
Vejledning for udluftning/rengøring af Deltec HLP pumper
VIGTIGT - TAG ALTID PUMPEN NETFORSYNING FRA INDEN RENGØRING!!!!
Deltec HLP Pumper er udstyret med et termorelæ. Ved overophedning afbryder dette pumpen, som igen efter afkøling vil kører videre hvis ikke der er noget som blokere den.
Årsag til denne opvarmning kan være :
1) Forkalkning af pumpen.
2) Fremmedlegemer i pumpehuset.
3) Luft i rotorrummet på pumpen.
Løsning på 1) :
På normalvis kan pumpen rengøres i et afkalkningsmiddel der findes i handlen. Dette gøres ved at lukke af på suge siden og fylde pumpe huset med afkalker fra tryksiden. Når der ikke kan observeres flere luftbobler fra afkalkningen er pumpen afkalket. Slutteligt gennemskyldes pumpen grundigt med rent vand inden ibrug tagning.
Løsning på 2) :
Skulle der side fremmedlegemer i pumpe huset som ikke kan fjernes fra pumpen gennem rør hullerne, er den udstyret med 4 M5 millimeter skruer. Ved at fjerne disse kan plastik dækslet ind til statoren fjernes og således kan fremmedlegemerne fjernes.
Ved samling af pumpe og plastik dæksel igen skal man kryds spænde skruerne for at få dækslet sat lige på igen. Pumpehus dækslet er korrekt monteret når pumpefødderne står lige på en plan flade.
Viktigt - Skil ikke pumpen yderligere ad og demonter ikke selve pumpe huset.
Eventuelt er det også nødvendigt at udføre punkt 3 - udluftning af pumpehus.
Løsning på 3) :
For pumper med stålendeprop med unbrako gevind.
Under drift lukkes hanen på tryksiden. Stålendeproppen løsnes herefter så der kan sive luft ud. Når der ikke siver mere luft ud skrues proppen til igen. Denne fremgangsmåde udføres under pumpe drift indtil pumpen er fuldt udluftet.
For pumper med endeprop uden unbrako gevind.
Pumpen adskilles og 4mm skruen med krydskærv i skovlhjulets midte fjernes. For at sikre at skruen ikke falder ind i skovlhjulet bør pumpen holdes på hovedet.
Pumpen samles igen og sættes i drift. Hanen på sugesiden åbnes og lukkes herefter hurtigt, indtil der ikke kan høres mere luft støj.
Herefter monteres 4mm skruen med stjernekærv igen. Haves der ikke den helt korrekte skruetrækker, kan skruen isættes med lidt silikone eller lignende. Pumpen er nu igen videre driftbar.
Derudover siges det(hos Deltec i Tyskland) at det skulle være meget vigtigt at man benytter de rør dimensioner Deltec foreskriver til deres pumper, for at pumpen for den rette modstand. Det skulle desuden være meget dårligt for pumpen hvis der er lang tilgang på sugesiden, og endnu værre hvis man har monteret en svamp eller lignendne her !