oceanreef.dk - så er klar med 2 store sendiner på 2 dag ialt 50kasser
decocean - Mange fisk og Koraller
decocean - Koraller og Fisk
decocean - Ultra Koraller og Fisk
decocean - Koraller fra Nordic Reef
Deep Ocean - De Jong bestilling til de hurtige

Månedens Akvarie Juli 2013 (peder)

Moderator
Indlæg: 6177
Tilmeldt: lør 7. feb 2009 23:03
Geografisk sted: Fredericia
Postnummer: 7000 Fredericia
Saltvand siden: 2009

Månedens Akvarie Juli 2013 (peder)

Indlægaf Marco R » søn 30. jun 2013 14:15

Månedens Akvarie (peder)

Juli 2013 Af Marco R

Spørg endelig løs, hvis I har spørgsmål, ellers nyd Peders meget flotte og harmoniske akvarie - god læselyst :happy:


FTS


Lidt om Peder


Jeg er 61 år gammel, og bor i eget hus på det skønne Djursland.
Jeg er gift på 35. år med min dejlige kone Vibeke. Vi har 2 børn og 5 børnebørn, som holder os fint opdateret på, hvad der rører sig blandt den unge generation, så vi ikke kører helt af sporet, som de siger!
Jeg arbejder som Virksomhedskonsulent for Syddjurs Kommune (samme job jeg havde i Staten inden Løkkes Kommunalreform, som trådte i kraft Jan. 2007). Er nu ansat på 33. år.
Udover min interesse for koralrevsakvariet har vi også et par hunde, som tilsammen ikke vejer mindre end 3,6 kg ;-). Nemlig et par Chihuahua som giver mange gode grin i dagligdagen.
Jeg er også ivrig lystfisker. Så en god tur til kysten efter Havørred skal der også presses ind mellem akvariepasningen.


Portrætbillede


Jeg har haft akvarium, så længe jeg kan huske. Har fået at vide, at der stod et i babyværelset hos mine Forældre. Så det er jo nok der, jeg blev "smittet" med en livslang virus.
Har været hele møllen igennem med Discus, Malawi, og Tanganyika cichlider. Indtil jeg i en lille butik i Århus så et akvarium i vinduet med et par klovnfisk, en anemone og lidt faxekalk - så var løbet kørt. Jeg måtte bare eje sådan en saltbalje.
Min første balje (1974) var på 700 liter (et hjemmelavet akrylakvarium), og endte med et på 1400 liter. Det er vel det, som man i dag kalder "fish only". Flotte døde koralskeletter og en god stabel faxekalk, et par store Eheim spandpumper og så et par kviksølvpærer som belysning. Af fisk nogle store kejsere, vimpelfisk, aftrækkere og kirurger. Ja alt hvad der nu var på hylderne. Fik de pletter så smed man bare noget kobbersulfat fra apoteket i - så var det problem løst. Syntes udvalget af fisk var for lille. Jeg begyndte så selv sammen med en kammesjuk at importere fisk fra bl.a. Ceylon (i dag Sri Lanka) og Cebu på Filippinerne. Efterhånden begyndte der at dukke levende koraller op hos diverse forhandlere. Besluttede nu skulle der sadles om. Væk med den store fiskebalje og ind kom et 350 liters med Eheim bundfilter (motordrevet) med 15 cm bundlag (knuste muslingeskaller) og så ikke "mindre" end 4 stk. 40 w t8 rør (farven tør jeg slet ikke tænke på) og stadig den gode gamle faxekalk.
Efter en god modningsproces med en skefuld døde mysis dagligt, indtil der ikke længere kunne måles nitrit. Så var baljen klar. Havde hørt lidt om noget skummerhalløj, man vist brugte nede i Tyskland. Fik anskaffet mig en luftskummer, som ca. var på størrelse med de mindste nano-skummere, som kan købes i dag. Så en lille grøn luftpumpe til at drive vidunderet - så var jeg klar til levende koraller. Det gik helt fremragende i ca. et par måneder. Derefter gik det ned af bakke, og korallerne sygnede stille og roligt hen. Jeg måtte sande at tiden, teknikken og udvalget, og ikke mindst mig selv ikke var klar til den udfordring endnu. Så vendte tilbage til mine elskede Tropheus i en periode som hovedinteresse, men dog altid med en lille slat saltvand der stort set passede sig selv.
Blev for alvor "hooked" igen, da jeg på nettet så nogle fantastiske levende koralrevsakvarier, og samtidig i Storcenter Nord i Århus kunne se et i virkeligheden (det første de havde opstillet) med store Acropora staghorn og andet guf. Blev dog noget bleg, da jeg fik lov til at kikke i "maskinrummet", og kunne se, at man nok nærmest skulle have en Ingeniøruddannelse for at fatte alt det isenkram, der var proppet sammen dernede.
Startede studierne og indkøbene i 2005, og startede mit første rigtige koralrevsakvarium (the new way) op i 2006, og så er jeg vel bare blevet klogere siden, men ved stadig kun en lille bid af denne forunderlige og skønne og ikke mindst udfordrende og ind imellem frustrerende hobby.


Displaytanken


Displaytanken har målene L110 x D80 x H50, og rummer 440 liter, og er bygget af Tropeakvarier i Silkeborg. Sumpen er på 100 liter. Systemet er startet 15-07-2012. Så er stadig en forholdsvis ung balje.

Dekoration:
Hjemmelavede søjler af døde indonesiske sten, som er samlet med fliseklæb og PU-lim og bygget op med forholdsvis mange små stykker for at skabe en masse luft, så jeg kunne undgå alt for massive søjler, som giver en dårlig cirkulation, og samler en masse skidt.


DIY-søjler

DIY-søjler

Det flotte resultat


Teknik


Styring:
iks Aquastar computer.

Osmoseanlæg:
Osmoseanlæg Aqua-light 380 med boosterpumpe.

Osmolator:
Tunze.

Lys:
2 x 160 W Pacific Sun Black Python - har skiftet 2 strømforsyninger ellers kører de upåklageligt på 3 år. Dog kunne jeg bedre lide lyset fra mine gamle HQI-lamper, men LED-lampernes andre fordele er jo ikke til at komme uden om.

Skummer:
H&S 150 fra Tyskland. 500 liter luft i timen. En klassisk pålidelig skummer.

Returpumpe:
Aquabee 2000.

Po4-reaktor:
Phosban reaktor 150.

Cirkulation/ pumper:
4 stk. Tunze 6095 som styres af en Tunze 7095 multicontroller.

Varmelegeme:
Aqua-medic titan.

Doseringsmaskine:
iks Vario pro 4.


Sump og teknik


Vandværdier

- Temperatur: 25,5 ºC
- Salinitet: 1.027
- pH: 8,2 ppm
- Ca: 460 ppm
- KH: 8.5 ppm
- Mg: 1500 ppm

Måler ikke for Po4 og No3, da jeg har refugiet fyldt op med macroalger og kører konstant med Rowa. Så dette gider jeg ikke.


Vedligeholdelse


Tilførsel (automatisk):
Dagligt Balling light + Bio potassium-k+.

Tilførsel (manuelt):
En gang om ugen 20 ml jod.

Vandskifte:
Hvert kvartal ca. 15 %. Kan smutte et kvartal, men kan sku ikke se forskel.


Foder


Foder fisk:
Diverse frostfoder, Spirulina flager, Ocean Formula One pellets.

Foder Koraller:
Reefpearls 2 x ugentlig (lader dem trække i saltvand en halv time) og Fauna Marin ultra LPS granulat til target-fodring.


Koraller


Mit akvarie er forsøgt lavet som et mixed reef af SPS og LPS med de problemstillinger, der uværgeligt følger med, når man er til "blandede bolcher".

SPS:
- Acropora Formosa
- Acropora nobilis
- Acropora lokani
- Acropora latistella
- Acropora millepora
- Acropora granulose
- Acropora lovelli
- Acropora secale
- Acropora paniculata
- Montipora capricornis (lilla og grøn)
- Stylopora (pink)

LPS:
- Acanthastrea lordhowensis
- Blastomussa wellsi
- Blastomussa merletti
- Trachyphyllia australis
- Duncanopsammia axifuga
- Plerogyra sinuosa
- Euphyllia divisa
- Micromussa minuta

Blødkoraller:
Diverse Zoanthids og Ricordea florida.


7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34


Fisk og invertebrater


Fisk i DT:
- 1 stk. Ctenochaetus strigosus (Guldringet kirurgfisk)
- 1 stk. Ctenochaetus cyanocheilus
- 1 stk. Pseudocheilinops ataenia
- 1 stk. Wetmorella tanakai
- 4 stk. Pseudochromis fridmani
- 3 stk. Amphiprion ocellaris (Alm. klovnfisk)
- 1 stk. Stonogobiops dracula
- 1 stk. Elacatinus oceanops
- 4 stk. Trimma rubromaculatus
- 2 stk. Synchiropus splendidus

Invertebrater i DT:
- 1 stk. Alpheus randalli
- 1 stk. Alpheus bellulus


Trimma rubromaculatus

Amphiprion ocellaris

Ctenochaetus strigosus, Ctenochaetus cyanocheilus, Pseudochromis fridmani, Trimma rubromaculatus og Amphiprion ocellaris

Amphiprion ocellaris, Elacatinus oceanops, Pseudochromis fridmani, Ctenochaetus cyanocheilus og Ctenochaetus strigosus

Pseudochromis fridmani

Stonogobiops dracula

Stonogobiops dracula


Problemstillinger og udfordringer


Der er ting, som jeg gerne ville gøre om, da min ryg hader, at sumpen er under baljen.
- Skulle have lavet sumpen ved siden af.
- Højere sump med bølgebrydere, forhindre krybesalt.
- Fundet en anden hobby - så havde jeg været en rig mand i dag.

Har lidt Bryopsis, som driller. Vil hæve Mg med Tech M fra Kent Marine, som af en eller anden grund er det eneste, der er virkelig effektivt. Ellers kører det bare ganske fornuftigt (Jysk for skide godt). Det eneste der er lidt træls, er, at jeg ikke har mere plads i baljen til alle de vidunderlige koraller, som skriger på mig, men man kunne jo overveje lidt udskiftning.

Det dummeste jeg har gjort, er helt klart at smide en Tigerpistolreje (A. bellulus) i baljen. Fik den fejlleveret i stedet for A. randalli, men syntes, den var så nuttet. Kun 2 cm, så hvad skade kunne den dog gøre! Jo, vokse til 6 cm og udvikle sig til "Alle Moders gravmaskine", og hvis jeg vover at stille et lille fragment på bunden - skal den sku nok for den slæbt ind i sin grotte. Ham og mig er i total krig! Men en dag får jeg ram på galningen (måske).
Nu er i advaret hold jer fra dette bæst. OBS: den er også lidt sjaw ;-).


FTS


Afslutning


Jeg vil gerne takke for æren for at blive udvalgt til Månedens Akvarie. Til sidst vil jeg sige god saltvands-sommer til alle på vores dejlige Forum. En særlig hilsen til saltvandstosserne Erik og Niels som jeg ofte drøfter med, hvordan vi får LORTET TIL AT KØRE!


Akvarie set fra siden

Palet kirurg
Brugeravatar
Indlæg: 816
Tilmeldt: søn 26. feb 2012 16:59
Postnummer: 2640 Hedehusene
Saltvand siden: 2012

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf Dyhr » tirs 2. jul 2013 22:02

Det' pænt. (Sjællandsk for skide flot).
Generelt er jeg ret vild med de her private "sådan-gør-jeg" historier, der giver et indblik i folks baggrund for hobbyen og hvilke problemstillinger de har mødt.
Søg og du skal lede.....
Mit 350l hjørne med specialdesignet LED top ver. 3.0 http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=93&t=52803
Nyeste projekt - 530l http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=94&t=80435&p=758244#p757898

Rev Rokke
Brugeravatar
Indlæg: 2979
Tilmeldt: søn 13. feb 2011 20:43
Geografisk sted: Hjørring-Nordjylland
Postnummer: 9800 Hjørring
Saltvand siden: 2011

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf AndersBoerglum » tirs 2. jul 2013 22:13

Rigtigt flot rev, Peder :GO
Mvh:
Anders Børglum Christensen.

