Hougaard - Forhandleroversigt (01/09/2010)

Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Forum for generel snak omkring saltvand.
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 3790
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
Geografisk sted: Ganløse
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden: 2005

Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf crazy seahorse » tors 5. dec 2019 13:59

For at efterkomme Tykki´s venlige opfordring om lidt mere liv på forum, har jeg lavet en status over de erfaringer jeg har høstet ved opstarten af mit nye rev. Det er lavet i en slags dagbogs form med forskellige emner, sat sammen i et sammenhængende skriv, skrevet i min sædvanlige kortfattede stil (Tykki, du har bare at læse det fra ende til anden. Du bliver hørt i det næste gang vi ses. Det samme gælder min gode ven Charlie, der har prikket til mig - diskret som sædvanlig, Charlie er altid en gentleman).
Som en lille teaser vil jeg nævne, at jeg nævner/deler mine erfaringer omkring, cyano, glasroser, næring, næringstilsætning og andet.
Da der er megen tekst så har jeg forsøgt at bløde det lidt op ved, at lægge lidt billeder ind hist og pist hvor det forhåbentlig ikke ville forstyrre meningen og rytmen. I afsnittene om næring, tilsætninger og målinger mv, er der kun få billeder. Det skal nok læses uden forstyrrende elementer.
Indlægget er lidt om det, jeg går og roder med nede i min akvariekælder/afdeling.

Først en lille indledning til en start. Baggrundsoplysninger kunne man vel kalde det.

Systemet:
Display tank på 2000x1000x800 mm. I alt 1.600 L Med udvendigt overløb i den ene ende.
Fragment tanke 2 stk. på 1000x550x550 mm. 302,5 L pr stk. I alt 605 L Begge med udvendigt overløb.
3 sumpe (fra Dansk Rotations plastik) på ca. 150 L pr. stk. 1 vandskifte sump, 1 primær sump med skummer og returpumper og 1 sekundær sump, med indløb, bi zonal system (cryptic zone), 6 stk filtersokker og tilgang til kalkreaktor.
Beholder til RO vand på ca 220L (også fra Dansk Rotations Plastik).
Samlet antal, 2.655 Liter.
Display tanken er limet på stedet, da den er for stor til at den kan komme ind af nogle af dørene.


Stensætningen er bevidst holdt lavt, for at give så megen fri svømmeplads til fiskene som muligt. Det virker som om, de viser en mere naturlig adfærd, når de har fornemmelsen af, at de kan flygte/komme væk.


Kvaliteten af billederne er som den er, når man ikke er så skrap til at tage billeder med mobilen. Jeg kan også bedre lide at skrive, end at tage billeder. Noget af det jeg skriver er straightforward, andet er nok lidt mere nørdet (nogen vil kalde det overkill). Men der er en grund til det nørdede. Hvis ikke man orker at læse det hele (Tykki, du skal), kan man scrolle ned til efterskriften i bunden efter de sidste billeder.

Acropora tortuosa. Købt som fragment fra Tyskland. Jeg har en del forskellige tortuosa, der er af staghorn typen. Jeg har ikke set dem som tabletops. De vokser ret godt, så jeg prøver at anbringe dem bagerst i revet.


Nå, vi starter.
Nu er det over to år siden der kom vand i mit nye system og det har været en, til min store overraskelse, noget bumlet affære.
Det burde jo være en smal sag at starte et nyt rev op. Det er det også. Men det kan også drille big time.Da jeg sidst startede op, det er jo længe siden så hukommelsen spiller mig nok et puds, gik det hele som det skulle. Men jeg havde nok de samme problemer dengang – jeg opdagede det bare ikke, for jeg troede at alle oplevede det samme som jeg. Så for mig var det bare sådan det var, at have saltvand ctr. ferskvand. Koraller døde og det gjorde fisk såmænd også. Men så måtte man jo bare købe nogle nye. På et tidspunkt vendte det og jeg fandt ud af, hvilke typer af koraller der overlevede og hvilke fisk jeg kunne holde.
Acanthurus sohal. Jeg købte den af Michael i næstved. Den var blevet for stor til hans 250L. De har ry for at kunne være aggressive. Min opfører sig eksemplarisk, så det er nok individuelt fra fisk til fisk.
He he, der er altid en ”linselus” der prøver at komme med på billedet.

Det var før jeg havde et netværk af ligesindede og før jeg kom på Saltvandsforum. Mine input kom primært fra forhandlerne. Her fik jeg mine råd og nogle nye idéer. Det slog mig dog ret tidligt, at ingen af forhandlerne havde akvarie selv. Måske på grund af tidsmangel, jeg ved det ikke. Jeg har bare altid haft det sådan, at jeg vil gerne se om de råd jeg får nu også virker.
Så jeg begyndte at op- og udbygge mit eget netværk af folk jeg kunne sparre med. Det har været- og er stadig, min største inspirations kilde og min vej til at finde, og/eller afprøve nye idéer og tanker. Mange af de tiltag jeg udfører i dag, er nogle der er kommet ind via mine sparrinspartnere.
De ting jeg beskriver i det følgende, er alle erfaringer jeg selv har haft i mit eget system over en længere periode. Så det er ”first hand” informationer og ikke google eller hear say oplevelser.

Først lidt om de besværlige, irriterende ”bump”, der har været på hardware fronten.
1: Fragmentering:
Jeg har en del ret store, massive klodser af nogle rigtig fine koraller. De stammer fra det gamle system og er vel tæt på 8-10 år gamle. Dem vil jeg skære op, både i passende stykker til mit eget nye og som frags, så andre også kan få glæde af dem.
Favites pentagona rød. Det er en LPS og er en af mine ældste koraller. Stammer fra Klovnfisken, dengang Thomas Friis havde den. Jeg har den også i grøn. Den er vokset rigtig stor og kompakt. Det er en koral der gerne vil encruste. Derfor har jeg den lidt fra stensætningen, solo på en sten i displaytanken. Dette for at forhindre den i at encruste op i revet. Den er lidt aggressiv og kan overvokse andre koraller. Men det kan de fleste encrustende typer gøre. Det lykkedes mig at få et billede med nogle af polypperne ude i løbet af formiddagen.


Så jeg har købt en koral båndsav. Sådan en hvor klingen kører i saltvand mens den saver. Fint stykke grej. Den blev sat op, startet og de første frags blev skåret. Den kørte vel i maximalt 15 minutter. Da vi så skulle i gang med den næste sten, så sprang den sikringerne. 3 forskellige grupper blev prøvet med samme resultat.
Gryphon bandsaw 42”. Genialt stykke grej hvis man har massive koraller der skal skæres op. Også perfekt til koraller der er svære at klippe uden de springer i alle retninger. Acans, monti-plader mv.

Jeg skrev til leverandøren og fik at vide, at der var nye motorer på vej. De er så ikke kommet endnu. Det er næsten 2 måneder siden. Nu har jeg bedt om en ny sav – men den er sikkert fra samme batch, så den er nok også fejlbehæftet. Håber snart at det løser sig, for det sinker hele processen med at få den sidste fragtank gjort færdig.
Seneste nyt: Den nye motor er kommet og er monteret og – nu kan jeg komme videre med det projekt.
Acanthurus guttatus Meget svømmeglad fisk. Er opgivet til at kunne leve i 5-8 år og muligvis længere. Jeg fik min fra Lord Mike i 2012. Min ældste fisk. Meget værdsat beboer.


2: Mine lamper:
Jeg har 10 stk Radion fra 2012 hængende over. De dækker hele overfladen. Ved sideruderne er revet belyst med mindre lys, hvilket giver mulighed for mindre lyskrævende koraller her. Jeg har bobble koraller, chalice, plademontier og gonioporaer her.

Det er Radion gen 1. Jeg har 10 hængende over display. Hver gang nogle lukker og sælger deres lamper, så har jeg købt dem. Sammen med Thomaas har jeg omkring 20 stk. 2-3 stk er ”slagtet” og bruges som stumper. Det betyder, at jeg næsten kan få skiftet enhver stump der går i stykker.
Jeg løb desværre tør for nye blæsere. Vi havde brugt den sidste og da en anden af lamperne begyndte at vise tegn på en defekt blæser, måtte jeg have nogle nye. Erstatningsblæsere fra alternative leverandører, var ikke til at få. De er stoppet med at sælge dem jeg kunne bruge.
Jeg er så privilegeret at en god ven jeg har, er ven med ejeren af den europæiske importør af lamperne. Jeg fik ham til at ringe til ham, for at få ham til at sælge mig nogle nye originale blæsere. Han sendte mig et link til et rep.sæt hos en webshop i Tyskland. Jeg bestilte fluks 3 stk og betalte for dem.
Kort efter kom der en mail om, at det ikke kunne lade sig gøre. Lamperne SKAL til Tyskland for reparation. De sælger ikke stumper. (Mærkeligt, de har dem på deres hjemmeside) Jeg har fået oplyst, at det er af hensyn til noget med garantien. Mine lamper er fra 2012, så garantien er udløbet for længst.
Så måtte jeg skrive til dem igen og forklare, at sende lamperne til Tyskland kom under ingen omstændig- heder til at ske. Forklarede dem, at vi sagtens selv kunne skifte stumper, remsede alle de stumper op vi selv havde udskiftet. Jeg nævnte at vi muligvis vidste næsten lige så meget om reparationerne af Radion Gen 1 lamperne, som de gjorde - og så lige det faktum, at det var importøren selv der havde sendt mig linket.
Så kom de nye blæsere uden kommentarer. Lamperne er nu oppe og køre igen.
Acanthurus mata og Siganus coralinus. Mata stammer fra Charlies akvarie. Det er nok den fisk der tydeligst har vist, at den påskønner den frie svømmeplads. Den var meget mørk (næsten sort), så snart den kom over til den frie svømmeplads, fik den sin flotte blå farve og gule maske tilbage. En rigtig ocean runner. Gnaver som denne eneste af kirurgerne ikke alger fra stensætning og ruderne. I naturen lever den af plankton i det frie vand. Coralinus er en foxface, der futter rundt og græsser. Supersmuk fisk, gul med blå pletter over hele kroppen.

Tilbage til de erfaringer jeg har gjort mig i min nye opstart. Nu er der som sagt gået et par år og mange af de ting jeg ved i dag, ville jeg gerne have vidst for to år siden. Det havde sparet mig for mange ærgrelser og panderynker. Men der er på den anden side også en vis tilfredsstillelse ved ”learning by doing” og jeg har virkelig lært mange nyttige, nye ting.
Mange gange har jeg haft oplevelsen af at ”Ok, det virker faktisk”, men også det modsatte ”Øv, det burde ellers virke – men det gør det så ikke”. Så måtte jeg finde på noget andet.
Jeg kan i dag se, at jeg fik lavet mange ”benspænd” for mig selv. Jeg forsøgte at gøre det hele så godt som overhovedet muligt – og så blev noget af det knap så godt, som jeg havde regnet med at det skulle blive. Jeg har lavet en lille samling af de ting der givet mig hovedbrud og har afstedkommet mange samtaler frem og tilbage med mine sparringspartnere. Enkelte gange har jeg måtte ty til udlandet, når jeg har følt jeg var kørt fast og intet af det jeg gjorde bragte mig videre.
Fælles for alt dette er, at det sjældent kan overføres ”en til en”. Hvad der virker for den ene i hans/hendes system, virker måske ikke på helt samme måde i en andens. Men de input jeg fik, gav mig dog et hint om i hvilken retning jeg måske skulle bevæge mig. Så på den måde var det nyttigt – når man altså først bliver klar over det.
Grafted Montipora capricornis. Jeg er meget begejstret for graftede koraller. Jeg har 4 i forskellige størrelser. Alle er købt i Tyskland. Jeg synes vældig godt om naturens små pudsigheder.

Første (nok den største) fejl:
Jeg ville for mange ting på samme tid. Det er der ikke nødvendigvis noget galt i. Hver for sig er det helt givet glimrende tiltag – men jeg havde ikke, da jeg startede det op, den fornødne indsigt i de konsekvenser de hver især kunne have for mit nye rev. Det har jeg så lært af og har med tiden fået tilegnet mig mere forståelse af effekt og virkning på lige præcis mit system.
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.
Disse ord har jeg virkelig måtte lægge mig på sinde i forbindelse med mine anstrengelser med de kemiske og biologiske processer i mit nye rev.

Bakterier:
Jeg havde ingen erfaring med at tilsætte bakterier aktivt. Jeg har aldrig prøvet det før.
Hele det biologiske og kemiske system er bygget op omkring en masse faktorer. Det er ikke gjort med, at man har styr på ”de tre hellige” (Kh, Ca og Mg). Man skal også have styr på import og eksport af næringsstoffer, næringsværdier og sporstoffer - og så spiller bakteriefaunaen en vigtig rolle. Den del undervurderede jeg.
Det med bakterierne var jeg sådan set godt klar over, men jeg havde ikke rigtigt gjort mig klart hvordan jeg ville gribe det an. Så den del kom jeg simpelthen for sent i gang med. Jeg skulle helt fra begyndelsen have opbygget en stamme af ”gode” bakterier ved at tilsætte dem selv, i stedet for at vente på at den opbyggede sig ved egen drift. Det resulterede i en gedigen cyano plage. Jeg håbede at det ville fortage sig efterhånden som systemet modnedes. Men det blev kun værre og værre. Mange nye – og gamle koraller bukkede under og blev kvalt i cyano. Da jeg samtidig valgte at regulere næringen ved at tilføre næring, så tolkede jeg cyano angrebet som værende en midlertidig, negativ konsekvens af denne tilførsel. Det viste sig så ikke at være så midlertidigt som jeg formodede. Det var ikke helt så enkelt.
Jeg vil skynde mig at nævne, at hvis man som nystartet læser det jeg her skriver, så skal man ikke fortvivle og tænke – ”alle de ting magter jeg ikke at sætte mig ind i”. Det er heller ikke nødvendigt for at holde hverken koraller eller fisk. Mindre kan sagtens gøre det og man kan få et rigtigt flot akvarie alligevel.
Det her er bare min tilgang til det, tilpasset de typer af koraller jeg ønsker at have.
Euphyllia af en art. Seriatopora "Birds of paradise" og Stylopora subseriata. Det er en ikke så ofte set Stylopora der stammer fra Fiji. Tyndere grene end hos de andre styloer. Den er helt lyserød og er gennemfarvet fra bund til top.


Import og eksport af næringsstoffer:
Omkring importen af næringsstoffer, så kommer det primært ind via foder og eventuelle tilsætninger (No3 og Po4). Tilsætningerne er nemme nok at kontrollere. De kommer jo i via ml/dråber (hos mig er det efter vægt) og der kan man jo regulere mængden op og ned. (Se evt i afsnittet næringstilsætning).
Når det kommer til foder benytter jeg næsten udelukkende flagefoder. 4 forskellige slags der blandes to og to ved hver fodring. Den eneste måde jeg har kunne komme på til kontrol af mængden ifht import er, at veje foderet af ved hver fodring. Så er man sikker på at man har styr på, hvor meget næring man tilfører hver gang man fodrer. Man kan i en vis grad regulere No3 og Po4 via mængden af foder. Mangler man feks næring, så kan man øge mængden af foder. Jeg bruger ca 2,8 gram dagligt og har i perioder med lidt lavere værdier øget det til 3,2 gram. Fiskene er vældig begejstrede for det, når der kommer lidt ekstra mad.
Jeg har været meget opmærksom på at øge fodringen langsomt. Startede med 2 gram. 2 gram flagefoder er faktisk ret meget. (jeg har en del store kirurger). Jeg har så øget det gradvist til der, hvor jeg er i dag.
Reglen omkring bakterier og næring er, at der altid er den mængde bakterier i et revakvarie der skal til, for at omdanne den mængde næring der er. Bakteriefaunaen skal blot øges/tilpasses, så den kan omdanne den øgede mængde næring. Det tager lidt tid. Det sker ikke over natten. Men det sker af sig selv.

Én ting jeg har afprøvet og er stoppet med igen er, at bruge frostfoder som jeg tøede op i en bøtte med akvarievand og derefter hældte i. Der er en del næring i den suppe og det kan hjælpe lidt ved nærings-mangel. Jeg oplevede bare flere negative reaktioner, så jeg stoppede igen. Måske var de reaktioner kommet alligevel, det ved jeg ikke. Men jeg stoppede altså med det. Om ikke andet, så får at få kontrol over nærings-importen ved fodring.

Fodring og fisk.
Jeg vil gerne nævne lidt om dette emne, selvom det ikke er noget jeg er særlig stolt af. Men det har jeg rådet bod på nu, men det skal med for fuldstændighedens skyld.
Jeg har tidligere lært, at man ikke kan holde flotte koraller og samtidig have mange store fisk. De skal have noget at leve af og det harmonerer ikke med korallernes krav – det var sikkert rigtigt – dengang. Siden har vi fået bedre grej og en større indsigt i bakteriernes virke og eksporten af næringsstoffer.
Det betød at jeg sultede mine fisk, ikke bevidst, men det var det der skete. Det kan jeg se nu. Store kirurger fik det tydelige skeletben i hele kroppens længde. Ikke alle fik det, men mange gjorde – og så døde de.
Jeg tolkede det som fejlernæring eller måske noget indvoldsorm. Selvfølgelig ikke noget jeg kunne gøre for, det måtte være gamle skader (not). Jeg er blevet klogere, meget klogere – jeg tog ganske enkelt livet af dem og det er jeg stadig meget skamfuld over. Det var uansvarligt og håbløst dumt.
I dag er alle mine fisk glade. De er velnærede og ligner alle en udsmider fra et provinsdiskotek over ryggen.
Alle vokser og er meget madglade. Men jeg tænker stadig ind i mellem på de fisk jeg havde, før jeg fik den viden.
Acanthurus triostegus (convict tang). Den har en fin lille dunk. En meget aktiv fisk der ter sig som flokkens klovn. Den danser nogle gange sideværts rundt mellem de andre. Første gang jeg så det, troede jeg at den var syg. Men den gør bare sådan.


Jeg har gjort en interessant observation. Vi er ret uenige om det her. (Thomaas kigger altid ned på mine sko for at se, om jeg har fået sko på der klemmer så de stopper ilten til hjernen). Det sker når han mener at mine idéer nogle gange løber lidt for hurtigt. Det er selvsagt ingenlunde tilfældet.
Jeg løb tør for mit foretrukne grundfoder, men så havde jeg et andet glimrende foder – men det er med spirulina (det andet er med hvidløg). Spirulina er en fersk- og saltvandsalge (det er faktisk en spiselig cyanobakterie, Arthrospira platensis og Arthrospira maxima, for dem der interesserer sig for den slags).
Da jeg havde brugt det en uges tid lagde jeg mærke til, at der var kommet en algefilm på min Gorgonia ventalina.
Gorgonia ventalina. "Viftekoral"

Gorgonia ventalina kaldes også for sea fan (jeg kalder den for en vifte koral) Den er nærmest som en si eller et net. Den fanger ofte cyano der er blæst løs fra revet, derfor er jeg obs på den så jeg kan få det blæst videre. Men nu var der kommet den her algefilm på, nærmest som den jeg ser på ruden efter et par dage.
Den var nem at blæse væk med en turkey blaster. Men jeg undrede mig over det, for sådan plejer det ikke at være. (Nogle Gorgonia typer trækker polypperne ind og skiller sig af med alger, ved at afstøde et ydre lag. Nøjagtig som vi kender det fra Sarcophyton. Jeg har lige købt en Pterogorgia der er specielt kendt for at gøre dette. Jeg vil gerne se det irl).
Kom så i tanke om, at man kan bruge spirulina i pulverform til at hæve sin Po4 med. Samtidig indeholder Spirulina en del jern, der også nærer alger. Det kan selvfølgelig være et tilfælde, men der kan også være en sammenhæng.
Så jeg skiftede til et andet foder og nu et par dage efter, er der ingen algefilm på vifte korallen. Jeg oplevede ingen stigning i P, men det kan skyldes at det hurtigt blev optaget af algerne og dermed var bundet.
Om det har en sammenhæng ved jeg helt ærligt ikke, men jeg synes det var en interessant observation.
Et, desværre lidt uskarpt nærbillede, af Gorgonia ventalina. Her kan man se alle de små polypper på "nettet"

Eksport af næringsstoffer.
Her er skummeren en vigtig faktor, dens virkning er velkendt. Ingen grund til at dvæle ved den.
Men jeg fik tilføjet et par ubekendte i ligningen. Først var der en DSB, hvilket jeg ellers ikke har været så begejstret for tidligere. Jeg kan dog godt lide en hvid sandbund og så var det planen at jeg på sigt ville have nogle gylter i. De er glade for at have en sandbund at grave sig ned i.
Jeg kom bare for sent i gang med den. Den skulle nok have været i fra starten af. Så lærte jeg det. Den er dog ved at komme i gang med diverse orme og andet krible krable.
Muslingerne vandrer lidt omkring i sandet. Når de lukker sammen, blæser de en del sand rundt. Man kan tydeligt se rørormenes hylstre i de fordybninger det laver. En DSB med liv i, skal helst være fyldt med den slags kravl.

En DSB forbruger også næring og det har taget mig nogen tid, at få det indregnet i den store næringsligning. Det vil sikkert ændre sig løbende, men det opfanger jeg ved alle mine målinger.
En DSB skal også efterfyldes, da den ”forbruges”. Mediet falder simpelthen løbende. Det vidste jeg godt, men at det gik så hurtigt var jeg ikke klar over. Da jeg startede den op kom jeg ca. 120 Kg i. Inden det første år var gået, måtte jeg fylde 45 Kg ekstra i – og det var kun for halvdelen af akvariet. Bagerste halvdel mangler stadig at blive efterfyldt.

Den næste faktor der også var ny for mig er, at jeg har lavet et cryptic zone filter. Det er ret simpelt. I den ene af mine sumpe (ca 100 - 150L) ligger der en masse levende sten (små 100 kg.). De ligger i mørke og med lavt flow igennem. De værste større partikler fjernes via mine 6 filtersokker, men der kommer alligevel noget detritus dernede. Det suges op fra tid til anden. I en cryptic zone lever der en masse svampe og andre filterfeeders. Alt dette forbruger også næring og da jeg ikke havde prøvet det før, skulle det også regnes med i eksporten. Men, som med min DSB, fanger jeg også det i mine målinger.
Billedet er af en af stenene i mit cryptic zone filter. Der lever alle mulige slags svampe i det filter og denne sten er en af de flotteste, med en variation af forskellige svampe og andre vækster. Fascinerende at se.


Filtersokker:

Det havde jeg heller ikke systematisk prøvet før. (Jeg har haft sokker på mit nedløb tidligere, men de blev hurtigt pillet op igen fordi de stoppede til konstant) I starten måtte jeg rense dem dagligt, for ellers stoppede de til og vandet løb urenset ned i min cryptic zone. Fik et hint om, at de burde renses i vand fra sumpen i stedet for at komme dem op i vasken og skrubbe dem. På den måde bevares en større del af bakterie-faunaen på inder- og ydersiden af sokkerne i live. Den daglige rensning blev gradvist reduceret til, at de nærmest er selvrensende i dag. Jeg renser dem kun når jeg synes det er længe siden. De løber aldrig over. Jeg tror at bakterierne har en fest dernede i.
Jeg har 6 filtersokker på. Renses lejlighedsvis. De skrubbes i vand fra sumpen. Bruger man hanevand, vil de være længe om at opbygge bakteriefaunaen på inder- og ydersiden. Til det sker, vil de skulle renses oftere, måske dagligt.


Cyano:

Jeg nævnte i afsnittet med bakterier, at jeg er meget plaget af cyano. Så meget så jeg var lige ved at bryde et af mine principper, om ikke at komme kemi i mit rev. Jeg prøver dog først, om ikke jeg kan fjerne det ad naturlig vej. Cyano er en naturlig del af revet og vil altid være tilstede, men det må ikke tage overhånd for så bliver det en plage.
Cyano er på sin vis en imponerende faktor i vores rev, om end den er noget irriterende. Når vi taler uønskede emner i revet, kommer den ind på en klar førsteplads hos mig. Mest fordi den er så kompliceret. For andre plager, glasroser, fladorme, asterina og alger mv, findes der løsninger for/til kontrol af. Men det gør der ikke for cyano. Her tænker jeg på en naturlig bekæmpelse og ikke kemi.
Det er ikke som med alger. Her kan man ofte finde den begrænsende faktor og når man får styr på den, så er man godt på vej. Med cyano forholder det sig anderledes, for her er den begrænsende faktor svær at finde – hvis den findes. Cyano kan leve af/med næsten alt. Fjern en ting, så finder den på noget andet i stedet. Cyano skal angribes samtidig på alle de områder man kan finde på.
De ting man kan gøre er bla, at man sørger for at ens grej hele tiden bliver vedligeholdt. Skummeren renses, cirkulationspumper afkalkes og renses løbende, overløbskamme renses, alt efterses løbende og køre optimalt.
Og så skal man holde rent. Støvsuge der hvor der ligger noget detritus – også i sumpene. Cyano trives ikke lige så godt i helt rene omgivelser.
For at benytte en læresætning fra min egen verden "man skal holde rent - ikke gøre rent".

Når man tilsætter næring, det være sig via foder eller væsker, så fodrer man samtidig bakterierne – alle bakterierne, både de gode og de dårlige og dermed fodrer man også cyanoen. Derfor må man prøve at udkonkurrere cyanoen ved at forringe dens livsvilkår på anden vis.
Min måde at angribe det på er, primært at suge, børste og blæse det løs så tit som jeg har tid til det. Men mindst et par gange ugentligt. At suge det ud er nr 1 for mig.
Så tilsætter jeg som nævnt prodibio bakterier regelmæssigt. Jeg tilsætter 2 ampuller hver anden lørdag. (HUSK, VIGTIGT. Skummeren skal slukkes i mindst 2 timer og gerne mere. Ellers skummer man bakterierne ud. Hold øje med Ph. Falder den, eller man observerer tegn på iltmangel, så kan man tænde skummeren igen, men fjerne skummer koppen så vandet ryger tilbage i sumpen. Pudsigt nok, så står det med at slukke skummeren ikke på pakningen. Men det er altså vigtigt at gøre det.)
Filosofien ved den øvelse er, at man øger antallet af de ”gode” bakterier og dermed forringer cyanoens betingelser i kampen om føden. Når man tilsætter på regelmæssig basis, vedligeholder man sin bestand af de bakterier man gerne vil have i. Jeg satser på, at have skrubbet revet lige før tilsætningen. Det hele er en kamp om pladser. Derfor gælder det om at have lavet så megen ”ledig” plads som muligt, så prodibio bakterierne har nogle flader de kan fæstne sig på. Plads de så at sige kan kolonisere. Det er ikke noget der virker over natten, men er et ”hen ad vejen” tiltag. Det er på den lange bane det giver effekt. Man skal bare være vedholdende. Her ser det ud til at vende. Der er stadig cyano og jeg må stadig suge/blæse osv. Men det er klart på tilbagetog. Kun bunden, sideruder og bagrude er stadig angrebet i større eller mindre omfang. På stensætningen er det kun på enkelte områder det har fat. Bundlaget skulle et par sand-vendere gerne lave om på. Næste tiltag her er, at ruderne bliver suget rene og får en tur med børsten efterfølgende. Om det virker som det er tilsigtet, vil kun tiden vise. Men jeg er behersket optimistisk.
Jeg benytter Prodibio fra Bio Digest. Fransk firma. Jeg konfererede med dem inden jeg købte og begyndte på at tilsætte. De hjalp med mængder ved opstart og vedligeholdelse.


