"MÅNEDENS AKVARIE" Se denne måneds akvarie HER.

Hjælp til sump.

Forum hvor du kan læse og dele gør-det-selv tips og ideer.
Besvar
MikeAlbeck
Copepod
Copepod
Reactions:
Indlæg: 5
Tilmeldt: lør 12. nov 2022 12:55
1
Postnummer: 2605 Brøndby
Saltvand siden?: 2023

Hjælp til sump.

Indlæg af MikeAlbeck »

Hej Saltvands forum.

Jeg er sprit ny i saltvand ,og har købt en brugt balje med tilhørende sump, jeg kunne dog godt tænke mig at lave sumpen en smule om da jeg godt kunne tænke mig et refugium. Derfor har jeg besluttet at jeg vil lave min sump om. Har dog absolut ingen erfaringer med dette og kommer nok til at lave en masse dumme fejl og håber derfor i vil komme med lidt input.

Sumpen måler udvendigt:
80L 38D 40H

Jeg har lavet en tegning over hvordan den ser ud nu (se billede 1), det er i 1:4, det er ikke en super præcis tegning men forhåbentligt kan i danne jer et overblik over det. Planen er at fjerne auto top off systemet da jeg har andre planner her.

Jeg har gjort mig nogle ideer og tanker og har lavet to andre tegninger med eventuelle løsninger som jeg meget gerne vil havde lidt feedback på eller hvis den er helt galt nogle andre løsninger da jeg ikke har meget erfaring eller viden omkring emnet.

Billede 2:
Denne sump er med et sponge filter hvor første rum bliver tilpasset til spongen så den passer ned i der uden mellemrum. Derfor tænkte jeg at det ville give god mening at lave et mellemrum i bunden så vandet bliver trukket igennem spongen (ihvertfald min tanke bag det).
Jeg syntes dog ikke jeg ser mange i saltvand bruge sponges, derfor prøvede jeg også at lave et design med filter sok.

Billede 3
Her har jeg fjernet den ene lamel da der ikke længere skulle være et rum til en sponge. Overvejede eventuelt at sætte den ekstra plade ved siden af den anden og lave en ekstra bubble trap? Måske et dumt spørgsmål men skal filter sokken være nede i vandet eller over?

Nogle afsluttende spørgsmål kan være det ikke skal være i DIY forummet.

Forskellen på sponge og filter sok er begge en god mulighed?

Filter sok hvor ofte skifter i den? Her taler jeg ikke om bare at rense men smide den ud og købe en ny. Ser nogle steder at de smider den ud hver 2-3 dag (det er jo nok forskelligt alt efter hvor mange fisk osv man har, det er mest så jeg har en nogenlunde ide)

Omkring refugiumet er det best jeg sætter lamellerne sådan så vandet kommer nede fra bunden og skal over den anden lamel så det kommer et andet flow? Eller er det okay at vandet kommer over begge lamellerne?
Vedhæftede filer
9D88AE19-983C-486D-84F8-79A88681892F.jpeg
E526BF52-A336-470F-A92A-7E26E5A5290E.jpeg
452C769E-0FCA-4383-B291-A75AA94F275E.jpeg
Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3785
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

Re: Hjælp til sump.

Indlæg af crazy seahorse »

Velkommen til denne skønne hobby og til Danmarks bedste forum.

Jeg vil godt komme med lidt feed back.
Du skal være opmærksom på højden i det kammer du har skummeren i. Der står gerne en anbefalet vandstand på skummeren (ikke på selv skummeren, men på vejledningen.)
Jeg havde for høj vandstand i skummerkammeret i mit tidligere set up. Det gjorde det stort set umuligt at justere skummeren ordentligt ind. Så jeg måtte hæve skummeren ved at placere en førhøjning under den. Det blev ret bøvlet, men ellers skummede den over konstant. Så højden (vandstanden) i det kammer er vigtig.

Så er der de sponges du nævner. Det var mere brugt førhen. Jeg kender ingen der bruger det mere. Jeg havde det i starten i mit gamle system.
Der sker det med sådan en svamp (sponge), at der danner sig ret hurtigt en selvstændig bakteriefauna i svampen. Det betyder, at du ret ofte skal have svampen op og rense den helt. I gamle dage sagde man, at det helst skulle ske ugentligt. I praksis tror jeg ikke ret mange fik det gjort, men man burde.
Hvad kan der ske? I saltvand er et af nøgleordene - kontrol. Når du har sådan en svamp, så kan få lavet et system i systemet. Det kan give bøvl.
Hvis du har en bobblefælde er der gerne filtervat i den. Det filtervat skal også skiftes ofte.

Så er der det med filtersokker. De skiftes ikke og smides ud. Dem renser man. Når man renser dem, så skal det helst ske i saltvand. Evt brug saltvand som du alligevel skal hælde ud i forbindelse med de regelmæssige vandskift. Der danner sig en bakteriefilm i de sokker. Svarer faktisk til det der sker i spongen. I starten vil den film ret hurtigt lukke sokkerne til og så flyder vandet over. Lader du dem være, så vil de ret hurtigt blive selvrensende og så flyder de ikke over længere. Deres funktion er at de skal filtrere større partikler ud.
Når jeg renser mine, så kommer de op i en opvaskebalje med saltvand og de skrubbes med en kraftig børste (jeg bruger en stor neglebørste) De er ret solide og kan tåle den lidt hårdhændede behandling. Når de er renset, så går der igen en periode hvor de løber over. Det retter sig over et par uger. Bakterierne vil ret hurtigt begynde at fjerne/æde den film der ellers lukker dem og så virker de fint som grovfilter. Jeg har 6 filtersokker på mit, men der løber også en del vand igennem. Det er nok over et halvt år siden jeg sidst rensede mine filtersokker.

Jeg er ikke tilhænger af de komplicerede indretninger af sumpe. Men jeg har også 3 store sumpe på mit system. Jeg har faktisk kun et stort kammer, hvor skummeren og evt andre filtre står og så returkammeret.
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
MikeAlbeck
Copepod
Copepod
Reactions:
Indlæg: 5
Tilmeldt: lør 12. nov 2022 12:55
1
Postnummer: 2605 Brøndby
Saltvand siden?: 2023

Re: Hjælp til sump.

Indlæg af MikeAlbeck »

Mange tak for svaret. Tænker jeg nok prøver at bruge filter sok, det lyder som om det er ligesom almindelige sponges, bare rens og hvis man vurdere de ikke kan filtrere mere smid ud. Så skal jeg bare lige havde lavet en holder til dem.
Brugeravatar
MortenL
Kejser fisk
Kejser fisk
Reactions:
Indlæg: 532
Tilmeldt: ons 9. okt 2013 13:33
10
Postnummer: 8270 Højbjerg
Saltvand siden?: 2014

Re: Hjælp til sump.

Indlæg af MortenL »

Du skal også sikre dig at der er plads i sump til det vand der løber tilbage fra pumpe, overløb mm når du får strømafbrydelse.

Personligt er jeg meget glad for at have ATO kammer i min sump, men det kan naturligvis ordnes på anden måde.
Morten L

720 liter og 150 liters sump, Philips CoralCare gen 1 lamper, Nyos Quantum 220 skummer, MP40QD mobius og Jebao DCP10000 retur. Samt GHL profilux.
Besvar

Tilbage til "DIY - Gør-det-selv"