"MÅNEDENS AKVARIE" Se denne måneds akvarie HER.

225 liters mixed reef

Forum for Akvarier 101 -> 250 Liter
Besvar
MKallehauge11
Dværg kejser
Dværg kejser
Reactions:
Indlæg: 128
Tilmeldt: man 14. mar 2016 22:50
8
Postnummer: 2650 Hvidovre
Saltvand siden?: 2016
Geografisk sted: Hvidovre

225 liters mixed reef

Indlæg af MKallehauge11 »

Lidt om mig:
Jeg hedder Morten og bor i Hvidovre. Jeg er under uddannelse til Katastrofe og Risikomanager. I min fritid dykker jeg så ofte som det kan lade sig gøre. Har blandt andet dykket ved Rhodos i Middelhavet, ved Gran Canaria, ved Phuket, ved Raya Island og sidst men absolut ikke mindst har jeg været 14 dage på Maldiverne og dykke der. Havet og min store interesse for dykning og koralrev er skyld i at jeg nu har fået et saltvandsakvarium. Det er det første akvarie jeg har haft.

Displaytanken:
225 liters i målene L90 x D50 x H50 cm. Akvariet er købt hos Carsten fra Decocean og er af hans forholdsvis nye serie af akvarier med kabinet og lyskasse. Kabinet og lyskasse er i hvid højglans, og er meget solidt bygget. Kabinettet lydisolere rigtig godt, så kan som regel mere høre mit køleskab i køkkenet end akvariet i stuen ;-) Overløbet sidder i midten mod baggruden. Bagruden og overløbet er sort, hvilket giver en super god effekt .

Sumpen:
Sumpen på 60 liter fulgte med i det komplette akvarium med rørføring. Det måler L60 x D40 x H25 cm. Dertil kommer kammer til fersk osmosevand til automatisk top-off. Nedløbsrøret fører vandet fra DT til det skummerkammeret i sumpen. Fra sumpen kommer vandet igennem boblefælde, med filtersok med Aquaforest Carbon, og fint filtervat, ind til returkammeret som indeholder temperatur måler og pH-probe som er sluttet til min Aquatronica Touch Controller. I returkammeret sidder ligeledes vandstandsmåleren som styre min Tunze Osmolator.

Dekoration:
Jeg har brugt tre atoll søjler fra Aquaroche, to af dem er vinklet, med adskillige afsatser til koraller. Den sidste atoll er lidt lavere og står forskudt fremme foran de andre, og bidrager, i følge min mening til at give aquascapet får noget mere dybde :-) Denne aquascape gavi starten nogle problemer med flowet som blev generet af to Tunze 6045, men da flowet flere steder stod stille, skiftet jeg til en Maxspect Gyre 130. Jeg har nu fået et langt bedre flow i akvariet, uden nogle døde zoner. Nogle områder har mere flow end andre men det er kun godt, så kan der nemmere tages hensyn til de enkelte koraller.
Sandet er mellem-fint, og passer godt ind synes jeg.

Teknik:
Styring:
Overordnet set styres akvariet af min AquaTronica Touch controller med dertil hørende strømskinne med 6 porte. Hertil et par følere, flere kommer med tiden. Pt har jeg temperatur måler, pH-probe og vandstandsmåler. Temperatur måleren bruges til at tænde og slukke for varmelegemet, så i løbet af en dag svinger temperaturen ikke mere end 0,5 grader celsius, maks. pH-proben styrer ikke noget, men er meget rart at kunne følge med i. Vandstandsmåleren er sat til mit fersk osmosevands kammer som bruges til top-off. Derved får jeg besked når kammeret er ved at være tomt og skal fyldes op.

Dosering:
AquaTronica 3-kanals doseringsmaskine til at dosere de tre hellige væsker. Pt. kører jeg med Carsten fra Decoceans ballingvæsker, men går snart over på AquaForest, for at ensrette systemet, så det kører smooth med så meget som muligt af tilsætninger fra samme fabrikant.

