"MÅNEDENS AKVARIE" Se denne måneds akvarie HER.

560 liter indbygget under trappen til 1. sal

Forum for Akvarier 501 -> 800 Liter
Besvar
Brugeravatar
bennyben
Palet kirurg
Palet kirurg
Reactions:
Indlæg: 229
Tilmeldt: tirs 1. feb 2005 13:04
19
Postnummer: 5400 Bogense
Saltvand siden?: 2009
Geografisk sted: Bogense

560 liter indbygget under trappen til 1. sal

Indlæg af bennyben »

Så er det blevet tid for mig at få saltvand igen. Jeg lukkede et hjørne akvarie ned for 6 år siden da der kom familieforøgelse.

Men nu er børnene ikke babyer mere og så kan jeg begynde at planlægge et saltvandsakvarie igen. Belært af tidligere erfaringer vil jeg denne gang tage det stille og roligt og få bygget det helt rigtige system op. Derfor vil der også være en lang planlægning- og indkøbsfase. Jeg køber tingene derfor teknikken mv. ind lidt ad gangen efterhånden som de rigtige ting kommer til salg brugt.

Både for at spare penge, men også fordi jeg synes, at planlægningsfasen er rigtig spændende og en stor del af det at starte et akvarie op. Min plan er, at jeg forhåbentlig får vand på i løbet af 1-2 år.

Akvariet bliver indbygget under vores trappe. Pt. står der et lille 60 liter ferskvand.
IMG_1739.JPG
Når det er færdigt skulle det gerne se nogenlunde sådan her ud.
IMG_1732.JPG
Der bliver indkig forfra, fra den ene side og så bliver der lavet et hul i væggen så man også kan kigge ind bagfra fra vores entre. Hullet bliver lavet som et levende maleri, som vil være det første man ser når man kommer ind af hoveddøren i entréen.

Men første og vigtigste del har jeg købt. Nemlig akvariet. Da placeringen giver lidt begrænsninger har jeg været på udkig efter et Akvarie der maks. måtte være 1 meter lang, men samtidig have tilstrækkelig med liter til at tilfredsstille mig. Mit forrige akvarie var lige over 300 liter og jeg ville have noget der var større denne gang. Både for at kunne holde flere fisk, og have bedre plads til koraller og andet.

Det har jeg fundet og i går var jeg i Gilleleje og hente et 560 liter Akvarie med målene 100x80x70 hos RasmusK.

For mig har det de helt rigtige mål til at placere under vores trappe. Trappen er 85 cm. bred, og det passer derfor perfekt med et akvarie der er 80 cm dybt.

Jeg købte også et par Aquaroche til at dække overløbskassen.

Dermed er startskuddet gået til projektet.

Planen er, at jeg nu skal på jagt efter en sump (eller et akvarie jeg kan lave til sump). Når det er på plads kan jeg finde ud af, hvad størrelse de ting der skal være i sumpen kan have.

I forhold til lys har jeg pt. kig på den nye maxspect Razor 180w led. Mon ikke der kommer en brugt af dem til salg inden for det næste 1-2 år ;-)
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.


560 liter akvarie indbygget under trappe - under planlægning.
Besvar

Tilbage til "Akvarier 501 -> 800 Liter"