"MÅNEDENS AKVARIE" Se denne måneds akvarie HER.

Del dit første saltvandseventyr

Forum for generel snak omkring saltvand.
Besvar
Brugeravatar
Engelquist
Site Admin
Site Admin
Reactions:
Indlæg: 4007
Tilmeldt: fre 28. maj 2004 20:19
19
Postnummer: 4600 Køge
Saltvand siden?: 1993

Del dit første saltvandseventyr

Indlæg af Engelquist »

Jeg sakser indlægget fra min akvarietråd og lægger det herud, da det kunne være sjovt at høre om jeres første saltvandsakvarie, da flere af os efterhånden har været i hobbyen mange år.
Her er min historie, som jeg desværre ikke kan supplere med billeder- men hvis jeg finder dem i gemmerne kommer de på senere.

Det var helt tilfældigt jeg kom i gang med saltvand, da jeg en dag spontant gik ned i Detlefs kælderbutik, som lå i Folehaven, Valby København.
Man skulle trække maven godt ind for at komme omkring i den lille butik, der var pakket med akvarier og udstyr.
Detlef sad gerne gemt væk bag et par store akvarier, hvor han havde indrettet et lille hyggehjørne med en god stol.
Der sad ofte en af hans kammerater dernede, som gik til hånde og delte en øl med ham når tørsten kom over dem.
Det var en hyggelig butik, men alt var kaos grundet de trænge forhold.
Jeg købte som det første, en pose salt og fik en meget lang snak om hvordan jeg skulle starte op… først skulle jeg fylde akvariet med saltvand og lade det køre en måned- for at modne.
Derefter fik jeg en stor kasse sprælle levende sten, fyldt med krabber, børsteorme mm. Jeg tror det var 20 kg.
Efter en uge stank hele huset af rådne æg!
Jeg ringede fortvivlet til Detlef- Det er perfekt sagde han! Lad det være og luft ud, stanken forsvinder om et par dage!
Mit første akvarie var uden bundlag og fyldt med sten! Ingen skummer, kun cirkulation. Og en hqi lampe med en pære på 6500 k (pisgult vand)
Jeg havde lidt forskellige bløde koraller, et par dannebrogrejer og en gul kirurg.
Det kørte fint et par år med ugentlige 10 % vandskifte- indtil akvariet sprang læk og mit første eventyr stoppede!
Bo Engelquist Christiansen
”Modvind er en god ting – når man skal den anden vej”.– Storm P.

Min vandpyt: https://www.saltvandsforum.dk/viewtopic ... 93&t=95414
Brugeravatar
Carsten
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 35612
Tilmeldt: tirs 1. jun 2004 22:51
19
Postnummer: 3650 Ølstykke
Saltvand siden?: 1976
Geografisk sted: 3650 Ølstykke

Re: Del dit første saltvandseventyr

Indlæg af Carsten »

