decocean - Tilbud Tilbud Tilbud
decocean - Neon Goby, Kanarie Blenny, Color Closed Brain, osv.
decocean - Ny blandet leverance
TF aqua - Åbent imorgen lørdag d. 20 marts
decocean - Rød, Pink, og Turkis Tridacna muslinger
decocean - Rock Flower, Dolkhale, mange fisk

Mit opdrætsprojekt

Her kan man diskutere og udveksle erfaringer med fiskeopdræt
Søstjerne
Indlæg: 16
Tilmeldt: ons 6. jul 2016 20:11
Geografisk sted: Toftlund
Postnummer: 6520 Toftlund
Saltvand siden: 2016

Mit opdrætsprojekt

Indlægaf lundfold » ons 7. apr 2021 11:25

Jeg vil i denne tråd forsøge at beskrive mine erfaringer med opdræt af klovnfisk og Gobier, jeg er aktiv på facebook i gruppen Opdræt af saltvandsfisk Danmark, men da facebook ikke er søgbar i Google og andre søgemaskiner tænkte jeg at det var en god ide at skrive lidt om det herinde :wink:

jeg vil løbende udvide mit indlæg med forklaring af setup og mine erfaringer.

Mit nuværende setup består af:

1 x 96 L
1 x 128 L (delt i to)
2 x 160 L

Samt en akvariereol som er work in progress.

Reol


Udover dette har jeg ude i skuret min plankton produktion kørende, den består af 5 x 4,5 liters dispensers til phytoplankton, samt 2 x 54 liters akvarier til zooplankton, i reolen har jeg yderligere 3 x 12 liters akvarier til copepods.
Dispenserne ude i skuret er drevet af en Aquaforte V20 luftpumpe, da jeg ønsker at have en høj tilføring af luft til kulturerne, da det er med til øge cirkulationen og derved reducere risikoen for at kulturen crasher, til gødning af kulturerne bruger jeg F/2 gødning, da mine erfaringer med Grotech og lignende gødninger ikke er så gode. Gødningen køber jeg pt. i Tyskland, da det ikke er lykkedes mig at finde en dansk forhandler af det.

Phytoplankton


Jeg har en del forskellige klovnfisk

1 par æglæggende Lightning Maroons x Lightning Maroons (Premnas biaculeatus)
Lightning Maroons


1 par æglæggende Tomatklovnfisk x Tomatklovnfisk (Amphiprion frenatus)
Tomat klovnfisk


1 par æglæggende Alm. klovnfisk x Alm. klovnfisk (Amphiprion Ocellaris)
Almindelige klovnfisk


1 par Frostbite x alm. klovnfisk
frostbite


1 par wyoming white x alm klovnfisk misbar
wyoming white


1 par Darwin Ocellaris x Darwin Ocellaris
Darwin


1 par æglæggende Yellow Watchman Goby (Cryptocentrus cinctus)
Yellow Watchman Goby


Opdræt af klovnfisk
Dette gælder alle mine klovnfisk... klovnfisk kan godt lide at lægge æg på en blank / semi blank overflade, det er hele formålet med at give dem de almindelige terracotta krukker man kan købe i byggemarkedet og andre steder :wink: udover dette giver det dem følelsen af beskyttelse.

Fra klovnfiskene lægger æg til de klækker går der 7 til 12 dage afhængig af vandtemperatur og hvilken type klovnfisk du har med at gøre, de starter med at være orange, hvorefter de bliver grå, tilsidst bliver de sølvagtige og du kan se øjnene på ungerne.
æg grå


Hvis æggene er lagt i en krukke vil jeg den aften æggene klækker, flytte krukken til et akvarie hvor siderne er mørklagte, akvariet er i mit tilfælde en tredjedelt fyldt med vand fra forældernes akvarie tilsat phytoplankton så vandet er grønt, samt zooplankton i form af rotifers og copepods, æggene klækker cirka en time efter at det er mørkt i rummet. Grunden til at jeg kun fylder akvariet en tredjedel er at mine akvarier på 45 liter, det kræver rigtig meget foder og plankton hvis du skal fylde dem fra starten, jeg fylder efterhånden mere vand og phytoplankton i akvariet, således at akvariet er fuldt efter 7 til 10 dage, på den måde undgår jeg at skulle skifte for meget vand mens ungerne er helt små.
grønt vand