Rev haj
Brugeravatar
Indlæg: 7885
Tilmeldt: lør 18. sep 2010 21:04
Geografisk sted: Gilleleje
Postnummer: 3250 Gilleleje
Saltvand siden: 1978

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf pederrevnørd » tirs 2. jul 2013 22:18

Det er bare det flotteste månedens akvarie jeg har set :GO
Smukt smult kære navnebror :y


Vilde lps og fed opbygnng

Mvh
Peder
1500 liter SPS System, Balling, BT SPS salt, 4x Maxspect Razor 180W, 2 x GYRE, Skimz, Sangokai
http://www.advancedaquarist.com/blog/di ... f-aquarium
http://www.advancedaquarist.com/blog/th ... f-aquarium

Picasso aftrækker
Brugeravatar
Indlæg: 1936
Tilmeldt: ons 10. sep 2008 14:15
Geografisk sted: 8550 Ryomgaard
Postnummer: 8550 Ryomgård

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf Ryom » tirs 2. jul 2013 22:35

Hold op det ser godt ud.
Tillykke med det

Rev Rokke
Brugeravatar
Indlæg: 3474
Tilmeldt: tors 1. dec 2011 00:39
Geografisk sted: Ganløse
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden: 2005

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf crazy seahorse » tirs 2. jul 2013 22:48

Tillykke med udnævnelsen til månedens akvarie.
Det ser supergodt ud og er et akvarie lige efter min smag.
Jeg elsker de akvarier man kan gå på opdagelse i, der er hele tiden noget nyt at finde.
Det er også skønt at se, at du har ulejliget dig med at finde navnene på dine koraller.
Rigtig flot.

Erik
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 4381
Tilmeldt: søn 15. jan 2012 13:22
Postnummer: 2640 Hedehusene
Saltvand siden: 2012

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf PoulD » tirs 2. jul 2013 23:12

For dælen hvor er det smukt Peder :GO .

For så vidt angår saltvandsakvarier er det sgu i orden du læser en bog med titlen "Jeg er gud" :)
I went to the Jatujak Market last week. Got a Frogfish for my wife . . . best trade I've ever made.

Kan man skabe sig en mindre formue på saltvand?: viewtopic.php?f=93&t=52791

Rev Rokke
Brugeravatar
Indlæg: 3570
Tilmeldt: ons 26. dec 2007 19:35
Geografisk sted: Kolind
Postnummer: 8560 Kolind
Saltvand siden: 2005

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf PederP » ons 3. jul 2013 00:27

Ja - hold da op hvor er det lækkert :GO
Tak for en god historie.

Også :GO til Marco

Rev Papegøje fisk
Indlæg: 4358
Tilmeldt: tirs 28. mar 2006 18:06
Postnummer: 8541 Skødstrup
Saltvand siden: 2006

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf nielsk » ons 3. jul 2013 06:26

Det er simpelthen blevet international standard det der Peder!!! Det er sgu lige til RC TOTM. Utroligt hvad der er sket på så kort tid!!!! :GO
Mit nuværende 1050 liters http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=95&t=83101

Min 1. større balje fra 2008 viewtopic.php?f=5&t=25350

Mit største projekt https://www.saltvandsforum.dk/viewtopic ... 95&t=44970

Palet kirurg
Brugeravatar
Indlæg: 819
Tilmeldt: tirs 24. jul 2012 11:02
Postnummer: 3520 Farum
Saltvand siden: 2012

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf Bobbe88 » ons 3. jul 2013 08:58

Mums :)

Mit akvarie er stort set lige så ungt som dit, men knapt så tilvokset! Du er ikke startet ud med helt små frags vel?
Min byggetråd - 430 liters højt akvarie:
viewtopic.php?f=93&t=85178

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 2202
Tilmeldt: man 27. aug 2007 22:47
Geografisk sted: Kolding
Postnummer: 6000 Kolding
Saltvand siden: 2007

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf nbd » ons 3. jul 2013 09:01

Virkelig flot! Jeg blev overrasket over at læse at tanken kun er godt 400 L - på billedet syner det meget større. Stor ros for indretningen som virkelig giver illusionen af et rev. Og måske også lidt ros til Marco for at trylle med et kamera :wink:

Jeg holder også meget af at læse beretninger om hvordan folk er startet og de udfordringer, der har været hen ad vejen. Det kunne lyde som om vi begge har stået i Dragefisken på Vesterbro Torv tilbage i 70'erne og savlet over saltbaljer med Faxekalk og Caulerpa og ikke mindst de farvestrålende fisk. Der kan kirsebær moori altså ikke være med :T

Naso kirurg
Brugeravatar
Indlæg: 1350
Tilmeldt: fre 13. apr 2012 14:53
Postnummer: 9370 Hals
Saltvand siden: 2010

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf toni » ons 3. jul 2013 11:06

Tillykke - Virkeligt flot akvarium du har fået lavet dig! :GO :GO
Lukket 2 år og 3 måneder : Toni's 840 l: http://saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=95&t=59694
Billede

Palet kirurg
Brugeravatar
Indlæg: 718
Tilmeldt: lør 13. jun 2009 22:34
Postnummer: 3450 Allerød
Saltvand siden: 2009

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf Bergenser » ons 3. jul 2013 11:45

Hvad kan man sige andet end, mega godt arbejde, det står snorlige!
Tillykke med udnævnelsen, det et meget fortjent :)

Dværg kejser
Brugeravatar
Indlæg: 403
Tilmeldt: tors 23. sep 2010 18:03
Postnummer: 9620 Aalestrup
Saltvand siden: 2010

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf Dennis » ons 3. jul 2013 12:33

Virkelig smukt Peder :y

Picasso aftrækker
Brugeravatar
Indlæg: 2019
Tilmeldt: tirs 31. mar 2009 20:23
Postnummer: 9200 Aalborg SV
Saltvand siden: 2009

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf Monica&Jacob » ons 3. jul 2013 16:27

Super flot. utrolige farver, og sikke det ser ud til og vokse ;-)

Picasso aftrækker
Brugeravatar
Indlæg: 1877
Tilmeldt: man 30. aug 2010 13:50
Geografisk sted: Stege
Postnummer: 4780 Stege
Saltvand siden: 2011

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf Chrissy62 » ons 3. jul 2013 18:00

Det er super hamrende flot. Jeg var vild med at læse din historie, og alle de dejlige jyske vendinger :)
Mvh
Christina Frisdahl Faurbye

Møn Rev: http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=2&t=44299&p=434032#p434032
Månedens akvarie september 2013: viewtopic.php?f=138&t=62205

Naso kirurg
Indlæg: 1299
Tilmeldt: fre 28. maj 2004 20:25
Geografisk sted: Strøby egede
Postnummer: 4600 Køge
Saltvand siden: 2009

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf ttkthomsen » ons 3. jul 2013 19:20

Dyhr skrev:Det' pænt. (Sjællandsk for skide flot).
Generelt er jeg ret vild med de her private "sådan-gør-jeg" historier, der giver et indblik i folks baggrund for hobbyen og hvilke problemstillinger de har mødt.


Helt enig (i det hele :K ) :GO

Rev haj
Brugeravatar
Indlæg: 5080
Tilmeldt: søn 6. jul 2008 21:23
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Postnummer: 2760 Måløv
Saltvand siden: 2008

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf Nicki Henriksen » ons 3. jul 2013 22:29

WOW!! Hold da op hvor er det flot, så er det man savner salt i hytten.. Sindsyg lækre koraller og super flotte billeder. :GO

Go' Sommer :)

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 2755
Tilmeldt: søn 13. aug 2006 20:49
Geografisk sted: 8961 Allingåbro
Postnummer: 8961 Allingåbro
Saltvand siden: 1974

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf peder » lør 6. jul 2013 10:34

