det jeg gjorde bragte mig videre.
Fælles for alt dette er, at det sjældent kan overføres ”en til en”. Hvad der virker for den ene i hans/hendes system, virker måske ikke på helt samme måde i en andens. Men de input jeg fik, gav mig dog et hint om i hvilken retning jeg måske skulle bevæge mig. Så på den måde var det nyttigt – når man altså først bliver klar over det.
[center] [/center]
Første (nok den største) fejl:
Jeg ville for mange ting på samme tid. Det er der ikke nødvendigvis noget galt i. Hver for sig er det helt givet glimrende tiltag – men jeg havde ikke, da jeg startede det op, den fornødne indsigt i de konsekvenser de hver især kunne have for mit nye rev. Det har jeg så lært af og har med tiden fået tilegnet mig mere forståelse af effekt og virkning på lige præcis mit system.
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.
Disse ord har jeg virkelig måtte lægge mig på sinde i forbindelse med mine anstrengelser med de kemiske og biologiske processer i mit nye rev.
Bakterier:
Jeg havde ingen erfaring med at tilsætte bakterier aktivt. Jeg har aldrig prøvet det før.
Hele det biologiske og kemiske system er bygget op omkring en masse faktorer. Det er ikke gjort med, at man har styr på ”de tre hellige” (Kh, Ca og Mg). Man skal også have styr på import og eksport af næringsstoffer, næringsværdier og sporstoffer - og så spiller bakteriefaunaen en vigtig rolle. Den del undervurderede jeg.
Det med bakterierne var jeg sådan set godt klar over, men jeg havde ikke rigtigt gjort mig klart hvordan jeg ville gribe det an. Så den del kom jeg simpelthen for sent i gang med. Jeg skulle helt fra begyndelsen have opbygget en stamme af ”gode” bakterier ved at tilsætte dem selv, i stedet for at vente på at den opbyggede sig ved egen drift. Det resulterede i en gedigen cyano plage. Jeg håbede at det ville fortage sig efterhånden som systemet modnedes. Men det blev kun værre og værre. Mange nye – og gamle koraller bukkede under og blev kvalt i cyano. Da jeg samtidig valgte at regulere næringen ved at tilføre næring, så tolkede jeg cyano angrebet som værende en midlertidig, negativ konsekvens af denne tilførsel. Det viste sig så ikke at være så midlertidigt som jeg formodede. Det var ikke helt så enkelt.
Jeg vil skynde mig at nævne, at hvis man som nystartet læser det jeg her skriver, så skal man ikke fortvivle og tænke – ”alle de ting magter jeg ikke at sætte mig ind i”. Det er heller ikke nødvendigt for at holde hverken koraller eller fisk. Mindre kan sagtens gøre det og man kan få et rigtigt flot akvarie alligevel.
Det her er bare min tilgang til det, tilpasset de typer af koraller jeg ønsker at have.
[center] [/center]
Import og eksport af næringsstoffer:
Omkring importen af næringsstoffer, så kommer det primært ind via foder og eventuelle tilsætninger (No3 og Po4). Tilsætningerne er nemme nok at kontrollere. De kommer jo i via ml/dråber (hos mig er det efter vægt) og der kan man jo regulere mængden op og ned. (Se evt i afsnittet næringstilsætning).
Når det kommer til foder benytter jeg næsten udelukkende flagefoder. 4 forskellige slags der blandes to og to ved hver fodring. Den eneste måde jeg har kunne komme på til kontrol af mængden ifht import er, at veje foderet af ved hver fodring. Så er man sikker på at man har styr på, hvor meget næring man tilfører hver gang man fodrer. Man kan i en vis grad regulere No3 og Po4 via mængden af foder. Mangler man feks næring, så kan man øge mængden af foder. Jeg bruger ca 2,8 gram dagligt og har i perioder med lidt lavere værdier øget det til 3,2 gram. Fiskene er vældig begejstrede for det, når der kommer lidt ekstra mad.
Jeg har været meget opmærksom på at øge fodringen langsomt. Startede med 2 gram. 2 gram flagefoder er faktisk ret meget. (jeg har en del store kirurger). Jeg har så øget det gradvist til der, hvor jeg er i dag.
Reglen omkring bakterier og næring er, at der altid er den mængde bakterier i et revakvarie der skal til, for at omdanne den mængde næring der er. Bakteriefaunaen skal blot øges/tilpasses, så den kan omdanne den øgede mængde næring. Det tager lidt tid. Det sker ikke over natten. Men det sker af sig selv.
[center] [/center]
Én ting jeg har afprøvet og er stoppet med igen er, at bruge frostfoder som jeg tøede op i en bøtte med akvarievand og derefter hældte i. Der er en del næring i den suppe og det kan hjælpe lidt ved nærings-mangel. Jeg oplevede bare flere negative reaktioner, så jeg stoppede igen. Måske var de reaktioner kommet alligevel, det ved jeg ikke. Men jeg stoppede altså med det. Om ikke andet, så får at få kontrol over nærings-importen ved fodring.
Fodring og fisk.
Jeg vil gerne nævne lidt om dette emne, selvom det ikke er noget jeg er særlig stolt af. Men det har jeg rådet bod på nu, men det skal med for fuldstændighedens skyld.
Jeg har tidligere lært, at man ikke kan holde flotte koraller og samtidig have mange store fisk. De skal have noget at leve af og det harmonerer ikke med korallernes krav – det var sikkert rigtigt – dengang. Siden har vi fået bedre grej og en større indsigt i bakteriernes virke og eksporten af næringsstoffer.
