"MÅNEDENS AKVARIE" Se denne måneds akvarie HER.

980ltr. Akvarium med buet front

Forum for Akvarier 801+ Liter
Brugeravatar
enzo65
Dværg kejser
Dværg kejser
Reactions:
Indlæg: 121
Tilmeldt: tirs 28. aug 2007 11:20
16
Postnummer: 4440 Mørkøv
Geografisk sted: Mørkøv

980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af enzo65 »

Om mig:

Jeg fik mit første saltvands akvarium for godt 14 år siden (før det var det Diskus og Cichlider). Det første var et 1000L, indbygget i væggen, med teknik rum bagved. Jeg havde det i godt 4 år, men da jeg skulle flytte, blev det nedlagt og solgt. Jeg har siden savnet det meget, og mange gange haft lyst til at starte op igen. For 2. ½ år siden købte jeg så et RSM og gik i gang igen. Det blev dog hurtigt opgraderet med køler, HQI lys og ny skummer.

Link til RSM: http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=92&t=18799

Det fungerede godt og gav mig mod til at gå i gang med mit ønske projekt. Jeg kontaktede derfor Carsten fra DecOcean og fik gjort ham interesseret. Carsten har stået for hele projektet fra start til slut.
Det har taget godt 2 år at bygge dette akvarium.
Billeder fra opbygningen kan ses her: http://www.erlik.dk/henning/#87.44

Akvariet:
1 (Small).jpg
2 (Small).jpg
Akvariets mål: 200 cm langt, 70 cm højt, og med buet front (dybden er 60-80 cm) i alt 980 ltr. Selve akvariet er købt brugt på saltvands forum.
Sump mål: 150 cm lang 40 cm høj og 50 cm dyb i alt 300 ltr. Skabet under akvariet er termostat og fugtighedsstyret med blæser.
3 (Small).jpg

El-skab med 3 faser kun til akvariet og egen HFI. Amperemetre til hver fase. El-skabet er termostat styret med blæser.
4 (Small).jpg
Lys- styringsskab med 4 * 400W elektroniske ballaster og 6 ballaster til T5 lys. Skabet er termostatstyret med blæser.

Et teknik-skab med skydelåger. Skabet står på bagsiden af akvariet. Dette skab bruges til alt teknik så det er let at komme til og vedligeholde. Indgangen til dette skab er fra min garage som ikke er følsom over for vand på gulvet. Skabet er termostat og fugtighedsstyret med blæser. Der er installeret vand og afløb i skabet
5 (Small).jpg

I alt er der monteret 11 faner som individuelt starter op hvis der bliver for varmt eller fugtigt.
Akvarieskabet er lavet af en snedker i MDF flade og autolakeret i højglans hvid. Akvarietoppen er smedet i aluminium og monteret med køleribber på indersiden så det ikke bliver for varmt.
Toppen af akvariet kan åbne automatisk ved brug af to lineære aktuatorer
[video][/video]
6 (Small).JPG

Tegning lavet før vi gik i gang, af hvordan jeg ønskede at akvariet skulle se ud:
7 (Small).jpg
Teknik:
Skummer
8 (Small).jpg
9 (Small).jpg

Skummeren er en Mean Midget 2 fra DecOcean. Den er CNC-fræset i ren akryl. Den måler 1280mm høj og Ø40 i diameter. Den har 2 Laguna 16.000l/h pumper som er modificeret med nålehjul. Den fødes med luft fra 2 Resun luftpumper som får luft ude fra det fri. Den giver minmum 6.600 liter luft i timen. Til sammenligning giver en Bubble King 650, 6000Lph.
Video af Mean Midget 2 kan ses her: [video][/video]

Ocean motion
11 (Small).JPG
Vandstrømmen i akvariet er lavet af en Ocean Motion 8 arms ”blæksprutte”, som fødes af en Red Dragon 16.000L. Ocean motion ændrer konstant udløbet, således at der over et minut åbnes skiftevis for alle 8 udgange. Dette giver en kraftig cirkulation uden synlige pumper i akvariet. Fordelen ved Ocean Motion er også at det er meget let at servicere pumpen, da den sidder udvendigt (der er kun en pumpe at vedligeholde). Jeg startede først op med en 16.000. laguna pumpe men den larmede meget så derfor blev den skiftet ud med en Red dragon som er identisk bortset fra foden som gør at den larmer mindre.
Video af Ocean Motion kan ses her: [video][/video]

Lys med udsug
12 (Small).JPG
13 (Small).jpg

Akvariet har 4 HQI 400W og 6 T5 80W og 4 Profilux LED effekt lys.
HQI lyset er monteret i Cool Tube rør, der gør det muligt at få den varme luft væk fra akvariet. Lamperne er forbundet med alu-flex slange, og en udsugning får den varme luft ud. Jeg kan så vælge hvor stor en del af den varme luft jeg vil have ud i mit teknik skab, min garage eller min stue. Dette betyder at jeg om vinteren kan genbruge varmen fra HQI lamperne i min stue, og om sommeren kan få den varme luft ud i min garage. Jeg bruger i dag BLV 14.000K lyskilder. I Indkørings perioden brugte jeg 20.000K Kina lyskilder fra fish street, da jeg ligesom alle andre gerne ville spare penge. Men desværre døde en del af mine første test koraller, og resten så ikke godt ud. Da alle vand værdier var i orden foreslog Carsten mig at prøve med BLV lyskilder i stedet, og allerede dagen efter så alle koraller meget bedre ud. Jeg har siden dette skift, ikke haft en eneste død koral.
Min Profilux computer styrer lyset sådan, at det skifter over en 24 timers cyklus. Computeren styrer også månelyset så det er identisk med en rigtig månes cyklus. Der er mulighed for at lave lyn om natten.
Video af lys cyklus over akvariet: [video][/video]

Computer, UPS, kamera, styret over internet
14 (Small).jpg
15 (Small).jpg

Jeg har en GHL Profilux II EX til at styre akvariet. Den har følgende prober:
PH1 til måling af PH værdien i akvariet
PH2 til måling af PH værdien i kalkreaktoren
Conductivity til måling af saltindholdet
Redox måler redox og styrer Ozon
Temperatur1 Måler temperatur i akvariet og styrer køler og varmelegeme
Temperatur2 Måler temperatur i skabet under akvariet og styrer Profilux faner
Udover dette styrer computeren alt lys inkl. månelys i rigtige månefaser, skygger, og lyn.
Computeren styrer også automatisk vanpåfyldning, boosterpumpe og magnetventil til osmose, Ocean Motion, Retur pumpe, og UV.
Der er alarmer hvis vandet i sump eller akvarium bliver for højt, vandværdierne ikke passer eller ved strømafbrydelse.
Computeren sender dagligt e-mails til mig med statistik over dagens vandværdier og SMSer/emailer ved alarmer.
Computeren kan fjern-aflæses og styres over internettet.
Jeg har et kamera monteret således at jeg over internettet visuelt kan følge mit akvarium hvis jeg er på ferie.
Jeg har en UPS som automatisk slår til og kører computeren, retur pumpen og varmelegemet ved strømsvigt. Den kan holde akvariet kørende i ca. 11 timer.
Video af internet kontrol af akvariet: [video][/video]

Automatisk vand skifte

Carsten har lavet et unikt system til mig, der gør det meget nemt at lave vandskifte. Jeg har en glas-beholder på 93*54*40 cm (i alt 200 ltr), der er delt i to lige store dele. Den ene del er altid fyldt med osmose vand, og den anden med vand fra akvariet. Når jeg vil lave et vandskift, åbnes en hane i bunden af saltbeholderen, og vandet fra akvariet løber i afløbet. Herefter fyldes vandet fra osmose tanken over, og salt kommes i. Herefter startes en cirkulations pumpe i salt tanken, og blander saltet op med osmose-vandet. Når dette er gjort, åbnes en hane med vand fra akvariet som så drypper ned i det nye saltvand. Det vand der bliver for meget løber ned i akvariet. Dette gør at det nye saltvand langsomt blandes med akvarievandet over ca. 14 dage. Herefter kan der laves et nyt vandskifte, vandet i saltbeholderen kan hældes ud, og der kan startes forfra.

UV

Deltec UV-filter, 39w T5

Nitrat filter

Deltec NF616 Nitrate Filter. Jeg kører dog ikke med det, da der ikke er nogen nitratproblemer nu. Det er klartgjort for tilslutning, hvis der engang skulle blive et problem.

Kalk reaktor

Deltec PF601S. Den er dog ikke tilsluttet, da jeg har valgt at bruge DecOceans KH+, Ca+, Mg+ tilsætninger. Jeg fik disse produkter anbefalet af andre saltvandsakvarister, som havde fået kæmpe koralvækst, efter de havde skippet kalkreaktoren og var gået over til disse tilsætninger istedet.

Køler

Teco TC60 købt brugt

Dosering
16 (Small).jpg
Jeg bruger en Grotech TEC NG III doseringsmaskine med 7 pumper. I øjeblikket doserer jeg efter DecOceans ”Balling” metode med gode resultater. Det tog ca. 14 dage, med målinger hver dag, at få systemet kørt ind. Nu hvor det er i balance, måler jeg kun en gang om ugen. Jeg har betydelig større koralvækst i dette akvarium, end jeg har oplevet tidligere.

Plankton

Jeg har en Grotech PhytoBreeder 250 Plankton reaktor med en PhytoControl styre-computer. Jeg doserer ikke plankton i øjeblikket, da jeg skal finde en metode, der ikke giver det phosphatholdige vand med ud i akvariet, men kun den rene plankton. Det er også min plan at tilsætte zoo-plankton.

Bypass filtrering

Jeg bruger 3 bypass filtre. Et til vat, et til aktivt kul, og et til Rowa. I øjeblikket bruger jeg ikke rowa-filteret, da der ikke er fosfat at måle i vandet.

Osmose med spildevand til pool
17 (Small).jpg

Jeg har et brugt osmose anlæg jeg har købt på saltvands forum. Det er med forfilter, silikatfilter og booster-pumpe. Spildevandet fra anlægget er via en slange, trukket hen over mit loft, og genbruges derefter i min swimmingpool.
Retur pumpe
Deltec HLP 8070S Interval pumpe

Ozon

Sander C200 styret af min redox måling fra computeren

Aquaroche keramiksten, og levende sten
18 (Small).JPG
19 (Small).jpg

Der er ca. 250 kg levede sten i akvariet og sumpen. Stenene er købt for 2 år siden og har siden stået i en tønde uden lys, så jeg er helt sikker på at der ikke er skadedyr i dem.
Reef keramik baggrunden og atoller er fra Aquaroche http://www.aquaroche.fr/gb/ . Fordelen ved denne type keramik, er at den er brændt ved en ekstra høj temperatur (1300 C), der gør at den ikke afgiver skadelige stoffer til vandet (som visse konkurrerende mærker). Jeg har flere venner der har brugt disse sten i deres akvarier i flere år uden problemer. En anden fordel er den smarte måde stenene er opbygget på, der gør at man let ”klikker” tværbroer på, som giver en spændende opbygning med en masse huler.
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Senest rettet af enzo65 fre 15. okt 2010 23:01, rettet i alt 5 gange.
Brugeravatar
enzo65
Dværg kejser
Dværg kejser
Reactions:
Indlæg: 121
Tilmeldt: tirs 28. aug 2007 11:20
16
Postnummer: 4440 Mørkøv
Geografisk sted: Mørkøv

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af enzo65 »

Dyr og koraller

Da akvariet kun er to måneder gammelt, er der endnu ikke kommet kalk alger på nogen af stenene. Det hele ser derfor lidt hvidt ud, men det bliver forhåbentligt bedre med tiden

Billeder af akvariet som det så ud to måneder efter der kom vand i:http://www.erlik.dk/henning/#124.45

Link til video af akvariet som det så ud efter 2 måneder med vand [video][/video]

Fisk
20 (Small).jpg
21 (Small).jpg
22 (Small).jpg
23 (Small).jpg
24 (Small).jpg
25 (Small).jpg
26 (Small).jpg

1 stk. Acanthurus achilles
1 stk. Acanthurus sohal
2 stk. Zebrasoma flavescens
1 stk. Ctenochaetus hawaiiensis
2 stk. Paracanthurus hepatus
1 stk. Centropyge bispinosa
3 stk. Chromis viridis
10 stk. Amphiprion ocellaris
4 stk. Pseudanthias squamipinnis
5 stk. Lysmata amboinensis, Dannebrugs rejer
5 stk. Lysmata wurdemanni, ”Peppermint” rejer
5 stk. Lysmata debelius, Kardinal rejer
2 stk. stribede slangesøstjerner (Ophiomatrix spp.)


Koraller
27 (Small).jpg
28 (Small).jpg
29 (Small).jpg
30 (Small).jpg
31 (Small).jpg
32 (Small).jpg
33 (Small).jpg
34 (Small).jpg
35 (Small).jpg
36 (Small).jpg
37 (Small).jpg
38 (Small).jpg
39 (Small).jpg
40 (Small).jpg

Diverse Acropora-typer.
Pocillopora damicornis
Stylopora pistillata
Plerogyra sinuosa
Heliofungia actiniformis
Turbinaria spp. (reniformis ?)
Trachyphyllia geoffroyi (flere farvevarianter)
Alveopora spp.
Boomerang
Montipora folioso (Red)
Montipora digitata
Montipora confusa
Blastomussa
Euphyllia spp. Branch
Seriatopora caliendrum
Hydnopora rigida
Lobophytum crassum
Tridacna maxima (flere varianter)
Tridacna derasa
Ricordea florida (flere kolonier)



Tak
Dette var en præsentation af mit akvarium, og ikke en reklame for DecOcean, men naturligvis vil det nok kunne ses at jeg er glad for den hjælp jeg har fået fra DecOcean. Jeg handler alle mine akvarie ting hos DecOcean, og er som sådan en trofast kunde. Til gengæld får jeg en udvidet service, som jeg ikke tror jeg ville kunne få andre steder.
Tak til Carsten fra Decocean for alt den hjælp han har ydet, og for alle de gange hvor han er gået langt ud over normal service, for at få dette projekt til at lykkes. Uden ham var det ikke blevet til noget.
Hvis der er interesse for det, vil jeg en gang i den nærmeste fremtid holde åbent hus, hvor det vil være muligt at komme og se akvariet.
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Senest rettet af enzo65 ons 13. okt 2010 22:34, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Gargoyle47
Naso kirurg
Naso kirurg
Reactions:
Indlæg: 495
Tilmeldt: ons 17. jun 2009 06:56
14
Postnummer: 4700 Næstved
Saltvand siden?: 2009

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af Gargoyle47 »

hold da kæft det ser lækkert ud....det hele :GO
Boyu 58l til 250l og nu 540 viewtopic.php?f=94&t=40421
og en lille ode til mit gamle viewtopic.php?f=2&p=342322#p342322
Brugeravatar
ronny.w
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 2639
Tilmeldt: lør 16. jun 2007 02:05
16
Postnummer: 6700 Esbjerg
Saltvand siden?: 2007
Geografisk sted: Esbjerg 38,5 km Fra kvong
Kontakt:

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af ronny.w »

Vildest rart at se at vi har samme akvarium LOL :GO :GO

Alt andet er så bare en verden til forskel haha
Brugeravatar
Han$en
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 7297
Tilmeldt: lør 6. dec 2008 22:08
15
Postnummer: 2990 Nivå
Saltvand siden?: 2006

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af Han$en »

Shit.. Du har sgu haft mulvarpen oppe, specielt med det teknik setup - Jeg elsker idéen med at du kan bruge HQI'ernes varme i stuen :biggrin: :GO

Fedt og lækkert ser det i hvert fald ud! Mere af det, som det gror til!
Nuværende setup:
Innovative Marine Nuvo
Giesemann Aurora 1200
Aquaforest ProBiotic
Mixtur
Sommerfugl fisk
Sommerfugl fisk
Reactions:
Indlæg: 181
Tilmeldt: søn 27. sep 2009 16:58
14
Postnummer: 9800 Hjørring
Saltvand siden?: 2009

