Solceller kan genskabe koralrev

[Brian]

Solceller kan genskabe koralrev

I 1998 dræbte varme havstrømme de fleste af korallerne i det indiske ocean. I år gik det ud over korallerne i det sydlige stillehav. To forskere har en løsning.

Ved hjælp af elektricitet fra solbatterier omdanners havets kuldioxid til karbonat, og dermed dannes en såkaldt "biorock" som korallernes polypdyr gerne tager ophold på.

I det indiske ocean, på en banke på Mascarene-højderyggen, kan man se frugten af biologerne Thomas Goreaus og Wolf Hilbertz' udforskning af dannelse af CaCO3 ved elektrolyse af havvand med opløst kulsyre. Et skelet af stålrør på få meters dybde modtager strøm fra et solpanel på en flåde på havets overflade. Når metallet er katode, byttes H2 i H2CO3 ud med calcium, så der dannes kalk, CaCO3. Brinten, H2, bobler op igennem vandet. Produktet kaldes biorock, og denne syntetiske klippe vil koraller, søanemoner, snegle, børsteorme og andre havdyr meget gerne bo på. Inden længe vil kalken dækkes af en "skov" af farvede koraller. Det viser forsøg igennem mange år, hvor Goreau og Hilbertz har "dyrket" koralrev mange steder i verden.
Koralrev i fare
Goreau og Hilbertz hævder, at erfaringen har vist, at korallerne har gennemsnitligt ti gange større chance for at overleve på de kunstige rev end på de naturlige, når f.eks. tropiske cykloner hærger et havområde, eller når miljøet ændres. Organisationen Global Coral Reef Monitoring Network anslår, at mere end end fjerdedel af verdens koraller er forsvundet pga. miljøændringer, og de frygter, at endnu en fjerdedel vil forsvinde i løbet af de næste to årtier. Det haster altså med at redde koral-revene. Ødelæggelserne skyldes dels forurening, dels direkte destruktion. I nogle område driver man "eksplosions-fiskeri": Sprængstof kastes i vandet, og de døde fisk kan let opsamles. Men detonationerne ødelægger også koralrevet, som fiskene bor ved.

Den største trussel meners at være den globale opvarmning. En temperaturstigning på blot en grad får algerne, som samlever med korallernes polypdyr til at forlade korallen. Hermed mister polypdyret sin vigtige symbiosepartner, der udnytter sollyset til at producere næring til fælles bedste. Polyppen udgør til gengæld en fysisk beskyttelse for alge-partneren. Algerne giver korallen dens farve, så koralrev, som er blever rømmet af algerne, er blege. Fænomenet kaldes "coral bleaching". Korallerne dør uden alger.

Nær Maldiverne har Goreau og Hilbertz dannet en 40 gange 8 meter stor kalkflade, som korallerne bor på. Under varmedøden i 1998 overlevede 80 procent af deres koraller, mens kun 5 procent klarede sig blandt korallerne på naturlige rev. Andre af deres rev, i Discovery Bay og i Negril ved Jamaica trives også fint. De to forskere har beskrevet teknikken i deres patent US 5.543.034, "Method of Enhancing the Growth of Aquatic Organisms, and Structures Created Thereby".

Sakset fra http://www.ing.dk !

[Carsten]

Lyder intersant, men mon ikke det er det samme som mange dykkere i Rødehavet har observeret at korallerne hæfter sig meget gerne fast på gamle skibsvrag, fordi der går en svag galvanisk strøm.
Her har man blot undersøgt hvorfor det forholder sig som det gør.