Jeg startede med det saltevand, tilbage i 76, da jeg arbejdede deltids i Planteimporten. Jeg var i Flyvevåbnet og havde natte vagter, så jeg havde jævnligt fri flere dage af gangen.
Mit første saltvandakvarie var et 128 liters. Med en lampe som indeholdt 2 rør. Som Bo skrev, så var lyset pisgult. Fandt dog ud af at kombinere et flora -rødligt med et grolux - blåligt lys. Det gav sammen et efter forholdene klart hvidt lys. Bundlaget var knust faxekalk, og stenene var døde Faxekalkblokke. Hele filteringen var et bundfilter, andet havde man ikke. Korallerne var fine hvide, gule/røde/blå eller grønne, alle kunstigt farver og stendøde.
Det var mange år inden "Indernettet" dukkede op, så vores viden var mikroskopisk. Derfor kom der mange fisk i som aldrig skulle have været deri. Cyanobakterier varen fast gæst i akvariet, som det var hos de fleste. Og mange gav op pga det.
Fik fat i en motorfilter, det hjalp lidt på cirkulationen men ikke så meget. Senere prævede jeg med et drypfilter, så var placeret over akvariet. Det var meget primitivt, men fungerede faktisk ok, indtil akvariets forrude flækkede en nat. Heldigvis var jeg hjemme og vi fik tømt en hel masse vand af så revnen lukkede sig igen. Fisk kom ud til en anden akvarist, hvor der blev en strømafbrydelse, så det hele døde.
Togen lille pause på et par år, hvor i mellemtiden flyttede til Rødovre. Fik sat et 250 liters op med noget nyt og "fancy" lys over. Kviksølvslamper, igen var det noget gule lys tilbage, men ikke så meget. Af fisk var der 2 chelmon og 2 "jack in the box" samt en stor tæppeanemone i skriggrøn. Forstod ikke hvorfor fiskene forsvandt indtil anemonen brækkede et kranie op. Så røg den ud. Da jeg samtidig stod for at skulle for at flytte igen, lukkede jeg det ned. Tog så en god pause indtil jeg startede først et 250 liters op, så hutigt efter blev erstattet af et 576 liters. Nu var der så begyndt at levende koraller der var i stand til at overleve. Især Acropora - Stubers Acropora, formentlig en A. formosa. Brunlig med blå spidser, men den voksede. Men her i landet var udvalget af levende koraller meget lille, så jeg fik kontakt med en tysker, som jeg besøgte nogle gange. Fik mange aflæggere med hjem som voksede godt, i det nye HQI lys jeg havde fået over. Korallerne voksede så godt at jeg begyndte at kunne sælge fragmenter. Andre havde samme oplevelse, så nu startede fragment møderne. Grunden til at det gik så godt nu, var lyset, og at der var kommet skummere på markedet, som duede til noget. Havde en Aquamedic som var 2 meter høj!
I 2005 flyttede vi ihus, og det fik akvariet vokseværk, til dobbelt størrelse 1120 liter. Og nu gik bare derud af. Alt groede som vanvittigt. Men selv dengang var det dyrt at drive. Men så solgte jeg fragmenter, og der var mange penge i det dengang.
Vi var så på ferie i 3 uger, og da vi kom hjem så akvariet noget træt ud, selvom det var blevet tilset. Blev enig med mig selvom, at det var på tide at prøve noget nyt. Så det meste blev solgt. Da jeg skulle have min Stubers Acropora ud af akvariet var jeg nødt til at bruge mejsel og hammer, ikke lige det værktøj jeg havde forventet at bruge i et akvarie. Prøvede så med ferskvand i 1-1½år. Så blev det lukket ned og akvariet solgt, da vi skulle bygge om.
Fik så mit sidste akvarie, et 1000 liters på130x130x60. Desværre virkede det som om der var et eller andet med det akvarie, for det kom aldrig til at køre specielt godt, og for 2 års tid siden sagde jeg stop, for uanset hvad jeg gjorde, blev det ikke bedre. Akvariet blev så lagt om til Tanganyika ciklider, men det var for kedeligt, så jeg solgte det hele og har så istedet bygget et stort terrarie
charlie saltvand
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3731
Tilmeldt: man 20. maj 2013 20:45
10
Postnummer: 2450 København SV
Saltvand siden?: 1983

Re: Del dit første saltvandseventyr

Indlæg af charlie saltvand »

Jeg kom hos Detlef m min storebror på Folehaven. Min bror startede før mig. Han havde muræner og dragefisk osv.... Ingen rigtige koraller.