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af Mixtur »

det ser godtnok rigtig rigtig fint ud.

også fed opbygning af sten osv.

bliver godt at se når det har kørt i nogle måneder mere:)
Brugeravatar
mathiaskehlet
Naso kirurg
Naso kirurg
Reactions:
Indlæg: 475
Tilmeldt: søn 7. sep 2008 16:58
15
Postnummer: 3520 Farum
Saltvand siden?: 2009
Geografisk sted: Farum

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af mathiaskehlet »

Det er ALT for vildt det der!!! Super lækkert!
Brugeravatar
Beowulf
Redaktør
Redaktør
Reactions:
Indlæg: 431
Tilmeldt: tirs 3. mar 2009 17:24
15
Postnummer: 9370 Hals

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af Beowulf »

kun en lille smugle misundlig. :hehe:

det ser f. lækket ud :y det er sku en vildt og gennemført opbygning af teknikken. :GO
VH
Peter
460l salt 120l sump. Indbygget i skab
Brugeravatar
ronny.w
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 2639
Tilmeldt: lør 16. jun 2007 02:05
16
Postnummer: 6700 Esbjerg
Saltvand siden?: 2007
Geografisk sted: Esbjerg 38,5 km Fra kvong
Kontakt:

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af ronny.w »

yup det ser sgu godt ud. lidt flere video'er

[video][/video]
[video][/video]
[video][/video]
[video][/video]
Brugeravatar
Deep Ocean
Dværg kejser
Dværg kejser
Reactions:
Indlæg: 124
Tilmeldt: tirs 28. apr 2009 16:50
14
Postnummer: 2625 Vallensbæk
Saltvand siden?: 1995
Geografisk sted: Vallensbæk
Kontakt:

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af Deep Ocean »

Super super flot. Meget gennemført. Tillykke med akvariet, det er næsten op til årets balje.
http://www.deepoceanshop.dk

Så er du ikke på Bar bund. Kom med på bølgen hos Deep Ocean
Brugeravatar
Stefan
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 2051
Tilmeldt: tirs 29. aug 2006 08:24
17
Postnummer: 2750 Ballerup
Saltvand siden?: 2007
Kontakt:

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af Stefan »

Fedt setup! Kommer til at se super ud, når korallerne bliver "voksne".

Virkelig velskrevet! Nød at læse tråden!
Brugeravatar
pederrevnørd
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Reactions:
Indlæg: 7403
Tilmeldt: lør 18. sep 2010 20:04
13
Postnummer: 3250 Gilleleje
Saltvand siden?: 1978
Geografisk sted: Gilleleje

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af pederrevnørd »

Akvarie helt i TOP, og teknik mæssigt på niveau med Klaus Jansen fra i "gamle dage". Jeg er meget imponeret over kvalitet, og specielt af dit teknikrum. Jeg skal da hjem nu og rydde op i mine kabler, rør og ledninger haha. :-)

Glæder mig til at følge udviklingen i akvariet - efterhåbden som korallerne vokser til.
Hvad er det for en GIGANT skummer du har ?

Mvh
Peder
1500 liter SPS System, Balling, BT SPS salt, 4x Maxspect Razor 180W, 2 x GYRE, Skimz, Sangokai
http://www.advancedaquarist.com/blog/di ... f-aquarium
http://www.advancedaquarist.com/blog/th ... f-aquarium
Brugeravatar
klisby
Palet kirurg
Palet kirurg
Reactions:
Indlæg: 203
Tilmeldt: tors 30. jul 2009 15:59
14
Postnummer: 8700 Horsens
Saltvand siden?: 2009
Geografisk sted: Horsens, Denmark

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af klisby »

Uha uha...
Det må godt nok have været et spændende projekt at have gennemført.

Mine fingre kribler helt når jeg ser alt den teknik, men det må også have kostet en hel del.

Super fedt med ocean motion - hvis man dermed kan undvære cirkulationspumper er det jo en super investering.

Mange gange tillykke med akvariet og dit setup jeg er grøn af misundelse - håber du vil opdatere tråden løbende.
jens lyn
Dværg kejser
Dværg kejser
Reactions:
Indlæg: 145
Tilmeldt: man 14. jul 2008 21:06
15
Postnummer: 4000 Roskilde

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af jens lyn »

Det er super lækkert. Jeg har lige et par spørgsmål. Kan du ikke komme med et nærmere info og billeder af det automatiske vandskiftning, er meget nysgerrig om det er noget jeg kunne lade Carsten sætte op hos mig, eller om det er lige til at jeg selv kan finde ud af.
Samt har jeg ladet mig hører at der ofte har været problemer med ocean motion i forbindelse med reklamation. Er det noget Decocean har ekstra af på lager?
Er ocean motion på 16000 liter det eneste cirkulation du har? Fordi så har du kun 17 x cirkulation sm jeg mener er for lidt.
Brugeravatar
AndersBaun
Naso kirurg
Naso kirurg
Reactions:
Indlæg: 400
Tilmeldt: tirs 18. dec 2007 19:12
16
Postnummer: 4220 Korsør
Geografisk sted: Korsør

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af AndersBaun »

:W :W :W :W

omg, jeg er død og kommet i himlen. det er godt nok det flotteste akvarium jeg har set.. stort tillykke

hvad tager du i entre? for at komme en dags tid eller 2 og se det lol
Billede
Brugeravatar
AndersGS
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 5279
Tilmeldt: søn 22. jun 2008 19:13
15
Postnummer: 9300 Sæby
Saltvand siden?: 2008
Kontakt:

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af AndersGS »

Ja, så har vi da vinderen af DK fedeste balje, måske ikke den smukkeste endnu, men det er da klart den fedeste mht. opbygning osv.

Det er da en reklame for DecOcean der vil noget! :GO Fandme flot lavet!
AndersNT
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 1150
Tilmeldt: søn 6. apr 2008 19:13
16
Postnummer: 8000 Århus C

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af AndersNT »

Super fedt gennemført setup!
Minder nærmest om det fra Shanghai fra RC.

Forstår dog ikke helt hvorfor du har valgt at plumpe så mange fisk og koraller i før algefaserne er gennemført! Men håber at det kommer til at gå godt! :-D

Syntes forøvrigt det må være en øjenåbner for ham som planlægger et 60000L :-)
Brugeravatar
Carsten
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 35612
Tilmeldt: tirs 1. jun 2004 22:51
19
Postnummer: 3650 Ølstykke
Saltvand siden?: 1976
Geografisk sted: 3650 Ølstykke

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af Carsten »

Her skal vi da have hele ordbogen med alle superlativerne frem!!!!
Det er da helt fantastisk, både selve akvariet og så al den teknik!!!!

Men så kommer der lige et kedeligt spørgsmål - Hvad har det kostet?????

Den der cooltubing til lyset, hvad er der at reflektor over og hvordan får pærene strøm??
Har du et par billeder der viser det?
Brugeravatar
Hougaard
Æresmedlem
Æresmedlem
Reactions:
Indlæg: 5957
Tilmeldt: søn 13. mar 2005 22:34
19
Postnummer: Ikke angivet
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Vancouver, Canada
Kontakt:

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af Hougaard »

Meget imponerende !
Brugeravatar
ronny.w
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 2639
Tilmeldt: lør 16. jun 2007 02:05
16
Postnummer: 6700 Esbjerg
Saltvand siden?: 2007
Geografisk sted: Esbjerg 38,5 km Fra kvong
Kontakt:

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af ronny.w »

Carsten skrev: Men så kommer der lige et kedeligt spørgsmål - Hvad har det kostet?????
Vel lidt mere end 1000 kr. men din snilde og know how kan du vel hurtig regne det ud :lipssealed:

Det er jo ikke noget der kommer os ved, med et fedt setup uden tvil. mener bare ikke det er korrekt med 980 L da det akvarium er magen til mit og mit er et 960 L akvaLux fra polen :Peace:
Men måske er det mig der er forkert på den. :GO
Brugeravatar
Carsten
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 35612
Tilmeldt: tirs 1. jun 2004 22:51
19
Postnummer: 3650 Ølstykke
Saltvand siden?: 1976
Geografisk sted: 3650 Ølstykke

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af Carsten »

ronny.w skrev:
Carsten skrev: Men så kommer der lige et kedeligt spørgsmål - Hvad har det kostet?????
Vel lidt mere end 1000 kr. men din snilde og know how kan du vel hurtig regne det ud :lipssealed:
Det kunne jeg nok, men der er jo nok ikke beregnet fuld butiks pris for alle delene.
nielsk
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Reactions:
Indlæg: 3604
Tilmeldt: tirs 28. mar 2006 17:06
18
Postnummer: 8520 Lystrup
Saltvand siden?: 2006

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af nielsk »

For satan det ser godt ud, impressive!!!!!!!!!!!!!

Jeg kører gerne fra Århus for at se dit set-up hvis du kan overtales til at holde åbent hus.
SPS : Stability provides succes
Brugeravatar
MiksBiks
Rev Papegøje fisk
Rev Papegøje fisk
Reactions:
Indlæg: 946
Tilmeldt: tors 7. feb 2008 18:46
16
Postnummer: 8240 Risskov
Saltvand siden?: 2001
Geografisk sted: Århus

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af MiksBiks »

GENNEMFØRT!!! :W :W
Kan skummeren dog ikke blive for stor??

Det er alligevel noget af det vildeste jeg har set :GO :GO
Det er da og været graj luder på det ypperste plan :y :y :y :y And I like it :beer: :beer:

Tillykke med det gennemførte akvarie. Vild respekt her fra
Mvh Michael
Brugeravatar
Fiskeminister
Palet kirurg
Palet kirurg
Reactions:
Indlæg: 298
Tilmeldt: søn 24. jan 2010 17:16
14
Postnummer: 6000 Kolding
Saltvand siden?: 2008
Geografisk sted: Kolding

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af Fiskeminister »

Håber du har en fræk aftale med din lokale el mand.. for ser ud til din måler kommer til at køre pænt stærkt... med mindre du kører uden om måleren ..;)
Igang med større balje projekt.. 760l... Ting tager tid... !

Jeg vil nu hellere ha mig et " hand job " end jeg vil gå arbejdsløs... !
Brugeravatar
dybet
Palet kirurg
Palet kirurg
Reactions:
Indlæg: 237
Tilmeldt: tirs 5. jan 2010 16:09
14
Postnummer: 7000 Fredericia
Saltvand siden?: 2002

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af dybet »

very nice.

men gad ogsaa godt se elregningen :)
Brugeravatar
noller
Scooter Blenny
Scooter Blenny
Reactions:
Indlæg: 72
Tilmeldt: tors 10. jun 2010 23:40
13
Postnummer: 5883 Oure
Saltvand siden?: 2010

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af noller »

Vildt lækkert, kun 1 fejl....... det står ikke i min stue :G
465L, 200L sump på vej :-)
Brugeravatar
kenneth145
Dragefisk
Dragefisk
Reactions:
Indlæg: 770
Tilmeldt: søn 15. mar 2009 20:51
15
Postnummer: 4400 Kalundborg
Saltvand siden?: 2009
Geografisk sted: kalundborg

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af kenneth145 »

Det er da et seriøst lækkert akvarie.... :GO Håber jeg kan komme den dag du holder åbent hus...For det skal da bare ses det der. Ellers må du holde et fragment møde.. :beer:
Mvh. Kenneth boserup

nu med 500 l saltvand..
Brugeravatar
enzo65
Dværg kejser
Dværg kejser
Reactions:
Indlæg: 121
Tilmeldt: tirs 28. aug 2007 11:20
16
Postnummer: 4440 Mørkøv
Geografisk sted: Mørkøv

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af enzo65 »

Tak til alle, for de flotte rosende ord. Jeg skal nok holde tråden opdateret med nye billeder, efterhånden som der sker en udvikling.

ronny.w: Ja det er samme model akvarium vi har. Jeg har fulgt din tråd i de sidste 2 år, mens jeg ventede på at få vand i mit eget, og har glædet mig over at se hvor flot det kan blive når det hele gror op. Det kan sagtens være at du har ret mht. de 960l, jeg regnede bare 200cm x 70cm x 70cm må give 980L, men glasset fylder jo også noget så det er nok rigtigt at det er 960l vand.
Hvordan får du mine videoer til at komme frem på den måde? Det ser da vildt smart ud.

jens lyn: Systemet med den automatiske vandudskiftning er rigtig smart, men lidt svært at forklare. Hvis du er interesseret, bør du tage ud og besøge Carsten, og få ham til at beskrive det for dig. Du er også velkommen til at komme og kigge hos mig en dag, så skal jeg nok forklare det.
Mht. Ocean motion, så har DecOcean taget reservedele hjem, så det burde ikke være noget problem.
Ja, Ocean Motion på 16.000L i timen er eneste cirkulation. Det giver en meget kraftig vandgennemstrømning i akvariet. De mindste fisk har faktisk svært ved at svømme rundt.
Se videoen her: http://www.youtube.com/watch?v=Upfaj-0EJag hvor du kan se hvordan det svæv der er i vandet hvirvles rundt.
Du kan ikke sammenligne cirkulationen ud fra l/h med en normal cirkulations pumpe, da Ocean Motions fordel jo netop er, at der her kun er en pumpe som åbner 8 forskellige steder. Det svarer til at have 8 stk. 16.000 l/h pumper i akvariet, som starter på skift.

AndersBaun: du er velkommen, også uden at betale entre

AndersNT: Fisk og koraller kom i, i slutningen af algefasen, og der har ikke været nogen problemer endnu. Alle algerne er væk, så nu mangler der bare at komme lidt kalkalger. Grunden til at alle fiskene kom i på en gang, var at jeg var bange for at kirurgerne ellers ville komme lidt op at toppes. På denne måde var der ingen problemer.

Carsten: Jeg er faktisk ikke klar over hvad det har kostet, det er jo kommet lidt efter lidt over de to år det har taget at bygge det op. Jeg har ikke lyst til at begynde at regne på det, da jeg så nok bare vil blive deprimeret.
Cooltubene har en indvendig reflektor der kan drejes så man får lyset i den retning man vil have. Der følger også en udvendig reflektor med til dem, men den har jeg valgt ikke at installere, da den fylder meget, og desuden er hele lampekassen i blankt aluminium indvendig.

Nielsk: du er velkommen. Bare skriv til mig, næste gang du er på sjælland, så kan du bare komme og kigge.

MiksBiks: jo jeg tror også skummeren kan blive for stor, så vandet bliver for rent til at korallerne har noget at leve af. Men så må jeg bare til at tilsætte lidt bakterier/koralfoder, så skulle det ikke være det store problem. Indtil videre ser alt ud til at trives, og flere af korallerne er vokset 1-2 cm på de 3 uger de har været hos mig.

Fiskeminister: jo det bruger meget strøm og selvfølgelig betaler jeg ligesom alle andre
AndersNT
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 1150
Tilmeldt: søn 6. apr 2008 19:13
16
Postnummer: 8000 Århus C

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af AndersNT »

Helt i orden. Ønsker dig det bedste.

Det er simpelthen for sejt det her, har tænkt på denne tråd hele dagen :-D

Hvis du kører der over NielsK, så sig endelig til hvis du vil have en køremakker ;-)

Syntes det er fint med skummeren, så har du rigelig kapacitet såfremt du på et tidspunkt kobler flere akvarier på systemet!
AndersNT
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 1150
Tilmeldt: søn 6. apr 2008 19:13
16
Postnummer: 8000 Århus C

Re: 980ltr. Akvarium med buet front

Indlæg af AndersNT »

Ang. cirkulation ville jeg ikke mene at en enkelt pumpe eller to (evt. en wavebox). ville gøre noget i forhold til cirkulation, men måske det er lidt svært at se på videoen hvor meget der i virkligheden er..
Besvar

Tilbage til "Akvarier 801+ Liter"