I forhold til foder bruger jeg følgende foderplan til ungerne:
Dag 1 til 10 rotifers og copepods
Dag 4 til 15 nyklækkede artemia
Dag 10 og frem flagefoder knust fint i en morter

Dag 15 skulle de alle gerne spise flagefoder, men foderplanen tilpasses efter hvor meget de vokser og hvor hurtigt / langsomt de begynder at spise de forskellige ting.

Du kan de første dage se om ungerne spiser, ved at kigge på deres maver, hvis de er helt sølvagtige får de nok rotifers / copepods at spise, når du begynder at fodre med artemia vil deres maver blive orange.

Når ungerne er mellem 30 og 45 dage, flytter jeg dem over i et nyt akvarie med filter, så jeg bedre kan holde øje med dem.
Klovnfiske unger
Senest rettet af lundfold tirs 13. apr 2021 18:47, rettet i alt 7 gange.

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 2424
Tilmeldt: man 27. aug 2007 21:47
Geografisk sted: Kolding
Postnummer: 6000 Kolding
Saltvand siden: 2007

Re: Mit opdrætsprojekt

Indlægaf nbd » ons 7. apr 2021 12:32

Spændende! Tak fordi du deler det her :-)

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Indlæg: 432
Tilmeldt: søn 4. aug 2019 13:53
Geografisk sted: Helsinge
Postnummer: 3200 Helsinge
Saltvand siden: 2018

Re: Mit opdrætsprojekt

Indlægaf Dan89 » ons 7. apr 2021 16:13

Spændene! Meget mere af dette tak! :D

Rev Rokke
Indlæg: 3336
Tilmeldt: søn 10. maj 2009 23:15
Postnummer: 5210 Odense NV

Re: Mit opdrætsprojekt

Indlægaf Gino » ons 7. apr 2021 17:28

Spændende og lækre klovne :-)
Red Sea 425XL, 3x AI 26 HD, Bubble King Double Cone 180 skummer, Clarisea SK3000, Ecotech VM1 retur, Apex Computer system, GHL 2.1 SA og slave. 2 Vortech MP40QD 1x AI nero 5, Deltec UV, Sander ozon, Teco TK500 køler.

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Indlæg: 1732
Tilmeldt: fre 28. maj 2004 19:25
Geografisk sted: Strøby egede
Postnummer: 4600 Køge
Saltvand siden: 2009

Re: Mit opdrætsprojekt

Indlægaf ttkthomsen » ons 7. apr 2021 19:31

Fedt fedt fedt, sådan et rum vil jeg også have! Hvor mange kuld har du fodret op på nuværende tidspunkt? Og jeg kan da se i den akvarieroel at der snilt kunne være plads til er par mandarin fisk også :-)

Søstjerne
Indlæg: 16
Tilmeldt: ons 6. jul 2016 20:11
Geografisk sted: Toftlund
Postnummer: 6520 Toftlund
Saltvand siden: 2016

Re: Mit opdrætsprojekt

Indlægaf lundfold » ons 7. apr 2021 19:45

Takker, jeg har pt. to sektioner i min reol, der ikke er taget i brug, første sektion er med sump, hvor der er plads til 3 avlspar, der går pt. 2 par i denne sektion. Jeg vil tro at jeg på nuværende tidspunkt har 10 kuld hvor der er er unger, som har overlevet forbi meta fasen.

Udfordringen med mandarin fisk er at jeg skal bruge et akvarie som er en meter høj, ellers kan de ikke gennemføre parringen.

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Indlæg: 1732
Tilmeldt: fre 28. maj 2004 19:25
Geografisk sted: Strøby egede
Postnummer: 4600 Køge
Saltvand siden: 2009

Re: Mit opdrætsprojekt

Indlægaf ttkthomsen » ons 7. apr 2021 19:58

lundfold skrev:Takker, jeg har pt. to sektioner i min reol, der ikke er taget i brug, første sektion er med sump, hvor der er plads til 3 avlspar, der går pt. 2 par i denne sektion. Jeg vil tro at jeg på nuværende tidspunkt har 10 kuld hvor der er er unger, som har overlevet forbi meta fasen.

Udfordringen med mandarin fisk er at jeg skal bruge et akvarie som er en meter høj, ellers kan de ikke gennemføre parringen.


Fedt! Ahhhh ok ja det lyder lidt bøvlet så med en meter i højden.

Rev Rokke
Brugeravatar
Indlæg: 3650
Tilmeldt: tors 15. nov 2007 18:51
Geografisk sted: Danmark
Postnummer: 7080 Børkop
Saltvand siden: 2007

Re: Mit opdrætsprojekt

Indlægaf Jones » ons 7. apr 2021 20:36

Du kan godt opdrætte mandariner uden at have 1 meter højde til rådighed.

Jeg kan lige sende dig nogle links på facebook, når jeg har fundet dem.

Johan
o_O

Rev Rokke
Brugeravatar
Indlæg: 3650
Tilmeldt: tors 15. nov 2007 18:51
Geografisk sted: Danmark
Postnummer: 7080 Børkop
Saltvand siden: 2007

Re: Mit opdrætsprojekt

Indlægaf Jones » ons 7. apr 2021 20:37

Du fik det lige her i stedet.

Så kan andre også læse med.

https://www.reef2rainforest.com/2008/03 ... -mandarin/
o_O

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 38536
Tilmeldt: tirs 1. jun 2004 22:51
Geografisk sted: 3650 Ølstykke
Postnummer: 3650 Ølstykke
Saltvand siden: 1976

Re: Mit opdrætsprojekt

Indlægaf Carsten » ons 7. apr 2021 22:32

Skulle lige til at skrive det som Jones allerede havde fået skrevet. Mandariner og andre i den familie kan godt nøjes med mindre en 100 cm højde, faktisk er 70 cm nok. Jeg havde et par, godt nok ikke mandariner men Synchiropus stellatus. De parrede sig jævnligt i akvariet lige efter lyset var slukket

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 527
Tilmeldt: ons 9. okt 2013 13:33
Postnummer: 8270 Højbjerg
Saltvand siden: 2014

Re: Mit opdrætsprojekt

Indlægaf MortenL » tors 8. apr 2021 08:29

Jones skrev:Du fik det lige her i stedet.

Så kan andre også læse med.

https://www.reef2rainforest.com/2008/03 ... -mandarin/


Tak for linket, man får helt lyst til at prøve. Er der nogen der har prøvet i DK? Jeg overvejer om man rent faktisk kan have et par gående i DT'en, også fange æggene når de er befrugtet, eller er det håbløst, med andre fisk som er klar til at æde æggene?
Morten L

720 liter og 150 liters sump, Philips CoralCare gen 1 lamper, Nyos Quantum 220 skummer, MP40QD mobius og Jebao DCP10000 retur. Samt GHL profilux.

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 38536
Tilmeldt: tirs 1. jun 2004 22:51
Geografisk sted: 3650 Ølstykke
Postnummer: 3650 Ølstykke
Saltvand siden: 1976

Re: Mit opdrætsprojekt

Indlægaf Carsten » tors 8. apr 2021 09:04

Du kan sagerns have et par gående i dit akvarie, men at fange æggene vil være en umulighed. De er MEGET små, næsten mikroskopiske. Og så snart de er frigivet af hunnen, så de spredt i akvariet. Tidspunktet de gyder på, er i skumringen, og på det tidspunkt har de fleste fisk trukket sig tilbage.

Tilbage til Opdræt (fisk)

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst