"MÅNEDENS AKVARIE" Se denne måneds akvarie HER.

En kuglehane er ikke bare en kuglehane.

Forum for snak om lys, skummere, pumper etc.
Besvar
Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3792
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

En kuglehane er ikke bare en kuglehane.

Indlæg af crazy seahorse »

Det her lille skriv handler om en af de erfaringer, jeg har fået gennem mine mange år som reefer. Nogle af de ting jeg nævner her er måske almen viden for nogle, mens de for andre er ny viden eller noget de ikke har tænkt over før. Noget af det anede jeg ganske enkelt ikke.

De fleste af os har sikkert en eller flere kuglehaner på vores rørføring. De bruges gerne for at begrænse gennemløbet i det rør de nu sidder monteret på. Det kunne være for at regulere mængden af vand der kommer fra overløbet og ned i sumpen. De kan også bruges til at lukke helt af for flowet i forbindelse med vedligeholdelse.
Nogle har dem også på, så de kan skille rørføringen ad. Her er unioner dog en billigere løsning.

Dem der har kuglehaner på, kender sikkert til saltkryb. Med mindre man har fået lavet en dårlig limning på en vinkel eller en bøjning, så opstår saltkryb så godt som altid ved kuglehaner eller unioner.
Det skyldes at kuglehanerne med tiden kan blive lidt utætte, så der safter en smule vand ud ved de omløbere, der bruges til at spænde kuglehanen fast med. Når vandet fordamper bliver saltet tilbage og kan danne kager af salt.
Har man dem inde i skabet under akvariet, så sviner det salt en del i skabet. Salt fedter meget og så ser det heller ikke godt ud, når ens rørføring ligner noget fra Mønsted kalkgrube.
Grunden til de utætheder skyldes, at o-ringen der sidder på begge sider af selve kuglehanen, bliver trykket flad og derfor ikke kan holde helt tæt mere. Lige meget hvor hårdt man skruer omløberne fast, så kan man ikke fjerne utætheden. Det havde jeg selv 2 steder på min rørføring.
Jeg har flere kuglehaner siddende, men de står stort set alle fuldt åbne. I stedet for at regulere med kuglehanen, så regulerer jeg gennemløbet på DC pumpernes controller.

Et lille tip: Har du kuglehaner som du bruger til at regulere flowet, så luk dem helt op og massér dem lidt fra tid til anden mens flowet løber frit igennem. Når en kuglehane er skruet ned, så sætter der sig slam og detritus på bagsiden af kuglen. Hvis ikke man får det fjernet løbende, så kan det opbygges og det har man ikke kontrol over. En fuld åbning af hanen vil skylle det ud.
Saltkryb
Saltkryb
Mere saltkryb. En fejebakke er glimrende til at lede vand og salt væk fra væggen og ned i afløbssumpen. Jeg havde fjernet det meste af saltet inden billedet blev taget
Mere saltkryb. En fejebakke er glimrende til at lede vand og salt væk fra væggen og ned i afløbssumpen. Jeg havde fjernet det meste af saltet inden billedet blev taget
Nå, men jeg havde altså to steder på rørføringen, hvor der var en del saltkryb. Begge steder sidder der kuglehaner og på det ene sted er den reguleret. Det så farligt ud, så jeg besluttede mig at gøre noget ved det.
Så jeg ringede til min faste pvc pusher og spurgte efter nye o-ringe. ”Hvilken hane taler vi om?” Jeg har primært 32mm haner på, så det sagde jeg. Jeg kørte derud, da det sikkert ville være det nemmeste.

Så fik jeg min første læring i det her forløb.
Han spurgte igen efter, hvilken hane jeg havde. Jeg havde købt alle haner til mit nye set up hos ham, så jeg gik ud fra at de selvfølgelig var de samme. Stor fejltagelse.
Jeg havde allerede hjemmefra besluttet, at købe en ny 32 mm hane. Så kunne jeg ”bare” skifte kugledelen. Der var jo nye o-ringe på og hvis kugledelen var slidt, så ville det blive klaret i samme operation (win win).
Da jeg fik den nye hane sagde han, at jeg bare kunne få den byttet hvis ikke den passede. IKKE PASSEDE?
Hvor svært kan det være? Havde købt det hele hos ham, så hvorfor skulle den ikke passe?
Kodeordet var ”byggemål”. En kugle hane er ikke bare en kuglehane. Forskellig stigning i gevind, i afstand osv osv. Er det ikke samme fabrikat, så passer den næsten med 100% sikkerhed ikke. DEN NYE HANE PASSEDE IKKE.

Næste læring var, Når du skal finde ud af hvilket fabrikat af kuglehane du har, så kig på håndtaget. Navnet på producenten står ofte på håndtaget. Hos mig gør det. Farven på håndtaget (mine er blå) er ikke altid nok. Så jeg fik byttet den forkerte hane til en med de rigtige byggemål. Da jeg nu var der, bestilte jeg 10 nye o-ringe. Så kunne jeg skifte dem når det blev nødvendigt.
På håndtaget står producentens navn gerne. Det gør det på mine.
På håndtaget står producentens navn gerne. Det gør det på mine.
Tredje læring: Jeg var kun lige kommet hjem før de ringede ”hvilke O-ringe skal du bruge?” HVAD? ”Er det de udvendige eller de indvendige?” Altså, sidder der flere O-ringe i en kuglehane end de to der sidder ved omløberne? Ja det gør der åbenbart.
Jeg forklarede hvilke jeg mente (de udvendige) og vi aftalte at han ville vise mig, hvordan man kom ind til de indvendige O-ringe når jeg hentede dem jeg havde bestilt.
For lige at få oprettet noget af min følelse af utilstrækkelighed, så lignede min gode saltvandsbuddy, det tekniske geni, et stort spørgsmålstegn da jeg nævnte de indvendige O-ringe. Det havde han heller aldrig hørt om før. Så vi skilte prompte en hane ad samme aften. Det er ret enkelt som billederne viser.
Om det er noget man skal bekymre sig om i forbindelse med den almindelige vedligeholdelse ved jeg ikke helt. Men da vi skilte den hane ad, så sad der masser af snask og skidt derinde. Så måske burde man gøre det en gang i mellem, årligt måske?
På den indvendige side af håndtaget, sidder der forskellige riller og forhøjninger.
På den indvendige side af håndtaget, sidder der forskellige riller og forhøjninger.
Hvis man kigger på kugledelen af hanen, så er den ene side uden huller.
Hvis man kigger på kugledelen af hanen, så er den ene side uden huller.
Vender man den om, så er der nogle huller på den anden side af hanen.
Vender man den om, så er der nogle huller på den anden side af hanen.
I de huller på kugledelen passer håndtaget ned i. De bruges til at skille den ad, så man kan komme til de indre O-ringe.
I de huller på kugledelen passer håndtaget ned i. De bruges til at skille den ad, så man kan komme til de indre O-ringe.
Her sidder de indre O-ringe.
Her sidder de indre O-ringe.
Der sad masser af skidt og snask inde i den hane.<br />Så op med O-ringen, rense den og montere den igen.
Der sad masser af skidt og snask inde i den hane.
Så op med O-ringen, rense den og montere den igen.
Mine nye O-ringe ankom og jeg kørte ud og hentede dem. Og så gik det galt igen. At have med kuglehaner at gøre, skal åbenbart ikke være nemt. Da jeg kom hjem og kontrollerede de O-ringe – så var de for store.
Min Pvc pusher havde skrevet frem og tilbage med dem om de 32mm haner og O-ringe og så sender de O-ringe til en 40mm hane. Nå, han har lovet at de bliver byttet.
Der var tydelig forskel på de ringe jeg havde og den jeg havde fået. 32mm hane ctr 40mm
Der var tydelig forskel på de ringe jeg havde og den jeg havde fået. 32mm hane ctr 40mm
Nu kommer så fjerde læring: Hvordan får man udskiftet de udvendige O-ringe? Selve skiftet er intet problem, man skruer bare omløberen af, skifter ringen og skruer omløberen fast igen.
Men der løber jo vand gennem de rør som kuglehanen er monteret på, så det kan give en del vandpjaskeri at skifte den. Men det er faktisk ret nemt at tømme det aktuelle rør.
De fleste kuglehaner er monteret på rør der kommer fra overløbet. Man KAN jo vælge at tømme overløbet, men det kan være bøvlet.

Tip: Lad være med at lime rør fast i gennemføringen nede i overløbskassen. I mit tidligere akvarie var de limet fast, måske for at holde en bestemt vandstand i overløbet. Men jeg aner faktisk hvorfor det var gjort, for det er virkelig noget biks.
Hvis der ryger fisk op i overløbskassen, så er det et sandt helvede at fange dem op, når der samtidig stritter x-antal rør op fra bunden.
Brug i stedet en strainer (rillerør) der bare sættes ned i gennemføringen. Når de bare er trykket ned i den, er de nemme at tage op for rensning.
Billede af et af mine overløb. De sorte rillede rør, er de såkaldte strainere. Det almindelige rør er sikkerhedsrøret. Det er også bare trykket ned i gennemføringen. OBS, brug ikke en strainer her, men det giver sig selv.
Billede af et af mine overløb. De sorte rillede rør, er de såkaldte strainere. Det almindelige rør er sikkerhedsrøret. Det er også bare trykket ned i gennemføringen. OBS, brug ikke en strainer her, men det giver sig selv.
Nå, videre til de rør. Jeg gik og overvejede at sætte en slutmuffe på røret. Bare sætte dem fast med noget teflontape midlertidigt. Der er jo ikke pres på, så det burde kunne holde i den tid det tager.
Så var det min gode saltvandsbuddy sagde ”sæt nu bare et længere rør i gennemføringen så det kommer op over vandoverfladen”
DOH Selvfølgelig, hvorfor var jeg ikke selv kommet på det.
Det rør der skulle tømmes, går fra min vandskiftesump til returkammeret. Gennemføringen sidder i væggen og ikke i bunden.
No problem, man sætter bare en vinkel på røret og så virker det fint. Røret tømmes og vi kunne skifte de o-ringe i ro og mag. Nu er de udskiftet og kuglehanen lækker ikke mere.

Men så er der selvfølgelig en ny der lækker, men den får samme tur når jeg bliver tilstrækkelig irriteret over det saltkryb og vand på gulvet.
Uanset hvor på rørføringen kuglehanen sidder, så er den jo monteret et sted. hvor vandet kommer ind i røret. Her i sættes det rør, der går op i fri luft og så har man arbejdsro.
Indgang til vandskiftesumpen sidder i siden af sumpen.
Indgang til vandskiftesumpen sidder i siden af sumpen.
En vinkel og et rør der går op i fri luft, gør at man får ro til at arbejde.
En vinkel og et rør der går op i fri luft, gør at man får ro til at arbejde.
Jeg har et par haner jeg bevæger hver eneste uge i forbindelse med vandskift. De går mere og mere trægt og kan være svære at lukke helt, hvilket de skal i den funktion de nu har på mit system. De kobler min vandskiftesump ud, så vandet ledes uden om den og kun kører gennem de andre sumpe.
Så snart jeg får tiden til det, så vil jeg få tømt røret de sidder på og få skilt de haner ad. Jeg vil kigge på, om ikke det er ved de indre O ringe grunden til trægheden ligger. Er de fyldt op med skidt, så kunne det være årsagen til at de kører så trægt.
Når jeg får det gjort, så skal jeg nok følge op med en opdatering her i indlægget. Jeg skal nok huske at tage billeder.

Jeg skal ikke gøre mig bedre end jeg er. Jeg hader virkelig at lave vedligeholdelse. Men det er som med rengøring, det bryder jeg mig heller ikke om. Men når det er gjort, så er der en vis tilfredsstillelse ved at have overvundet ens modvilje og fået tingene gjort. Og det er jo skønt når det hele bare spiller bagefter.
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3792
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

Re: En kuglehane er ikke bare en kuglehane.

Indlæg af crazy seahorse »

Det her er the never ending story. O-ringe. Jeg har stadig ikke fået de O-ringe jeg mangler og nu begynder det at blive et problem.
Retfærdigvis skal det siges, at jeg ikke har taget kontakt til min faste pusher endnu. Jeg følte lidt, at jeg måtte finde en anden løsning.

Hvorfor er det så et problem nu?
1: Nogle af mine rør ligner en kalkgrube/salt indvindings facilitet.
Der er ret meget salt, dvs der drypper ret meget vand ud.
Der er ret meget salt, dvs der drypper ret meget vand ud.
2: På mine seneste 3-4 icp test har saliniteten stået og blinket med advarsel. Hver gang har jeg hældt ca 1 kg salt i og forladt mig på mit refraktometer. Men det har slet ikke været nok salt, for ved næste icp test har den været gal igen.
Da jeg gerne bruger vintermånederne, hvor jeg ikke har mine palmer og andre eksotiske planter hjemme, på at trimme akvariet, så tænkte jeg at jeg måtte rykke på det.

Apex og en nykalibreret salinitets probe holder mig løbende underrettet om niveauet. Fik sendt en kalkulator af en af mine gode venner, så jeg kan regne ud, hvor meget salt der skal tilsættes for at nå op på 35ppt. 2,71 Kg :HA :HA :HA Det skal lige siges, at jeg har 2.700 liter i systemet. Men det er stadig skræmmende meget for lavt. Så jeg har løbende tilsat cirka 0,5 Kg, for ikke at lave en alt for stor ændring på en gang.
Nu er jeg på 34,6, så den er der næsten. Nu skal jeg så bare have stoppet blødningen, så at sige.
Jeg lavede lige en hurtig udregning. Ved ikke helt om det passer. Men med den mængde der skal tilsættes og med 36,5 gr/liter, så ser det ud som om der er forsvundet lidt over 70 liter vand ud ved dryp over tid. Hvis det passer, så er det hulme meget. Men jeg bruger også omkring 12-15L RO vand via min ato. Noget af det kunne stamme fra andet end fordampning og skummerkop.

Jeg fandt et firma, der tilfældigvis ligger her i nærheden af mig. Det ligger i Allerød. De er eksperter i O-ringe.
Da jeg af forskellige grunde pludselig havde et par timer ledige, ringede jeg til dem og aftalte, at jeg kom op med en 32mm hane de kunne se på. Når en af deres eksperter var ledig, så ville han kigge på det. De (to mand, teknikere tror jeg)spurgte ind til forskellige ting om brugen. Jeg fortalte at det var til saltvand. De spurgte til temperaturen og lidt andet. Det var i går torsdag.
Fredag morgen ringer de og siger, at deres direktør har kigget på det og har fundet nogle O-ringe med de rigtige mål. De havde lagt 20 stk i en pose, som jeg kunne komme forbi og hente U/B. Han kunne dog ikke give garanti, for det var nogle lidt underlige ringe der sad i hanen. Det var ikke standard varer. De bemærkede at de var meget bløde. Måske derfor de ikke kan holde til det salte miljø.
Posen med de nye O-ringe og den hane jeg havde med op til dem. Nu må jeg håbe at de passer og virker efter hensigten.
Posen med de nye O-ringe og den hane jeg havde med op til dem. Nu må jeg håbe at de passer og virker efter hensigten.
Da jeg umuligt kan være den eneste med utætte samlinger, så lægger jeg et link til firmaets hjemme side. De kan om fornødent lave custom made O-ringe.
Link til firmaets hjemmeside: https://www.haagensenseals.com/produkter/o-ringe/

Fandt lidt pudsig info på deres hjemmeside, som jeg ikke vidste i forvejen.


Lidt bonus info om O-ringe:
Opfundet af en dansker

Niels Christensen, opfinderen af O-ringen var en dansk videnskabsmand, som senere fik amerikansk statsborgerskab. Han var af dansk afstamning og født i 1865. Hans fødested er Tørring-Uldum Kommune, som er beliggende i Jylland, Danmark. Han var fra en fattig familie. Han var intellektuel og et såkaldt lille geni allerede fra barnsben. Han startede sin grunduddannelse i den lokale skole ved Tørring Uldum, som var placeret i nærheden af hans families gård. Efter grunduddannelsen, studerede han fysik og mekanik og dermed fik sin professionel grad på området.

Han opfandt den i en alder af 68 år, og døde senere i 1953, 87 år gammel.
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
Seniorreefer
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Reactions:
Indlæg: 984
Tilmeldt: søn 3. jul 2022 19:46
1
Postnummer: 8800 Viborg
Saltvand siden?: 1992
Geografisk sted: Viborg
Kontakt:

Re: En kuglehane er ikke bare en kuglehane.

Indlæg af Seniorreefer »

Hvor er det godt du har fundet en løsning, samt du deler det😊
Besvar

Tilbage til "Lys, filtrering og andet teknik"