Glasroser:
Her er der igen et punkt, hvor jeg kom for sent ud af starthullerne. Jeg fik en veritabel skov af glasroser alle vegne. De var på stensætningen, på bundlaget, ja over det hele. De generer korallerne meget og helt små frags blev opslugt og jeg mistænker dem for at have været en medvirkende årsag til at korallerne gik til.
Jeg havde taget det roligt (for roligt, skulle det vise sig), for jeg havde planer om, at sætte en flok wurdemani rejer i, evt suppleret med pincetfisk og filfisk. Bergia snegle var også i tankerne. Jeg tænkte, at de snildt ville kunne ordne de glasroser hen ad vejen. Jeg blev klogere.
Jeg havde hele skove af glasroser overalt i akvariet. Jeg er på nakken af dem nu og de reduceres i antal uge for uge.

Da jeg syntes tiden var moden til det, satte jeg 10 wurdemani rejer i – jeg så dem den første dag og derefter ikke mere. Jeg tror mine store kirurger opfattede dem som en velkommen snack. Væk er de – og glasroserne blomstrer som aldrig før. Nu har jeg fået to filfisk og to pincetfisk. (Pincetterne døde i karantænen. Tror de var for små til det foder de blev tilbudt.)
Filfiskene er nu kommet igennem karantænen og er sat over i hhv display og den ene fragtank. Her går de og pusler omkring. Jeg håber at de for smag for glasroserne og Majanoerne.
I mellemtiden er jeg begyndt at skyde glasroserne med Aiptasia X. Det virker. Ikke nødvendigvis i første hug, men så får de en tur mere og en tur til. Men det hjælper. Jeg skyder 20-30 stk hver gang, et par gange om ugen. Det holder dem nede indtil filfiskene rigtig kommer i gang. Aiptasia X medvirker også til, at jeg i et vist omfang kan holde Majano anemoner og uønskede Palyer og zoa´er nede. De bryder sig ikke om at få et skud, når man nu er forbi med sprøjten.
Det jeg skulle have gjort var, at skyde De små bæster (glasroserne) så snart jeg så de første. Det ved jeg nu og jeg blev en erfaring rigere.
Aiptasia X Det fungerer rigtig godt. Man skal lige være klar over, at der kun følger sprøjter med til den lille flaske. Har man mange glasroser, så rækker den lille flaske ikke ret langt. Nemt at hælde over fra den store flaske til den lille. Ret tyktflydende.


Jeg tror jeg laver et ophold her. Det bliver jo alt for langt ellers. Fortsætter med det resterende om en uges tid. Anden sektion omhandler mine erfaringer med test, næring, tilsætning- og kontrol af næring og sporstoffer og så mit mysterium.
Jeg har valgt lidt forskellige billeder til det her. Har prøvet at vælge de mest relevante. Jeg har dog bunker af billeder, så hvis nogen mangler et specifikt billede af et eller andet, så giv mig et praj. Så skal jeg se om ikke jeg har et brugbart billede af det.
Nogle billeder er fravalgt fordi de er taget på højkant. Dem lægger SF ned og så ser de helt forkerte ud. De er fravalgt alene på grund af det. Feks et billede af Favites pentagona med alle polypper ude. De står som små blomster sået ud over hele korallen. Det sker om aftenen, kort før lyset slukker. Billedet er egentlig fint skarpt og ikke alt for blåt – men det ligger ned. Jeg valgte så et der er taget vandret, men der er polypperne ikke fremme over hele korallen. Billedet er, efter mine standarder for fotos, ok.
Aussie golden torch.
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 3790
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
Geografisk sted: Ganløse
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden: 2005

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf crazy seahorse » tors 5. dec 2019 14:04


Som en lille indledning til denne anden sektion af mine erfaringer, vil jeg gerne komme med et par supplerende oplysninger.
Jeg har nævnt at jeg har en DSB (deep sand bed) i. Det kan man ikke se på det første billede i første sektion.
En DSB er gerne omkring 10cm dyb og det er min også. Uanset hvor spændende det er at følge livet i en sand bed, så synes jeg ikke den er en fryd for øjet. Derfor er væggen der er opbygget foran akvariet, lavet så høj så den dækker DSB´en. Akvariet er 10cm højere end det synes på billedet.

Revet(stensætningen) ser heller ikke så høj ud. Den er faktisk mellem 50 – 60cm høj. Den står på bunden og de nederste 10cm er dækket af bundlaget.
Billedet er af opbygningen af væggen foran akvariet. Her kan man se den fulde højde af akvariet. DSB´en er dækket af den underste frontplade der rager 10 cm op over bunden.

Akvariet er bygget fritstående, det vil sige at jeg kan komme rundt om tanken gennem de to døre i siderne. Det er vigtigt for mig, at jeg kan komme til det fra bagsiden af også.

Pladen over akvariet kan åbnes helt op. Der er et par gasdæmpere på, så det glider helt lydløst og nemt.
Så selv om det ikke kan ses, så har jeg adgang til tanken fra alle 4 sider.


Jeg tror også at det vil være på sin plads i starten af denne sektion, der er den lidt mere nørdede, at jeg kommer med en forsigtigt løftet pegefinger. (ikke skolemester agtigt, men mere som, ”far med lempe”.
Ikke fordi det er raket videnskab, for det er det sådan set ikke. Men man skal være varsom. Jeg betoner det også flere gange længere nede. Men det er vigtigt, derfor gentagelsen.

Alle billeder er taget af mig med min mobil. Der er ikke benyttet filtre eller andre hjælpemidler til at korrigere farver. Det er lige på billeder.
Antillogorgia elisabethae


Da jeg skulle i gang med at regulere næring (jeg er en meget forsigtig reefer), hørte jeg både om værdier der røg alt for højt op og om od af både vodka og Rowaphos. Od opstår typisk, når man skal sænke værdier der er kommet for højt op.
Min tilgang har været ”de små skridts strategi” så jeg ikke behøvede at skulle sænke værdierne igen. Hver gang man hæver for efterfølgende at skulle reducere, så skaber man en ubalance og det er ikke optimalt.
Meget afhænger af ens akvaries kapacitet, specielt når det gælder om at eksportere næring. Det er individuelt fra akvarie til akvarie. Derfor skal man også være forsigtig med at stole på dosserings-anvisningerne på flaskerne. Det er jo bare vejledninger der skal tages for det de er – en vejledning. Man kan ikke læne sig tilbage og stole blindt på at de passer. Man skal selv tage ansvar. Producenterne kan ikke tage højde for det enkelte akvaries eksport evne, når det gælder næringsstoffer.
En anden faktor er måden man øger på. Jeg bruger Po4 og No3 fra DSR. Dem er jeg vant til, jeg kender deres koncentration og ved hvordan de virker. Andre fabrikater er sikkert også ok, men jeg har ikke prøvet dem. Så jeg ved ikke hvor koncentrerede de er. Dosseringer her kender jeg derfor ikke.

Målinger og ICP tests:
I starten lavede jeg rigtig mange målinger. Da indkøringen var overstået og jeg begyndte at komme fisk og koraller i målte jeg på daglig basis. Kh havde den primære interesse på det tidspunkt. Det var fordi jeg skulle op på et vist forbrug, før jeg kunne starte min kalkreaktor op. Den er meget potent og kræver et minimums forbrug på 1Kh i døgnet. Det er ikke muligt at regulere den til et lavere forbrug. Men den er jo også købt med henblik på et højt forbrug og et af mine krav var, at jeg ikke ville blive tvunget ud i at skulle tilføre yderligere i form af feks. Kalkwasser eller yderligere tilsætninger. (I perioden op til opstart af kalkreaktoren, regulerede jeg ”de tre hellige” manuelt). Nu er reaktoren startet op og alt er som det skal være. I dag måler jeg én gang ugentligt og regulerer hvis det er nødvendigt. I tilfælde af ændringer som jeg ved kan kræve reguleringer (som tilsætning af prodibio), så måler jeg for de aktuelle værdier oftere.
Grafted monti cap og min ”Tykki” chalice koral. Kalder den sådan, fordi jeg fik den fra Tykki da han ville redde den fra hans kejsere. Dejlig koral der vokser godt. Den havde en lille skade da den kom, men den er allerede helet fint op. Har fin vækstkant hele vejen rundt.

Jeg får lavet en ICP test én gang om måneden. Jeg bruger ATI Lab til de tests. Det passer mig bedre end dem jeg brugte før. Jeg har haft glimrende sparring med ATI på mail. Jeg holder meget af direkte kontakt og det har jeg med ATI.
Der er to årsager til at jeg får målt så ofte.
1: Jeg vil gerne vide hvordan revet trives generelt. Altså om der ligger et eller andet negativt, som mine egne målinger ikke viser. Jeg får også målt mit RO vand (det er gratis og er valgfrit) Jeg får melding om hvis der feks skal skiftes harpiks, før min microsiemens måler viser det – eller også er de mere fintfølende.
2: Jeg er begyndt at regulere flere af de små sporstoffer og dem kan jeg ikke selv måle for.
Ved hver måling kan jeg se, hvilke der skal reguleres. Da jeg tester så ofte, har jeg mulighed for at få et billede af forbruget af disse sporstoffer, ved at sammenligne testene over en periode.
Jod test pro fra Red Sea. Rimelig nøjagtig og god til at følge udviklingen med. Jeg har bare svært ved at skelne nuancerne.

Et af de sporstoffer er Jod, som jeg har enorm respekt for efter min OD. Jeg kan - og måler også selv for Jod. Men den test er en der skal aflæses via farveskift og den føler jeg ikke er nøjagtigt nok til mit brug. Det skyldes mest, at jeg ikke stoler nok på mine øjne til disse små nuanceforskelle. Nu ved jeg præcis hvor meget mit rev forbruger – og hvor meget jeg skal tilsætte på daglig basis for at holde niveauet af Jod. Jeg ved feks hvad en øgning af den daglige jodtilsætning på 0,25ml betyder.
Jod er et vigtigt element for korallernes velbefindende, vækst og farver. Derfor fokuserer jeg så meget på det. Der må hverken være for meget eller for lidt. Derfor er jeg meget påpasselig når jeg tilsætter Jod.
Jeg laver jo ugentlige vandskift og får der igennem også tilført sporstoffer. Dette har jeg fået indregnet via mine hyppige ICP test, så den tilførsel er indkalkuleret. Når jeg har fået et mere klart overblik over den daglige tilsætning af næring og sporstoffer, vil jeg nedjustere hyppigheden af ICP test´s til 2 til 4 gange årligt.
Tilsætning af Jod. Det vejes som alle andre tilsætninger af. Jod er et af de stoffer som det er godt at holde lidt øje med og være lidt obs på mængden. Et godt og uundværligt redskab er en præcisionsvægt.
Jeg har specielt haft brug for den til Jod.
Første ICP test viste manglende Jod. Jeg tilsatte så o,5 gr/dag i en måned og sendte en ny test afsted, så 0,75 gr/dag, ny test. Øgede til 1 gr/dag hvor jeg ligger nu. Alt på grundlag af mine ICP test.
Ved at øge med 0,25 gr/dag mellem hver ICP test har jeg så fundet den daglige tilsætning.


Næringstilsætning:
Det har jeg heller ikke gjort før. Så det er helt nyt for mig.
Billedet her faldt jeg over på en skole, hvor jeg var i forbindelse med noget arbejde vi lavede der. Jeg synes budskabet var så optimistisk, så jeg tog et billede af det.
Det fortæller jo i al sin enkelthed at man skal være optimistisk og klø på, selvom man begiver sig ud på noget nyt. Kom til at tænke på billedet da jeg udarbejdede artiklen. Jeg synes det passer fint ind.

Jeg har tidligere haft den holdning, at ved fodring og ugentlige vandskift måtte der være rigeligt af det der skulle være til revet. Jeg er nu blevet overbevist om, at det ikke er nok og har måtte ændre min opfattelse.
Jeg har haft god hjælp fra både nær og fjern. Jeg har haft korrespondance med PederP, som jeg anser for at være en af de dygtigste herhjemme udi næring. Thomaas og jeg tog over til Peder og besøgte ham. Vi ville gerne se hans resultater, høre om hans erfaringer og få nogle nye input. Vi fik en lang snak med ham – og fik en masse tanker og fragmenter med hjem. Jeg har også haft længere skriverier med en af eksperterne fra Reef2Reef og har der igennem også fået en masse brugbare tips. I hele denne proces med næring, har jeg haft særlig megen glæde af mit samarbejde med min faste makker, Thomaas. Vi har udvekslet erfaringer og synspunkter, hvilket har været guld værd.
Så det fundamentale er på plads. Nu skulle jeg så ”bare” overføre det til mit system. Igen, fordi det virker hos PederP - er det ikke sikkert, at mit rev reagerer på samme måde.

Er det nødvendigt at tilføre næring?
Hos mig er det. Om det er hos andre ved jeg ikke, men det kan være værd at undersøge – ligesom jeg gjorde. Det er ret nemt at undersøge. Det kræver bare målinger og en vis portion stændighed.
Jeg har ofte hørt vendingen ”Jeg har fået at vide, at mit vand er for rent”. Min holdning er, at vandet aldrig kan blive for rent. Et koralrev er noget af det reneste vi har. Men - der kan mangle næring og det er noget helt andet.

Problematikken omkring tilsætning af næring, begyndte med at jeg købte nogle koraller. De var flotte, rigtig flotte, med gode farver og i en god størrelse. De begyndte desværre ret hurtigt at miste deres farver, de fadede/blegedes lige så langsomt. Til sidst stod de næsten hvide og flere af dem døde. Ok - systemet kunne være for ungt til den type koraller, men de gamle døde også. Noget måtte gøres.
Den første ICP test røg afsted. Det var fra det tidligere laboratorie og de måler ikke for No3, men Po4 var meget lav, næsten 0. Mine egne målinger af No3 viste 0. Så her kunne noget af forklaringen ligge. Væksten på korallerne, dem der levede, var ikke eksisterende. Der skete absolut intet på vækstfronten.
Et par billeder af nyindkøbte koraller med farver der fadede. De havde pastelfarver da de kom. De blev blegere og blegere og endte op med at blive helt hvide og nogle af dem gik til sidst til.
Dog lærte jeg, at en hvid koral ikke nødvendigvis er død. Har den ”bare” smidt zooxanthellerne, så kan de godt komme igen.
Koraller kan smide deres zooxantheller ved næringsmangel. De reducerer antallet af zooxantheller for at spare energi. Er der ikke noget de kan lave, så er det ud. De kan så importere nye, eller øge de tilbageværendes antal, hvis der kommer bedre tider. Så hvis en koral stadig har polypper, så er der stadig håb. Det har jeg set flere gange nu. Flere af mine er så at sige ”vendt tilbage fra dødsriget”.

Der er to måneder i mellem de to billeder. Det var virkelig en vanskelig balancegang at få hævet næringen. Det var svært. Det jeg jo mest af alt havde lyst til var at hæve den i en fart. Korallerne var virkelig i krise og nogle var døende.
Men, det er lidt som hvis man har været syg i en længere periode og skal have lidt sul på kroppen igen. Så er det ikke en god idé at lægge ud med det store kolde bord. Man skal starte langsomt op, ellers gør man bare ondt værre.


Så tog jeg fat på No3. Jeg lagde forsigtigt ud med nogle få ml. 3-5 tror jeg nok. Daglige målinger, stadig 0.
En sen aften ville jeg tilsætte Acro Power. Der skulle 40ml i (egentlig skulle der 60 i, men jeg er jo forsigtig)
Det var jo blevet sent og det hele var stadig byggerod her, så jeg tog den forkerte flaske – og hældte 40ml No3 i.
Jeg fik det næsten fysisk dårligt og ringede fuld af panik til Thomaas. Han og jeg regnede sammen på det for at finde worst case frem. Det ville muligvis hæve den til 5-7 No3. Ikke godt, men ikke nødvendigvis dødbringende for hele revet. Med angst og bæven målte jeg No3 dagen efter. Den var kun lige krøbet op og var blevet målbar. Det gav mig mere blod på tanden og jeg blev mere ”modig”.
(Jeg vil lige indskyde, at jeg er stoppet med Acro Power igen. Det består primært af aminosyrer og det kan generere mere cyano hvis man slås med det, hvilket jeg jo gør).
Jeg har som nævnt, løbende haft god hjælp af PederP omkring næringstilsætning. En dag skrev jeg til ham, at det undrede mig at No3 ikke steg, selvom jeg tilførte mere og mere. Han fortalte ”der er nogle nicher, der først skal fyldes”.
Det var rigtigt, for det kom stille og roligt. Der skete dog stadig ikke noget, selvom jeg nu havde en No3 på ca 1. Vækst var der stadig ingen af.
Jeg skrev så til en af mine livliner i US. Han svarede, ”Erik, det er altså ikke gjort med at du får No3 i systemet. Du skal hele vejen rundt, hvis du vil have succes med både vækst og farver”.
Så begyndte jeg at tilsætte Po4. Den var stadig tæt på 0. Stadig med forsigtige tilsætninger, men nu skete der noget. Væksten begyndte over hele linjen. Næsten alle koraller begyndte at vokse i alle retninger. De skød både fra fundamentet og fra grenene. Nogle af dem begyndte oven i købet at få farverne tilbage.
Jeg lavede stadig daglige målinger, dog kun af Kh, No3 og P. Kh fordi jeg hele tiden skulle sikre, at den øgede vækst jeg kunne se, ikke blev bremset af at Kh faldt. Så jeg holdt øje og vidste hver dag, hvor systemet befandt sig. Min teori er, at det var Po4 der var den begrænsende faktor i mit rev ifht vækst og farver.
Det med den begrænsende faktor er på en eller anden måde logisk nok. For den er der altid. Som en slags stopklods der forhindrer at tingene løber løbsk. Så snart man har fundet én, så skifter det og noget andet overtager pladsen og bliver den nye begrænsende faktor.
I tilfældet med Po4 hos mig, så kunne det være lyset der fulgte efter. Er der ikke lys nok til at generere nok fotosyntese, så sætter det en begrænsning for væksten. Eller ”de tre hellige”. Følger man ikke med her, så bliver det en stopklods. Alle parametre skal passe sammen. Gør de det, så virker det som regel.
Oregon tort fra 23.10.17 En af klassikerne. Jeg tror at alle i US kender den og rigtig mange har den. En af de såkaldte US-koraller. Fik den fra PederP da vi var ovre og besøge ham. Vokser helt utroligt. Jo mere lys, jo mere blå bliver den.

Oregon tort 09.12.19 Det var egentlig min plan at staghorns skulle bagud i revet. De bliver meget høje og spolerer billedet. Den blev placeret fortil (lidt) ved en fejl, men den var ikke ret stor da den kom i. Det er den så kommet efter. Den skal trimmes snart.


Tilsætningen af Po4 foregik på samme måde som ved No3, dog i et lidt mere modigt tempo.
Jeg var meget obs på, at det ikke løb fra mig. Det skete dog enkelte gange at en af værdierne røg for højt op, fordi jeg havde været lige kæk nok med mængden af tilsætning.
Jeg stræber efter en P på 15. Da den første gang røg op på 27 gik jeg igen lidt i panik og sprang en dag over med tilsætning. Det ved jeg nu, ikke er en god ide. Jeg skal hellere skrue lidt ned for tilsætningen, men den skal ikke stoppes helt. Det gælder sådan set for både No3 og Po4.
Der er i mit system et dagligt forbrug og det skal jeg hele tiden sørge for bliver tilført. Regulering op og ned kommer udover. Pt har jeg et forbrug på 8 gram Po4/dagligt. Det må jeg Pt. ikke komme under. Skal jeg hæve er det 8 + et eller andet. Feks har jeg i nogle dage tilsat 11 gram, for at kompensere for det prodibio bakterierne napper. Da den så røg op på 34 i P, måtte den ned på 8 gram igen. De 8 gram er så mit targetpoint i øjeblikket. For No3 ligger det på 5,5 gram. De værdier kan ændre sig, men mine målinger viser når det skal ske. Det sker forholdsvis tit, da de følger udviklingen i forhold til væksten.
Hvis jeg standser tilsætningen helt bare en dag, så ryger værdien hurtigt for langt ned og så begynder værdierne at fluktuere og det gavner ikke systemet, tværtimod. Det skal hele tiden være så stabilt som muligt.
Måling af P. Som nævnt er jeg ikke så god til at skelne forskellene i farvenuancerne på nogle af testsættene. Derfor bruger jeg denne Phosphate checker. Digital og nem at aflæse. Jeg synes den er let at betjene. Jeg ved at nogle har svært ved at bruge den. Hvis man sætter sig grundigt ind i fremgangsmåden, så er den glimrende. Der er en udførlig beskrivelse af fremgangsmåden i bogen jeg linker til længere nede.
Jeg har tjekket præcisionen på målingerne, ved at sammenligne med ICP test. Det har jeg gjort over en længere periode. Samme vand til både egen test og til ICP. Der er ikke megen afvigelse. Vi taler om 1 til 2 i P.


Af hensyn til nye reefere vil jeg lige præcisere, at det ikke er en skrivefejl når jeg veksler mellem at skrive P og Po4. Når jeg måler, så måler jeg for Fosfor (P) Det er mere præcist end at måle for fosfat (Po4). Det er meget små værdier vi måler for og her er en P test mere nøjagtig end en Po4 test. På den checker jeg benytter måles Fosfor (P) i parts per billion (ppb), mens Po4 checkeren måler i parts per million (ppm)
Man kan selv omregne Fosfor (P) til Fosfat (Po4) hvis man har det bedre med den værdi. P på 15 svarer cirka til 0,046 i Po4. (For omregningstabel, P til Po4 kig nederst på siden)
Når jeg tilsætter, så er det Fosfat (Po4) der tilsættes. Derfor veksler benævnelserne. P for målinger og Po4 for tilsætning. Når mine sparringspartnere og jeg til daglig taler næring, bruger vi kun P. Det er en vanesag.
Tilsætning af Po4. Jeg er ret strikt omkring tilsætningerne. Det skal være nøjagtigt, ellers synes jeg at det kan være lige meget. (det kan være at skoene klemmer) Her kommer vægten ind i billedet. Jeg er dog ikke mere fanatisk end, at jeg ikke bruger mindre end 0,25 som mindste mål. Så det er 0,25, 0,50 og 0,75
Næring er ikke så kritisk. Afhængigt af hvor meget vand man har selvfølgelig. Der er sporstoffer hvor tolerancerne er noget mindre. Her kan en overdossering være fatal.


Det er faktisk lidt som med ”de tre hellige”, man ved at der er et vist forbrug og det skal man som minimum tilføre. Så skal man bare finde dét punkt (the soft spot) og her fra går det faktisk ret let.
Når man først har fået det ind i fingrene, så er det ret simpelt. Det kræver bare at man er konstant og får lavet sine målinger så tit som det kræves.
En lille hjælpende hånd har jeg da fået. Jeg fandt ud af, at jeg har nogle indikator-koraller. Bliver min næring for lav, så mister min grønne A. efflorescens farven og bliver brun. Acropora JF Fox flame, mister de røde spidser så snart næringen bliver for lav. Det sker prompte med dem begge.
Det tager desværre en rum tid før de får farven igen (de mister den forbavsende hurtigt). Det kan tage 1-2 måneder før de er tilbage i fuld farve, når værdierne altså er kommet på plads igen og systemet er stabilt.
For efflorescens, går det dog lidt hurtigere. Det er ret interessant at observere farveskiftet. Den bliver som nævnt brun, hvis næringsværdierne bliver for lave. Så snart de hæves til det der passer den, så bliver den helt grøn.
Det kan godt virke lidt underligt, at jeg bruger så megen tid og mange ord at skrive om en enkelt koral. Men jeg vil gerne bruge lidt tid på den.
Det skyldes at den, udover at være en fantastisk koral, er meget vigtig for mig. Den fortæller mig hurtigt når der mangler næring – faktisk før mine målinger gør det (da jeg som udgangspunkt ikke måler dagligt).
I mit tidligere system, så jeg den aldrig grøn. Den voksede fint og blev faktisk ret stor og når den var I vækst, havde den faktisk de fineste blå spidser over hele pladen – men grøn, det var den ikke. Ikke den mindste nist.
Acropora efflorescens fra mit gamle system. Billedet er fra 05.05.15 Den vokser som en tabletop og er ret kompakt i væksten.

Samme efflorescens (jeg kunne ikke vælge i mellem billederne, så nu kommer de begge) Billedet er fra 25.12.15


Der er et lille stykke af den tilbage. Det vokser og trives ok – og den bliver grøn, eller vækstkanten er pt grøn. Glæder mig til at se om den bliver helt grøn og også får de blå spidser i det nye system.
A. effloescens er ikke en koral man ser særlig tit. Den er vist ikke specielt sjælden, men som brun sælger den nok ikke så godt. Man skal være obs på, at den vokser i tableform og er ret massiv. Sætter man den for højt, så vil den overskygge alt neden under. Der kommer intet lys igennem dens pladeform. Kan man få fat i den, så vil jeg absolut anbefale at man køber den. Den kan stå stille – længe (det gjorde den hos mig), men pludselig kommer den i vækst og så går det tjept. Den findes også i blå og den kunne jeg godt tænke mig at få fat i, så den leder jeg efter.
Min bliver grøn ved værdier på No3 0,5-1 og P 13-14. Jeg har lagt et link til efflo. Med flotte billeder nederst.
Acropora efflorescens i displaytanken. Billedet er ikke super godt for jeg måtte zoome lidt. Men man kan se at de er blevet fint grønne. Den med den runde grønne ring, er det sidste af den gamle fra mit tidligere system. Kun denne stump overlevede flytningen. Der er også lidt blå spidser på den ene af de nye, så det lover godt. Den der står i mellem de to er også købt som en efflo. Jeg har ikke set den med grenet vækst før, derfor købte jeg den. Måske er det slet ikke en efflo.


"Nothing good happens fast in this hobby, only bad things happen overnight.” - Diesel


Det har taget mig omkring et år eller mere, at få systemet ”ind i fingrene”, specielt det med tilsætning af næring og sporstoffer (de tre hellige gik nemt nok). Jeg synes det var svært - også fordi forholdene ændrede sig hele tiden. Så døde de gamle store kolonier, så kom der nye koraller til, så kom jeg en DSB i og jeg begyndte at tilsætte prodibio. Systemet blev hele tiden udfordret og skulle tilpasse sig.
Men nu går det den rigtige vej. Korallerne vokser godt, farverne er også på vej og det er ikke mere et spørgsmål, om nye koraller lever når de kommer i. De klarer sig som udgangspunkt alle.
Jeg er begyndt at flytte kolonier, der bliver for store og jeg fragmenterer også flere af dem.
Kalkalgerne er også ved at vinde overtaget på stensætningen. De lyserøde belægninger breder sig mere og mere.
Acanthurus maculiceps.


Lidt hurtige tip omkring tilsætning af nærings- og sporstoffer:
Alle tilsætninger vejet af, sat i rækkefølge, klar til at blive hældt i.

1: Start forsigtigt op og mål ofte. Husk på, at hver gang en værdi ændres, skubber man til stabiliteten.
2: Hold sprøjter og beholdere til afvejning separerede. Dette for at undgå kontaminering. Hos mig står hver væske i sin egen plast bøtte med tilhørende sprøjter (engangs plast sprøjter) og plastglas. Jeg bruger 5cl drinksglas i plast. Efter hver tilsætning, skylles glasset i RO vand og sættes tilbage i den respektive plastbeholder.
3: Jeg måler alle tilsætninger op og har dem stående i rækkefølge, inden jeg tilsætter dem. Så undgår jeg forvirring. De tilsættes i indløbskammeret i sumpen, der hvor vandet kommer ned fra display og fragtanke. Så bliver væskerne mixet godt inden de ryger tilbage i systemet.
4: Bliver en værdi for høj, så reducer tilsætningen. Jeg har ikke gode erfaringer med at stoppe helt en dag eller to. Har prøvet en del gange.
5: For mig virker en vejning af det jeg tilsætter bedst. For næsten alle sporstoffer incl Po4 gælder det, at 1ml = 1 gram. (Til ære for pedanter kan jeg oplyse, at dette har jeg fra min livline i Us, har selv testet det og fået det konfirmeret hos ATI Lab). No3 er en spids anderledes, her er 1ml = 1,15 gr.
For Strontium og andre stoffer i ”calcium-familien” er densiteten også lidt anderledes. Dem må man lige selv veje af. Få evt en anden til at lave en kontrol måling. Det gjorde jeg, da jeg skulle tilsætte Strontium.
For Strontium gælder det, at 1ml = 0,96 gram (det gælder for ATI strontium. Andre fabrikater kan have en anden densitet)). Ikke den store forskel, men når det nu skal være nøjagtigt …
Principielt betyder det nok ikke det store. Det er jo værdier man måle for, så jeg bruger 1ml = 1gr. Så længe man bruger samme målestok hver gang.
6: Når man vejer af, så var det for mig en god oplysning, at en dråbe vejer typisk 0,03 gram. Jeg har testet det og det passer. Specielt for de helt små sporstoffer, der ikke må over dosseres, er det rart at vide hvornår man skal stoppe. Jeg bruger det ved Jod tilsætning.
7: Jeg tilstræber at tilsætte så ”rene” produkter som muligt. Jeg er ikke tilhænger af kombi produkter.
Strontium fra et af de mere populære mærker herhjemme, indeholder også Barium (ud fra hvad de selv oplyser på deres hjemmeside). Så hvis man tilsætter Strontium fra denne producent – så tilsætter man også Barium. Jeg skal kun bruge Strontium. Mine ICP tests viser, at jeg har forhøjet Barium (ikke alvorligt) og jeg ønsker derfor ikke at øge denne. De fleste producenter er flinke til at oplyse om indholdet på pakninger/flasker.
8: Jeg prøver også at undgå at der er Chelators (kelatorer, bindere) i det jeg tilsætter. Det er lidt nemmere med ”rene” stoffer end det er med kombi produkter. Chelatorer binder metal ioner og forhindrer to stoffer i at gå i forbindelse med hinanden. Problemet kan være, at man ikke altid kan være sikker på hvad der sker med dem efterfølgende. Når de har sluppet bindingen til et metal, kan man risikere at de binder et andet. Nogle af dem er dog uskadelige humus forbindelser.
Den Strontium tilsætning jeg har valgt at bruge, er uden chelatorer og EDTA (chelator der er god til at binde Bly og Kviksølv) Men det er en længere diskussion der må vente til en anden gang.
Acanthurus olivaceus. Kom fra Charlie sammen med mataen, da Charlie nedlagde sit akvarie. Den er ved at blive voksen og ter sig som en teenager. Har lidt kampe med maculiceps, indtil et par af de "store" lægger sig i mellem.


Og nu til mysteriet:
Jeg har tilsyneladende min helt egen Bermuda triangel. Et sted hvor ting bare går til – og jeg kan ikke finde ud af hvorfor.
Det er et helt perfekt Acropora spot. På et plateau på siden af et par højere søjler. Masser af lys, men ikke for meget. Intet der generer i form af skygger eller andre koraller der kan lave ballade.
Jeg kan leve med, at en koral går til, to måske. Det kan der være flere grunde til. Men her er der 6 koraller der døde. Det er ikke normalt. De bliver mindre og mindre. De får ikke stn, men visner/går ud nedefra. Til sidst er det kun i spidsen der er liv. Jeg kan ikke greje det.
Jeg har nu sat en Acropora florida på det spot. Den er ret fluffy, så jeg kan se om polypperne bevæger sig. Jeg holder skarpt øje med den og flytter den hvis det bliver nødvendigt.
Nu har jeg fået ændret på flowet. Det kører via min Profilux og er et random flow. Før vekslede det fra 30 til 100%. Nu er bund-niveauet hævet, så det kører fra 50 til 100%. Det eneste forslag til en grund jeg lige kunne komme på var, at der måske var for meget læ ved de søjler. Men der cirkulerer 76.000L/T når alle pumper kører for fuldt tryk, så der burde være rigeligt.
En anden mulighed er, at det er skader fra de perioder hvor systemet ikke var stabilt. Men den er jeg ikke så sikker på, men det er dog en mulighed. Jeg håber, at det med flowet løser det.
Som en lille sløjfe på det her indlæg vil jeg gerne nævne, at man ikke må betragte det her som en manual til, hvordan man skal angribe de emner jeg har beskrevet. Det er udelukkende min tilgang til det, baseret på mit system. Det kan bruges som hints/idéer til en mulig måde at gøre tingene på.
Ikke to systemer er ens og ingen systemer reagerer på samme måde. Der er mange forskellige stoffer i saltvand. Alene i saltet er der et utal af macro- og micro stoffer og efterfølgende kommer bakterierne oveni. Alt forbinder sig med det det kan og det er svært at forudsige hvordan det reagerer.
Jeg er ret vild med gorgoniaer. Det er en spektakulær koral type der skaber liv og bevægelse. Billedet er ikke super godt, men det viser korallen ret godt. Det er en Eunicea succinea. Jeg fik den nede fra Flemming i Lejre. Den var lidt sølle da den kom, havde bare pletter og kun polypper ude på 1/3 af korallen. Men det er en hårdfør lille fyr, så den er kommet sig rigtig fint. Har lavet et fragment og skal snart klippe i den igen.

En anden Gorgonia type jeg har, er denne Pterogorgia spp. Jeg skrev lidt om den i første afsnit. Lagde også et billede ind af den begyndende afstødning af det ydre lag med alger. Nu er laget væk og polypperne er kommet frem igen. Jeg synes den er så fin.


Jeg har altid selv ledt efter forklaringer/svar på, hvorfor akvariet gør som det gør og hvordan jeg kommer videre. Jeg har spurgt og undersøgt, og når jeg ikke kunne finde et svar, så har jeg læst rigtig meget, prøvet mig frem og så arbejdet mig videre derfra.
Endnu et positivt skilt fra samme skole. Det viser jo bare, at man ikke skal lade sig slå ud af at tingene ikke altid lykkes i første forsøg. Så må man bare klø på og finde på en anden måde.

Alt dette har ført mig til, at man skal finde sin egen vej. Man kan ikke kopiere direkte. Det er måske heller ikke så spændende. Det er det der i mine øjne gør det så fascinerende.
Det er ikke som med en flæskesteg, hvor man gerne vil have en sprød svær. Her er en opskrift og følger man den, så lykkes projektet gerne i en eller anden grad.
Et koralrevsakvarie er et kompliceret, følsomt økosystem og ikke noget man kan kreere en fiks og færdig manual til. Der er ingen, eller meget få genveje.

Efterskrift:
Min gode ven Thomaas spurgte mig den ene dag ”hvorfor gør vi egentlig alt det her?”
Vi blev enige om, at hvis ikke vi havde udfordringer – så var det nok ikke lige så spændende.
Hvis det bare gik ud på, at hælde vand i en glaskasse, komme fisk og koraller i og det var det, så ville det blive kedeligt i længden. Så kunne man lige så godt sætte en You Tube video på og se på de smukke rev fra rundt om i verden. Det ville nok ende med, at man lukkede ned og brugte pladsen til noget andet.
Det jeg prøver at opnå er, at få lavet de optimale forhold for mit rev – ikke kun for korallerne, men for hele revet. Det tager tid, men det er en del af det. Tid og arbejde – men jeg vælger det jo selv.
Korallerne er den vanskeligste del. Hvis de trives, så vil hele revet sandsynligvis også gøre det.
Det betyder, at jeg skal hele vejen rundt. Alle parametre skal ligge lige præcis der, hvor korallerne får præcis det de har behov for. Alt inden for de muligheder jeg nu har. Det er rigtig mange faktorer der skal tjekkes og holdes stabile.
Der ligger en del arbejde i det, men det er det som driver det hele – ellers bliver det for kedeligt for mig.
Det er derfor jeg nørder.

”Det skal være morsomt, ellers er det ikke sjovt” SBD


Et par links:

http://www.reefedition.com/sps-spotligh ... lorescens/

Jeg vil også anbefale alle der gerne vil vide mere om næring, at købe nedenstående bog. Den er ikke ret dyr og indeholder en mængde gode informationer og tips. Og så er den omregningstabel jeg nævnte længere oppe i teksten også i bogen.
Af hensyn til rettigheder vil jeg ikke lægge den ind i et åbent forum. Bogen koster ikke mange basører, så alle burde kunne være med. Det er en E-bog og koster 5,99 usd.
Jeg har selv læst bogen tilbage i 2017 og har brugt den som et opslagsværk i gennem de sidste par år. Det viser sig, at mange af de idéer og tanker jeg benytter, rent faktisk står i bogen. Det så jeg da jeg udarbejdede artiklen her.
Jeg vidste at omregningstabellen var i bogen (det er det eneste sted jeg ved den er). Det var derfor jeg fandt den frem. Jeg har ikke kopieret noget fra bogen og det er længe siden jeg har kigget i den – men oplysningerne sidder åbenbart fast i knolden på mig og så stemmer de med de erfaringer jeg har høstet i arbejdet med mit rev. En fin instruks til brug for test af P med checkeren er også i bogen.
https://andremueller.e-junkie.com/product/1538148

Til sidst lidt før og efter billeder der viser væksten, der nu er kommet rigtigt i gang.
Bonuskorallen fra 17.07.18. Da jeg købte koraller fra Euro Corals første gang, fulgte der en gave med. Det var en lille pind på ca 3 cm. Ingen farve, men i fin stand. Sikkert en der var klippet ned, eller var en rest fra et afklip. Den har nu udviklet sig til at være en rød millepora. Den har stået i skyggen af min Cali tort der virkelig var vokset meget. Da Cali tort blev flyttet og den fik lys, har den fået farve og vokser ret godt.

Bonuskorallen fra 09.12.19


Fra 18.11.18 Blood red mille. Fra Euro Corals. Lavede først et stort fundament og begyndte derefter at skyde flittigt.

Blood red mille. 11.12.19


Fra 02.03.19 Aussie acropora. Fra Fauna Marin. De kalder den sikkert sådan fordi de ikke ved hvad det er for en. Den er vokset godt til og er flot rød. Fin koral.

Fra 20.11.19 Aussie acropora


Fra 18.11.18 Ukendt Acropora. Stammer vist fra PR´s nedlagte akvarie. Jeg fik den sammen med en del andre større og mindre fragmenter. De kom her ud som sikring, i en periode hvor Mikas var løbet ind i nogle problemer med næring mv. Kalder den derfor for Mikas stag.

Fra 10.11.19 Mikas korallen vokser enormt hurtigt. Jeg har allerede lavet flere frags.


Det var vist alt for nu. Håber ikke at det er alt for langt. Jeg har godt nok en del flere billeder, men de må vente til en anden god gang.
Erik
Senest rettet af crazy seahorse fre 13. dec 2019 21:38, rettet i alt 1 gang.
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762

Rev Papegøje fisk
Indlæg: 4260
Tilmeldt: tors 25. feb 2010 15:47
Postnummer: 1500-1799 København V
Saltvand siden: 2009

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf Tykki » tors 5. dec 2019 15:09

Nu har jeg læst far. Tak fordi jeg måtte!

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 2480
Tilmeldt: man 27. aug 2007 21:47
Geografisk sted: Kolding
Postnummer: 6000 Kolding
Saltvand siden: 2007

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf nbd » tors 5. dec 2019 15:15

Tak Erik - altid en fornøjelse med dine gennemreflekterede indlæg! Masser af guldkorn til os alle - både nybegyndere og erfarne :y

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Indlæg: 1809
Tilmeldt: fre 28. maj 2004 19:25
Geografisk sted: Strøby egede
Postnummer: 4600 Køge
Saltvand siden: 2009

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf ttkthomsen » tors 5. dec 2019 17:06

Endelig :-) kaffen sat over og jeg venter på næsten skriv.

Dejligt du er gået igang igen med de her skriv, de er meget værdsætte af mange.

Rev Rokke
Indlæg: 2973
Tilmeldt: søn 8. dec 2013 19:15
Postnummer: 4700 Næstved
Saltvand siden: 2012

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf Mic4700 » tors 5. dec 2019 17:46

Super god læsning/gennemgang af dit nye imponerende rev :GO
Dejligt og se at Sohal er blevet så stor og flot en kirug, glad for den gik til dig Erik , så den kunne få den plads de har brug for , og ja de har meget forskellige personligheder de Sohal kirurger , de burde næsten sælges med 1 advarsel om deres temperament over for andre kirurger. :y
Må snart forbi dig og se det hele igen , er ved og være for længe siden sidst.
Mvh. Michael

Moderator
Brugeravatar
Indlæg: 3413
Tilmeldt: fre 28. maj 2004 20:19
Geografisk sted: Hastrup
Postnummer: 4600 Køge
Saltvand siden: 1993

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf Engelquist » tors 5. dec 2019 17:48

Dit lange og grundige indlæg viser lige præcis hvad et forum kan ift de hurtige sociale medier.
Her er plads og tid til at nørde, udvikle og dele viden om vores fælles hobby.

Stor respekt for din grundighed og tålmodighed med den lange indkørings fase du har været igennem med dit imponerede system- de fleste var sikkert faldet for fristelsen og hældt alverdens kemi i vandet, med tvivlsomme resultater til følge...

Jeg glæder mig til dine kommende indlæg (også selvom jeg jo har fulgt din balje på sidelinjen det sidste års tid og derved kender en del af historien :-) )
Bo Engelquist
”Modvind er en god ting – når man skal den anden vej”.– Storm P.

Mit 510 liter SPS Rev: https://www.saltvandsforum.dk/viewtopic ... 59#p827559

Rev Rokke
Brugeravatar
Indlæg: 3668
Tilmeldt: tors 15. nov 2007 18:51
Geografisk sted: Danmark
Postnummer: 7080 Børkop
Saltvand siden: 2007

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf Jones » tors 5. dec 2019 21:11

Hej Erik

Dejligt med god læsning på forum igen. Jeg tror faktisk at forum vil blive mere aktivt end det længe har været, nu da facebook lukker køb og salg af levende dyr. Jeg håber at det vil bringe både nye og gamle til.

Nå, men jeg bed mærke i en sjov ting. Du nævner dit cryptic filter. Jeg havde en sump med refugie under mit opdrætssystem i kælderen, da jeg opdrættede klovne i Odense. I det refugium var der levende sten, en masse smådyr og virkelig mange svampe. Det var som om at jeg ikke kunne overfodre i systemet efter at svampene var steget i antal. De bidrog tydeligt til at holde systemet sundt. I min optik vidner det om, at vi kan købe os fattige i tekniske ting, men hvis vi indtænker naturens egne forekomster kan vi optimere filtreringen betydeligt.
o_O

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 3790
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
Geografisk sted: Ganløse
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden: 2005

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf crazy seahorse » tors 5. dec 2019 22:50

Jones skrev:Hej Erik

Dejligt med god læsning på forum igen. Jeg tror faktisk at forum vil blive mere aktivt end det længe har været, nu da facebook lukker køb og salg af levende dyr. Jeg håber at det vil bringe både nye og gamle til.

Nå, men jeg bed mærke i en sjov ting. Du nævner dit cryptic filter. Jeg havde en sump med refugie under mit opdrætssystem i kælderen, da jeg opdrættede klovne i Odense. I det refugium var der levende sten, en masse smådyr og virkelig mange svampe. Det var som om at jeg ikke kunne overfodre i systemet efter at svampene var steget i antal. De bidrog tydeligt til at holde systemet sundt. I min optik vidner det om, at vi kan købe os fattige i tekniske ting, men hvis vi indtænker naturens egne forekomster kan vi optimere filtreringen betydeligt.

Hej Johan.
Jeg har nappet ideen fra Reeffarmers. Steve Tyree opfandt systemet for 15+ år siden. Hans er bare et tri zonal system. Jeg har så modificeret det til mit brug.
Fik tanken da jeg købte hans bog: http://www.reeffarmers.com/newbook.htm Her kan man høre alt om systemet.

Tyree kører vist helt uden skummer, så du har ret i det du siger om effektiviteten af biologisk filtrering. Det kræver bare nogen plads, hvis man vil have en nogenlunde fiskebesætning.
Jeg tror ikke Tyree har ret mange fisk i sit. Det er primært til koraller tror jeg. Men jeg kan tage fejl.

Der er forøvrigt også en tråd på RC om systemet: http://reefcentral.com/forums/showthrea ... yptic+fuge
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762

Rev Rokke
Brugeravatar
Indlæg: 3906
Tilmeldt: søn 7. jan 2007 14:17
Geografisk sted: Silkeborg
Postnummer: 8600 Silkeborg
Saltvand siden: 2007

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf christiantt » fre 6. dec 2019 21:02

Fantastisk "artikel"! Dejlig læsning for nye samt ældre saltvandsnørder - virkelig godt skrevet! :GO

Eremit krebs
Brugeravatar
Indlæg: 54
Tilmeldt: ons 27. jul 2016 22:19
Geografisk sted: 7080 Børkop
Postnummer: 7080 Børkop
Saltvand siden: 2017

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf Claus7080 » lør 7. dec 2019 07:38

Kanon artikel.
Elsker din tilgang til hobbyen og dine forklaringer på de mere dybe udfordringer og løsninger, som f.eks med Cyano indlægget, noget som jeg selv kæmper hårdt mod lige for tiden.
Glæder mig til at læse næste indlæg.
Fra ferskvand til saltvand så helt ny verden
Opstartet 445 ltr med 95 ltr sump/refugium (vandmængde), den 12.02.17


Tanken i Brejning
viewtopic.php?f=93&t=86367

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Indlæg: 3716
Tilmeldt: man 20. maj 2013 20:45
Postnummer: 2450 København SV
Saltvand siden: 1983

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf charlie saltvand » lør 7. dec 2019 07:46

Sådan Erik :sneaky2: Det er en fornøjelse at se du smider guld her på forum igen :y :GO

Du skal tænke FUCK om de alvidende trolde der ind i mellem har behov for at belærer os uvidende fjolser om hvad der er rigtigt og forkert i den her hobby!!!!

Just ENJOY og del alle dine erfaringer med os der gerne vil læse over skulderen på dig.
Dit system er DIT system :W

Ift. Wurdmani rejer, så fik jeg 4 stk hjem for et års tid siden, til at bekæmpe glasroser. De gik i 4-5 uger før de “tog fat” og rensede systemet. Jeg har stadig et par i mit “tårn” de yngler og smider en MASSE larver ind i mellem til glæde for fiskene. De andre rejer har Dan lånt til hans system. Det jeg ville sige med dét er at der godt kan gå lang tid inden de satans rejer tager fat i roserne.

Spørgsmål:

Ift. Cyano, så ved jeg at du har forskellige lyskilder på display og frag tankene. Har du observeret om der er forskel på hvordan Cyano’en trives under forskelligt lys?


Hvor meget/ lidt ligger din næring på (No3/Po4) og har du prøvet at måle den i de forskellige akvarier? Spørger fordi jeg har observeret at jeg i mine to vidt forskellige akvarier, som kører med det samme vand(display med mange store fisk, mange levende sten, meget flow, mange koraller, meget lys, lidt ((groft) bundlag...modsat tårnet, få fisk, få sten, lidt flow, få koraller, ok lys, MANGE makro alger, TYKT og meget fint bundlag,) , har forskellige værdier. Jeg har dog ikke nær så meget flow gennem tårnet, som jeg tænker du har gennem dine forskellige kar, da jeg har bypass mellem baljerne og kan regulerer flowet individuelt fra de 2 akvarier ned i sumpen. Det er længe siden jeg har været ved dig (for længe) men syntes jeg kan huske at du kører ALT vand gennem ALLE akvarier, er det rigtigt husket???

Jeg har mest No3 (4,5 ppm) i display tanken og jeg har mest Po4 (0,03) i tårnet.

Prøv lige for sjov at måle i dine forskellige kar :GO

Dejligt at se at Mata er glad og trives. Hvordan med Oliven kirurgen?


Som altid er det en fornøjelse at læse dine indlæg, kom med resten asap.

Vi ses. SNART :beer:
Ca1000L 4xradion 4pro,3xMP40QD-2Xmaspect gyre 350-Ecotech retur-Apex fusion styring af ALT-Triton tilgang.
Min balje http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=94&t=73750

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 3790
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
Geografisk sted: Ganløse
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden: 2005

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf crazy seahorse » lør 7. dec 2019 12:37

charlie saltvand skrev:Ift. Wurdmani rejer, så fik jeg 4 stk hjem for et års tid siden, til at bekæmpe glasroser. De gik i 4-5 uger før de “tog fat” og rensede systemet. Jeg har stadig et par i mit “tårn” de yngler og smider en MASSE larver ind i mellem til glæde for fiskene. De andre rejer har Dan lånt til hans system. Det jeg ville sige med dét er at der godt kan gå lang tid inden de satans rejer tager fat i roserne.

Spørgsmål:

Ift. Cyano, så ved jeg at du har forskellige lyskilder på display og frag tankene. Har du observeret om der er forskel på hvordan Cyano’en trives under forskelligt lys?


Hvor meget/ lidt ligger din næring på (No3/Po4) og har du prøvet at måle den i de forskellige akvarier? Spørger fordi jeg har observeret at jeg i mine to vidt forskellige akvarier, som kører med det samme vand(display med mange store fisk, mange levende sten, meget flow, mange koraller, meget lys, lidt ((groft) bundlag...modsat tårnet, få fisk, få sten, lidt flow, få koraller, ok lys, MANGE makro alger, TYKT og meget fint bundlag,) , har forskellige værdier. Jeg har dog ikke nær så meget flow gennem tårnet, som jeg tænker du har gennem dine forskellige kar, da jeg har bypass mellem baljerne og kan regulerer flowet individuelt fra de 2 akvarier ned i sumpen. Det er længe siden jeg har været ved dig (for længe) men syntes jeg kan huske at du kører ALT vand gennem ALLE akvarier, er det rigtigt husket???

Jeg har mest No3 (4,5 ppm) i display tanken og jeg har mest Po4 (0,03) i tårnet.

Prøv lige for sjov at måle i dine forskellige kar :GO

Dejligt at se at Mata er glad og trives. Hvordan med Oliven kirurgen?


Som altid er det en fornøjelse at læse dine indlæg, kom med resten asap.

Vi ses. SNART :beer:

Tror desværre ikke der er nogle Wurdemani rejer i mere. Men det ville da glæde mig hvis det skulle være tilfældet.

Det var nogle gode spørgsmål du stiller.
Nu hvor du spørger, så er der faktisk forskel på hvordan cyanoen trives. Den trives dårligst under min Phillips coral care lampe. Der er næsten ingen cyano.
Fragtanken med T5 og i display er lige hårdt ramt.
Højt flow, lavt flow, meget lys, mindre lys, mørke, cyano er fuldstændig ligeglad. Jeg har ingen forklaring på, hvorfor der er mindre i Phillips akvariet.

Olivaceus trives og vokser. Der kommer billeder af den i næste afsnit.
I andet afsnit kommer der også en mere udførlig behandling af målinger, næring, værdier og næringstilsætning.

Jeg måler faktisk altid fra de to fragtanke. Det er af praktiske grunde (dovenskab). De er lige ved siden af bordet hvor jeg tester. Jeg vil prøve at tage vand fra display til målinger og se om der er en forskel. Photosyntesen kan måske spille ind. Det er en tanke værd.

Erik
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Indlæg: 1809
Tilmeldt: fre 28. maj 2004 19:25
Geografisk sted: Strøby egede
Postnummer: 4600 Køge
Saltvand siden: 2009

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf ttkthomsen » lør 7. dec 2019 12:44

charlie saltvand skrev:Sådan Erik :sneaky2: Det er en fornøjelse at se du smider guld her på forum igen :y :GO

Du skal tænke FUCK om de alvidende trolde der ind i mellem har behov for at belærer os uvidende fjolser om hvad der er rigtigt og forkert i den her hobby!!!!

Just ENJOY og del alle dine erfaringer med os der gerne vil læse over skulderen på dig.
Dit system er DIT system :W

Ift. Wurdmani rejer, så fik jeg 4 stk hjem for et års tid siden, til at bekæmpe glasroser. De gik i 4-5 uger før de “tog fat” og rensede systemet. Jeg har stadig et par i mit “tårn” de yngler og smider en MASSE larver ind i mellem til glæde for fiskene. De andre rejer har Dan lånt til hans system. Det jeg ville sige med dét er at der godt kan gå lang tid inden de satans rejer tager fat i roserne.

Spørgsmål:

Ift. Cyano, så ved jeg at du har forskellige lyskilder på display og frag tankene. Har du observeret om der er forskel på hvordan Cyano’en trives under forskelligt lys?


Hvor meget/ lidt ligger din næring på (No3/Po4) og har du prøvet at måle den i de forskellige akvarier? Spørger fordi jeg har observeret at jeg i mine to vidt forskellige akvarier, som kører med det samme vand(display med mange store fisk, mange levende sten, meget flow, mange koraller, meget lys, lidt ((groft) bundlag...modsat tårnet, få fisk, få sten, lidt flow, få koraller, ok lys, MANGE makro alger, TYKT og meget fint bundlag,) , har forskellige værdier. Jeg har dog ikke nær så meget flow gennem tårnet, som jeg tænker du har gennem dine forskellige kar, da jeg har bypass mellem baljerne og kan regulerer flowet individuelt fra de 2 akvarier ned i sumpen. Det er længe siden jeg har været ved dig (for længe) men syntes jeg kan huske at du kører ALT vand gennem ALLE akvarier, er det rigtigt husket???

Jeg har mest No3 (4,5 ppm) i display tanken og jeg har mest Po4 (0,03) i tårnet.

Prøv lige for sjov at måle i dine forskellige kar :GO

Dejligt at se at Mata er glad og trives. Hvordan med Oliven kirurgen?


Som altid er det en fornøjelse at læse dine indlæg, kom med resten asap.

Vi ses. SNART :beer:


Charlie kan du læse, ud af det Erik skriver hvornår vi skal komme til erfa møde med kaffe og drømmekage????

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Indlæg: 3716
Tilmeldt: man 20. maj 2013 20:45
Postnummer: 2450 København SV
Saltvand siden: 1983

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf charlie saltvand » søn 8. dec 2019 08:32


Charlie kan du læse, ud af det Erik skriver hvornår vi skal komme til erfa møde med kaffe og drømmekage????“

Yes sør.....
Tænker det blir i weekenden i uge 4.... D 25, ell 26/1 :W Jeg tager kage og godt humør med!

Fik du den Erik :K


Erik, skynd dig at måle næring i DT.... Dét er spændende :GO
Ca1000L 4xradion 4pro,3xMP40QD-2Xmaspect gyre 350-Ecotech retur-Apex fusion styring af ALT-Triton tilgang.
Min balje http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=94&t=73750

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 3790
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
Geografisk sted: Ganløse
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden: 2005

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf crazy seahorse » fre 13. dec 2019 21:53

Så har jeg lagt anden sektion ind. Den ligger i det første kommentar felt. Spurgte Hougaard om det kunne lade sig gøre og han mente ikke at det ville give problemer. Heller ikke med antallet af billeder. Det gjorde det heller ikke. Alt forløb smertefrit.
Når man har lavet det hele i forvejen, så er det ikke så slemt. Teksten har jeg skrevet på i 1,5 måned, sådan on and off. Det lå i et word dokument. Billederne i en mappe. Alle nummererede og teksten til billederne lå også i word dokumentet og så var det bare at gå i gang. Det tog 2 timer incl gennemlæsning og evt rettelser. og så var det overstået.

charlie saltvand skrev:
Charlie kan du læse, ud af det Erik skriver hvornår vi skal komme til erfa møde med kaffe og drømmekage????“

Yes sør.....
Tænker det blir i weekenden i uge 4.... D 25, ell 26/1 :W Jeg tager kage og godt humør med!

Fik du den Erik :K


Erik, skynd dig at måle næring i DT.... Dét er spændende :GO

@ Charlie. Ingen forskel i målinger, men jeg har også et ret stort gennemløb i både dt og fragtankene.
Det kunne sagtens være at weekenden i uge 4 kunne lade sig gøre. Vi har jo en del fridage i forbindelse med julen, så jeg kan nok nå at få finpudset de sidste ting.
Lad os snakke når vi nærmer os.

Erik
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 3790
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
Geografisk sted: Ganløse
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden: 2005

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf crazy seahorse » fre 13. dec 2019 23:34

Er tilværelsen dog ikke underfundig. Nu har jeg lige lagt anden sektion ind. Her skrev jeg at jeg ledte efter en blå efflo. Det har jeg sådan set gjort længe.
Så kom den her til aften. Så købte jeg den selvfølgelig. Spændt på at se hvordan den ser ud irl. - og om det er den rigtige.
EC Ultimate $500 Efflo acro
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Indlæg: 3716
Tilmeldt: man 20. maj 2013 20:45
Postnummer: 2450 København SV
Saltvand siden: 1983

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf charlie saltvand » lør 14. dec 2019 08:45

Dejlig læsning Erik! Som altid :GO og imponerende hvor grundig du er med det hele. Her tænker jeg også på dine daglige tilsætninger. Hvad pokker gør du, hvis du fx spontant finder ud af du IKKE kommer hjem den dag........ fx damebesøg :sneaky2: ell andet :y . Vil du kunne tilsætte via doseringsmaskine?

Interessant med cyano vækst forskellene under det forskellige lys!

Tak fordi du gad måle næring i de forskellige baljer :GO

Ift jod, så tilsætter jeg hvad der svare til 0,5 ml om dagen. Én gang om ugen. Jeg kan regne ud at du vil anbefale mig at gøre det dagligt......?

Lyder fedt med fx uge 4. Som du skriver, lad os tage den når vi nærmer os :beer:


Spørgsmål..., Med en lang søforklaring først.
Min balje driller lidt på koralsiden pt. Det er præcis næring den er gal med. Jeg ved ikke hvornår det er sket, ej heller hvorfor, har dog en mistanke om at det er pga massiv fodring i en periode da morish skulle køres ind og kort tid efter kom Dans multibar i baljen også. Så der er fodret GODT i en periode.

Inden den kraftige fodring lå Po4 på ca 0,045 og No 3 var ikke målelig. Korallerne så flotte ud (mest monti) med flotte dybe farver både på polypper og base. Acropora var lidt kedelige. Aktuelt (efter nærings ombytningen) ligner Monti lort og Acropora har fået lidt mere knald på farverne??????

Nu siger min næring Po4 0,0234/ P 7,67 og no 3 siger ca 5..... Det er da mærkeligt at de har “byttet” er det ikke????
Har du nogle ideer til hvilke vej jeg skal gå ned af???

Jeg syntes dit setpoint for P er højt? Men jeg kan jo se at det virker :W

Tak for foto af hr Oliven, det er lige præcis min ynglingsfarvedragt han har der. Teenager med godt knald på farverne.

Tillykke med EC Ultimate :K

Vi ses Erik, håber du får en SKØN og dejlig jul og en fantastisk nytårsaften. HUSK nu at se fremad i stedet for bagud :grouphug:
Ca1000L 4xradion 4pro,3xMP40QD-2Xmaspect gyre 350-Ecotech retur-Apex fusion styring af ALT-Triton tilgang.
Min balje http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=94&t=73750

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 3790
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
Geografisk sted: Ganløse
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden: 2005

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf crazy seahorse » søn 15. dec 2019 12:00

charlie saltvand skrev:Dejlig læsning Erik! Som altid :GO og imponerende hvor grundig du er med det hele. Her tænker jeg også på dine daglige tilsætninger. Hvad pokker gør du, hvis du fx spontant finder ud af du IKKE kommer hjem den dag........ fx damebesøg :sneaky2: ell andet :y . Vil du kunne tilsætte via doseringsmaskine?

Man kan sikkert godt tilsætte automatisk via en dosseringsmaskine - men jeg stoler ikke nok på de maskiner. Sker der en fejl så den fylder for meget på - eller undlader at fylde, så kan det give ballade. Dunken kan også løbe tør og så er det noget biks, hvis jeg går og tror at den har fyldt på. Jeg er til kontrol og den mister jeg ved at lade en maskine gøre det.
Jeg ændrer også løbende og så er det nemmere at gøre det manuelt. Dunkene løber kun tør, hvis jeg har glemt at bestille.
Dog - skulle det ske at jeg ikke har mulighed for at være hjemme, så er det ikke en katastrofe. Men der er en reel risiko for at balancen ryger og så skal jeg bruge lang tid på at få den tilbage.
Jeg har haft dyr, hunde og fisk i de sidste 30-40 år. Dem har jeg altid ville sørge for. Så kommer jeg sent hjem, så får de som det første det de skal have. Jeg går jo til en koncert fra tid til anden. Kommer jeg hjem efter lyset er slukket så er det første jeg gør, at jeg går ned og laver det jeg skal ved akvariet. Er jeg væk på ferie, er det arrangeret at det fornødne klares alligevel.
charlie saltvand skrev:Ift jod, så tilsætter jeg hvad der svare til 0,5 ml om dagen. Én gang om ugen. Jeg kan regne ud at du vil anbefale mig at gøre det dagligt......?

Jeg har valgt at gøre det dagligt alene pga stabiliteten. Koraller reagerer i større eller mindre grad på enhver ustabilitet, selv om det er til det bedre.
Om du skal gøre det ved jeg ikke, jeg har bare valgt det i mit. Men en fast tilsætning på ugebasis er jo også en stabilitet i sig selv.
charlie saltvand skrev:Spørgsmål..., Med en lang søforklaring først.
Min balje driller lidt på koralsiden pt. Det er præcis næring den er gal med. Jeg ved ikke hvornår det er sket, ej heller hvorfor, har dog en mistanke om at det er pga massiv fodring i en periode da morish skulle køres ind og kort tid efter kom Dans multibar i baljen også. Så der er fodret GODT i en periode.

Inden den kraftige fodring lå Po4 på ca 0,045 og No 3 var ikke målelig. Korallerne så flotte ud (mest monti) med flotte dybe farver både på polypper og base. Acropora var lidt kedelige. Aktuelt (efter nærings ombytningen) ligner Monti lort og Acropora har fået lidt mere knald på farverne??????

Jeg kan jo ikke vide det, men en No3 på 0 er ikke godt ifht farver. Hos mig skal der være lidt af begge (No3 og P) for at få det bedste resultat. Og hvis du har fodret GODT/kraftigt i en periode og så ændrer på det, så kan der opstå en ubalance. Koraller reagerer forskelligt. Nogle er hurtigere end andre. I perioderne med ubalancer her, har jeg reguleret. Mens reguleringen står på, er det ikke alle koraller der ser super ud. Så snart tingene er reguleret på plads og det ligger stabilt igen, så kommer de stille og roligt tilbage.
charlie saltvand skrev:Nu siger min næring Po4 0,0234/ P 7,67 og no 3 siger ca 5..... Det er da mærkeligt at de har “byttet” er det ikke????
Har du nogle ideer til hvilke vej jeg skal gå ned af???

Ubalancer er noget underligt noget. Kan være svært at forudsige. Alt afhænger af forbruget og det kan man slet ikke gætte på. Derfor regulerer jeg også værdierne enkeltvis en af gangen. Det er lidt et show, for så snart den ene er der, så ryger den anden ud af sync. Men de kommer altid på plads hos mig på den måde - og så synes jeg at man kan se det på korallerne når den er ved at være der.
charlie saltvand skrev:Har du nogle ideer til hvilke vej jeg skal gå ned af???

Jeg så en video den anden dag. Den er fra David Saxbys kæmpe akvarie (videoen er ret ny) og han fodrer virkelig kraftigt. 5 x dagligt og det er frost hver gang og meget af det. Han har nogle ventralis og de skal have enorme mængder foder løbende. Han har over 400 fisk, så der er en stor belastning i tanken. Så han har både nitrat filtre og kører med Rowaphos 24/7.
Måske du kan få nogle idéer herfra til håndtering af din næring. https://www.youtube.com/watch?v=t_JzYu_uh3w
Og så er der en anden krølle på det - han har ikke nogle af de specielt vanskelige koraller. Jeg kan ikke spotte de svære farvestrålende acroer. De vil sikkert ikke trives i det system. Men nu fokuserer han på fiskene og det går jo godt.
Jeg havde en længere akvariedag her i går. Thomas var her og vi fik skåret en del op med båndsaven - og så fik vi lavet frags til sikring. De er røget ud i Thomas´s tank. Jeg fik så en smuk lyserød millepora til sikring i mit.
Her er bla frags af, myagi tort, den røde aussie acro, pink lemonade, sour patch, desalwii, Ora´s australian delicate og andre no name. Alle nogle som jeg ikke vil tro vil trives i Saxbys system - ikke med de samme farver i hvert fald.

charlie saltvand skrev:Tillykke med EC Ultimate :K

Tak Charlie. Jeg fik også fat i et par andre klassiske acroer. Dem skal du da også se.
Purple Paletta acro

Tierra del fuego acro


God Jul og godt Nytår til Britt og dig også.
Erik
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 2480
Tilmeldt: man 27. aug 2007 21:47
Geografisk sted: Kolding
Postnummer: 6000 Kolding
Saltvand siden: 2007

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf nbd » man 16. dec 2019 18:22

Spændende at læse om alle dine målinger. På dét punkt er din tilgang meget forskellig fra min. Jeg måler ALDRIG på mit vand. Jeg vurderer tilstanden alene på visuelle input, først og fremmest tilstedeværelsen af alger (om der er en netto tilvækst?) og på korallernes fremtoning (om de er oppustede, med polypper ude).

Det hører så også med til historien, at jeg ikke har held med sps. De er måske for sarte til min laissaz faire-tilgang? ;-)
Skiver, blødkoraller og lps stortrives. Jeg høster aflæggere flere gange årligt.

Jeg skifter 20% af vandet hver tredje måned samt reaktormedier (kul, Zeovit og Rowaphos)

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 3790
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
Geografisk sted: Ganløse
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden: 2005

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf crazy seahorse » man 23. dec 2019 19:25

charlie saltvand skrev:
Ift. Wurdmani rejer, så fik jeg 4 stk hjem for et års tid siden, til at bekæmpe glasroser. De gik i 4-5 uger før de “tog fat” og rensede systemet. Jeg har stadig et par i mit “tårn” de yngler og smider en MASSE larver ind i mellem til glæde for fiskene. De andre rejer har Dan lånt til hans system. Det jeg ville sige med dét er at der godt kan gå lang tid inden de satans rejer tager fat i roserne.

Jeg vil lige komme med en lille opdatering.
Sammen med Thomas havde jeg bestilt foder hjem. Vi havde bestilt en del (så skal vi ikke hele tiden huske at købe), så meget så de åbenbart ikke havde så meget på lager. Da det var begyndt at knibe med foderet og vi var begyndt at fordele det vi havde tilbage, så bad vi dem om at sende det de havde (der manglede kun to ud af 28 bøtter). Det kom i dag - det hele :W :W :W
Det her er min halvdel af foderet. Nogle af typerne bruger både Thomas og jeg, mens andre kun bruges af en af os.

Bedst som vi sidder nede foran tanken og kigger på det hele, så spotter Thomas pludselig - en wurdemani reje. Ikke bare en lille en, men et stort flot eksemplar. Den var nærmest koralrød i farven. Jeg har aldrig før set en wurdemani med så intense farver. Den havde de helt rigtige vuggende bevægelser, stod og svingede fra side til side. Så den skulle være god nok.
Nu er der så både en wurdemani og en filfisk i. Filfisken er tromletyk, så noget må den guffe i sig. Den napper af foderet der kommer fra oven, men så meget når den ikke at få før de andre har været der.

På cyanofronten er der klare fremskridt. Bagvæggen er suget helt fri for synlig cyano og der kom de fineste lyserøde kalkalger frem. Der er næsten intet tilbage på stensætningen og kun lidt på bundlaget. Det gav så et ekstra vandskift på 60L. Efter det var til side, kom jeg to ampuller af prodibio bakterier i. Nu var cyanoen jo bombet tilbage og der er masser af ledig plads prodibio bakterierne kan sætte sig fast på.
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762

Rev Rokke
Brugeravatar
Indlæg: 3668
Tilmeldt: tors 15. nov 2007 18:51
Geografisk sted: Danmark
Postnummer: 7080 Børkop
Saltvand siden: 2007

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf Jones » man 23. dec 2019 22:16

Det er sjovt at læse om folks forskellige tilgange til hobbyen. Nogle folk stiller sig tilfredse med at bruge en masse penge på akvarie, fisk og koraller, som så blot kan erstattes når nogle dør. Andre, som du, søger perfektionen ved at skabe optimale forhold for korallerne og dermed det samlede rev.

Jeg selv søger udfordringen i opdræt af fisk. Jeg tænker at dit udgangspunkt med at designe systemet, baseret på tidligere erfaringer, vil komme dig til gode. Jeg er pt ved at gennemgå det samme, blot med henblik op opdræt af klovne og dværgkejsere. Jeg har ikke evner og økonomi til store akvarier med flotte og dyre koraller, hvorfor jeg holder mig til et nanoakvarie i stuen og fiskeopdræt i kælderens herreværelse. Jeg kunne godt tænke mig sps koraller i mit lille nanoakvarie. Tror du at der er en chance for, at jeg kan holde acropora sp. i et nano uden skummer? Jeg har godt med lys og lps og zoas trives fint. Værdierne kender jeg ikke da jeg ikke måler dem. Akvariet er 46 liter og får skiftet vand, hvis der kommer alger. De er dog pænt forsvundet og nu står alt fint.
o_O

Rev Rokke
Brugeravatar
Indlæg: 3668
Tilmeldt: tors 15. nov 2007 18:51
Geografisk sted: Danmark
Postnummer: 7080 Børkop
Saltvand siden: 2007

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf Jones » ons 25. dec 2019 08:09

Fandt denne artikel om indsamling af fisk og koraller i Florida. Herunder gorgonier. Der er et par stykker som ligner din.

https://www.reef2rainforest.com/2019/11 ... stallment/
o_O

Rev haj
Indlæg: 9557
Tilmeldt: tirs 6. jun 2006 22:30
Postnummer: 5960 Marstal
Saltvand siden: 1990

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf ole kekkonen » ons 25. dec 2019 09:20

Elsker det setup Erik!kudos..

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 3790
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
Geografisk sted: Ganløse
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden: 2005

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf crazy seahorse » ons 25. dec 2019 11:25

Jones skrev:Det er sjovt at læse om folks forskellige tilgange til hobbyen. Nogle folk stiller sig tilfredse med at bruge en masse penge på akvarie, fisk og koraller, som så blot kan erstattes når nogle dør. Andre, som du, søger perfektionen ved at skabe optimale forhold for korallerne og dermed det samlede rev.

Jeg selv søger udfordringen i opdræt af fisk. Jeg tænker at dit udgangspunkt med at designe systemet, baseret på tidligere erfaringer, vil komme dig til gode. Jeg er pt ved at gennemgå det samme, blot med henblik op opdræt af klovne og dværgkejsere. Jeg har ikke evner og økonomi til store akvarier med flotte og dyre koraller, hvorfor jeg holder mig til et nanoakvarie i stuen og fiskeopdræt i kælderens herreværelse. Jeg kunne godt tænke mig sps koraller i mit lille nanoakvarie. Tror du at der er en chance for, at jeg kan holde acropora sp. i et nano uden skummer? Jeg har godt med lys og lps og zoas trives fint. Værdierne kender jeg ikke da jeg ikke måler dem. Akvariet er 46 liter og får skiftet vand, hvis der kommer alger. De er dog pænt forsvundet og nu står alt fint.

Hej Johan.
Jeg følger med i dine opdræts forsøg. Læser med hver gang du skriver, både på fb og her på SF. Det kunne være så sejt, hvis du skulle lykkes med dværgkejserne.
Omkring det med at holde acroer i dit, så kender du selv deres krav. Er der lys (nok) og flow (også nok) + rigtig temp. Så skulle det nok kunne lykkes, hvis du vælger nogle af de lidt nemmere arter. De er rimelig tolerante. Når du kører uden skummer, bliver udfordringen sikkert næringen. Den del kan du jo vandskifte dig ud af. Men det må jo komme an på en prøve.
Så er der også "de tre hellige", de skal jo helst ligge hvor de skal og være stabile. Så du bliver muligvis nødt til, at skulle måle lidt mere end du gør nu. Stabilitet frem for alt.

Da jeg selv havde Killifisk var en af de sjove ting, at man kunne opdrætte dem. Men her fejlede jeg big time ved netop ikke at få lavet alle de kedelige rutiner. Vandskift var pludselig besværligt når der var 25+ akvarier der skulle have skiftet vand.
Det er derfor jeg har den tilgang til mit rev i dag. Rutiner, faste vandskift - og så målinger. Tag ikke fejl, jeg hader at måle. Jeg er heller ikke vild med vandskift. Men der er ingen vej uden om og belønningen kommer når man ser det hele trives. Korallerne vokser med smukke farver, selv de lidt vanskeligere. Stabiliteten er så vigtig. Selv den mindste ændring kan få nogle af de typer jeg har, til enten at miste farverne, eller måske stå af. Nogle gange virker det som om, at bare en nyser i rummet, så får de stn.

Tak for linket. Jeg havde set den artikel. Jeg havde bare glemt den. Rigtigt, der er flere af dem de nævner som jeg har - og også en af dem, som jeg er på jagt efter. Har skrevet lidt rundt til nogle af mine faste kontakter for at høre, om de evt kan skaffe den. Skriver lidt mere i "Det virker sgu" tråden. Måske tråden skal have en tilføjelse i titlen om at den handler om Gorgoniaer.
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Indlæg: 46
Tilmeldt: søn 9. sep 2007 17:06
Geografisk sted: 3200 Helsinge
Postnummer: 3200 Helsinge
Saltvand siden: 2006

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf østergaard » fre 27. dec 2019 22:22

Hej Erik

super læsning mange tak

hvordan er du kommet frem til sammen sætning og mængden af foder ?
ud fra din grundighed så er de 2 gram til start ikke et skud fra hoften

mvh Dennis

Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Brugeravatar
Indlæg: 3790
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
Geografisk sted: Ganløse
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden: 2005

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf crazy seahorse » lør 28. dec 2019 12:11

østergaard skrev:Hej Erik

super læsning mange tak

hvordan er du kommet frem til sammen sætning og mængden af foder ?
ud fra din grundighed så er de 2 gram til start ikke et skud fra hoften

mvh Dennis

Hej Dennis.
Godt spørgsmål.
Vi har vel alle et mærke vi bruger af tørfoder. Jeg har prøvet flere forskellige, men er gået tilbage til Ocean Nutrition hver gang. Det mærke passer mig, både med størrelsen og tykkelsen af flagerne.
Da jeg har mange kirurger der helst skal have noget grøntfoder og som samtidig skal have proteiner (kødfoder - det er lidt som hos mennesker). De typer af foder har jeg fundet hos ON. (Andre har det sikkert også)
Når jeg fodrer, så bruger jeg altid halvt grøntfoder og halvt "kødfoder". Jeg er glad for deres formular 2 som er med hvidløg. Den bruger jeg som grundfoder - nogle gange fodrer jeg med spirulina for variationens skyld, men holder lidt igen pga min mistanke om at det kan fremme algevækst (spirulina og jern). Det blander jeg skiftevis med foder med Brine shrimp eller en af de andre "kød typer". Jeg tror at variationen er vigtig, derfor skiftes sammensætningen fra dag til dag.

Omkring mængden, så er vi jo to der sammenligner vores resultater. Det hjælper at have nogen at sparre med.
Jeg lagde forsigtigt ud, men de to gram var bare en (næsten tilfældig) start dosis. Jeg målte jo dagligt på det tidspunkt. No3 og P holdt jeg særligt øje med. Så jeg kunne hele tiden se, om mine værdier ændrede sig. Hvis de to gr var for meget, så ville det vise sig på de daglige målinger. Da det ikke gav negative reaktioner, så øgede jeg med 0,5 gram.
Pt ligger jeg på 3 gr. men jeg tror at jeg kan komme væsentlig højere op. Bakteriernes antal øges i takt med den mængde næring der skal nedbrydes. Så længe man øger i et roligt tempo så bakterierne kan følge med, så kan man komme ret højt op. For mig kan det betyde, at jeg kan reducere mine tilsætninger.
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762

Rev haj
Brugeravatar
Indlæg: 5100
Tilmeldt: søn 6. jul 2008 20:23
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Postnummer: 2760 Måløv
Saltvand siden: 2008

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf Nicki Henriksen » lør 28. dec 2019 17:16

Jones skrev:Jeg kunne godt tænke mig sps koraller i mit lille nanoakvarie. Tror du at der er en chance for, at jeg kan holde acropora sp. i et nano uden skummer? Jeg har godt med lys og lps og zoas trives fint. Værdierne kender jeg ikke da jeg ikke måler dem. Akvariet er 46 liter og får skiftet vand, hvis der kommer alger. De er dog pænt forsvundet og nu står alt fint.

Jeg har fået genoprettet balancen i mit RSM nano, og kører det super lowtech, faktisk kun med lys og cirkulation
og de standart filtersvampe og sok bag til. Jeg fodrer minimalt mine to fisk, topper af med hanevand, og tilsætter intet til vandet ud over den smule fiskefoder, og jeg har fået en gammel stump sps , en sølvblå montipora digitata til af gro, men kun udover stenene ikke i grene eller opad.
Det har bare stået og passet sig selv i et års tid sådan.

Håber det nye år vil byde på lidt mere tid og lyst til akvariet igen.

Godt nytår alle sammen :GO

Moderator
Brugeravatar
Indlæg: 3413
Tilmeldt: fre 28. maj 2004 20:19
Geografisk sted: Hastrup
Postnummer: 4600 Køge
Saltvand siden: 1993

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf Engelquist » søn 21. jun 2020 19:08

Nå Erik! Det må være tid til en update fra dit imponerende system :-)
Bo Engelquist
”Modvind er en god ting – når man skal den anden vej”.– Storm P.

Mit 510 liter SPS Rev: https://www.saltvandsforum.dk/viewtopic ... 59#p827559

Moderator
Indlæg: 6336
Tilmeldt: lør 7. feb 2009 22:03
Geografisk sted: Fredericia
Postnummer: 7000 Fredericia
Saltvand siden: 2009

Re: Hvad har jeg lært og hvad er stadig et mysterium.

Indlægaf Marco R » søn 12. jul 2020 23:53

Hej Erik,

Først og fremmest så håber jeg, at alt er vel hos dig :y :happy:

Jeg kan kun sige, at det er super spændende læsning som altid :y

Det er meget velformuleret, sagligt og ikke bare fyldord :GO

En ting som jeg savner fra dig (og sagt til dig før :hehe: ), og hvor denne tråd også vil passe perfekt ind, da det jo netop omhandler dine egne erfaringer og dit system - ja du har nok gættet det, en tråd under "Medlemmernes akvarier" som du også havde med dit gamle system :sneaky2: :sneaky2: Så kan du, og alle vi andre, gå frem og tilbage og se/følge udviklingen af dit system, og det vil være en kæmpe inspiration for både nye som erfarne :grouphug: :happy:

Hvis, eller når, du laver en, så siger du bare til, hvis der er noget, som jeg kan hjælpe med, som da vi hyggede under udarbejdelsen af dit "Månedens Akvarie" :happy:

Næste

Tilbage til Generel saltvandssnak

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 5 gæster