Takker for de pæne ord, det er rart at andre syntes man er på rette vej. Særlig når det kommer fra nogen hvis baljer jeg selv har et rigtigt godt øje til :y
Mvh. Peder
"stå ej til søs lad de andre stå"

http://saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=138&t=60977 Månedens akvarie Juli 2013

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 2755
Tilmeldt: søn 13. aug 2006 20:49
Geografisk sted: 8961 Allingåbro
Postnummer: 8961 Allingåbro
Saltvand siden: 1974

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf peder » lør 6. jul 2013 10:41

Bobbe88 skrev:Mums :)

Mit akvarie er stort set lige så ungt som dit, men knapt så tilvokset! Du er ikke startet ud med helt små frags vel?


Jow, de fleste er startet som små frags, men der er også nogle som var i pæn størrelse da jeg fik dem, men har generelt haft en utrolig vækst i den nye balje.
Mvh. Peder
"stå ej til søs lad de andre stå"

http://saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=138&t=60977 Månedens akvarie Juli 2013

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 2755
Tilmeldt: søn 13. aug 2006 20:49
Geografisk sted: 8961 Allingåbro
Postnummer: 8961 Allingåbro
Saltvand siden: 1974

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf peder » lør 6. jul 2013 10:51

nbd skrev:Virkelig flot! Jeg blev overrasket over at læse at tanken kun er godt 400 L - på billedet syner det meget større. Stor ros for indretningen som virkelig giver illusionen af et rev. Og måske også lidt ros til Marco for at trylle med et kamera :wink:

Jeg holder også meget af at læse beretninger om hvordan folk er startet og de udfordringer, der har været hen ad vejen. Det kunne lyde som om vi begge har stået i Dragefisken på Vesterbro Torv tilbage i 70'erne og savlet over saltbaljer med Faxekalk og Caulerpa og ikke mindst de farvestrålende fisk. Der kan kirsebær moori altså ikke være med :T


Har faktisk selv taget alle billederne med min iphone så ingen trylleri her :wink: jeg har bare taget mange og så været heldig med at nogle kunne bruges!!.
Ak ja den "lange" Jørn Mortensen i Dragefisken det var tider, særlig når vi ventede spændt på et par kasser fra København med "juveler"
Mvh. Peder
"stå ej til søs lad de andre stå"

http://saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=138&t=60977 Månedens akvarie Juli 2013

Grøn Chromis
Indlæg: 193
Tilmeldt: tirs 30. apr 2013 14:17
Geografisk sted: Brenderup 5464
Postnummer: 5464 Brenderup Fyn
Saltvand siden: 2013

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf saltvandsakvarie123 » tors 11. jul 2013 17:18

Det er simpelthen såååååååååå flot. :GO utrolig flot sten op sætning. :K

Naso kirurg
Brugeravatar
Indlæg: 1439
Tilmeldt: lør 1. sep 2012 20:13
Postnummer: 6760 Ribe
Saltvand siden: 2012

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf Petercw » tors 11. jul 2013 22:54

Imponerende, virkelig imponerende :GO

Palet kirurg
Brugeravatar
Indlæg: 811
Tilmeldt: lør 20. mar 2010 18:12
Postnummer: 5230 Odense M
Saltvand siden: 2009

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf ordy » tors 11. jul 2013 23:13

Smukt rev du holder dig :GO :GO

Vh. Martin
Nedlagt :Murerens Balje 250 + 128 L
viewtopic.php?f=92&t=48650

Pudsereje
Indlæg: 38
Tilmeldt: fre 17. maj 2013 23:36
Postnummer: 7000 Fredericia
Saltvand siden: 2013

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

Indlægaf koivo » lør 20. jul 2013 20:23

tillykke med månedens akvarie det ser sku ret godt ud, det har du klaret godt :GO
Kæmpe tak til Marco R herindefra og Lotte fra Reeffarmer, kæmpe hjælp de to har været snart går det løs med mit eget projekt :)

mit Reef viewtopic.php?f=92&t=60776&p=584757#p584757

Tilbage til Månedens Akvarie

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster