decocean - Mange nye fisk
decocean - Nye ”High End” varer
decocean - Platinum Gold Dot
decocean - 3 store : fisk, koraller, muslinger
decocean - Fisk og Indo Koraller
decocean - Ferie Lukket 1 uge

Odenses undersøiske ponystald med tilhørende rev

Forum for Akvarier 101 -> 250 Liter
Grøn Chromis
Brugeravatar
Indlæg: 135
Tilmeldt: tirs 6. okt 2015 09:49
Geografisk sted: Odense
Postnummer: 5260 Odense S
Saltvand siden: 2015

Odenses undersøiske ponystald med tilhørende rev

Indlægaf Damsted » tors 30. nov 2017 22:24

Nå, så laver jeg endnu en tråd. Kæresten (og egentligt også mig selv) har siden, jeg startede op med saltvand, haft et ønske om, at holde søheste. Jeg har dog længe været afskrækket af, at de skal fodres flere gange dagligt, og at de begrænser de koraller, jeg kunne holde. Det endte dog med at hun fik mig overtalt mod, at jeg til gengæld måtte få endnu en balje, for jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan droppe korallerne, om end nogle af dem har voldt mig lidt problemer. Oprindeligt var det planen bare at omlægge det gamle 250L til "ponystald" og så smide et mindre akvarie op på møblet ved siden af, hvor jeg havde ATO beholder og kalkreaktor opbevaret. Kæresten havde dog længe brokket sig over, at det gamle akvariemøbel ikke var for pænt, og det havde da også set bedre dage. Samtidig var møblerne ikke i samme højde og bredde, og så alt i alt lidt skørt ud sammen. Da jeg nu alligevel skulle til at lægge om, faldt valget så på at bygge et møbel selv, som passede til det nye setup. I forhold til akvarier har jeg dog genbrugt det gamle 250L, som skal laves til stald, og så har jeg anskaffet mig et nyt 110L akvarie, som kommer til at være revet.

Begge akvarier løber i samme sump, og returløbet fra det store akvarie er splittet med et t-stykke, så jeg kan nøjes med en enkelt returpumpe. Tanken er at stalden skal fyldes med forskellige makroalger og på den måde agere som et kæmpe refigium for revet. Dette vil forhåbentligt også give mig lidt bedre værdier end tidligere, omend søhestene skal fodres flere gange dagligt. Da jeg også anlægger så stort et “refugium” eller i hvert fald makro-tank, er planen, at jeg hopper på Triton-bølgen, så jeg slipper for vandskiftene, som jeg i forvejen har været lidt doven til at lave. Samtidig håber jeg det kan hjælpe mit system, da jeg får et bedre overblik over, hvorfor mine koraller dør, som jeg tidligere har oplevet en del problemer med.

Udstyrsmæssigt har jeg stadig min Maxspect R420r 180W over den store balje. Over det nye rev har jeg købt en Ecotech Marine Radion XR15w Pro G3. Det er en super fed lampe, men hvis jeg på et tidspunkt skal fylde akvariet helt til med andet end blødkoraller, skal jeg nok ud og have fat i endnu en, da hjørnerne/siderne af baljen er en smule mørke. Efter at have prøvet denne lampe, går jeg også med drømmen om at skifte min Maxspect til Radion-lamper. Det ønske står dog langt nede på listen. Skummeren er stadig min Royal Exclusive Mini Bubble King 180, og cirkulation er en Maxspect Gyre XF-130X i det ene akvarie og en Gyre XF-230 i det andet. De to cirkulationspumper styres af en af Maxspects "nye" controllere. Jeg har skiftet min NewJet pumpe til en Jebao DCS 4000.

Skabet er bygget i 19mm melamin, som er monteret med laminatkantbånd. Hjørnerne i møblet er malet med et letpenselstrøj, for at lukke de få hakker efter opsavning af pladerne af for vand. Skabet er dyvlet og limet sammen, med undtagelse af et par enkelte skruer, til at holde bagpladen på plads, mens limen tørrede. Jeg mangler stadig de sidste to låger, som kommer til at dække sumpen. Jeg havde dog lidt problemer med at få de hængsler, jeg oprindeligt havde købt, til at passe, så jeg har måtte bestille nogle andre, som forhåbentlig passer bedre til de to midterlåger, da de imodsætning til de to yderste låger ikke skal dække en hel 19mm kant, da de to yderlåger lukker ind på de to skillevægge. Alt i alt er jeg selv super tilfreds med det resultat, jeg endte ud med. Nu venter jeg bare på at få lavet en færdig stensætning i stalden og fyldt det med makroalger, så jeg kan adoptere nogle søheste.

2017-11-30 20.39.02.jpg
2017-11-30 20.39.09.jpg
2017-11-30 20.39.15-1.jpg
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Senest rettet af Damsted tors 7. dec 2017 17:50, rettet i alt 1 gang.

Rev Rokke
Indlæg: 3520
Tilmeldt: man 20. maj 2013 21:45
Postnummer: 2450 København SV
Saltvand siden: 1983

Re: Odenses undersøiske ponystald med tilhørende rev

Indlægaf charlie saltvand » tors 30. nov 2017 23:31

FEEEEDDDT Jeg vil spændt følge med her. Hold endelig tråden kørende med masser af updates og fotos :GO :GO :GO
Ca1000L 4xradion 4pro,3xMP40QD;M1 retur,Apex fusion styring af ALT;Triton tilgang.fokus på FISK, 4Xkejser,pincet, Kauderni mv.Mix reef m Nemme sps.
Min balje http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=94&t=73750

Grøn Chromis
Brugeravatar
Indlæg: 135
Tilmeldt: tirs 6. okt 2015 09:49
Geografisk sted: Odense
Postnummer: 5260 Odense S
Saltvand siden: 2015

Re: Odenses undersøiske ponystald med tilhørende rev

Indlægaf Damsted » ons 6. dec 2017 23:11

Så fik jeg de sidste hængsler hjem og smidt de sidste to låger på møblet. Overordnet set er jeg ovenud tilfreds med resultatet. Jeg har købt en del ekstra sten, men jeg sælger dog en del af dem igen, så stalden skal nok blive mere luftig, end den er nu. Derudover bestiller jeg snart en håndfuld forskellige makroalger hjem i forskellige afarter og ikke bare almindelige caulerpaer.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.

Kejser fisk
Indlæg: 1659
Tilmeldt: fre 28. maj 2004 20:25
Geografisk sted: Strøby egede
Postnummer: 4600 Køge
Saltvand siden: 2009

Re: Odenses undersøiske ponystald med tilhørende rev

Indlægaf ttkthomsen » ons 6. dec 2017 23:34

Det ser gift ud! Hvornår forventer du heste i stalden?

Grøn Chromis
Brugeravatar
Indlæg: 135
Tilmeldt: tirs 6. okt 2015 09:49
Geografisk sted: Odense
Postnummer: 5260 Odense S
Saltvand siden: 2015

Re: Odenses undersøiske ponystald med tilhørende rev

Indlægaf Damsted » tors 7. dec 2017 06:07

ttkthomsen skrev:Det ser gift ud! Hvornår forventer du heste i stalden?

Mange tak. Jeg forventer at ponyerne flytter ind i starten af januar. Jeg har fået en algeopblomstring af at tilsætte flere sten, så den skulle gerne lige forsvinde inden.

Grøn Chromis
Brugeravatar
Indlæg: 135
Tilmeldt: tirs 6. okt 2015 09:49
Geografisk sted: Odense
Postnummer: 5260 Odense S
Saltvand siden: 2015

Re: Odenses undersøiske ponystald med tilhørende rev

Indlægaf Damsted » søn 21. jan 2018 14:42

Så kom ponyerne! Eller det vil sige, at det i første omgang kun er en. Jeg var i går i Oceanreef, hvor der var en sidste søhest. Henrik lavede en god pris på den, og så kunne jeg ikke side nej, men nu kommer jeg jo i hvert fald også tilbage og skal have minimum en søhest mere. Udover søhesten fandt jeg også lidt til revet, det blev til en torch og en lille zoa-koloni. Clean-up-crewet i de to tanke blev også opgraderet med ti ekstra snegle fordelt i de to baljer.

Før besøget i Horsens, skete der også lidt. Jeg fik et lille frag af en rød montipora, som trives fint. Generelt står revet rigtig flot, så jeg håber og tror på, at tidligere problemer med koraller er ovre.

Derudover fik jeg også bestilt lidt andre algesorter til "stalden", som er ankommet fra England, og nu ser ud til at trives i akvariet, så det bliver spændende at se, hvor hurtigt de reelt vokser, nogle af dem skulle være noget langsomme, men de giver noget andet til baljen end ren caulerpa.

Edit: Sorry for de "skæve" billeder.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.

Rev Rokke
Indlæg: 3520
Tilmeldt: man 20. maj 2013 21:45
Postnummer: 2450 København SV
Saltvand siden: 1983

Re: Odenses undersøiske ponystald med tilhørende rev

Indlægaf charlie saltvand » søn 21. jan 2018 14:49

Super fedt! Hyp hyp :-)
Ca1000L 4xradion 4pro,3xMP40QD;M1 retur,Apex fusion styring af ALT;Triton tilgang.fokus på FISK, 4Xkejser,pincet, Kauderni mv.Mix reef m Nemme sps.
Min balje http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=94&t=73750

Rev hummer
Indlæg: 88
Tilmeldt: tors 26. jan 2017 22:22
Postnummer: 7000 Fredericia
Saltvand siden: 2017

Re: Odenses undersøiske ponystald med tilhørende rev

Indlægaf MeilsoeJ » lør 19. maj 2018 23:35

Hvor havde du bestilt alger?

Grøn Chromis
Brugeravatar
Indlæg: 135
Tilmeldt: tirs 6. okt 2015 09:49
Geografisk sted: Odense
Postnummer: 5260 Odense S
Saltvand siden: 2015

Re: Odenses undersøiske ponystald med tilhørende rev

Indlægaf Damsted » tors 14. mar 2019 02:11

MeilsoeJ skrev:Hvor havde du bestilt alger?


Sorry det sene svar, jeg har ikke været så meget på forummet det sidste lange stykke tid. Jeg bestilte ved https://www.livealgae.co.uk

Grøn Chromis
Brugeravatar
Indlæg: 135
Tilmeldt: tirs 6. okt 2015 09:49
Geografisk sted: Odense
Postnummer: 5260 Odense S
Saltvand siden: 2015

Re: Odenses undersøiske ponystald med tilhørende rev

Indlægaf Damsted » tirs 19. mar 2019 21:25

Tid til en lille skriftlig update på projektet.

Den første søhest blev ved med at døje med såkaldt "Gas Bubble Disease", hvor hun fik luftbobler på halen, og derved ikke kunne svømme ordentligt. Jeg fik gennem mine forældre adgang til nogle Diamox-piller, og over i et 30L karantæneakvarie og behandle hende med en kvart af de piller hver dag, samt 50% vandskifte i en uge. Det klarede problemet, men det kom tilbage tre gange. Tredje gang fik hun så en lidt længere behandling, og det så ud til at klare det.

I juli hentede jeg så tre søheste (to hanner og en hun) mere hos en opdrætter i Kolding (Lars til dem af jer, der måske kender ham). Det viste sig, at den første, jeg havde købt, var af arten Kuda. Jeg ville gerne have arten Erectus, da de skulle være nemmest at have med at gøre for begyndere, og det var netop den art, jeg hentede ved Lars.

De fire søheste gik godt sammen, og Erectus'erne avlede søhesteunger, som jeg har forsøgt mig med at opdrætte. I December fik Raidi'en igen problemer med luftbobler på halen, og da jeg nu havde taget mit karantæne akvarie til at opdrætte unger, kombineret med at hun så ud til at blive ved med at have problemer, så valgte jeg at aflive hende. Nu har jeg så de tre Erectus'er, og de yngler helt vildt, og jeg forsøger mig med at holde liv i ungerne. Jeg har endnu helt knækket koden, men jeg har da unger der er omkring 2 måneder nu, og de vokser godt, så de skal snart lære at spise frostfoder.

I revet har jeg skiftet stenen ud med søjler. Det gav lidt problemer med en masse cyano, som desværre også tog nogle koraller med sig. Til sidst måtte jeg mørklægge, og efter tre dages mørklægning, slap jeg af med de forbistrede cyanobakterier. Nu er det snart helt lilla af kalkalger, og jeg tænker snart at fylde nogle nye koraller i, så det kan få en masse farve.

På udstyrssiden, har jeg lavet returløbet om, så jeg har fået manifold på til to reaktorer. En med aktivt kul og en med Rowaphos, og det har pyntet på værdierne. Derudover har hvert akvarie nu fået sit eget returrør istedet for at splitte dem over "Stalden", og så er der kommet durso på nedløbene. Det hjalp gevaldigt på larmen, hvilket er dejligt når akvariet står i stuen, hvor vi er mest. Det betyder dog også, at revet ikke har noget nødløbsrør, men jeg satser på, at sneglene holder sig ude af mine rør! :pray:

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 38253
Tilmeldt: tirs 1. jun 2004 23:51
Geografisk sted: 3650 Ølstykke
Postnummer: 3650 Ølstykke
Saltvand siden: 1976

Re: Odenses undersøiske ponystald med tilhørende rev

Indlægaf Carsten » tirs 19. mar 2019 22:18

Diamox piller, hvad er det= og hvad bruges de ellers til?

Grøn Chromis
Brugeravatar
Indlæg: 135
Tilmeldt: tirs 6. okt 2015 09:49
Geografisk sted: Odense
Postnummer: 5260 Odense S
Saltvand siden: 2015

Re: Odenses undersøiske ponystald med tilhørende rev

Indlægaf Damsted » ons 20. mar 2019 17:06

Carsten skrev:Diamox piller, hvad er det= og hvad bruges de ellers til?


Det er medicin til mennesker, hvor de bruges mod højdesyge og grøn stær (for højt tryk i øjet). Jeg troede det var løgn, da jeg læste det, men der var mange søheste eksperter, der anbefalede det. Pillen skal først opløses i saltvand i en beholder, og så skal det vand tilsættes akvariet, uden at man får de sidste rester af pillen med i vandet. Det virkede hvergang, men man skal være lidt påpasselig, da det nedsætter appetitten ved mennesker såvel som ved søheste.

Grøn Chromis
Brugeravatar
Indlæg: 135
Tilmeldt: tirs 6. okt 2015 09:49
Geografisk sted: Odense
Postnummer: 5260 Odense S
Saltvand siden: 2015

Re: Odenses undersøiske ponystald med tilhørende rev

Indlægaf Damsted » ons 16. sep 2020 11:52

Selvom søhestene var et sjovt projekt, så måtte jeg indse, at fordringer tre gange om dagen blev for meget for mig. Jeg har derfor lukket systemet ned, og er gået over til et 30L nano, fordi jeg ikke helt kan undvære korallerne.

Tilbage til Akvarier 101 -> 250 Liter

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster