"MÅNEDENS AKVARIE" Se denne måneds akvarie HER.

The Majano struggle, opdatering og en teori.

Her kan I se en udvalgt samling af forummets tråde, der indeholder værdifuld viden
Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3773
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af crazy seahorse »

Fakta om Majano anemoner.
Videnskabeligt hedder majano anemoner: Anemonia manjano

Hvor: Dem vi har lever naturligt i Indo-pacific, Fiji og Indonesien. De findes på hårde overflader, hvor de kan fæstne sig på overfladen med deres ”fod”.

Føde: Majano anemoner er carnivore (kødædere, partikel feeders) De får deres næring fra deres zooxanthellae (symbiotiske furealger) i deres væv. De fanger også forskellige organiske partikler med deres tentakler, som de putter ind i munden der findes i midten af deres oral disc. De indtager også zooplankton, hvor de får glæde af de emner planktonen har levet af. Jeg har ikke kunne finde oplysninger om, at de indtager uorganisk føde fra vandet der omgiver dem. Så No3 og Po4 ser ikke ud til at have nogen betydning af nævneværdig art. Det får mig til at konkludere (forsigtigt) at min teori om at EVO Easy sps kan have en vis betydning ifht majanoerne´s fødeindtag. Alt hvad korallerne kan fange og spise, det får Majanoerne også glæde af.

Easy SPS egen beskrivelse: EasySPS EVO consists of elements of 0.2 to 400 microns with a majority of elements of less than 200 microns that cover the prey dimension spectrum of SPS.

Hvorfor er de så skadelige?
De er jo ganske kønne og ikke ret store, men pas på. De ser fredelige ud, men de formerer sig pludselig eksplosivt og kan med tiden overtage hele ens tank – stor som lille. Mit rev er 1.600L og de er over alt.
Hvad gør de?
Det er jo anemoner og de bevæger sig omkring. De gør de til de finder et passende sted at slå sig ned. De lever gerne i kolonier med mange individer. De fæstner sig tit nede i et hul i en LS, hvor de kan sidde beskyttet.

Majanoer vil gerne sikre deres position og udvide den. Det gør de ved at bevæge sig ud ad fra deres position og stikke alt de møder med deres tentakler. Disse stik indeholder nældegift (nematocyster) og det slår koraller ihjel. De kan også slå fisk ihjel, men de flytter sig gerne inden det bliver et problem. Men er en fisk syg, svækket og ikke kan flytte sig, så dør den. Jeg tror det er de mange små, vedvarende stik der gør udfaldet.

Jeg har selv prøvet at få en allergisk reaktion, efter at have håndteret en koral (Seriatopora), så jeg ved på egen krop hvad de kan forårsage. Det var i 2017.
Forløbet: Jeg sov et par timer efter arbejdet i revet. Da jeg vågnede havde jeg en stor væskefyldt vabel på oversiden af hånden. Jeg havde smerter i håndleddet og det prikkede og snurrede i tre af fingrene. Det fortog sig hurtigt, men så opdagede jeg, at jeg begyndte at få røde streger op af armen.
Jeg kørte en tur på skadestuen og måtte videre til Hillerød sygehus, da overlægen der oppe gerne lige ville se det selv. En sød kvindelig overlæge, der fandt det utroligt spændende og interessant, hvordan koraller forsvarer sig ved at stikke og pumpe nældegift ind i det de nu stikker. Konklusionen var, at det var en allergisk reaktion på dem nældegift jeg havde fået sprøjtet ind i hånden. Det havde givet mig nældefeber. Til alt held, så bekæmper kroppen det selv. Så efter en stivkrampe indsprøjtning kørte jeg hjem.
Siden har jeg for en sikkerheds skyld haft handsker på, når jeg ved jeg skal pille/klippe i lige den type koral.
Nogle gange glemmer jeg det, men det er primært når det er områder med tyndere hud der rammes, jeg reagerer. På indersiden af hånden, hvor der er hård hud, er der ingen problemer. Har ikke haft det siden.
Jeg tog desværre ingen billeder af vablen - men det var jo bare en vabel. Billedet her er taget da jeg kørte på skadestuen.
Jeg tog desværre ingen billeder af vablen - men det var jo bare en vabel. Billedet her er taget da jeg kørte på skadestuen.
Sådan ser hånden ud i dag. Ingen mén, kun det ar der viser at der er sket noget.
Sådan ser hånden ud i dag. Ingen mén, kun det ar der viser at der er sket noget.
Jeg vil også sige, at man ikke skal være bekymret når man håndterer koraller. Dog er handsker en god ide, både for egen skyld, men også for at beskytte korallerne.
Den specifikke koral jeg nævner, havde tidligere givet mig små prikker/mærker på indersiden af armen, når den ramte korallen. Så det er nok bare den jeg er overfølsom over for.
[/i]

Et lille skriv om Majano anamoner. Der er en del billeder (Uden billeder er det aldrig sket) Alle er taget af mig med min telefon. Ingen redigering udover at de er taget i Pro mode for at undgå blå billeder.
Jeg håber at jeg får et par skud af mine Filfisk, men de er sky. Nu har jeg prøvet to dage i træk. Hvis jeg endelig kan se en i frit vand, så er de andre linselus i samlet flok lige foran mig. (Edit: Det lykkedes at få et rimeligt skud. Brugte vel 10-15 billeder på det. Der kom hele tiden en kirurg i vejen)
Kvaliteten af billederne er nok ikke optimal, men det er det bedste jeg kan lave. Man kan dog sagtens se det man skal.
[center]
Et startbillede, der viser omfanget af angrebet. Der kommer flere billeder længere nede i tråden.
Et startbillede, der viser omfanget af angrebet. Der kommer flere billeder længere nede i tråden.
[/center]
Jeg har skrevet om mine Majano anemoner på gruppe for saltvandsforum. Nu lægger jeg det ind her, da det er nemmere at lave eventuelle opdateringer, fremskridt og tilbageslag. Fb egner sig ikke til lange skriv, men det at lægge billeder ind er nemt og bekvemt. Derfor lagde jeg det ind der til at starte med.
Når man lægger ind på FB kan et indlæg være vanskeligt at finde igen. Saltvandsforum er kronologisk og det er nemt at finde det indlæg man søger. Endnu en grund til at benytte vores forum i stedet for So Me.

Først en opsummering af problemet, der jo er Majano anemoner, som er ved at overtage hele akvariet.

Jeg har henover vinteren og det tidlige forår, ikke haft så meget tid til akvariet. Der har været en del andre vigtige ting jeg har måtte bruge tid på. Så der er blevet fodret, skiftet vand og renset ruder lejlighedsvis og tilsat det der skal tilsættes. Så er der målt Kh næsten dagligt, mens de andre målinger har været lidt on/off.
Det er ikke optimalt for balancen i revet, men det var det bedste jeg kunne klare i situationen.
Jeg havde lagt mærke til, at der var ved at blive opbygget en bestand af Majanoer. Men pga travlhed havde jeg nok udskudt at sætte noget specielt i gang. Det var dumt.

Jeg har prøvet noget tilsvarende med aiptasia (glasroser) Det var i forbindelse med min indkøring af akvariet.
Der stod hele skove af aiptasia og de var alle vegne, men ikke på koraller og det så heller ikke ud som om de generede korallerne.
Jeg prøvede forskellige tiltag. Aiptasia X brugte jeg flittigt og det fjernede nogle. Men får man ikke alt med, så popper de op igen. Og hvordan ved man om alt er kommet med?
Så satte jeg 10 vildtfangede Wurdemanii rejer i, men jeg så kun 1 efter meget kort tid. Jeg tror de blev ædt af mine kirurger. Så det var ikke løsningen for mig.
Men jeg havde en Filfisk i. Den havde gået der længe og var kommet med over fra det gamle akvarie. Den gik lige så stille rundt og gjorde ikke det store væsen af sig. Hvis jeg skal være helt ærlig, så glemte jeg de aiptasiaer lidt. Jeg havde rigeligt at gøre med at få akvariet kørt ordentligt ind. Balance tager tid og skal gøres omhyggeligt og forsigtigt. Da alt var ved at komme på plads og koraller ikke mistrivedes og til slut døde, opdagede jeg – at alle aiptasia var væk og det uden jeg havde foretaget mig noget ifht til dem.
Filfisken havde åbenbart gået stille og roligt og ædt hver og en. Jeg har ikke set dem siden.
Så Filfisk er gode til Aiptasia. Det går ikke hurtigt, men de arbejder sig igennem dem.
Problemet er så, at min Filfisk døde. Formentlig mæt af dage. Den manglede i hvert fald ikke mad og var en ældre fisk.

Status:
[center]
Det kan lyde lidt overdrevet, at en lille anemone kan tage livet af store koraller, men det kan de altså. Her har de ædt en stor del af en Euphyllia. Jeg har pillet korallen op fra revet og har sikret fragmenter og smidt resten ud.
Det kan lyde lidt overdrevet, at en lille anemone kan tage livet af store koraller, men det kan de altså. Her har de ædt en stor del af en Euphyllia. Jeg har pillet korallen op fra revet og har sikret fragmenter og smidt resten ud.
[/center]
[center]
Her er det så en stor Acropora microclados de er gået i gang med.
Her er det så en stor Acropora microclados de er gået i gang med.
[/center]

Majanoerne er taget til og de er begyndt at genere og tage livet af korallerne. Specielt de mindre koraller bukker under. De store rammes på den nederste del, men resten vokser fint videre. Men det er en stakket frist. De vil, på sigt, tage livet af alle koraller, hvis der ikke gøres noget radikalt. Der er Majanoer alle vegne. På stensætningen, på ruderne, på pumperne (dog begrænset) og på bundlaget. Selv på skallen af de store Tridacnaer sidder de i stort tal. De generer tilsyneladende ikke muslingerne. Jeg har fjernet nogle stykker, men det er ikke så nemt på min squamosa da de kryber ind i mellem de ”blade” de har udvendigt på skallen.
[center]
Nu kommer der så en stribe billeder for at illustrere, hvordan de breder sig. På de fleste af de billeder er det primært bunden under korallerne man skal lægge mærke til. De sidder som et tæppe udover stensætningen.
Nu kommer der så en stribe billeder for at illustrere, hvordan de breder sig. På de fleste af de billeder er det primært bunden under korallerne man skal lægge mærke til. De sidder som et tæppe udover stensætningen.
[/center]
[center]
M 2 majano angreb.jpg
[/center]
[center]
Jeg har klippet rigtig mange grene af de her staghorns. Cali tort, de var begyndt at arbejde sig op ad grenene. Jeg har frags af dem. Klipningen var også for, at jeg kunne komme til at jagte dem. Man skal have plads, for man skal være hurtig.
Jeg har klippet rigtig mange grene af de her staghorns. Cali tort, de var begyndt at arbejde sig op ad grenene. Jeg har frags af dem. Klipningen var også for, at jeg kunne komme til at jagte dem. Man skal have plads, for man skal være hurtig.
[/center]
[center]
Her sidder de på siden af skallen på min store Tracna deresa. Det er lidt nemmere at fjerne dem her, da dens skal er forholdsvis glat. Ikke så mange huller og fordybninger de kan krybe ind i.
Her sidder de på siden af skallen på min store Tracna deresa. Det er lidt nemmere at fjerne dem her, da dens skal er forholdsvis glat. Ikke så mange huller og fordybninger de kan krybe ind i.
[/center]
[center]
Her sidder de så på skallen af min Tridacna squamosa. Det er lidt mere kompliceret at fjerne dem her, da de sidder inde mellem de blade den har på ydersiden.
Her sidder de så på skallen af min Tridacna squamosa. Det er lidt mere kompliceret at fjerne dem her, da de sidder inde mellem de blade den har på ydersiden.
[/center]
[center]
Her kan man se hvordan det breder sig i bundlaget. Her er de lidt nemmere at få fat i.
Her kan man se hvordan det breder sig i bundlaget. Her er de lidt nemmere at få fat i.
[/center]

Lære til os alle:

Ser du en Majano anamone, eller en glasrose, så fjern den med det samme. Du skal ikke vente til du lige får tid. Inden du får set dig om, har de spredt sig og pludselig bliver det til en egentlig plage.


Hvordan kommer de bæster så ind i ens system?

Det er jo altid godt at vide, hvilken vej de har til ens system. Kan man så at sige lukke yderdøren, så er meget nået.
Det lader sig desværre ikke gøre. De kommer ofte ind via levende sten, på koralplugs eller andet dekorationsmateriale. Selv hvis man har et strengt karantæneregime, så skal de såmænd nok dukke op alligevel. De formerer sig bla ved hjælp af sporer. Disse frigiver de så snart de føler sig truede og hvem ved hvad der rør sig inde i sådan en anemones bevidsthed. Man ved jo ikke hvad der trigger den. Men det betyder, at man kan få sporer ind, hver gang man køber en ny fisk eller koral. De er simpelthen i vandet.
Det sammen gælder for Aitasia. De frigiver også sporer.

Hvad kan man gøre og hvad har jeg gjort?

Diverse kemi og midler:

Man kan skyde dem med AiptasiaX. Det er det samme som man bruger til at skyde glasroser.
For dem der ikke ved det (de nye), så er AiptasiaX ikke gift. Det er et fluidum der er lavet med det man mikser til kalkwasser. Det er primært Calcium hydroxid opløst i vand så det bliver til en pasta.
Man kan faktisk lave en tyk pasta som man lægger på discen af Majanoen. I AiptasiaX er det bare lidt tyndere, så det kan sprøjtes ind.
Laver man en tyk pasta, så skal den lægges så den dækker hele discen. Så kan den heller ikke frigive sporer.
Man kan også skyde dem med saltsyre, hvilket også er en brugbar metode. Syre foregår med en sprøjte med en injektionsnål, som man stikker ind i munden på Majanoen.
AitasiaX har sprøjte og en lige og en bukket rørlignende ting i pakken. Når man har skudt det man skal, så husk at rense de rør ting grundigt, jeg bruger RO vand. Ellers vil det størkne inde i rørene og det er et helvede at få opløst. Man kan vist kun få nye rør ved at købe et helt nyt sæt AitasiaX. De sælges så vidt jeg ved ikke separat.
Forskellen er på de to metoder er, at syre har en lav Ph værdi, mens AiptasiaX har en høj Ph værdi.
Begge dele får glasrosen/Majano til at implodere, altså nærmest eksplodere indefra. Jeg vil sige, at har du få Majanoer eller glasroser, så er syren lige så god som AiptasiaX. Skal man fjerne mange, så skal man med syren være lidt obs på Ph værdien, især i et mindre akvarie. Det er ikke lige så kritisk med AitasiaX da det er alkalisk. Man skal slukke al cirkulation mens man behandler, eller kan det overskydende fluidum blæse over på korallerne.
Kogende vand skulle også kunne gøre det, men jeg har ikke prøvet det, så jeg ved ikke hvor sikkert det er.
Uanset hvad man vælger at skyde dem med, så er der en reel risiko for, at de vil sende sporer ud i vandet.

Manuel fjernelse:
[center]
Mit startgrej da jeg begyndte at fjerne manuelt. Det er kun den lange pincet jeg  anvender i dag. Saksen bruges selvfølgelig til koraller.
Mit startgrej da jeg begyndte at fjerne manuelt. Det er kun den lange pincet jeg anvender i dag. Saksen bruges selvfølgelig til koraller.
[/center]

Jeg har prøvet med manuel fjernelse og har fjernet mange. Men jeg skulle finde den rigtige metode. Man kan ikke skrubbe dem væk med en stiv børste, da de typisk sidder i huller i stensætningen der primært består af levende sten. Så snart de bliver obs på at man er ude efter dem, smutter de lynhurtigt ind i deres hul. Her er de svære at få fat på, både pga placeringen inde i et hul, men også fordi de bliver ganske små når de trækker sig sammen. Heldigvis er de fluorescerende grønne, så de lyser op som små selvlysende grønne punktummer. Det er specielt gavnligt når de sidder i bundlaget.

Det man skal være obs på når man fjerner dem manuelt er, at så snart man begynder at rumstere med dem og de føler sig truede, så sender de en sky af sporer ud i vandet. Ved de første jeg fjernede brugte jeg den spidse pincet og så ind i hullet hvor den havde gemt sig og rode godt rundt. Det er ikke en god metode.
Det gælder det om at være hurtig og der er en spids pincet et godt redskab. Så skal man ned og gribe om stammen, klemme til, inden de trækker sig sammen og så rokke lidt fra side til side til de slipper.
[center]
Mit nye grej, der er indkøbt til formålet.
Mit nye grej, der er indkøbt til formålet.
[/center]

Det kræver noget ordentligt grej og der duer de små spidse pincetter vi kan få inden for hobbyen ikke. De fjedrer for meget og når man klemmer dem sammen for at holde fast, så åbner spidsen sig. (De er heller ikke rustfri)
De lange pincetter vi kan få til at pille koralgrene og andet der ryger ned op med, er fine nok til dem der sidder på/i bundlaget. Majanoer fæster sig på noget (det er jo en anemone) og i bundlaget fæster de sig gerne på gruset, på en lille sten. Så hiver man bare stenen med op. Det er simpelt. Jeg kan hive 20 stk op på under 30 minutter. De trækker de sig godt nok sammen og ned i bundlaget, men roder man forsigtigt lidt rundt, så ser man det lysende grønne punktum og så op med den.
[center]
Her er dagens høst den 04.07.22 Der er vel ca 20 stk. De fleste er taget i bundlaget og nogle få stykker på squamosaen.
Her er dagens høst den 04.07.22 Der er vel ca 20 stk. De fleste er taget i bundlaget og nogle få stykker på squamosaen.
[/center]
[center]
Jeg lod dem stå i bøtten til dagen efter. Her kan man se hvor store de rent faktisk er, når de ikke er trukket sammen. Samme høst som på forrige billede.
Jeg lod dem stå i bøtten til dagen efter. Her kan man se hvor store de rent faktisk er, når de ikke er trukket sammen. Samme høst som på forrige billede.
[/center]

Man kan også bruge en rigtig spids ting, en syl eller lignende, til at få fat i dem. Så stikkes spidsen ind i anemonen så man spidder den. Så rokker man frem og tilbage og så slipper den. Her kan de dog finde på at sende sporer ud. Det er nemt at se når det sker, for der står en brunlig sky op fra anemonen.

Da de alm pincetter ikke duer (fjedrer og åbner sig i spidsen når man trykker dem sammen) så måtte jeg finde noget grej til det. Så kom jeg til at tænke på min tandlæge. De bruger jo nogle sonder til at fjerne tandsten med. De har jo også nogle pincetter og andet anvendeligt grej.
Så jeg har købt både spidse pincetter, sonder og andet glimrende værktøj. Alt i kirurgisk rustfrit stål. Det letter arbejdet helt enormt meget. Det er overraskende rimeligt i pris.
Og så bøjer spidsen på pincetten ikke, som den akvariepincet jeg har gjorde. Jeg skulle hele tiden rette den ud. Det grej er alle pengene værd.
En tandlæge sonde er virkelig et godt redskab til at spidde dem med., hvis man vælger den fremgangsmåde.
[center]
Det her er den pincet jeg startede med. Spids godt nok, men den duer ikke. Den bøjer nemt og så ruster den, selvom man skyller og tørrer den efter brug. Det er dem vi kan købe almindeligvis hos diverse webshops som mange af os handler hos.
Det her er den pincet jeg startede med. Spids godt nok, men den duer ikke. Den bøjer nemt og så ruster den, selvom man skyller og tørrer den efter brug. Det er dem vi kan købe almindeligvis hos diverse webshops som mange af os handler hos.
[/center]
[center]
Det her er min nye spidse pincet. Kirurgisk rustfrit stål. Bøjer ikke og holder fast om det den nu griber fat i. En fornøjelse at arbejde med.
Det her er min nye spidse pincet. Kirurgisk rustfrit stål. Bøjer ikke og holder fast om det den nu griber fat i. En fornøjelse at arbejde med.
[/center]
[center]
Tandlægesonde. Tandlægerne bruger dem til at rense for tandsten, men den er også god til at spidde en Majano anemone.
Tandlægesonde. Tandlægerne bruger dem til at rense for tandsten, men den er også god til at spidde en Majano anemone.
[/center]

Nyttedyr/fisk:

Jeg tror ikke at rejer, heller ikke Wurdemanii, æder dem. Berghia nøgensnegle tager dem heller ikke. De er fødespecialister og tager kun Aiptasia.
Man kan finde nogle fisk der æder dem, men de skal være reefsafe. Butterfly fisk og de fleste typer af kejsere ville nok æde dem, men så er korallerne også i fare.
Så er der pincetfisk og det kunne være et godt emne, men så er mine store muslinger i fare.
Desuden, så er der flere beretninger om, at de fisk ikke vil kunne eliminere Majanoer helt. Så for mig er det ikke en farbar vej.

Men Filfisk tager dem – og nu var min Fil jo død, så jeg måtte have fat i nogle nye Filfisk. De Filfisk der var tilgængelige var alle opdrættede. Der er en reel risiko for, at de aldrig har set en Majano anemone i deres liv før – eller en glasrose for den sags skyld.
Men jeg købte 3 stk og satte dem i karantænetanken. De var godt nok små. Men de spiste godt og voksede hurtigt til. Men de glasroser der var i karantænetanken, dem rørte de ikke – som i overhovedet ikke.
Nåh, de var nu meget søde de små file. Så efter de obligatoriske 6-8 uger i karantæne, satte jeg dem ind i min ene fragtank. Så kunne de gå og pusle lidt rundt der. Der var godt nok hverken glasroser eller Majanoer. Karantæneperioden sinkede desværre ”Projekt majano” noget, men tiden er givet godt ud. Så er man sikker på, at man ikke også skal til at bøvle med MI. Det kunne have været kønt.

Men så fik jeg en idé. Jeg havde læst en artikel om en grossist i US som opdrætter glasroser med det ene formål, at de skal bruges som foder. Han træner de opdrættede dyr til, at glasroser er føde. Så han sælger Filfisk og Wurdemanii rejer, som han garanterer spiser glasroser. Jeg tænkte, at det samme må jeg kunne gøre med Majanoer. At træne mine Filfisk til at Majano er foder. (Link sidst i artiklen)
Det skal lige siges, at Filfisk er nogle madører. Mine spiser alt. De er altid over maden når den kommer ned. Så jeg skar lidt ned på foderet og tog en stump acro der var inficeret med Majanoer og lagde den ned i fragtanken. Den lå så jeg nemt kunne holde øje med den. Jeg tog et billede af acroen og så var det bare at vente. Dagen efter var Majanoerne væk. Så blev jeg lidt mere modig (ville jo ikke risikere at få spredt en bestand af Majanoer i fragtanken), så jeg smed et par grene mere + et enkelt fuldvoksent eksemplar af en Majano ned. Det hævdes, at Filfisk ikke er så vilde med fuldvoksne Majanoer. Men det var alt sammen væk dagen efter. Succes.
Den sidste test var en stor favia, hvor de havde fået gjort kål på halvdelen af korallen. Der sad masser af anemoner på, både store og små. Det tog dem et par dage og så var de også væk. Så røg Filfiskene ind i display for at begynde deres arbejde.
[center]
Min første test med Majanoer. Dette lille stykke acro røg ind i fragtanke som det første forsøg.
Min første test med Majanoer. Dette lille stykke acro røg ind i fragtanke som det første forsøg.
[/center]
[center]
Billede af den samme stump acro dagen efter. Majanoerne er væk.
Billede af den samme stump acro dagen efter. Majanoerne er væk.
[/center]
[center]
Så kom jeg et stor, voksen Majano + en gren mere ind.
Så kom jeg et stor, voksen Majano + en gren mere ind.
[/center]
[center]
Alt var væk dagen efter.
Alt var væk dagen efter.
[/center]
[center]
Så lavede jeg den sidste test. En stor Favia, hvor de havde fået gjort kål på halvdelen af kolonien.
Så lavede jeg den sidste test. En stor Favia, hvor de havde fået gjort kål på halvdelen af kolonien.
[/center]
[center]
Samme Favia fra en anden vinkel. Der sidder både små og store på den.
Samme Favia fra en anden vinkel. Der sidder både små og store på den.
[/center]
[center]
Sådan så Faviaen ud efter to dage. Alt er væk. Så går det nok at de lige skulle bruge en dag ekstra.
Sådan så Faviaen ud efter to dage. Alt er væk. Så går det nok at de lige skulle bruge en dag ekstra.
[/center]

Har det så hjulpet?

Det er svært at sige. Der er jo rigtig mange Majanoer og de er over alt. Man kan jo ikke bede filene om at starte et bestemt sted, selvom det ville være rart. Og så tror jeg ikke de kan tage så mange dagligt, så jeg hjælper dem stadig lidt med den manuelle fjernelse, primært dem i bundlaget.
Jeg har dog en indikation af, at de gør neget ved det. Jeg havde en koloni siddende på en af sideruderne. Jeg troede at jag havde tid nok, dem har jo siddet der længe. Så jeg har desværre ingen billeder af den. Kolonien dækkede et område på størrelse med en god 20 krone. Lidt større. Jeg havde spottet den om aftenen og besluttede, at jeg ville tage dem manuelt den følgende dag. Jeg havde planlagt at tage før og efter billeder. Men da jeg kom ned for at fjerne dem – så var de stort set væk. Der sad kun et par små gnaldinger tilbage. Dagen efter var de også væk og området var helt ryddet. Så noget laver de altså.
[center]
Her på sidevæggen sad der en stor koloni. Der sidder et par små eksemplarer tilbage.
Her på sidevæggen sad der en stor koloni. Der sidder et par små eksemplarer tilbage.
[/center]
[center]
Dagen efter er de sidste ædt.
Dagen efter er de sidste ædt.
[/center]

Filfisk er meget tænksomme spisere. Jeg synes det er lidt, som man ser det hos Søheste. De betragter deres føde nøje inden de hugger til. Jeg har set mine Filfisk stå lodret over en gruppe Majanoer, mens de nøje betragter dem. Typisk adfærd hos Søheste og sikkert også hos Filfisk. Jeg har dog ikke set dem tage en Majano. De er ret sky og opholder sig ofte inde i skyggerne under større koraller. Når der fodres med flagefoder, som de også er vant til, så er de fremme og svømmer rundt og spiser.

Ulemper:
[center]
Den ene af mine Filfisk. Det var det bedste billede jeg kunne få at dem
Den ene af mine Filfisk. Det var det bedste billede jeg kunne få at dem
[/center]
Filfisk er hvad jeg vil kalde opportunister. De spiser hvad de anser som værende føde. Derfor kan der godt ryge utilsigtede emner med i købet. Det kunne være snegle, eremitkrebs, muslinger og måske også koralpolypper. Zoaer siges også at være i fare. Men så længe der er nok af deres foretrukne fødeemne, så burde disse være sikre. Men man kan aldrig være helt sikker. En varieret kost er sikkert også godt for en Filfisk.
Jeg har fundet enkelte tomme sneglehuse på bunden, men de kan lige så godt være gået til af anden grund.
Normalt tilfører jeg Cuc et par gange om året, men det venter jeg med indtil jeg har styr på Majano situationen. Ingen grund til at tilføre nye fødeemner til dem.

Når Majanoer og Aiptasiaer er spist og der ikke er flere, så vil de kigge efter anden føde og da kan det blive nødvendigt, at sende dem videre til en anden der har problemer med pestanamoner. Men det kender vi jo fra andre nyttedyr, såsom Harlequin rejer og Berghia nøgensnegle. De skal også videre når de har lavet deres arbejde. Så der er intet nyt i det.

Hvad er så planen fremadrettet:

Jeg fortsætter med at fjerne manuelt for at komme lidt hurtigere til bunds i det. Der vil stadig være steder som jeg ikke kan komme til, dem kan de så tage sig af. Hvis jeg fjerner 10- 20 om dagen, så ryger der trods alt 3- 600 på en måned + dem som Filene spiser. Jeg må også kalkulere med, at det vil være sporer der bliver frigivet. Dem kan Filene og jeg tage i fællesskab når de sætter sig og vokser sig store. Selv hvis jeg må skrue ned for ambitionerne og kun får taget 10 om ugen, så giver det stadig over 500 om året. Jeg skal ned og have fjernet min store Duncanopsamia, for den har de også taget en stor del af. Forhåbentlig kan jeg lave en del frags af den, så der ryger en del Majanoer der også.
Inden jeg får set mig om, vil jeg kunne begynde at sætte nye koraller ind i revet igen. Jeg har en del stående i fragtankene, der kun venter på at det bliver muligt.
Det er en del af vores hobby. Der kommer udfordringer og nogle gange synes det for svært at overkomme dem. Men bevarer man roen og trækker vejret dybt ind, så er det muligt at komme igennem det.
Jeg kan stadig fornemme den succesoplevelse det var, da mine glasroser var væk, helt væk.


Hvorfor opstod de så i så stort tal? Jeg har en teori.

Jeg har aldrig set Majanoer som et problem før. De var der nok hist og pist, men ikke i så stort tal. Jeg har aldrig set dem dække så store områder helt før. De er nærmest eksploderet i antal. Hvorfor og hvad er det der har givet dem så gunstige forhold?
Jeg har gransket min hukommelse for, at finde noget der kunne have tippet den balance. Jeg er kommet frem til lidt forskellige muligheder.
1. De har ingen naturlige fjender. Filfisken var jo død.
2. Der kan være frigivet sporer ved mine første forsøg på at fjerne dem. Der kradsede jeg dem af.
3. Den sidste her tror jeg er en medvirkende faktor og måske den vigtigste, men jeg ved det ikke. Jeg begyndte at give Easy Reef, altså plankton med noget partikel værk i.

Det var mest for at fodre mine koraller, men det fodrer jo også Majanoerne. De får lige så meget glæde af det. Jeg har aldrig tidligere fordret mine koraller separat.
Tidslnjen passer egentlig meget godt. Jeg begyndte på Easy Reef for 1 til 1,5 år siden. Jeg gav ikke fuld dosis, men jeg gav dagligt. Hvis jeg tænker 1-1,5 år tilbage, så husker jeg ikke at der var den enorme mængde anemoner. Jeg oplevede ikke at de generede korallerne. Jeg havde små koraller, frags, hist og pist og de fik lov til at stå og vokse sig store. Det er utænkeligt i dag.
Man kan så indvende, hvorfor eksploderede antallet så, nu hvor jeg er stoppet med Easy Reef for mindst et halvt år siden?
Jeg tror at det beror på, at nu var der opbygget en bestand af en vis størrelse. Majanoer er jo anemoner og de deler sig og de sender sporer ud. Jo flere der er til at dele sig, så går det altså pludselig stærkt, meget stærkt.
Dem der har bubbletip anemoner kender sikkert til det. Man har en og så deler den sig og så har man 2.. 2 bliver til 4 og til 8 og til 16 og så fortsætter det. Jeg gætter på at det er det samme med Majanoerne i mit rev.
Så jeg ser sådan på det. De 10-20 stykker jeg fjerner dagligt, de kan ikke bidrage til at bestanden øges.
Bliver jeg og Filfiskene stædigt ved, så vil bestanden begynde at dale. Det er naturens orden.

Jeg ved ikke om min Easy Reef teori holder, men jeg kan ikke komme på andet. Foder og ingen fjender, det kan kun gå galt.

Efter jeg har talt med flere om mine Majano problemer, så oplever jeg flere og flere der nævner, at de også har fået en stor bestand af både Majanoer og Aiptasia (glasroser). Om de alle har givet Easy Reef eller noget tilsvarende ved jeg ikke. Jeg har ikke spurgt. Men den ene ved jeg dog, har benyttet Easy Reef i større mængder end jeg gjorde.
Jeg vel også præcisere, at jeg ikke mener at der er noget galt med Easy Reef. Det virker til at være et glimrende produkt. Jeg tror bare, at det boostede mine Majanoer. Men det er IKKE en advarsel mod at anvende Easy Reef.

Jeg vil også gerne lige indskyde, til de billeder med den store koloni på min siderude. Majanoer sætter sig altid på noget, de fæster foden på emnet, nøjagtig som en almindelig anemone gør det.
Derfor er det en mulighed for denne koloni, at den var hæftet på nogle kalkalger, hvor flagen de sad på simpelthen faldt af og at det derfor er forklaringen på at de ryddede området.
Men jeg har ikke fundet skallen på bunden og de små eksemplarer der sad tilbage, dem har de altså taget.

Det er altid en god idé, at prøve at søge lidt rundt for informationer. Det plejer jeg at gøre når jeg skal skrive en artikel.
Jeg fandt så den her, som bekræfter de erfaringer jeg selv har fået.
Link: https://reeftankresource.com/majano-ane ... n-removal/" onclick="window.open(this.href);return false;

Artiklen om ham der træner Filfisk til at Aiptasia er foder.
Det er nogen tid siden jeg læse den, den er fra 2016, men jeg huskede den altså. Her er den:
https://reefbuilders.com/2016/09/29/bio ... -aiptasia/" onclick="window.open(this.href);return false;

Link til firmaet der er nævnt i artiklen:
https://www.thebiotagroup.com/" onclick="window.open(this.href);return false;

Edit: Jeg ser lige, at nogle af billederne er vendt på siden. Det har jeg ikke prøvet før. Sådan plejer det ikke at være.
Billedet af squamosaen er heller ikke så godt. Jeg skal prøve at få det rettet, for det er da ikke til at holde ud at se på.
Senest rettet af crazy seahorse søn 25. sep 2022 11:31, rettet i alt 1 gang.


"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
Engelquist
Site Admin
Site Admin
Reactions:
Indlæg: 3983
Tilmeldt: fre 28. maj 2004 20:19
19
Postnummer: 4600 Køge
Saltvand siden?: 1993

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af Engelquist »

Virkelig flot artikel Erik!
Og sikke et kæmpe arbejde der ligger bag- Tak for det!

Majano er saltvandsakvariernes svar på havens skvalderkål! det er virkelig en kamp imod naturens luner...


Bo Engelquist Christiansen
”Modvind er en god ting – når man skal den anden vej”.– Storm P.

Min vandpyt: https://www.saltvandsforum.dk/viewtopic ... 93&t=95414
Brugeravatar
bima
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Reactions:
Indlæg: 1831
Tilmeldt: ons 16. feb 2011 19:30
13
Postnummer: 9800 Hjørring
Saltvand siden?: 2011
Geografisk sted: 9800 Hjørring

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af bima »

Flot og fyldestgørende artikel min ven:-)
Jeg har 7-9-13 aldrig døjet med dem.
Glasroser har jeg haft et par gange,og har haft stor glæde af at
benytte AiptasiaX imod dem.

Har også set nogle bruge laser imod glasroserne.
Har du nogen erfaring med laser imod majanoer?
Eller måske andre kan byde ind?


Mvh Henning Schneider

518 liters hjørneakvarie viewtopic.php?f=94&t=45569
Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3773
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af crazy seahorse »

@Henning. Jeg har ikke prøvet med laser. Thomas Friis tilbød mig, at jeg godt måtte låne hans og prøve. Men han gjorde mig opmærksom på, at man skulle beregne nogen tid pr stk.
Når man har så mange som jeg har, så er det udsigtsløst, desværre. Ville ellers være fedt.
Hvis man kun har en 3-4 stk, så tror jeg idéen er fin nok. Der betyder den samlede tid nok ikke alverden.


"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3773
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af crazy seahorse »

En lille status på majano problemet (det er ikke kun en udfordring, jo det er det også, men det er et problem)
Har løbende fjernet en del. Specielt på bunden har jeg fjernet mange. Har også taget nogle stykker på den ene musling.

Fil fiskene ser også ud til at hjælpe lidt til. De har gode maver på, for selvom fiskene fodres 1 x dagligt, så er der en del konkurrence om foderet. Der er 6-7 andre store Kirurger + lidt småfisk. Så jeg tror de spiser af dem. Stadig for tidligt at se noget reelt på den front.

Har fjernet en stor Chilli pebber plade, der var fuldstændig plastret til med anamoner.
I dag har jeg så haft en god times tid i revet. Tvunget lidt af omstændighederne. Majanoer var vandret op, ganske tæt på min pink lemonade. Blev enig med mig selv om, at jeg ville lave et frag af en gren som de var virkelig tæt på. Dagen efter var grenen hvid. Så jeg skulle gøre noget i dag. Da jeg fik kigget efter, så havde de bredt sig opad inde under korallen og på en side som jeg ikke umiddelbart kunne se.
Så jeg skrabede kalkalger af den ene siderude for at hjælpe på indkigget og gik så i gang. Jeg klippede nogle grene af, der stod tæt på området også. De var også befængt, så de skulle ud alligevel - og det gav mig plads til at arbejde.
Lige et par billeder af en af de grene med majanoer jeg klippede og hev op. Man kan se hvor tæt de sidder. Har bare taget disse to billeder med. De er fra to vinkler. Resten af grenene ligger i skidtspanden.
Lige et par billeder af en af de grene med majanoer jeg klippede og hev op. Man kan se hvor tæt de sidder. Har bare taget disse to billeder med. De er fra to vinkler. Resten af grenene ligger i skidtspanden.
[center]
m 24 1 acro mad m.jpg
[/center]

Jeg fandt ud af, at det at spidde majanoerne med tandlægesonden og så trække dem af, evt med hjælp fra pincetten, er en god metode. Der kommer nok lidt sporer ud, men dem må Filene og jeg tage når de vokser op. Hvis jeg rubber neglene, så kan jeg faktisk spidde dem hurtigt og trække dem op, inden de når at frigive sporer.

Og så kom der da lige et benspænd jeg ikke havde regnet med - de store Kirurger blev åbenbart sure over at jeg masede rundt dernede. Min guttatus, der er den ældste fisk i flokken, stod med skræmmefarver lige foran ruden og nægtede at flytte sig. Jeg skubbede til den, men den kom hurtigt retur. Så kom min Mata og den bed mig i hånden. Godt nok nogle sure apparater.
Det er jo ikke småfisk, min Guttatus er på størrelse med en sidetallerken til en kaffekop i omkreds, en god mandehånd uden fingre. Den kan fuldstændig dække for det jeg skal se.
Mataen er vel 13-15 cm lang og er stor og velnæret, så den kan godt tage fat. En 10 cm coralinus foxface ville også være med, men den var nemmere at skubbe væk.
Til sidst kom vi til en slags våbenstilstand - men de holdt øje og kom forbi løbende for lige at vise at de stadig var der. Skiderikker.

Nå, den lægger altså billederne ned. Prøvede lige at fjerne centrer på det ene billede, men det gjorde ingen forskel.
Nu er det ikke så slemt i det her tilfælde, men ellers så må I lige lægge hovedet på sned.

Edit: Jeg glemte at nævne, at jeg har haft et par mindre koraller, en fragklods med Ricodea yuma og en Gorgonia elizabethae, oppe for at rense dem. De røg ind i teknikrummet så jeg kunne stå ved bordet og pille dem af med sonden og pincetten. Her behøver jeg ikke at bekymre mig om sporerne. Jeg skal dog lige have dem hen under lyset i en af fragtankene, for ellers er de for svære at se. I det blå lys er de imidlertid nemmere at spotte, uanset hvor meget de trækker sig. De lyser kraftig grønt op. Indtil videre ser det ud til at jeg har fået alt med. De står begge så jeg nemt kan se dem og holde øje. Der var lige ved at ryge en Yuma i kampens hede, men jeg fik stenen henunder det blå lys inden jeg fik lavet for meget ravage på den.


"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
Anders månsson
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 4610
Tilmeldt: tors 27. maj 2004 23:02
19
Postnummer: 5210 Odense NV
Saltvand siden?: 2004
Geografisk sted: Fyn

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af Anders månsson »

du er så imponerende ihærdig!
Fedt du deler det med os andre, så alle kan følge med i din kamp mod anemonerne. Du er jo ikke alene. Vi har nok alle været der... men jeg er nu mest plaget af glasroser og som du skriver længere oppe, SÅ SKAL DE BARE TAGES MED DET SAMMEN!!! (det gjorde jeg desværre ikke)


Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3773
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af crazy seahorse »

@ Anders. Fint at du er obs på dem. De er ikke lige så slemme som Majanoer, men fælles for dem er, at de skal væk så snart man spotter dem. Der sidder nok nogle man enten ikke ser, eller ikke kan komme til. Dem vil en Filfisk eller Wurdemanii rejer sikkert tage sig af.

Jeg har haft lidt ekstra tid pga sommerferie hos vores kunder. Det har jeg udnyttet ved at bruge mere tid på akvariet.
De sidste 3 dage har jeg nappet over 30 om dagen, men der er langt igen. Jeg er blevet helt ferm til at fjerne dem, øvelse gør mester.
I eftermiddags kom jeg om bag ved akvariet og begyndte at kigge lidt nærmere på det. De har bredt sig helt vildt og er over alt. Jeg tog 3 på algemagneten og 3 på en af pumperne, så de var næsten gratis.
Magneten tog jeg ud i teknikrummet og pumpen sad helt oppe i overfladen, så det var a walk in the park. Så jeg er på nakken af dem hele tiden.

Jeg opdagende at de har godt fat i min Carduus, så den har jeg pillet ud og lavet frags af. Havde et frag stående i forvejen, så der er en stor flot Carduus der kan komme ind i stedet.
De har taget livet af en stor grøn bobble koral, så den pillede jeg ud.
Så så jeg at de fuldstændig har dækket bunden på et par store kolonier, Chesterfieldensis og nasuta. Dem piller jeg ud i morgen og laver frags af dem.
Jeg piller også min suharsonoi ud, den æder de sig også godt ind på. Her kan jeg også lave frags. Det samme gælder for min microclados.

Det har så betydet, at jeg måtte tynde kraftigt ud i den ene fragtank for at få plads til alle de frags jeg skal lave. Alle store frags af cali- og oregon tort røg i spanden. Den kan jeg lave nye af uden problemer.

For resten fik jeg også klippet af min grønne batunai. Den var hvid fra neden og ud, men jeg fik lavet nogle pæne frags af den også. Piller den nok helt ud, renser den og monterer den på en ny sten. Der er stadig en del tilbage, men det bliver der jo ikke ved med at være. Så der må noget action til.

Det betyder at jeg skal bruge en masse tiles til de frags og jeg var ved at løbe tør. Så jeg har stået og skåret flere her til aften. Så nu er der til alle de nye og jeg ligner en murerarbejdsmand, fuldstændig dækket af hvidt støv. Det er lidt besværligt, for det er med maske, sikkerhedsbriller og kraftige arbejdshandsker. Sådan en vinkelsliber med skæreskive sviner en del - og så arbejder den ikke i stilhed. Kæft en larm og jeg har ikke noget høreværn. Men der går nok. Det var hurtigt overstået og ude i det fri, så larmen var ikke så koncentreret.
Status er, at der nok er fjernet tæt på 100 majanoer de sidste 3 dage - og jeg er blevet helt skrap til at fjerne dem. Tager 10-20 stk på 20 minutter afhængigt af hvor besværlige de er at få fat på.


"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3773
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af crazy seahorse »

Lille kort opdatering.
Jeg ved ikke helt hvad de Filfisk egentlig laver, men de tager nok lidt. Der er så mange majanoer, så en hist og pist ses ikke.
Det har været et par gode dage. Har pillet de kolonier jeg nævnte i sidste opdatering ud. Min Nasuta var nu ikke så slem, men der var majanoer i den ene ende af den.
Chesterfieldensis var derimod hårdt angrebet. Hele bunden virkede til at være ramt. Den vokser meget tæt, med fine grene med grønne polypper. Fik lavet fine frags.

Jeg startede med min suharsonoi. Den blev pillet op og røg på bordet i teknikrummet som det første. Den er vigtig for mig. Jeg klippede alt det gode af og resten røg i skidtspanden. Der er vel en 8-9 frags, nogle af dem med flere mindre på en tile.
Så blev de to førstnævnte klippet op. En del frags af begge. Ret mange af nasuta og lidt færre af chesterfieldensis.

Nu jeg var i gang, så tog jeg min secale op og der sad også mange majanoer på den. Så den blev klippet også. De største grene satte jeg tilbage, hvor den stod efter jeg havde renset området for de fleste majanoer. De sidder så jeg nemt kan fjerne dem for en mere fast montering. Resten, de mindre men stadig pæn størrelse, kom på tiles og står i fragtankene. Der er en 4-6 stk af dem.
Så fik jeg kig på min moderkoloni af Myiagi tort. De var kun en stamme + en mindre gren i live, så den hev jeg også op. Klippede det gode af og smed resten ud.

Fik ryddet lidt ud på bunden bag stensætningen, hvor der lå en del afklip fra tidligere. Der sidder en stor Tunze pumpe der blæser langs bagvæggen, så afklip blæser hen på midten af bagvæggen. Der røg en del majanoer med op på den konto.

Så blev alle frags sat på tiles og jeg har snart ikke flere, så jeg må i gang med at skære igen. Puha, det er snart længe siden jeg har limet så mange frags på en gang. 25-30 stk blev det til. Så nu er der fyldt godt op i begge fraggtanke. Der er mange fine sager. Batunai og carduus som blev lavet den anden dag, står heldigvis flot.

Der er røget i omegnen af 100 majanoer yderligere i dag. Som nævnt, så er jeg ved at blive helt skrap til at fjerne dem. Hver gang jeg går forbi akvariet, så tager jeg en tur i revet. Jeg får snildt 20 stykker på godt 15 minutter. Så i denne uge er der nok røget 200 stk + og der er 3 dage tilbage af ugen, hvor jeg dagligt har afsat tid til det.

I morgen står den så på noget afklip af nogle oregon tort. De sidder i vejen, så jeg ikke kan komme til min store Duncan. Den ser næsten ud til at være væk, men jeg håber at der er liv i nogle af hovederne. Når jeg kan komme til den, så ryger den også op og ind på bordet. Så planen for i morgen er klar. Ja, og så skal der altså lige renses nogle pumper, der er meget at gøre i et stort hus.
Det var alt for nu. Mere i takt med at jeg kommer igennem det hele.


"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
bima
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Reactions:
Indlæg: 1831
Tilmeldt: ons 16. feb 2011 19:30
13
Postnummer: 9800 Hjørring
Saltvand siden?: 2011
Geografisk sted: 9800 Hjørring

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af bima »

Det er bare for vildt at se,hvor meget de bæster spreder sig.
Jeg havde engang nogle grønne Rhodactis skiver,som også bredte sig meget.
De begyndte også at brænde mine Sps.

I starten angreb jeg dem som ikke kunne fjernes ved roden,med Joes Juice og AiptasiaX.
Men der skulle sprøjtes en del i dem,og de store Rhodactis svinede også en
del,når de engang imellem gik i opløsning.

Jeg begyndte istedet for at “suge” dem ud,når jeg lavede mine vandskifte.
Vandslangen som lavede hævert,holdte jeg tæt på skiven.
Og så fik skiven den helt store tur,med en skruetrækker og en smørekniv.

Alt snask blev suget ud.
Jeg har gjort det samme ved nogle gule Palys.
Og også ved de glasroser,som ikke lige kunne trække sig helt ind.

Nu får jeg nok hademails :lipssealed:
Men jeg fjernede en dum Bubbeltip anemone på samme måde.
Den havde sat fod oppe under en levende sten.
Og selv en Tunze pumpe,med flow direkte op under i over en uge.
ville ikke få anemonen til at slippe.

Vandslangen har jeg nu modificeret,således der sidder et stykke rustfrit rør for enden af slangen.
Røret er skåret skråt og slebet skarpt.
Så det er nu røret jeg kan skrabe med.
Sidst har jeg “suge trimmet” noget grønt græs,som bredte sig for meget.
Græsset slipper ikke stenene så let,som det der har en lilla bund.


Mvh Henning Schneider

518 liters hjørneakvarie viewtopic.php?f=94&t=45569
Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3773
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af crazy seahorse »

En frisk opdatering her fra Ganløse og mit Majano helvede.

Først skal jeg nævne, at jeg er ved at lave en faktaboks om Majanoer. Det var ment som en lille info boks, der skulle lægges ind i toppen af artiklen, men så greb det om sig.
Men jeg lægger den nu nok ind der alligevel. Jeg skriver den med kursiv, så den kommer til at stå for sig selv. Giver et praj her når den er lagt ind. Så skal man bare scrolle hen til starten for at se den.

Jeg har desværre været travlt optaget af arbejde og andre private gøremål. Uden at gå for dybt i det, så var min søde gamle mor på 92 nået til et punkt, hvor det ikke var forsvarligt at hun blev i eget hjem. Så vi fik hende på et plejehjem, hvor hun heldigvis var glad for at være. Det gav en del ekstra kørsel i en periode (hun boede på Fyn) Det blev dog nemmere, da hun kom på plejehjem i Frederikssund. Min mor gik bort den 31.07 Selv om den slags er trist, så har hun haft et godt, rigt og langt liv. Nu er alt overstået og jeg kan koncentrere mig om andet - herunder Majanoerne og mit rev, der har lidt lidt under det sidste halve år.

Jeg har jagtet anemonerne mere intensivt. De sidste 3 dage har jeg fjernet omkring 100+ stk. I alt er jeg oppe over 500 nu og jeg bliver ved. Mine Filfisk ser også ud til at tage nogle, for de vokser virkelig hurtigt og har store tykke maver konstant. Jeg har set dem begge stå med hovedet nede i en skov af Majanoer. Om de hapsede dem, eller om det var en pods er svært at sige. Men en pods der forvilder sig ind i sådan en Majanoskov har ikke en chance, så jeg tror det var Majanoerne de gik efter.
Der er dog steder jeg har svært ved at komme til. Selvom jeg har fjernet mange koraller fordi de var angrebet af Majanoer, så vil der være steder hvor de kan formere sig fra.
Med blødende hjerte måtte jeg pille min bobble koral ud. Den havde de gjort kål på over 50% af. Jeg prøvede at fjerne dem manuelt fra det døde skelet, men der var for mange og nogle sad så tæt på korallens væv, så jeg fik væv med når jeg forsøgte at fjerne dem. Så hele korallen røg i skraldebøtten. Den grønne bobble havde de allerede slået ihjel, så den er væk.
De andre koraller, primært acroer, som jeg har fjernet, har jeg fragget. Og her er så et muligt problem, som jeg går og spekulerer lidt over. For disse frags har for nogle af typerne, ikke reageret som de burde. De dør simpelthen. Selvfølgelig er det de fineste, pink lemonade og batunai. Der er overlevelsen næsten 0.
Det for mig til at tænke på, om den nældegift de sprøjter ind (Den indeholder bla nematocyster) kan vandre op i vævet, om den inficerer hele korallen.
Det lyder ikke så sandsynligt, da de jo ikke som vi mennesker har en blodbane der kan komme over i. Men noget sker der.
Jeg er ved at undersøge det og har bla spurgt Samuel Christensen, der har lovet at tage problemet videre til Tropic Marins stab af yderst kompetente problemknusere. Nu ser vi.
Jeg forsøger også at skrive det ind i gruppen for reefpests and parasites. Så må vi se om det giver noget.
Det som taler imod er dog, at hvis det var sådan, at de slår koraller ihjel fra en ende af, ved at inficere hele korallen fra bund til top, så ville vi nok have hørt om det før.

Men jeg skal bruge yderligere hjælp til at komme problemet til livs. Filfisk er fine nok, men det går for langsomt og hele revet kommer til at ligge øde hen, inden de får udraderet alle.
Jeg fandt en tråd på RC om emnet. For problemet er, at ingen fisk vil æde Majanoer. Glasroser går nemt, men Majanoer er et problem. Men der er dog nogle - sommerfugle fisk. De burde æde dem.
Jeg har haft fat i min gode ven Tykki og han har haft sommerfugle fisk i og de tog ALT. Glasroser, Majanoer blev udraderet totalt. Ulempen er så, at de ikke er reefsafe. Men der er primært Zoaer og LPS de går efter. Og dem har jeg ikke mange af. Zoaer slet ikke og de få LPS jeg har tilbage må jeg fjerne.
Som der så malerisk blev sagt i den tråd jeg læste "There's no reason to choose a reef compatible butterflyfish in this case- go for a destroyer."
Så det er det jeg gør. Jeg tror jeg vælger Chaetodon lunula eller en kleini. Iflg det jeg har kunne læse mig til, så spiser lunula både glasroser og Majanoer.
Så det er her jeg er nu. Nu skal jeg bare have fat i de destroyerer.


"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
Engelquist
Site Admin
Site Admin
Reactions:
Indlæg: 3983
Tilmeldt: fre 28. maj 2004 20:19
19
Postnummer: 4600 Køge
Saltvand siden?: 1993

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af Engelquist »

Du er hårdt ramt, Erik!
Sejt at du vedholdende bekæmper de sataner- der var nok mange der havde smidt håndklædet i ringen for længst!
Spændende med de sommerfuglefisk...

Du får lige en af de likes, vi savner her i forummet (og forhåbentlig snart får)
th.jpg
th.jpg (15.1 KiB) Vist 2058 gange


Bo Engelquist Christiansen
”Modvind er en god ting – når man skal den anden vej”.– Storm P.

Min vandpyt: https://www.saltvandsforum.dk/viewtopic ... 93&t=95414
Dan89
Foxface
Foxface
Reactions:
Indlæg: 385
Tilmeldt: søn 4. aug 2019 13:53
4
Postnummer: 3200 Helsinge
Saltvand siden?: 2018
Geografisk sted: Helsinge

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af Dan89 »

Det er sgu godt og sejt kæmpet !


Jerslev
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 1468
Tilmeldt: man 10. okt 2005 06:52
18
Postnummer: Ikke angivet
Saltvand siden?: 2009
Geografisk sted: 6950

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af Jerslev »

Hvad er det for en af arterne filfisk, du har?


450 liters tropeakvarium m weissglas i front og sider, skab fra Tropeakvarier. Lys maxpect RSF 300. Retur Octo 2. Cirkulation: maxpect Gyre 350. Skummer Octo 250. Osmolator: Ato Duo
Tykki
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 3531
Tilmeldt: tors 25. feb 2010 15:47
14
Postnummer: 1500-1799 København V
Saltvand siden?: 2009

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af Tykki »

Herligt med Forums første FOWLR :T


Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3773
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af crazy seahorse »

Jerslev skrev:Hvad er det for en af arterne filfisk, du har?
@Jerslev Det er Acreichthys tomentosus. De er opdrættede, så jeg har trænet mine til at æde Majanoer.
Opdrættede fisk er gerne fodret op på foder, der ikke er en del af deres naturlige fødeindtag. Derfor skal de tit vænnes til det naturlige foder.


"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3773
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af crazy seahorse »

Så sker der lidt mere.
Fik taget er ordentligt tag i lørdags. Min gode kammerat Thomas kom forbi og der gik lidt sport i at fjerne Majanoer. Udover at der blev pillet Majanoer op enkeltvis, så fik jeg pillet min store Duncanopsammia axifungia op. Den var blevet meget stor og fyldte en stor firkantet opvaskebalje helt. Den var fuldstændig oversået med- og dækket af Majanoer. Der var kun nogle få hoveder i live som stak hovedet op over Majanohavet. Det lykkedes at få 4 små fragmenter, så den er reddet.
Jeg er nu oppe på omkring 700 Majanoer der er fjernet. Bunden er næsten renset helt og dem der dukker op, bliver fjernet dagligt. De svært tilgængelige steder på ruderne er jeg også ved at have has på.
Og så er mine to Filfisk blevet enormt store og render rundt med store tykke maver. Man kan se uge for uge, hvordan de vokser. Thomas nævnte det, det er cirka en uge siden han så dem sidst. Så de må spise af Majanoerne. Jeg tror simpelthen ikke, at de kan vokse så meget og så hurtigt på det almindelige tørfoder. De andre fisk vokser slet ikke i samme tempo.

Det er lykkedes mig at få fat på to destroyere. En Chaetodon lunula og en Chaetodon kleinii. De går og venter på mig hos forhandleren. Det er lidt med angst og bæven, at jeg putter dem i.
For at være så godt forberedt som muligt, har jeg lagt en del af de afklippede duncans med masser af Majanoer på, ned i karantæne tanken. Smed også lige en acro gren med flere store eksemplarer på ned i tanken. Så kan jeg holde øje med om de spiser dem. Der er også flere store (meget store) glasroser og lidt svampe. Så der er en del naturligt foder klar til dem.
Jeg holdt lidt igen med klipning af flere grene i går, så jeg har lidt at hælde i, så de ikke løber tør inden karantænen er ovre.
Jeg har lagt omkring 10 stk frags som denne her, ned i karantænetanken. De er alle dækket af Majanoer.
Jeg har lagt omkring 10 stk frags som denne her, ned i karantænetanken. De er alle dækket af Majanoer.
Som en del af kampen, bliver mine to store Tradacna muslinger pillet op på lørdag. Det er et to mands job, for de er enormt store. Det er planen at vi piller et par lamper af, for at få arbejdsplads og for at der ikke skal blive sprøjtet vand op i lamperne, når de tømmer sig. De bliver sikkert sure og så klapper de hurtigt sammen. De kommer over i en stor balje (tænker et børnebadekar) hvor de bliver renset helt for Majanoer. De dækker store dele af skallen på begge muslinger. Specielt squamosaen bliver en udfordring, da de sidder inde i mellem de store "vinger, skaller" der kendetegner denne type. Jeg håber det bliver nemmere at fjerne dem, når man har dem oppe i en ordentlig arbejdshøjde.


"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
Anders månsson
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 4610
Tilmeldt: tors 27. maj 2004 23:02
19
Postnummer: 5210 Odense NV
Saltvand siden?: 2004
Geografisk sted: Fyn

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af Anders månsson »

Godt at høre at dine filfisk også hjælper til !
Det bliver lidt af et skue med dine kæmpe muslinger ... Det glæder jeg mig til at se billeder af:-)


Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3773
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af crazy seahorse »

Gjorde en lidt interessant opdagelse i dag.
Jeg lavede vandskift på karantænen, så den er klar til de nye beboere. Jeg kiggede lidt på de fragmenter som jeg lagde ned lørdag aften.
De var dækket af Majanoer da de blev lagt ned. Nu så de lidt tyndere besatte ud. Jeg kunne så se, at de var vandret ud på de LS der ligger der nede. De har flere steder fundet huller de kunne sætte sig i. De flytter sig forbavsende hurtigt. Så hvis ikke de nye fisk æder dem og bare tror de er til pynt, så har jeg seedet min karantænetank med en bestand af Majanoer.
Det gav mig samtidig nogle mulige forklaringer på det jeg har oplevet inde i display. Her havde jeg over et par dage renset et område helt. Der var ikke en tilbage. I løbet af ganske kort tid, er området besat af Majanoer igen. Ikke små nye aflæggere, men ret store eksemplarer.
Ud fra det jeg har set i dag i karantænen, så tror jeg det er indvandrere, store anemoner der finder nye steder at slå sig ned, Forresten så var dagens høst 40 stk.


"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3773
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af crazy seahorse »

Så har jeg lagt en faktaboks ind i toppen af artiklen (den er i kursiv og med blå skrift). Lidt hvad og hvordan oplysninger for dem der er interesserede i, hvad Majano (pestanemoner) er for en størrelse.
Der ligger også et par billeder af mit møde med en koral jeg er overfølsom over for.


"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3773
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af crazy seahorse »

Lørdag 24.09 var dagen, hvor de to Tridacna muslinger skulle op og renses for Majanoer. Der er taget tilløb i nogen tid og nu skulle det så være.
Så alt blev forberedt. Lamper blev flyttet og et par stykker blev pillet ned. Et par kar indkøbt til formålet stod klar og vi havde 180L vand klar. Vi startede kl 10.30 med at pille de to muslinger op og ind i teknikrummet med dem, hvor gulvet kan tåle lidt vand. Det var godt, for det blev en værre vandpantomime.
Det var ikke så slemt da de blev pillet op, for de blev flyttet under vand. Vi havde en stor opvaskebalje som vi sænkede ned under muslingen, da vi havde løftet dem fra bunden og så blev de løftet ud i den.
Desuden havde vi provokeret dem til at lukke sig, så der var ikke så meget vand i dem.
Min gode ven, Thomas hjalp mig og vi tog en musling hver. Det tog et par timer, med indlagte kaffepauser.
Det var et arbejde der krævede koncentration, for der var mange Majanoer på og de blev fjernet en for en med håndkraft. Pincet, tandlægesonde og en kraftig fugebørste. Den børste har så stive børster, så den næsten minder om en stålbørste. Den tager virkelig ved.
Det hårde var, at man stod i en akavet stilling i to timer. Thomas sad på hug og arbejdede, så han fik lidt ømme stænger. Jeg blev bare øm i ryggen af at stå bøjet ved arbejdsbordet.
Og så startede vand-showet ellers. Det var Squamosaen der tog fat. Vi havde dem begge liggende på siden og så forblev de lukkede. Men når Squamosaen skulle vendes, så klappede den sammen og så røg der over en halv liter vand ud over det hele.
Deresaen havde en del alger, cyano og andet debris siddende på skallen, som alt sammen blev fjernet. Da den stod helt ren, kun dækket af kalkalger, kunne man se rørene fra kalkrørorme der snoede sig rundt på skallen. Alle blev klippet op og ormen blev fjernet. Dem sad der en del af.
Vi måtte skifte vand på Squamosaen undervejs, da Majanoerne der blev skrabet af og dermed lå i vandet.
De bevæger sig hurtigt, så de måtte ud da de ellers ville sætte sig på muslingen igen.
Jeg fjernede mine Majanoer og smed dem i en bøtte i vasken. Så jeg behøvede ikke vandskift.
Da vi var færdige, blev de båret ind i akvariet igen. De blev vendt og drejet rundt, da de kom ned under vand inde i akvariet. Både for at kontrollere at vi havde fået alle Majanoer med, men også for at få evt luft ud af muslingen. Der kan samle sig luft inde i skallen, når de har været ude af vandet. Det er vigtigt at huske det. Det gælder også for mindre muslinger. Der var ingen på Deresaen, men vi måtte fjerne 5-10 stykker fra Squamosaen. De sad ikke så godt fast, men de sad der. Dem fjernede vi.
Muslingerne står nu inde i revet og ser ud til at have klaret tomulten uden mén.

Jeg havde samtidig benyttet chancen til at få klippet lidt koraller der var overvokset af Majanoer. Det havde været vanskeligt at fjerne dem, når muslingerne stod neden under.
Så der var lidt limning af frags efter arbejdet var overstået.

Der er nu fjernet over 1.100 anemoner. Men der er stadig rigeligt tilbage. Jeg tror ikke det er halvvejs endnu. Til alt held er Filfiskene begyndt at gå til den. Jeg har flere gange set dem stå og hapse i dem.
Inde i karantænen er både Filfisk og sommerfuglefiskene også i gang. De store glasroser der var der, er næsten væk og det tynder ud i Majanoerne. Så alt ser lysere ud.

Nu lidt billeder:
[center]
Squamosa klar til rens.
Squamosa klar til rens.
[/center]
[center]
Squamosa var nok den der var mest angrebet. Der er også bedre gemmesteder for Majano.
Squamosa var nok den der var mest angrebet. Der er også bedre gemmesteder for Majano.
[/center]
[center]
Deresa er fyldt med alger, cyano og - majano. Har en fin vækstkant dog.
Deresa er fyldt med alger, cyano og - majano. Har en fin vækstkant dog.
[/center]
[center]
Det er måske ikke så tydeligt på billedet, men man kan tydeligt se en linje, der markerer dens start i mit rev, når man står og kigger på den irl.
Det er måske ikke så tydeligt på billedet, men man kan tydeligt se en linje, der markerer dens start i mit rev, når man står og kigger på den irl.
Deresa renset for diverse alger og lign. Der var en del kalkrørorme på og de er fjernet.
Deresa renset for diverse alger og lign. Der var en del kalkrørorme på og de er fjernet.
Bunden på Squamosa inde i revet efter rens. Det er ikke for at drille, at den vendes og drejes rundt. Det er for at få evt luft der er fanget inde i skallen ud.
Bunden på Squamosa inde i revet efter rens. Det er ikke for at drille, at den vendes og drejes rundt. Det er for at få evt luft der er fanget inde i skallen ud.
Et til af Squamosa
Et til af Squamosa
Man kan tydeligt se, at der næsten intet hul er i bunden på Deresa. Pyramidesnegle har derfor meget svært ved at komme ind i denne Tridacna type.
Man kan tydeligt se, at der næsten intet hul er i bunden på Deresa. Pyramidesnegle har derfor meget svært ved at komme ind i denne Tridacna type.
Et mere af bunden på deresa.
Et mere af bunden på deresa.
Deresa tilbage på sin plads i revet.
Deresa tilbage på sin plads i revet.
Og Squamosa er tilbage på plads.
Og Squamosa er tilbage på plads.
Squamosa 5 dage efter rensningen. Den har desværre fået en plet, hvor farven mangler. Det er ikke sket ved rensningen, men er kommet i forbindelse med den intense kamp mod Majanoer.
Squamosa 5 dage efter rensningen. Den har desværre fået en plet, hvor farven mangler. Det er ikke sket ved rensningen, men er kommet i forbindelse med den intense kamp mod Majanoer.
Skaden lidt tættere på
Skaden lidt tættere på
Der dukkede nogle af disse gule svampe op, da jeg fjernede en stor, død efflo plade. Den tog majano også livet af. Jeg har sat et par nye frags af samme efflo ind på bunden, så den lever videre. Jeg troede at de svampe var gået til, men de lever i bedste velgående.
Der dukkede nogle af disse gule svampe op, da jeg fjernede en stor, død efflo plade. Den tog majano også livet af. Jeg har sat et par nye frags af samme efflo ind på bunden, så den lever videre. Jeg troede at de svampe var gået til, men de lever i bedste velgående.
Og så lige et fts fra den 26.09.22. Der er stadig koraller tilbage, selvom jeg har fjernet rigtig mange.
Og så lige et fts fra den 26.09.22. Der er stadig koraller tilbage, selvom jeg har fjernet rigtig mange.
[/center]

Billede 1, 6,7 8,9,10 og 11 ligger af uransagelige grunde ned. Jeg får dem vendt ved først givne lejlighed.


"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
nybegynder
Kejser fisk
Kejser fisk
Reactions:
Indlæg: 562
Tilmeldt: tors 26. feb 2009 08:37
15
Postnummer: 2860 Søborg
Saltvand siden?: 2012
Geografisk sted: 2860 Søbog

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af nybegynder »

Har selv haft et akvarie på mit arbejde, og hvis jeg siger der nok var + 500 af de grønne Majano sataner overdriver jeg ikke. Problemet blev løst med en filfisk og mindre fodring af fisk nærmer 4-5 dage uden foder. Det er os sundt de får lov til at faste specielt Kiruger


Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3773
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af crazy seahorse »

Opdatering + en sjov/spændende oplevelse til sidst.
Det skrider fremad, med lidt bump hist og her.
Jeg fik jo købt et par sommerfuglefisk der skulle hjælpe mig af med problemet. Måske ikke helt af med det, men få det bragt ned til et tåleligt niveau. Så kan mine Filfisk holde dem nede er tanken.
Desværre er min ene sommerfugl gået til. C.lunula måtte jeg fiske op i går. Ærgerligt, men ikke overraskende. Jeg kunne ikke få den til at spise overhovedet. Den spiste kun Majanoer og andet den kunne finde på de levende sten. Mysis, Artemia, intet tog den. Den registrerede det, men svømmede uinteresseret videre. Gemte sig meget, men virkede ikke bange når den var fremme. Til sidst var den heller ikke interesseret i den naturlige føde.
Det var den jeg var mest bekymret for i forhold til mine koraller. Når en fisk kun spiser dens naturlige føde, så er koralpolypper i overhængende fare. Så på den konto er det måske ikke kun negativt, at det var den der ikke klarede den. Det var ellers en meget smuk fisk.
Til gengæld spiser min Kleinii lystigt af alt der kommer ned, så det er godt. Den går også flittigt på de Majanoer jeg smider ned til den. De har næsten ryddet alt der er kommet i. Faktisk har de spist så meget, så jeg næsten er løbet tør for koraller/koralgrene med Majanoer på. Så jeg må komme Majanoer "i løs vægt" ned til den.
Jeg fanger dem op enkeltvis og lægger dem i en lille flad plastbøtte. Lægger en frag tile ned i, for at holde den på bunden. Det er for at holde lidt styr på de løse anemoner.
Kleinii er ret voldsom når den spiser. Den flår Majanoerne af, nærmest som når man ser en haj spise, de river dem af sideværts. Troede egentlig at de trak dem af, men det har jeg ikke set dem gøre. Nu håber jeg at Kleinii holder sig frisk og fit i 12 dage mere. Den 20.10.22 ryger den ind i revet, hvor der stadig er masser af Majanoer.

Af andet positivt er, at Kleinii´en havde en stor og tydelig parasit på rygfinnen da den ankom. Så jeg købte et par dannebrogsrejer der skulle rense fiskene for evt parasitter, herunder den store på Kelinii. Der gik ikke 30 sekunder, før fiskene stod henne ved den ene reje. Lunula´en var hurtigst, så den kom først til. Kelinii stod lige så fint og ventede. Ind i mellem svømmede den sig en tur og vente så tilbage for lige at se, hvordan det skred frem med dens tur. Sjovt at se. I dag er den store parasit væk og fisken er fin og flot.
[center]
Sommerfulgene er ved at blive renset. Forrest er det lunula der får en tur, mens kleinii tålmodigt står og venter. På ryggen af kleinii ses den store hvide parasit.<br />Der er lidt genskin på billedet, det stammer fra de andre tanke i rummet. Kan desværre ikke undgå det.
Sommerfulgene er ved at blive renset. Forrest er det lunula der får en tur, mens kleinii tålmodigt står og venter. På ryggen af kleinii ses den store hvide parasit.
Der er lidt genskin på billedet, det stammer fra de andre tanke i rummet. Kan desværre ikke undgå det.
[/center]

Jeg havde også en lidt spændende/sjov oplevelse, da jeg stod og fangede Majanoer op til dagens fodring. Det tager lidt tid for de giver sig ikke sådan lige. Jeg er ellers blevet helt ferm til at fange dem op. Kun når de ryger ned i et hul er de svære at få op i hel stand. Jeg skal helst spidde dem i stokken.
Mens jeg står og arbejder med at få løsnet en anemone, kommer den ene FIlfisk helt hen til pincetten jeg bruger. Den står ca 3 cm fra og kigger indgående på, hvad jeg laver. Den rykker sig ikke, selvom jeg bevæger hånden. Som om den siger "tag dig ikke af mig, skal lige se hvordan du gør". Jeg havde fået løsnet den anemone og lod den hænge lidt i den flage kalkalge den sad fast på, for at se om den ville spise den. Men det gjorde den ikke "ad, den er jo ikke ren, der sidder noget på den, det spiser jeg ikke". Og så svømmede den videre.


"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
Tykki
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 3531
Tilmeldt: tors 25. feb 2010 15:47
14
Postnummer: 1500-1799 København V
Saltvand siden?: 2009

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af Tykki »

Det bliver enormt spændene at se hvordan det kommer til at gå i selve revet! Jeg syntes i det hele taget at det er det som gør hobbyen så intr, selv om vi alle selvfølgelig gerne vil være uden de skide bump på vejen! Fedt med sommerfugle i et ellers så regelret rev !


Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3773
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af crazy seahorse »

Opdatering, kort.

Det skrider fremad. De to Filfisk knokler godt på. Havde besøg i går af min saltvandsbuddy. Det er 1,5 uge siden han var her sidst. "Hold nu k... de er vokset siden sidst" De er blevet meget store nu, men de æder også lystigt af anemonerne. Mens vi sad og kiggede på revet, kunne vi se dem nappe af dem. Så de tager dem altså.
Havde også en af vennerne forbi den anden dag. Det er nogen tid siden han var her sidst. Han kunne også se, at det svandt ind i anemone bestanden. Det var ret tydeligt åbenbart. Jeg ser det jo ikke selv, når jeg går der til daglig. Har dog lagt mærke til, at områder der er oplagte koloniemner forbliver uberørt. Tror at de ikke får ro til at sætte sig.
Nu ryger min sommerfuglefisk + 3 filfisk mere ind i revet, så snart jeg har tid til at fange dem op. Så skrues der op for kampen. Jeg følger op.


"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3773
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af crazy seahorse »

Nå, det er snart lidt tid siden sidste opdatering.
Jeg er begyndt at fange Majanoer op fra bundlaget igen. Hver gang jeg alligevel roder i tanken, så tager jeg dem der er i det område jeg nu fokusere på. Hvor jeg tidligere lod Majanoerne sætte sig på bund og sider af en skål og så sænke skålen ned i tanken, så er jeg nu begyndt at hælde dem ned i den skål jeg har ladet stå på bunden. De får dem, så at sige "i løs vægt". Skulle lige se om det duede.
Det gør det som videoen viser. Det virker super godt og jeg bevarer Kleinii',ens interesse for dem. Jeg kunne godt sætte den og de Filfisk der går i karantæne ind i revet, men jeg er en kylling. Som man ser på videoen, så står der et tomt Euphyllia skelet. Når den ikke kan finde flere Majanoer, så er det åbenbart Euphylliaer der står på menuen. Det vil jeg nødig risikere skulle ske med min golden torch. De store Tradacnaer kunne måske også ryge på spisesedlen.
Og så skal den fanges op igen hvilket nok bliver noget af en opgave.


"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3773
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af crazy seahorse »

Nu er mine filfisk også begyndt at interessere sig for Majanoer. Klippede lidt i nogle plademontier og der var fyldt med anemoner på undersiden.
Ned i karantænen til kleinii og filfisk med hele herligheden. De ryger på det med det samme. Fil fiskene er lidt mere tilbageholdende og når bulderhovedet kommer bragende, så trækker de sig lidt tilbage. Men de kommer retur når den er væk.

Skulle lige se om det virkede med videoen.


"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
Anders månsson
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 4610
Tilmeldt: tors 27. maj 2004 23:02
19
Postnummer: 5210 Odense NV
Saltvand siden?: 2004
Geografisk sted: Fyn

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af Anders månsson »

De har jo en fest :biggrin:
Min filfisk (filfisken Fin) er blevet min charme trold i akvariet og elsket :heart: for at holde mine pisse røv lorte pisse glasroser nede(jeg kan ikke lide dem) /:) ... glasroserne er der stadig, men Fin hakker dem nede til det minimum


Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3773
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af crazy seahorse »

En hurtigt opdatering.
NU ER DESTROYEREN SLUPPET LØS.

I går blev min Chaetodon kelinii sat over i revet. Det var lidt med angst og bæven, for hvad kunne den finde på - udover at æde Majanoer?
Min gode saltvandsbuddy Thomas var forbi og vi fik den ret hurtigt fanget op. Det var sjovt at betragte den.
Thomas sad på stigen og fulgte den nøje, både for hvordan de andre tog imod den, men også om den kunne lade muslingerne være.
Første reaktion (jeg gik ind i teknikrummet med nettet og bøtten) var, wow, det gik tjep. Under 30 sekunder efter den var kommet i, var den nede og hive i de første Majanoer. Der var ingen problemer med de andre fisk. Selv om det ser ud til at være en ung kelinii, men dog voksen, så syner den så lille bitte, når man ser den ved siden af de store flyndere jeg har sejlende rundt dernede. De eneste der lavede lidt støj, var mine Antias. De stillede sig an, men dem var destroyeren altså fuldstændig ligeglad med. Den gik fint rundt sammen med de store kirurger. En gang i mellem skulle sohal og maculiceps lige vise rygmærket, men det var mest show off. Ingen haleslag eller bid. Ved fodringen om aftenen, gik den sammen med de andre og spiste.

Jeg betragtede den flere gange henover aftenen. Den opførte sig som et barn i en stor slikbutik eller legetøjsforretning. Den svømmede hurtigt rundt og afsøgte akvariet "nåeh, smart, man kan ogs¨svømme den vej og man kan komme igennem her, lækkert". Den virkede helt euforisk.
Den kom jo også fra karantænetanken på 250L til revet på 1.600L så det har været en stor omvæltning til det bedre.

Det virker til, at den ikke er helt fokuseret endnu. Den hapser lidt hist og så lidt pist. Den napper i nogle Majanoer og så videre, men så vender den retur og tager dem når de har trukket sig sammen. Så står de som små kugler og dem guffer den i sig. Om det er en strategi ved jeg ikke, men det er lidt sjovt at betragte. Det viste ingen interesse for muslingerne, men den kunne godt lige stoppe op og nappe i en koral. Men skulle der ryge et par polypper, så går det nok. Der er rigeligt, så korallerne skal nok klare det.

Jeg forsøgte at få taget en video og har da taget nogle stykker, men den var simpelthen for flyvsk. Jeg skal nok prøve senere i dag.


"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
Tykki
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 3531
Tilmeldt: tors 25. feb 2010 15:47
14
Postnummer: 1500-1799 København V
Saltvand siden?: 2009

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af Tykki »

Det var da på tide Hva? Den må være vokset ud af karantæne tanken nu !


Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3773
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

Re: The Majano struggle, opdatering og en teori.

Indlæg af crazy seahorse »

Opdatering.
Nu er destroyeren jo kommet i og den har ikke lavet ballade endnu. Den er ikke så målrettet, men den napper Majanoer.
Jeg havde lejlighed til at stå og betragte tanken i lidt længere tid i går. Når jeg tilsætter min bakterie kur, så er skummeren slukket i 6 timer. Det giver lidt tid til at kigge lidt nøjere. Destroyeren er ikke så målrettet. Den futter rundt og tager lidt hist og pist ser det ud til.
Der hvor den først svømmede hen og gik i gang da den kom i, der er der nu tydelige områder hvor de fleste Majanoer er væk. Nu kan jeg tydeligt se de lyserøde kalkalger. Det kunne jeg ikke før, der var det nærmest som en græsplæne, dækket af Anemonerne. Området på stensætningen tæt på, er ligeledes delvist ryddet.
Men det kommer til at tage nogen tid, måske måneder. Havde troet at det gik lidt hurtigere, men bare der sker noget, er jeg glad og tilfreds. Jeg tror den nok skal komme i mål. Og så tager mine to Filfisk også fra. Lidt mere forsigtige, de tænker meget før de tager en bid. De er blevet kæmpe store, så noget kommer der ind.


"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
Besvar

Tilbage til "Læsehjørnet"