Det betød at jeg sultede mine fisk, ikke bevidst, men det var det der skete. Det kan jeg se nu. Store kirurger fik det tydelige skeletben i hele kroppens længde. Ikke alle fik det, men mange gjorde – og så døde de.
Jeg tolkede det som fejlernæring eller måske noget indvoldsorm. Selvfølgelig ikke noget jeg kunne gøre for, det måtte være gamle skader (not). Jeg er blevet klogere, meget klogere – jeg tog ganske enkelt livet af dem og det er jeg stadig meget skamfuld over. Det var uansvarligt og håbløst dumt.
I dag er alle mine fisk glade. De er velnærede og ligner alle en udsmider fra et provinsdiskotek over ryggen.
Alle vokser og er meget madglade. Men jeg tænker stadig ind i mellem på de fisk jeg havde, før jeg fik den viden.
[center] [/center]
Jeg har gjort en interessant observation. Vi er ret uenige om det her. (Thomaas kigger altid ned på mine sko for at se, om jeg har fået sko på der klemmer så de stopper ilten til hjernen). Det sker når han mener at mine idéer nogle gange løber lidt for hurtigt. Det er selvsagt ingenlunde tilfældet.
Jeg løb tør for mit foretrukne grundfoder, men så havde jeg et andet glimrende foder – men det er med spirulina (det andet er med hvidløg). Spirulina er en fersk- og saltvandsalge (det er faktisk en spiselig cyanobakterie, Arthrospira platensis og Arthrospira maxima, for dem der interesserer sig for den slags).
Da jeg havde brugt det en uges tid lagde jeg mærke til, at der var kommet en algefilm på min Gorgonia ventalina.
[center] [/center]
Gorgonia ventalina kaldes også for sea fan (jeg kalder den for en vifte koral) Den er nærmest som en si eller et net. Den fanger ofte cyano der er blæst løs fra revet, derfor er jeg obs på den så jeg kan få det blæst videre. Men nu var der kommet den her algefilm på, nærmest som den jeg ser på ruden efter et par dage.
Den var nem at blæse væk med en turkey blaster. Men jeg undrede mig over det, for sådan plejer det ikke at være. (Nogle Gorgonia typer trækker polypperne ind og skiller sig af med alger, ved at afstøde et ydre lag. Nøjagtig som vi kender det fra Sarcophyton. Jeg har lige købt en Pterogorgia der er specielt kendt for at gøre dette. Jeg vil gerne se det irl).
Kom så i tanke om, at man kan bruge spirulina i pulverform til at hæve sin Po4 med. Samtidig indeholder Spirulina en del jern, der også nærer alger. Det kan selvfølgelig være et tilfælde, men der kan også være en sammenhæng.
Så jeg skiftede til et andet foder og nu et par dage efter, er der ingen algefilm på vifte korallen. Jeg oplevede ingen stigning i P, men det kan skyldes at det hurtigt blev optaget af algerne og dermed var bundet.
Om det har en sammenhæng ved jeg helt ærligt ikke, men jeg synes det var en interessant observation.
[center] [/center]
Eksport af næringsstoffer.
Her er skummeren en vigtig faktor, dens virkning er velkendt. Ingen grund til at dvæle ved den.
Men jeg fik tilføjet et par ubekendte i ligningen. Først var der en DSB, hvilket jeg ellers ikke har været så begejstret for tidligere. Jeg kan dog godt lide en hvid sandbund og så var det planen at jeg på sigt ville have nogle gylter i. De er glade for at have en sandbund at grave sig ned i.
Jeg kom bare for sent i gang med den. Den skulle nok have været i fra starten af. Så lærte jeg det. Den er dog ved at komme i gang med diverse orme og andet krible krable.
[center] [/center]
En DSB forbruger også næring og det har taget mig nogen tid, at få det indregnet i den store næringsligning. Det vil sikkert ændre sig løbende, men det opfanger jeg ved alle mine målinger.
En DSB skal også efterfyldes, da den ”forbruges”. Mediet falder simpelthen løbende. Det vidste jeg godt, men at det gik så hurtigt var jeg ikke klar over. Da jeg startede den op kom jeg ca. 120 Kg i. Inden det første år var gået, måtte jeg fylde 45 Kg ekstra i – og det var kun for halvdelen af akvariet. Bagerste halvdel mangler stadig at blive efterfyldt.
Den næste faktor der også var ny for mig er, at jeg har lavet et cryptic zone filter. Det er ret simpelt. I den ene af mine sumpe (ca 100 - 150L) ligger der en masse levende sten (små 100 kg.). De ligger i mørke og med lavt flow igennem. De værste større partikler fjernes via mine 6 filtersokker, men der kommer alligevel noget detritus dernede. Det suges op fra tid til anden. I en cryptic zone lever der en masse svampe og andre filterfeeders. Alt dette forbruger også næring og da jeg ikke havde prøvet det før, skulle det også regnes med i eksporten. Men, som med min DSB, fanger jeg også det i mine målinger.
[center] [/center]
Filtersokker:
Det havde jeg heller ikke systematisk prøvet før. (Jeg har haft sokker på mit nedløb tidligere, men de blev hurtigt pillet op igen fordi de stoppede til konstant) I starten måtte jeg rense dem dagligt, for ellers stoppede de til og vandet løb urenset ned i min cryptic zone. Fik et hint om, at de burde renses i vand fra sumpen i stedet for at komme dem op i vasken og skrubbe dem. På den måde bevares en større del af bakterie-faunaen på inder- og ydersiden af sokkerne i live. Den daglige rensning blev gradvist reduceret til, at de nærmest er selvrensende i dag. Jeg renser dem kun når jeg synes det er længe siden. De løber aldrig over. Jeg tror at bakterierne har en fest dernede i.
[center] [/center]
Cyano:
Jeg nævnte i afsnittet med bakterier, at jeg er meget plaget af cyano. Så meget så jeg var lige ved at bryde et af mine principper, om ikke at komme kemi i mit rev. Jeg prøver dog først, om ikke jeg kan fjerne det ad naturlig vej. Cyano er en naturlig del af revet og vil altid være tilstede, men det må ikke tage overhånd for så bliver det en plage.
Cyano er på sin vis en imponerende faktor i vores rev, om end den er noget irriterende. Når vi taler uønskede emner i revet, kommer den ind på en klar førsteplads hos mig. Mest fordi den er så kompliceret. For andre plager, glasroser, fladorme, asterina og alger mv, findes der løsninger for/til kontrol af. Men det gør der ikke for cyano. Her tænker jeg på en naturlig bekæmpelse og ikke kemi.
Det er ikke som med alger. Her kan man ofte finde den begrænsende faktor og når man får styr på den, så er man godt på vej. Med cyano forholder det sig anderledes, for her er den begrænsende faktor svær at finde – hvis den findes. Cyano kan leve af/med næsten alt. Fjern en ting, så finder den på noget andet i stedet. Cyano skal angribes samtidig på alle de områder man kan finde på.
De ting man kan gøre er bla, at man sørger for at ens grej hele tiden bliver vedligeholdt. Skummeren renses, cirkulationspumper afkalkes og renses løbende, overløbskamme renses, alt efterses løbende og køre optimalt.
Og så skal man holde rent. Støvsuge der hvor der ligger noget detritus – også i sumpene. Cyano trives ikke lige så godt i helt rene omgivelser.
For at benytte en læresætning fra min egen verden "man skal holde rent - ikke gøre rent".
Når man tilsætter næring, det være sig via foder eller væsker, så fodrer man samtidig bakterierne – alle bakterierne, både de gode og de dårlige og dermed fodrer man også cyanoen. Derfor må man prøve at udkonkurrere cyanoen ved at forringe dens livsvilkår på anden vis.
Min måde at angribe det på er, primært at suge, børste og blæse det løs så tit som jeg har tid til det. Men mindst et par gange ugentligt. At suge det ud er nr 1 for mig.
Så tilsætter jeg som nævnt prodibio bakterier regelmæssigt. Jeg tilsætter 2 ampuller hver anden lørdag. (HUSK, VIGTIGT. Skummeren skal slukkes i mindst 2 timer og gerne mere. Ellers skummer man bakterierne ud. Hold øje med Ph. Falder den, eller man observerer tegn på iltmangel, så kan man tænde skummeren igen, men fjerne skummer koppen så vandet ryger tilbage i sumpen. Pudsigt nok, så står det med at slukke skummeren ikke på pakningen. Men det er altså vigtigt at gøre det.)
Filosofien ved den øvelse er, at man øger antallet af de ”gode” bakterier og dermed forringer cyanoens betingelser i kampen om føden. Når man tilsætter på regelmæssig basis, vedligeholder man sin bestand af de bakterier man gerne vil have i. Jeg satser på, at have skrubbet revet lige før tilsætningen. Det hele er en kamp om pladser. Derfor gælder det om at have lavet så megen ”ledig” plads som muligt, så prodibio bakterierne har nogle flader de kan fæstne sig på. Plads de så at sige kan kolonisere. Det er ikke noget der virker over natten, men er et ”hen ad vejen” tiltag. Det er på den lange bane det giver effekt. Man skal bare være vedholdende. Her ser det ud til at vende. Der er stadig cyano og jeg må stadig suge/blæse osv. Men det er klart på tilbagetog. Kun bunden, sideruder og bagrude er stadig angrebet i større eller mindre omfang. På stensætningen er det kun på enkelte områder det har fat. Bundlaget skulle et par sand-vendere gerne lave om på. Næste tiltag her er, at ruderne bliver suget rene og får en tur med børsten efterfølgende. Om det virker som det er tilsigtet, vil kun tiden vise. Men jeg er behersket optimistisk.
[center] [/center]
Glasroser:
Her er der igen et punkt, hvor jeg kom for sent ud af starthullerne. Jeg fik en veritabel skov af glasroser alle vegne. De var på stensætningen, på bundlaget, ja over det hele. De generer korallerne meget og helt små frags blev opslugt og jeg mistænker dem for at have været en medvirkende årsag til at korallerne gik til.
Jeg havde taget det roligt (for roligt, skulle det vise sig), for jeg havde planer om, at sætte en flok wurdemani rejer i, evt suppleret med pincetfisk og filfisk. Bergia snegle var også i tankerne. Jeg tænkte, at de snildt ville kunne ordne de glasroser hen ad vejen. Jeg blev klogere.
[center] [/center]
Da jeg syntes tiden var moden til det, satte jeg 10 wurdemani rejer i – jeg så dem den første dag og derefter ikke mere. Jeg tror mine store kirurger opfattede dem som en velkommen snack. Væk er de – og glasroserne blomstrer som aldrig før. Nu har jeg fået to filfisk og to pincetfisk. (Pincetterne døde i karantænen. Tror de var for små til det foder de blev tilbudt.)
Filfiskene er nu kommet igennem karantænen og er sat over i hhv display og den ene fragtank. Her går de og pusler omkring. Jeg håber at de for smag for glasroserne og Majanoerne.
I mellemtiden er jeg begyndt at skyde glasroserne med Aiptasia X. Det virker. Ikke nødvendigvis i første hug, men så får de en tur mere og en tur til. Men det hjælper. Jeg skyder 20-30 stk hver gang, et par gange om ugen. Det holder dem nede indtil filfiskene rigtig kommer i gang. Aiptasia X medvirker også til, at jeg i et vist omfang kan holde Majano anemoner og uønskede Palyer og zoa´er nede. De bryder sig ikke om at få et skud, når man nu er forbi med sprøjten.
Det jeg skulle have gjort var, at skyde De små bæster (glasroserne) så snart jeg så de første. Det ved jeg nu og jeg blev en erfaring rigere.
[center] [/center]
Jeg tror jeg laver et ophold her. Det bliver jo alt for langt ellers. Fortsætter med det resterende om en uges tid. Anden sektion omhandler mine erfaringer med test, næring, tilsætning- og kontrol af næring og sporstoffer og så mit mysterium.
Jeg har valgt lidt forskellige billeder til det her. Har prøvet at vælge de mest relevante. Jeg har dog bunker af billeder, så hvis nogen mangler et specifikt billede af et eller andet, så giv mig et praj. Så skal jeg se om ikke jeg har et brugbart billede af det.
Nogle billeder er fravalgt fordi de er taget på højkant. Dem lægger SF ned og så ser de helt forkerte ud. De er fravalgt alene på grund af det. Feks et billede af Favites pentagona med alle polypper ude. De står som små blomster sået ud over hele korallen. Det sker om aftenen, kort før lyset slukker. Billedet er egentlig fint skarpt og ikke alt for blåt – men det ligger ned. Jeg valgte så et der er taget vandret, men der er polypperne ikke fremme over hele korallen. Billedet er, efter mine standarder for fotos, ok.
[center] [/center]
Som en lille teaser vil jeg nævne, at jeg nævner/deler mine erfaringer omkring, cyano, glasroser, næring, næringstilsætning og andet.
Da der er megen tekst så har jeg forsøgt at bløde det lidt op ved, at lægge lidt billeder ind hist og pist hvor det forhåbentlig ikke ville forstyrre meningen og rytmen. I afsnittene om næring, tilsætninger og målinger mv, er der kun få billeder. Det skal nok læses uden forstyrrende elementer.
Indlægget er lidt om det, jeg går og roder med nede i min akvariekælder/afdeling.
Først en lille indledning til en start. Baggrundsoplysninger kunne man vel kalde det.
Systemet:
Display tank på 2000x1000x800 mm. I alt 1.600 L Med udvendigt overløb i den ene ende.
Fragment tanke 2 stk. på 1000x550x550 mm. 302,5 L pr stk. I alt 605 L Begge med udvendigt overløb.
3 sumpe (fra Dansk Rotations plastik) på ca. 150 L pr. stk. 1 vandskifte sump, 1 primær sump med skummer og returpumper og 1 sekundær sump, med indløb, bi zonal system (cryptic zone), 6 stk filtersokker og tilgang til kalkreaktor.
Beholder til RO vand på ca 220L (også fra Dansk Rotations Plastik).
Samlet antal, 2.655 Liter.
Display tanken er limet på stedet, da den er for stor til at den kan komme ind af nogle af dørene.
[center] [/center]
Kvaliteten af billederne er som den er, når man ikke er så skrap til at tage billeder med mobilen. Jeg kan også bedre lide at skrive, end at tage billeder. Noget af det jeg skriver er straightforward, andet er nok lidt mere nørdet (nogen vil kalde det overkill). Men der er en grund til det nørdede. Hvis ikke man orker at læse det hele (Tykki, du skal), kan man scrolle ned til efterskriften i bunden efter de sidste billeder.
[center] [/center]
Nå, vi starter.
Nu er det over to år siden der kom vand i mit nye system og det har været en, til min store overraskelse, noget bumlet affære.
Det burde jo være en smal sag at starte et nyt rev op. Det er det også. Men det kan også drille big time.Da jeg sidst startede op, det er jo længe siden så hukommelsen spiller mig nok et puds, gik det hele som det skulle. Men jeg havde nok de samme problemer dengang – jeg opdagede det bare ikke, for jeg troede at alle oplevede det samme som jeg. Så for mig var det bare sådan det var, at have saltvand ctr. ferskvand. Koraller døde og det gjorde fisk såmænd også. Men så måtte man jo bare købe nogle nye. På et tidspunkt vendte det og jeg fandt ud af, hvilke typer af koraller der overlevede og hvilke fisk jeg kunne holde.
[center] [/center]
Det var før jeg havde et netværk af ligesindede og før jeg kom på Saltvandsforum. Mine input kom primært fra forhandlerne. Her fik jeg mine råd og nogle nye idéer. Det slog mig dog ret tidligt, at ingen af forhandlerne havde akvarie selv. Måske på grund af tidsmangel, jeg ved det ikke. Jeg har bare altid haft det sådan, at jeg vil gerne se om de råd jeg får nu også virker.
Så jeg begyndte at op- og udbygge mit eget netværk af folk jeg kunne sparre med. Det har været- og er stadig, min største inspirations kilde og min vej til at finde, og/eller afprøve nye idéer og tanker. Mange af de tiltag jeg udfører i dag, er nogle der er kommet ind via mine sparrinspartnere.
De ting jeg beskriver i det følgende, er alle erfaringer jeg selv har haft i mit eget system over en længere periode. Så det er ”first hand” informationer og ikke google eller hear say oplevelser.
Først lidt om de besværlige, irriterende ”bump”, der har været på hardware fronten.
1: Fragmentering:
Jeg har en del ret store, massive klodser af nogle rigtig fine koraller. De stammer fra det gamle system og er vel tæt på 8-10 år gamle. Dem vil jeg skære op, både i passende stykker til mit eget nye og som frags, så andre også kan få glæde af dem.
[center] [/center]
Så jeg har købt en koral båndsav. Sådan en hvor klingen kører i saltvand mens den saver. Fint stykke grej. Den blev sat op, startet og de første frags blev skåret. Den kørte vel i maximalt 15 minutter. Da vi så skulle i gang med den næste sten, så sprang den sikringerne. 3 forskellige grupper blev prøvet med samme resultat.
[center] [/center]
Jeg skrev til leverandøren og fik at vide, at der var nye motorer på vej. De er så ikke kommet endnu. Det er næsten 2 måneder siden. Nu har jeg bedt om en ny sav – men den er sikkert fra samme batch, så den er nok også fejlbehæftet. Håber snart at det løser sig, for det sinker hele processen med at få den sidste fragtank gjort færdig.
Seneste nyt: Den nye motor er kommet og er monteret og – nu kan jeg komme videre med det projekt.
[center] [/center]
2: Mine lamper:
[center] [/center]
Det er Radion gen 1. Jeg har 10 hængende over display. Hver gang nogle lukker og sælger deres lamper, så har jeg købt dem. Sammen med Thomaas har jeg omkring 20 stk. 2-3 stk er ”slagtet” og bruges som stumper. Det betyder, at jeg næsten kan få skiftet enhver stump der går i stykker.
Jeg løb desværre tør for nye blæsere. Vi havde brugt den sidste og da en anden af lamperne begyndte at vise tegn på en defekt blæser, måtte jeg have nogle nye. Erstatningsblæsere fra alternative leverandører, var ikke til at få. De er stoppet med at sælge dem jeg kunne bruge.
Jeg er så privilegeret at en god ven jeg har, er ven med ejeren af den europæiske importør af lamperne. Jeg fik ham til at ringe til ham, for at få ham til at sælge mig nogle nye originale blæsere. Han sendte mig et link til et rep.sæt hos en webshop i Tyskland. Jeg bestilte fluks 3 stk og betalte for dem.
Kort efter kom der en mail om, at det ikke kunne lade sig gøre. Lamperne SKAL til Tyskland for reparation. De sælger ikke stumper. (Mærkeligt, de har dem på deres hjemmeside) Jeg har fået oplyst, at det er af hensyn til noget med garantien. Mine lamper er fra 2012, så garantien er udløbet for længst.
Så måtte jeg skrive til dem igen og forklare, at sende lamperne til Tyskland kom under ingen omstændig- heder til at ske. Forklarede dem, at vi sagtens selv kunne skifte stumper, remsede alle de stumper op vi selv havde udskiftet. Jeg nævnte at vi muligvis vidste næsten lige så meget om reparationerne af Radion Gen 1 lamperne, som de gjorde - og så lige det faktum, at det var importøren selv der havde sendt mig linket.
Så kom de nye blæsere uden kommentarer. Lamperne er nu oppe og køre igen.
[center] [/center]
Tilbage til de erfaringer jeg har gjort mig i min nye opstart. Nu er der som sagt gået et par år og mange af de ting jeg ved i dag, ville jeg gerne have vidst for to år siden. Det havde sparet mig for mange ærgrelser og panderynker. Men der er på den anden side også en vis tilfredsstillelse ved ”learning by doing” og jeg har virkelig lært mange nyttige, nye ting.
Mange gange har jeg haft oplevelsen af at ”Ok, det virker faktisk”, men også det modsatte ”Øv, det burde ellers virke – men det gør det så ikke”. Så måtte jeg finde på noget andet.
Jeg kan i dag se, at jeg fik lavet mange ”benspænd” for mig selv. Jeg forsøgte at gøre det hele så godt som overhovedet muligt – og så blev noget af det knap så godt, som jeg havde regnet med at det skulle blive. Jeg har lavet en lille samling af de ting der givet mig hovedbrud og har afstedkommet mange samtaler frem og tilbage med mine sparringspartnere. Enkelte gange har jeg måtte ty til udlandet, når jeg har følt jeg var kørt fast og intet af det jeg gjorde bragte mig videre.
Fælles for alt dette er, at det sjældent kan overføres ”en til en”. Hvad der virker for den ene i hans/hendes system, virker måske ikke på helt samme måde i en andens. Men de input jeg fik, gav mig dog et hint om i hvilken retning jeg måske skulle bevæge mig. Så på den måde var det nyttigt – når man altså først bliver klar over det.
[center] [/center]
Første (nok den største) fejl:
Jeg ville for mange ting på samme tid. Det er der ikke nødvendigvis noget galt i. Hver for sig er det helt givet glimrende tiltag – men jeg havde ikke, da jeg startede det op, den fornødne indsigt i de konsekvenser de hver især kunne have for mit nye rev. Det har jeg så lært af og har med tiden fået tilegnet mig mere forståelse af effekt og virkning på lige præcis mit system.
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.
Disse ord har jeg virkelig måtte lægge mig på sinde i forbindelse med mine anstrengelser med de kemiske og biologiske processer i mit nye rev.
Bakterier:
Jeg havde ingen erfaring med at tilsætte bakterier aktivt. Jeg har aldrig prøvet det før.
Hele det biologiske og kemiske system er bygget op omkring en masse faktorer. Det er ikke gjort med, at man har styr på ”de tre hellige” (Kh, Ca og Mg). Man skal også have styr på import og eksport af næringsstoffer, næringsværdier og sporstoffer - og så spiller bakteriefaunaen en vigtig rolle. Den del undervurderede jeg.
Det med bakterierne var jeg sådan set godt klar over, men jeg havde ikke rigtigt gjort mig klart hvordan jeg ville gribe det an. Så den del kom jeg simpelthen for sent i gang med. Jeg skulle helt fra begyndelsen have opbygget en stamme af ”gode” bakterier ved at tilsætte dem selv, i stedet for at vente på at den opbyggede sig ved egen drift. Det resulterede i en gedigen cyano plage. Jeg håbede at det ville fortage sig efterhånden som systemet modnedes. Men det blev kun værre og værre. Mange nye – og gamle koraller bukkede under og blev kvalt i cyano. Da jeg samtidig valgte at regulere næringen ved at tilføre næring, så tolkede jeg cyano angrebet som værende en midlertidig, negativ konsekvens af denne tilførsel. Det viste sig så ikke at være så midlertidigt som jeg formodede. Det var ikke helt så enkelt.
Jeg vil skynde mig at nævne, at hvis man som nystartet læser det jeg her skriver, så skal man ikke fortvivle og tænke – ”alle de ting magter jeg ikke at sætte mig ind i”. Det er heller ikke nødvendigt for at holde hverken koraller eller fisk. Mindre kan sagtens gøre det og man kan få et rigtigt flot akvarie alligevel.
Det her er bare min tilgang til det, tilpasset de typer af koraller jeg ønsker at have.
[center] [/center]
Import og eksport af næringsstoffer:
Omkring importen af næringsstoffer, så kommer det primært ind via foder og eventuelle tilsætninger (No3 og Po4). Tilsætningerne er nemme nok at kontrollere. De kommer jo i via ml/dråber (hos mig er det efter vægt) og der kan man jo regulere mængden op og ned. (Se evt i afsnittet næringstilsætning).
Når det kommer til foder benytter jeg næsten udelukkende flagefoder. 4 forskellige slags der blandes to og to ved hver fodring. Den eneste måde jeg har kunne komme på til kontrol af mængden ifht import er, at veje foderet af ved hver fodring. Så er man sikker på at man har styr på, hvor meget næring man tilfører hver gang man fodrer. Man kan i en vis grad regulere No3 og Po4 via mængden af foder. Mangler man feks næring, så kan man øge mængden af foder. Jeg bruger ca 2,8 gram dagligt og har i perioder med lidt lavere værdier øget det til 3,2 gram. Fiskene er vældig begejstrede for det, når der kommer lidt ekstra mad.
Jeg har været meget opmærksom på at øge fodringen langsomt. Startede med 2 gram. 2 gram flagefoder er faktisk ret meget. (jeg har en del store kirurger). Jeg har så øget det gradvist til der, hvor jeg er i dag.
Reglen omkring bakterier og næring er, at der altid er den mængde bakterier i et revakvarie der skal til, for at omdanne den mængde næring der er. Bakteriefaunaen skal blot øges/tilpasses, så den kan omdanne den øgede mængde næring. Det tager lidt tid. Det sker ikke over natten. Men det sker af sig selv.
[center] [/center]
Én ting jeg har afprøvet og er stoppet med igen er, at bruge frostfoder som jeg tøede op i en bøtte med akvarievand og derefter hældte i. Der er en del næring i den suppe og det kan hjælpe lidt ved nærings-mangel. Jeg oplevede bare flere negative reaktioner, så jeg stoppede igen. Måske var de reaktioner kommet alligevel, det ved jeg ikke. Men jeg stoppede altså med det. Om ikke andet, så får at få kontrol over nærings-importen ved fodring.
Fodring og fisk.
Jeg vil gerne nævne lidt om dette emne, selvom det ikke er noget jeg er særlig stolt af. Men det har jeg rådet bod på nu, men det skal med for fuldstændighedens skyld.
Jeg har tidligere lært, at man ikke kan holde flotte koraller og samtidig have mange store fisk. De skal have noget at leve af og det harmonerer ikke med korallernes krav – det var sikkert rigtigt – dengang. Siden har vi fået bedre grej og en større indsigt i bakteriernes virke og eksporten af næringsstoffer.
Det betød at jeg sultede mine fisk, ikke bevidst, men det var det der skete. Det kan jeg se nu. Store kirurger fik det tydelige skeletben i hele kroppens længde. Ikke alle fik det, men mange gjorde – og så døde de.
Jeg tolkede det som fejlernæring eller måske noget indvoldsorm. Selvfølgelig ikke noget jeg kunne gøre for, det måtte være gamle skader (not). Jeg er blevet klogere, meget klogere – jeg tog ganske enkelt livet af dem og det er jeg stadig meget skamfuld over. Det var uansvarligt og håbløst dumt.
I dag er alle mine fisk glade. De er velnærede og ligner alle en udsmider fra et provinsdiskotek over ryggen.
Alle vokser og er meget madglade. Men jeg tænker stadig ind i mellem på de fisk jeg havde, før jeg fik den viden.
[center] [/center]
Jeg har gjort en interessant observation. Vi er ret uenige om det her. (Thomaas kigger altid ned på mine sko for at se, om jeg har fået sko på der klemmer så de stopper ilten til hjernen). Det sker når han mener at mine idéer nogle gange løber lidt for hurtigt. Det er selvsagt ingenlunde tilfældet.
Jeg løb tør for mit foretrukne grundfoder, men så havde jeg et andet glimrende foder – men det er med spirulina (det andet er med hvidløg). Spirulina er en fersk- og saltvandsalge (det er faktisk en spiselig cyanobakterie, Arthrospira platensis og Arthrospira maxima, for dem der interesserer sig for den slags).
Da jeg havde brugt det en uges tid lagde jeg mærke til, at der var kommet en algefilm på min Gorgonia ventalina.