Jeg havde mit første saltvandsakvarie i ca 1984. Faksekalk og bundfilter og 3 små halogen spots og så en lille bitte sander intern skummer, købt i Tyskland. Jeg havde både pincetfisk, månegylte og trompetfisk i baljen og en enkelt anemone taget med hjem fra en ferie v middelhavet.
Har prøvet lidt af hvert. Besøg mit nuværende setup = Less is more her http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=94&t=73750" onclick="window.open(this.href);return false;
SamuelChristensen
Foxface
Foxface
Reactions:
Indlæg: 343
Tilmeldt: man 20. mar 2017 15:39
7
Postnummer: 8600 Silkeborg
Saltvand siden?: 2017

Re: Del dit første saltvandseventyr

Indlæg af SamuelChristensen »

Jeg var ofte i Bonnie Viborg for at købe guppyer osv, men den skide reol med de der farvestråelende rejer og underlige fisk blev ved med at fange min interesse. Under rutinebaseret timelang snak med Gunnar (jeg savner virkelig Gunnar!), fandt jeg ud af at man ikke behøver gigantiske mængder af vand for at holde saltvand. Faktisk havde han et lille 120 liters AIO i kælderen jeg kunne købe brugt.
Det gjorde jeg så. Det var et af de der Aquael med 3x24watts T5 rør i og en skummer/returpumpe i en, der aldrig virkede ordentligt. Men for filan det var spændende! :D
Så startede et eventyr af timelang research hver dag og det kører stadig derudaf. Nye udfordringer og eventyr om hvert hjørne og pt med 4 saltvandskvarier kørende :)
Tropic Marins danske repræsentant.
Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3790
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

Re: Del dit første saltvandseventyr

Indlæg af crazy seahorse »

Jeg fik mit første saltvandsakvarie omkring 1973-74. Jeg var ansat i en dyrehandel og der havde vi et saltvandsakvarie. Det var mest fisk og lidt anemoner.
Jeg tænkte, hvor svært kan det være, så jeg startede selv et op. Tror det var omkring 112L. Det var med bundfilter og en spandpumpe. Lyset var det jeg også brugte til ferskvand, grolux rør mest.Jeg havde lidt fisk, svensker fisk og en pincetfisk (den eneste gang det er lykkedes mig at holde sådan en i live) Så havde jeg lidt koralskeletter, bla et par store flotte gule acro skeletter, som en der boede i samme opgang som mig i Høje Gladsaxe havde farvet. Jeg lukkede det ned kort tid før jeg skulle flytte hjemmefra.

Det næste akvarie var i starten af ´90erne. Nu var der kommet levende sten og så en diy skummer ude fra Detlef på Folehaven. Nu kunne man få lidt koraller, mest blødkoraller. Vi kunne også få nogle LPS. Jeg havde en bobblekoral og en meget flot vidunderkoral. Den blev kæmpestor. Jeg havde 3 stk HQI lamper over, så der var godt nok lys i stuen. Det hjalp lidt på det, da jeg fik lavet en skærm der kunne sættes over. Det lignede en em-hætte. Men det virkede. Havde Eheim spingvandspumper på som cirkulation. Alt var forbundet med pvc rør og der var studser alle steder i akvariet. Jeg vil tro det var et 660L akvarie. Der gik lidt kirurger og små fisk i. Nu var der kommet flere stenkoraller, men jeg husker stadig min skuffelse da jeg første gang så acroer ude hos Detlef. Det var hypet helt vildt. Han havde sat et akvarie op kun til dem. Der var en skrå pvc plade med huller i den tank. Jeg spurgte ham, hvad den dog var til. Det er til Acroporaer der kommer snart. De er så smukke fik jeg at vide - og så kom der nogle brune pinde. Ingen PE og ingen farver. Nederen.

Jeg satte samtidig et 900L akvarie op på vores kontor, hvor jeg havde en haj gående. Der var rigtig mange levende sten i det og ingen koraller. Men ellers med samme udstyr som på det derhjemme. Jeg fik også sat et akvarie på cirka 400L op i mit skur (isoleret og med varme). Her havde jeg en blæksprutte gående. Mit hold af Killifisk var også i skuret, så der var masser af vand i det skur. Blæksprutten var det store tilløbsstykke når vi havde gæster. Jeg måtte vente med at fodre den til gæsterne var kommet. Alle ville se den fange store skal rejer (frosne som jeg optøede).