Osmoseanlæg:
Her har jeg et Osmopure 75 GPD som er købt hos Decocean. Jeg fylder to 25 liters dunke hver 14. dag. Den ene dunk bruges til at fylde top-off kammeret som skal fyldes ca. en gang om ugen. Den sidste dunk bruges til at lave mit 10 % vandskift hver 14. dag.
ata
Pumper:
1 stk. Maxspect Gyre 130 (Cirkulationspumpe)
DC XXXX (Returpumpe)

Lys:
Maxspect Razor 180w
Nem lampe med masser af spark i. Havde oprindeligt en maxspect razor 130w men pga af min stenopsætning forårsaget mange skygger måtte jeg opgradere, da placeringen af spots på 180w modellen var bedre.

Skummer:
Decoceans egen linje af skummere. Jeg har den mellemstore. Den er meget lydløs og latterlig nem at indstille. Skummer en fin mængde.

Tilsætning:
På nuværende tidspunkt køre jeg med Balling væsker fra Carsten hos Decocean.
Derudover kører jeg med den store pakke af produkter fra Aquaforest. Der er produkter som retter sig mod bakteriekulturen, korallernes farver og korallernes vækst.
Jeg køre med:
Probiotic Reef Salt

Bakterier:
Bio S
Pro Bio S
NP Pro
Pro Bio F

Farver:
Iodium
Strontium
Fluorine
Kalium
Iron
Micro E

Vækst:
AF Build
AF Energy
AF Amino
AF Vitality
AF Phyto Mix

Alt doseres lynhurtigt 1 dråbe pr. 100 liter vand. Jeg dosere 3 dråber af hvert produkt om morgenen, med undtagelse af dem for korallernes vækst, dem dosere jeg om aftenen når lyset er slukket.
Dejlig nemt, og man skal ikke teste for alt muligt løbende men blot dosere en dråber pr. 100 liter.
Dette hjælper også mig med at opnå mit mål om, at jeg ønsker at skulle gøre minimat ved akvariet hver dag. En ugentlig rengøring og omgang vandværdi test, sværere skal det ikke være, for det skal kunne lade sig gøre i travl hverdag.

Der er mange holdninger til AquaForest, og jeg er ikke interesseret i at starte en religionskrig om hvor vidt det er det bedste, eller om det er bedre end andre produkter. Men jeg kan kun tale på baggrund af mine oplevelser. JEg har haft akvariet kørende i 5 måneder nu. Jeg har kørt med AquaForest i 1½ måned og har kun positivt at sige om det. Det har hjulpet mig med at få balance i Nitrat og phosphat som ligger lavt, men ikke, ikke-eksisterende. Mine koraller, specielt mine montipora plader, samt mine acropora frags er gået helt amok, efter jeg er begyndt at bruge AquaForest. De viser tegn på vækst, og specielt på Acropora'erne kan jeg se væksten næsten dagligt, hvor meget de vokser.
Mit vand er blevet krystalklart, sloges ellers med at det var lidt mælkehvidt/tåget, på trods af alt kørte som det skulle.

Resten følger....


Sink beneath the surface and you are free...

https://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?t=97143
Brugeravatar
Hareskov
Naso kirurg
Naso kirurg
Reactions:
Indlæg: 465
Tilmeldt: tors 12. jul 2012 22:07
11
Postnummer: 2100 København Ø
Saltvand siden?: 2013

Re: 225 liters mixed reef

Indlæg af Hareskov »

Jamen velkommen til. Og du kan da ikke slippe for at uploade billeder :) :) . Kan du så komme igang :snooty: :snooty: .

Hilsen Anders

Ps har set den anden tråd, men dette er jo din akvarietråd :K


http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=94&t=75788" onclick="window.open(this.href);return false;
Besvar

Tilbage til "Akvarier 101 -> 250 Liter"