[center] [/center]
Gorgonia ventalina kaldes også for sea fan (jeg kalder den for en vifte koral) Den er nærmest som en si eller et net. Den fanger ofte cyano der er blæst løs fra revet, derfor er jeg obs på den så jeg kan få det blæst videre. Men nu var der kommet den her algefilm på, nærmest som den jeg ser på ruden efter et par dage.
Den var nem at blæse væk med en turkey blaster. Men jeg undrede mig over det, for sådan plejer det ikke at være. (Nogle Gorgonia typer trækker polypperne ind og skiller sig af med alger, ved at afstøde et ydre lag. Nøjagtig som vi kender det fra Sarcophyton. Jeg har lige købt en Pterogorgia der er specielt kendt for at gøre dette. Jeg vil gerne se det irl).
Kom så i tanke om, at man kan bruge spirulina i pulverform til at hæve sin Po4 med. Samtidig indeholder Spirulina en del jern, der også nærer alger. Det kan selvfølgelig være et tilfælde, men der kan også være en sammenhæng.
Så jeg skiftede til et andet foder og nu et par dage efter, er der ingen algefilm på vifte korallen. Jeg oplevede ingen stigning i P, men det kan skyldes at det hurtigt blev optaget af algerne og dermed var bundet.
Om det har en sammenhæng ved jeg helt ærligt ikke, men jeg synes det var en interessant observation.
[center] [/center]
Eksport af næringsstoffer.
Her er skummeren en vigtig faktor, dens virkning er velkendt. Ingen grund til at dvæle ved den.
Men jeg fik tilføjet et par ubekendte i ligningen. Først var der en DSB, hvilket jeg ellers ikke har været så begejstret for tidligere. Jeg kan dog godt lide en hvid sandbund og så var det planen at jeg på sigt ville have nogle gylter i. De er glade for at have en sandbund at grave sig ned i.
Jeg kom bare for sent i gang med den. Den skulle nok have været i fra starten af. Så lærte jeg det. Den er dog ved at komme i gang med diverse orme og andet krible krable.
[center] [/center]
En DSB forbruger også næring og det har taget mig nogen tid, at få det indregnet i den store næringsligning. Det vil sikkert ændre sig løbende, men det opfanger jeg ved alle mine målinger.
En DSB skal også efterfyldes, da den ”forbruges”. Mediet falder simpelthen løbende. Det vidste jeg godt, men at det gik så hurtigt var jeg ikke klar over. Da jeg startede den op kom jeg ca. 120 Kg i. Inden det første år var gået, måtte jeg fylde 45 Kg ekstra i – og det var kun for halvdelen af akvariet. Bagerste halvdel mangler stadig at blive efterfyldt.
Den næste faktor der også var ny for mig er, at jeg har lavet et cryptic zone filter. Det er ret simpelt. I den ene af mine sumpe (ca 100 - 150L) ligger der en masse levende sten (små 100 kg.). De ligger i mørke og med lavt flow igennem. De værste større partikler fjernes via mine 6 filtersokker, men der kommer alligevel noget detritus dernede. Det suges op fra tid til anden. I en cryptic zone lever der en masse svampe og andre filterfeeders. Alt dette forbruger også næring og da jeg ikke havde prøvet det før, skulle det også regnes med i eksporten. Men, som med min DSB, fanger jeg også det i mine målinger.
[center] [/center]
Filtersokker:
Det havde jeg heller ikke systematisk prøvet før. (Jeg har haft sokker på mit nedløb tidligere, men de blev hurtigt pillet op igen fordi de stoppede til konstant) I starten måtte jeg rense dem dagligt, for ellers stoppede de til og vandet løb urenset ned i min cryptic zone. Fik et hint om, at de burde renses i vand fra sumpen i stedet for at komme dem op i vasken og skrubbe dem. På den måde bevares en større del af bakterie-faunaen på inder- og ydersiden af sokkerne i live. Den daglige rensning blev gradvist reduceret til, at de nærmest er selvrensende i dag. Jeg renser dem kun når jeg synes det er længe siden. De løber aldrig over. Jeg tror at bakterierne har en fest dernede i.
[center] [/center]
Cyano:
Jeg nævnte i afsnittet med bakterier, at jeg er meget plaget af cyano. Så meget så jeg var lige ved at bryde et af mine principper, om ikke at komme kemi i mit rev. Jeg prøver dog først, om ikke jeg kan fjerne det ad naturlig vej. Cyano er en naturlig del af revet og vil altid være tilstede, men det må ikke tage overhånd for så bliver det en plage.
Cyano er på sin vis en imponerende faktor i vores rev, om end den er noget irriterende. Når vi taler uønskede emner i revet, kommer den ind på en klar førsteplads hos mig. Mest fordi den er så kompliceret. For andre plager, glasroser, fladorme, asterina og alger mv, findes der løsninger for/til kontrol af. Men det gør der ikke for cyano. Her tænker jeg på en naturlig bekæmpelse og ikke kemi.
Det er ikke som med alger. Her kan man ofte finde den begrænsende faktor og når man får styr på den, så er man godt på vej. Med cyano forholder det sig anderledes, for her er den begrænsende faktor svær at finde – hvis den findes. Cyano kan leve af/med næsten alt. Fjern en ting, så finder den på noget andet i stedet. Cyano skal angribes samtidig på alle de områder man kan finde på.
De ting man kan gøre er bla, at man sørger for at ens grej hele tiden bliver vedligeholdt. Skummeren renses, cirkulationspumper afkalkes og renses løbende, overløbskamme renses, alt efterses løbende og køre optimalt.
Og så skal man holde rent. Støvsuge der hvor der ligger noget detritus – også i sumpene. Cyano trives ikke lige så godt i helt rene omgivelser.
For at benytte en læresætning fra min egen verden "man skal holde rent - ikke gøre rent".
Når man tilsætter næring, det være sig via foder eller væsker, så fodrer man samtidig bakterierne – alle bakterierne, både de gode og de dårlige og dermed fodrer man også cyanoen. Derfor må man prøve at udkonkurrere cyanoen ved at forringe dens livsvilkår på anden vis.
Min måde at angribe det på er, primært at suge, børste og blæse det løs så tit som jeg har tid til det. Men mindst et par gange ugentligt. At suge det ud er nr 1 for mig.
Så tilsætter jeg som nævnt prodibio bakterier regelmæssigt. Jeg tilsætter 2 ampuller hver anden lørdag. (HUSK, VIGTIGT. Skummeren skal slukkes i mindst 2 timer og gerne mere. Ellers skummer man bakterierne ud. Hold øje med Ph. Falder den, eller man observerer tegn på iltmangel, så kan man tænde skummeren igen, men fjerne skummer koppen så vandet ryger tilbage i sumpen. Pudsigt nok, så står det med at slukke skummeren ikke på pakningen. Men det er altså vigtigt at gøre det.)
Filosofien ved den øvelse er, at man øger antallet af de ”gode” bakterier og dermed forringer cyanoens betingelser i kampen om føden. Når man tilsætter på regelmæssig basis, vedligeholder man sin bestand af de bakterier man gerne vil have i. Jeg satser på, at have skrubbet revet lige før tilsætningen. Det hele er en kamp om pladser. Derfor gælder det om at have lavet så megen ”ledig” plads som muligt, så prodibio bakterierne har nogle flader de kan fæstne sig på. Plads de så at sige kan kolonisere. Det er ikke noget der virker over natten, men er et ”hen ad vejen” tiltag. Det er på den lange bane det giver effekt. Man skal bare være vedholdende. Her ser det ud til at vende. Der er stadig cyano og jeg må stadig suge/blæse osv. Men det er klart på tilbagetog. Kun bunden, sideruder og bagrude er stadig angrebet i større eller mindre omfang. På stensætningen er det kun på enkelte områder det har fat. Bundlaget skulle et par sand-vendere gerne lave om på. Næste tiltag her er, at ruderne bliver suget rene og får en tur med børsten efterfølgende. Om det virker som det er tilsigtet, vil kun tiden vise. Men jeg er behersket optimistisk.
[center] [/center]
Glasroser:
Her er der igen et punkt, hvor jeg kom for sent ud af starthullerne. Jeg fik en veritabel skov af glasroser alle vegne. De var på stensætningen, på bundlaget, ja over det hele. De generer korallerne meget og helt små frags blev opslugt og jeg mistænker dem for at have været en medvirkende årsag til at korallerne gik til.
Jeg havde taget det roligt (for roligt, skulle det vise sig), for jeg havde planer om, at sætte en flok wurdemani rejer i, evt suppleret med pincetfisk og filfisk. Bergia snegle var også i tankerne. Jeg tænkte, at de snildt ville kunne ordne de glasroser hen ad vejen. Jeg blev klogere.
[center] [/center]
Da jeg syntes tiden var moden til det, satte jeg 10 wurdemani rejer i – jeg så dem den første dag og derefter ikke mere. Jeg tror mine store kirurger opfattede dem som en velkommen snack. Væk er de – og glasroserne blomstrer som aldrig før. Nu har jeg fået to filfisk og to pincetfisk. (Pincetterne døde i karantænen. Tror de var for små til det foder de blev tilbudt.)
Filfiskene er nu kommet igennem karantænen og er sat over i hhv display og den ene fragtank. Her går de og pusler omkring. Jeg håber at de for smag for glasroserne og Majanoerne.
I mellemtiden er jeg begyndt at skyde glasroserne med Aiptasia X. Det virker. Ikke nødvendigvis i første hug, men så får de en tur mere og en tur til. Men det hjælper. Jeg skyder 20-30 stk hver gang, et par gange om ugen. Det holder dem nede indtil filfiskene rigtig kommer i gang. Aiptasia X medvirker også til, at jeg i et vist omfang kan holde Majano anemoner og uønskede Palyer og zoa´er nede. De bryder sig ikke om at få et skud, når man nu er forbi med sprøjten.
Det jeg skulle have gjort var, at skyde De små bæster (glasroserne) så snart jeg så de første. Det ved jeg nu og jeg blev en erfaring rigere.
[center] [/center]
Jeg tror jeg laver et ophold her. Det bliver jo alt for langt ellers. Fortsætter med det resterende om en uges tid. Anden sektion omhandler mine erfaringer med test, næring, tilsætning- og kontrol af næring og sporstoffer og så mit mysterium.
Jeg har valgt lidt forskellige billeder til det her. Har prøvet at vælge de mest relevante. Jeg har dog bunker af billeder, så hvis nogen mangler et specifikt billede af et eller andet, så giv mig et praj. Så skal jeg se om ikke jeg har et brugbart billede af det.
Nogle billeder er fravalgt fordi de er taget på højkant. Dem lægger SF ned og så ser de helt forkerte ud. De er fravalgt alene på grund af det. Feks et billede af Favites pentagona med alle polypper ude. De står som små blomster sået ud over hele korallen. Det sker om aftenen, kort før lyset slukker. Billedet er egentlig fint skarpt og ikke alt for blåt – men det ligger ned. Jeg valgte så et der er taget vandret, men der er polypperne ikke fremme over hele korallen. Billedet er, efter mine standarder for fotos, ok.
[center] [/center]