Det blev lukket ned kort før vi skulle flytte i hus. Jeg havde kun en palletank fyldt med levende sten med mig. I 2005 fik jeg så saltvand igen. Jeg gik til nogle behandlinger på Frederiksberg og jeg gik forbi Klovnfisken hver gang. Jeg stoppede og kiggede på det akvarie han havde stående i vinduet, hver gang jeg gik forbi og det var både til og fra behandlingen. Det var noget af det smukkeste jeg nogensinde havde set. Koraller med flotte skarpe farver og de havde polypper der stod og bevægede sig i flowet. Det havde jeg aldrig set før. En af gangene gik jeg ind i forretningen og spurgte Thomas Friis "kan jeg også få sådan et lige så smukt akvarie?". Det forsikrede han mig om at jeg kunne. Han havde et brugt 882L akvarie stående i butikken og det købte jeg og herefter er det gået slag i slag.
I 2016-17 blev det nedlagt, da jeg fik en vandskade og gulvet skulle skiftes. I samme år blev mit nuværende system så bygget. Nu er der 3.500L saltvand i kælderen og denne gang tror jeg ikke det lukkes ned, før jeg ikke kan tygge smør mere.
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
Jerslev
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 1471
Tilmeldt: man 10. okt 2005 06:52
18
Postnummer: Ikke angivet
Saltvand siden?: 2009
Geografisk sted: 6950

Re: Del dit første saltvandseventyr

Indlæg af Jerslev »

Lige som Carsten startede jeg i midten af 70`erne med et akvastabil akvarium på 325 liter og to kraftige Sicce spandpumper. Filtrering var et hjemmelavet bundfilter - en tilskåret trapez plade sat på nogle flamingo klodser og et stigrør til en af pumperne. Knust faxekalk som bundlag og døde koralskeletter sat på Faxe kalksten. Fungerede fint. Jeg har da med succes holdt semicirkulatus, forcepigger, flagermusfisk og rejer, klovnfisk, osv. Også japonicus holdt jeg.
Vores vidundermedicin var kobbersulfat som tog alle parasitter. Men så kunne vi. ikke samtidig holde invertebrater
Det var pionertider
450 liters tropeakvarium m weissglas i front og sider, skab fra Tropeakvarier. Lys maxpect RSF 300. Retur Octo 2. Cirkulation: maxpect Gyre 350. Skummer Octo 250. Osmolator: Ato Duo
Anders månsson
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 4661
Tilmeldt: tors 27. maj 2004 23:02
19
Postnummer: 5210 Odense NV
Saltvand siden?: 2004
Geografisk sted: Fyn

Re: Del dit første saltvandseventyr

Indlæg af Anders månsson »

jeg tror jeg havde set Nemo filmen i biffen i start 2000e eller deromkring. Jeg havde en haft mange typer biotop akvarier og da jeg tilfældigvis kom forbi Klovnfisken (som Erik) og så det flotte show akvarie i vinduet var jeg solgt... Jeg startede med at lave min egen t5 lampe til mit 300liters akvarie, hvor jeg købte alle delene til lampen i planteimporten og var allerede fra starten meget glad for at lave biofilter, men havde faktisk en skummer også :beer: ... Mit første køb var et klovnfiske par og en blå smuk tæppe anemone til dem .. et stykke tid efter overtalte jeg min kæreste på det tidspunkt til at købe en gul kirurg og blå kirurg... vi sad unge og forelskede og syntes alt var smukt indtil den blåkirurg svømmede direkte ned i begik selvmord i den blå anemone :GO :T
kort tid efter begyndte jeg at lodde min egen led lampe og fik den faktisk op og køre over selvsamme akvarie. Det var lige før led lamperne for alvor kom på markedet. Jeg og en anden akvarie nørd købte delene på nettet... Vi havde store ambitioner om at vi skulle lave led lamper til danske akvarie nørder.. Desværre glemte jeg lidt det hele i den eufori det er at blive far første gang og så flyttede vi til Odense og jeg mistede kontakten til min led akvarie buddy... dårlig stil fra min side...

nu får jeg lyst til at få min en tæppeanemone igen :beer:
Besvar

Tilbage til "Generel saltvandssnak"