"MÅNEDENS AKVARIE" Se denne måneds akvarie HER.

Peters hjørne 190L

Forum for Akvarier 101 -> 250 Liter
Brugeravatar
petersoe
Redaktør
Redaktør
Reactions:
Indlæg: 91
Tilmeldt: fre 10. jun 2011 10:07
12
Postnummer: 8464 Galten
Saltvand siden?: 2011

Peters hjørne 190L

Indlæg af petersoe »

Hej Saltvandsforum
Så må det være til til at komme ud af busken og præsentere mig selv og mit nye rev-projekt her på forummet.
Jeg har nu været "ramt" af saltvandsfeberen i et års tid og har fulgt med og høstet viden fra en masse erfarne folk i de mange spændende indlæg herinde på Saltvandsforum.
Egentlig startede mit saltvandseventyr, som hos mange af andre lidt som et tilfælde, men inden den historie, først lidt om mig selv.

Jeg er biolog med speciale i populationsbiologi og tropisk biologi og arbejder til dagligt med vandløbs- og naturprojekter i Aarhus. Bor i Galten, vest for Aarhus i et almindeligt parcelhus med min kone, datter og søn.
Min akvarieinteresse startede helt tilbage i 80'erne, hvor jeg som skoleknægt begyndte i det små med et 40 liters, som hurtigt blev skiftet ud med et større, og inden man får set sig om.... ja, mange af jer kender sikkert vejen! Det har dog altid været ferskvand - planteakvarier og discus-akvarier.
Allerede dengang startede jeg sideløbende op med farvefrøer, og disse har de seneste 20 år taget helt over, mens akvarierne blev faset ud. Frøerne har jeg stadig - blandt andet i dette fritstående stueterrarium, der er 100% DIY:
Frø-terrarium fritstående 1850L.JPG
Frøterrarium interiør.JPG
Jeg har dog længe haft lyst til at starte akvarier op igen, og på trods af at stuen allerede indeholder ovenstående forholdsvis dominerende element, overtalte jeg familien til et lille akvarium, som "ville lyse godt op i et mørkt hjørne". De købte den, og normalt ville jeg selv være gået i gang med at bygge bord, akvarium og lampe, men det måtte godt være en hjørnemodel med buet forrude, og det er ikke så nemt eller billigt at bygge selv, så vi måtte ud og støve rundt på markedet. Det var på en sådan tur, at familien faldt over "NEMO"!, så hvis vi skulle have akvarium, skulle det være med NEMO.
Egentlig havde jeg allerede i længere tid haft en drøm om et saltvandsakvarium og havde været mange ture rundt på nettet, men det var jo ikke meningen, at det skulle være nu.
Jeg var godt klar over, at det var et langvarigt og dyrt projekt at stable sådan et rev på benene, men en dag i foråret 2011 sad jeg og klikkede rundt i Den Blå Avis og inden jeg havde set mig om, havde jeg købet et brugt RSM130 med diverse opgraderinger, ekstraudstyr, levende sten, fisk, enkelte koraller for små penge. Så kunne jeg jo prøve det lidt i det små, inden jeg gik i gang for alvor.
Det så sådan ud umiddelbart efter flytningen:
RSM 130 juni 2011.jpg
Som I ved bliver man hurtigt grebet af de uendelige muligheder for liv, så der blev bygget overløb og sump, og koralbestanden blev voldsomt suppleret - nogle med held og andre uden. Blandt andet vandrede søanemonen i pumpen og tog en masse med sig i faldet. Tror min yndlingsfisk er klovnfisken, og så er søanemonen jo en del af handlen. Jeg er derfor nødt til at have én igen på et tidspunkt, og så må jeg bare tage mine forholdsregler.
I dag ser det sådan ud:
RSM 130 forår 2012.JPG
Jeg har naturligvis begået en masse fejl undervejs, og selv om det hjælper med den biologiske baggrund, indgående erfaring med akvarie- og terrarieteknik og bestemt flair for DIY, var det ikke gået uden jævnlige besøg for at høste af den store erfaring her på Saltvandsforum.

Min vurdering og erfaring indtil videre er, at RSM 130 er et fedt akvarium med mange muligheder, men det passer lissom ikke ind i hjørnet i stuen, så nu har jeg efterhånden høstet erfaring, mod og viden nok til at starte op helt fra bunden.

Da stuen jo i forvejen er domineret af stadionlyset fra mit fritstående terrarium og da driftsøkonomien for større stue-rev er særdeles afskrækkende, er valget faldet på et mindre rev, et Juwel Trigon 190l, der i princippet er en kvart cirkel, som giver gode muligheder for at bruge dybden indretningsmæssigt. Jeg er dog spændt på, om glassets krumning medfører en forvrængning af indkigget.

Der skal selvfølgelig bygges overløb og sump med refugium til Caulerpa-alger.
En Tunze osmolater skal styre påfyldning af osmosevand.
En kalkreaktor med ARM og Magnesium skal stå for de vigtigste tilsætninger
LED lys skal indkøbes. Kigger både på Mazarra P, Radion og den nye GHL Mitras. Kommer an på, hvad der dækker bedst og hvad der giver bedst mulighed for styring fra PC.
Derudover skal der investeres i en ny skummer, men det er mig sgu en gåde, hvorfor en samling akrylrør og en helt almindelig cirkulationspumpe skal koste kr 4000,-. Godt nok er der lidt udvikling i at bygge en, der kører optimalt, men det er sguda ikke raketvidenskab. Har mest lyst til at bygge en selv, men ender nok med at købe en brugt. Sådan forholder det sig i øvrigt også med meget andet gear til saltvandshobbyen.

Akvariet et købt og ser sådan ud med overløb klar til montering:
Trigon overløb.JPG
Med hensyn til indretning har jeg set rigtig mange flotte akvarier herinde på forummet, og jeg kan egentlig godt se ideen med søjler, men så er der jo det med baggrunden og besværet med at skjule overløb og tekniske installationer, og det ødelægger lidt oplevelsen, så ked af det folkens - men de der søjler gør det ikke rigtigt for mig. Kan ikke rigtig abstrahere fra alle de forstyrrende elementer. Måske er det en "erhvervsskade"
Så planen er i stedet at opbygge en helt traditionel fast baggrund i døde LS og hvid portland med koralgrus, og så må jeg jo tage den offentlige ydmygelse herinde :clap: , hvis det alligevel viser sig ikke at holde i virkeligheden.
Jeg har efterhånden bygget mange terrariebaggrunde i forskellige materialer, og man kan vel sige at, trods besværet med at opbygge en naturtro baggrund, så er det jo ofte baggrundens fornemste opgave at "forsvinde" med tiden.
For at sikre, at der ikke opstår døde zoner og at baggrunden ikke pludselig falder ind i akvariet, har jeg lavet et stativ af pvc-rør med borede huller, som stenene skal sættes fast på, og som skal tage tage vandet fra returen. Dermed bliver baggrunden en del af det levende filter.
Ser sådan ud:
Trigon baggrundsstativ.JPG
Baggrunden blev derefter muret op med døde LS og så lidt hvid Portlandcement som muligt, mens akvariet lå ned på hhv. den ene og anden baggrundsside.
Trigon baggrundsopbygning.JPG
Det færdige resultat set oppefra:
Trigon baggrund færdig.JPG
Nu har akvariet så stået med flere hold ferskvand til udvanding af cementen og står nu i mit værkstedsvindue med modnet saltvand og lidt LS fra mit RSM 130 i fuld sollys. Da jeg jo ikke har plads til 2 akvarier i stuen og skal bruge alle de levende sten mv. fra det gamle akvarium, er mit håb at jeg derved kan forkorte eller kortslutte modningsprocessen lidt, så tabet af levende minimeres. Indtil nu er brunalgefasen overstået og grønalgefasen godt i gang.

Flere billeder og opdateringer følger!
Hilsner
Peter
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Senest rettet af petersoe ons 11. mar 2015 15:32, rettet i alt 2 gange.
Link til mit rev: viewtopic.php?f=92&t=52582
Brugeravatar
Moente
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 2684
Tilmeldt: tirs 15. sep 2009 16:59
14
Postnummer: 2500 Valby
Saltvand siden?: 2009

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af Moente »

Velkommen til Peter, og tak for den yderst fine introduktion!

Det terrarium ser helt og aldeles fantastisk ud, og alt er DIY? Respekt :Peace: Dit RSM 130 ser rigtig fint ud, og selvom jeg normalt ikke er så meget for LS-baggrunde, så synes jeg faktisk du er sluppet rigtig godt fra dit projekt. Det skal blive rigtig spændende at følge udviklingen, når du engang får det startet op.

Indtil viderer held og lykke med projektet - og så ved jeg ikke om jeg er den eneste, der egentlig godt kunne tænke sig at se flere billeder af dit store terrarium med farvefrøer?? :be:
Mvh Tobias
Brugeravatar
palamo123
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 1543
Tilmeldt: man 2. jan 2006 20:02
18
Postnummer: 9500 Hobro
Saltvand siden?: 2006
Geografisk sted: Hobro

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af palamo123 »

Hej Peter,

Fedt at læse din tråd....... Enig med Tobias ift. frøerne :-)

Hvis du har brug for noget mere viden omkring Maxspect Mazarra P lampen siger du bare til. Jeg har denne model.
Mvh

Kenneth

308 liters design
Følg min Youtube kanal her.:
http://www.youtube.com/channel/UCW6geBexL2S0rCtAGekNnqw
Marco R
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 5167
Tilmeldt: lør 7. feb 2009 22:03
15
Postnummer: 7000 Fredericia
Saltvand siden?: 2009
Geografisk sted: Fredericia

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af Marco R »

Hej Peter,

Velkommen til denne fantastiske og dybt afhængige salte verden :)

Tak for den super præsentation, og hold da op hvor er det et flot og smukt terrarium og DIY-abejde :GO :W

Et flot lækkert RSM 130 l og dit kommende 190 l ser meget lovende ud, og glæder mig meget til at følge dit akvarie :happy:
Brugeravatar
bima
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Reactions:
Indlæg: 1831
Tilmeldt: ons 16. feb 2011 19:30
13
Postnummer: 9800 Hjørring
Saltvand siden?: 2011
Geografisk sted: 9800 Hjørring

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af bima »

Flot arbejde med baggrunden :GO
Glæder mig til at se mange flere billeder :y
Mvh Henning Schneider

518 liters hjørneakvarie viewtopic.php?f=94&t=45569
Brugeravatar
permadsen12
Kejser fisk
Kejser fisk
Reactions:
Indlæg: 551
Tilmeldt: søn 6. dec 2009 20:50
14
Postnummer: 2740 Skovlunde
Saltvand siden?: 2012

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af permadsen12 »

Det ser rigtig godt ud det hele. Enig med flere af de andre, lad os lige høre lidt mere om frøerne, hvilke har du ? Vi er vist mange herinde, som har været en tur omkring farvefrøer også.
med venlig hilsen

per madsen

salt fordi ikke alt behøver være surt
Brugeravatar
Gargoyle47
Naso kirurg
Naso kirurg
Reactions:
Indlæg: 495
Tilmeldt: ons 17. jun 2009 06:56
14
Postnummer: 4700 Næstved
Saltvand siden?: 2009

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af Gargoyle47 »

Hold da fast ...det var sgu da en intro der vil noget det der....og for h.... et nice terrarium du har bygget der, det får mig helt til at savne herpetologi hobbyen (jeg har dog ALDRIG haft så lækkert et terrarium som du har der) farvefrøer=Dendrobates?

Det bliver så efterfølgende spændende at se hvad du får ud af dit hjørneakvarium, så endelig flere billeder og held og lykke med projektet :GO
Boyu 58l til 250l og nu 540 viewtopic.php?f=94&t=40421
og en lille ode til mit gamle viewtopic.php?f=2&p=342322#p342322
Brugeravatar
petersoe
Redaktør
Redaktør
Reactions:
Indlæg: 91
Tilmeldt: fre 10. jun 2011 10:07
12
Postnummer: 8464 Galten
Saltvand siden?: 2011

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af petersoe »

Hej Forumfolk
Tak for velkomsten mv. "Nye" folk bliver altid modtaget godt herinde med tilbud om assistance. Super
Længere nede kommer lige lidt flere opdateringer og statusfotos af det nye akvarieprojekt.

Det lader til at mine terrariefotos også har kastet en reaktion af sig og der bliver efterspurgt mere info. Det vil jeg gerne honorere, men ønsker selvfølgelig ikke at spamme saltvandsforum med "konkurrerende" hobbyviden.
Da der åbenbart er mange, der har det interssesammenfald - altså frøer og saltvand - og fordi mit terrariehold meget godt afspejler den tilgang, jeg har til både terrarium og saltvandsakvarium, så lad gå for en kort bemærkning.

Stueterrariet er den foreløbige kulmination på mange års terrariebyggeri eller terrarieevolution, om man vil. Jeg fik mine første Dendrobatider (farvefrøer) som 15 årig, og har siden bygget alle terrarier selv. Det giver en rigtig god mulighed for hele tiden at udvikle på tekniske tiltag, ventilation, lys, vanding og meget mere. Når man får en ny idé, er det en befrielse, at man blot kan bygge et nyt for en slik og give det gamle terrarium væk. Her, 25 år senere står det der så (ja, jeg har selvfølgelig også andre, mere almindelige udgaver). Har kostet mig en mængde grublerier, en masse tid, men kun få midler (ca kr. 5000 i materialer all inclusive - pyha, kommer man ikke langt for i saltvandsbranchen).
Det, det handler om, både når jeg arbejder med terrarier, akvarier eller naturprojekter i den virkelige verden er ikke fiskene eller frøerne, men helheden. Fisk og frøer er kun kronen på værket, når alt andet spiller.
Undervejs i sådan et projekt skal man lige som i saltvandsverdenen tage højde for mange ting, blandt andet adgang til terrariet, idet skyderuder er udelukket, når hver rude er 160cm høj) og vejer 15kg. Ventilationen er også en udfordring, idet det hele ville falde til jorden, hvis hele skidtet dugger til. Og hvordan holder man så alligevel fugtigheden oppe, når der ikke er nogen baggrund til at optage og afgive fugt? Og hvad med lyset, når der er 160cm fra top til bund og fyldt med tropiske vækster? - og kan frøerne overhovedet finde foderet i næsten 2 kubikmeter?
Her et foto af konstruktionsfasen. Grenen er eg kerneved og nærmest uforgængelig. I baggrunden et gammelt hjørneterrarium, der forlængst er uddød i evolutionen. Det er her, det nye Trigon skal stå.
Terrarium konstruktion.JPG
På grund af grundige overvejelser undervejs, erfaring og lidt teknisk snilde, er alle bange anelser dog gjort til skamme - terrariet kører fortrinligt.
Har mange flere fotos, men de viser alle det samme, da det giver mindre mening at tage fotos af detaljerne helheden i betragtning. Terrariet skal opleves, og oplevelsen består i at gå rundt om og hele tiden opleve nye vinkler og detaljer. Har nogen lyst, evt. på vejen til Saltvandsbutikken her i Galten, giver jeg gerne en "omgang" om terrariet og en kop mokka. Hæi, man må da også gerne se min balje, når den en gang bliver færdig :y
Inden jeg slutter med terraristikken for den omgang, lige kort om frøerne. Har altid stort set kun holdt dendrobatider. Mange arter er det blevet til i tidens løb, og har avlet på et par håndfulde. Stueterrariet kørte en overgang med en bestand af ynglende jordbærfrøer O.pumilio. En fornøjelse at se dem køre hele deres komplicerede yngleadfærd igennem fra bund til top.
Har også arbejdet med dendrobatider i forbindelse med mit biologispeciale i Ecuador og sammen med den navnkundige frøekspert Rainer Schulte i Peru.
Men nok om frøer og terrariet - nu en lille opdatering på det nye rev, Trigon 190L:

Her det første billede af akvariet netop fyldt med modnet, gemt saltvand fra mit RSM 130:
Trigon første saltvand.JPG
Akvariet med det indbyggede lys, 2X 24W dagslys:
Trigon baggrund færdig front.JPG
Man kan tydeligt se rørene med huller i den nederste del af baggrunden. Det er hensigten, at de levende sten, som genbruges fra RSM 130 skal dække for udsynet til dem.

På grund af det kraftige sollys fra vinduet, som akvariet står op ad (afstand: 10cm), kom der hurtigt mange brunalger:
Trigon modning brunalger.JPG
.

Nu er brunalgerne efterhånden blevet erstattet af grønne trådalger
Er selvfølgelig helt vildt spændt på at få det ind i stuen, men skal først være færdig med at bygge sump og og så skal der indkøbes noget LED-lys.

Sumpen bygges, så den passer ind i skabet og ser sådan ud:
IMAG0009.jpg
Planen er, at sumpen bliver helt lukket med dækglas oven på og skyderuder oven på forrude for adgang til teknik og refugium. Dette for at minimere fugt og støj.

Skummeren bliver en Marine Sources RDC 850


Mere følger senere

Hilsner
Peter
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Senest rettet af petersoe ons 11. mar 2015 09:22, rettet i alt 1 gang.
Link til mit rev: viewtopic.php?f=92&t=52582
Brugeravatar
permadsen12
Kejser fisk
Kejser fisk
Reactions:
Indlæg: 551
Tilmeldt: søn 6. dec 2009 20:50
14
Postnummer: 2740 Skovlunde
Saltvand siden?: 2012

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af permadsen12 »

Hold op det er godt.

Normalt er jeg ikke så vild med en massiv baggrund, men du har fået lavet noget rigtigt spændende og nærmest luftigt ud af det. Godt arbejde.

:GO
med venlig hilsen

per madsen

salt fordi ikke alt behøver være surt
Brugeravatar
Moente
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 2684
Tilmeldt: tirs 15. sep 2009 16:59
14
Postnummer: 2500 Valby
Saltvand siden?: 2009

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af Moente »

Peter, din tilgang til hobbyen er fantastisk. Og du har ret i at der ofte er sammenfald i saltvandshobbyen og terraristikken. Selv har jeg en Hypo Lavender kornsnog og et brændende ønske om en grøn træboa, men det må vente lidt endnu.

Er imponeret over dine DIY-evner, hatten af for det. Og så ærgrer jeg mig, en sjælden gang, over at bo i København når du bor så langt væk. Gad sgu godt have en rundtur om terrariet samt din Trigon balje.
Mvh Tobias
Brugeravatar
Gizze
Rev Papegøje fisk
Rev Papegøje fisk
Reactions:
Indlæg: 968
Tilmeldt: søn 20. jun 2010 20:30
13
Postnummer: 9750 Østervrå
Saltvand siden?: 2010

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af Gizze »

Fantastisk flot baggrund du har fået lavet dig!!!
Brugeravatar
petersoe
Redaktør
Redaktør
Reactions:
Indlæg: 91
Tilmeldt: fre 10. jun 2011 10:07
12
Postnummer: 8464 Galten
Saltvand siden?: 2011

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af petersoe »

Der er gået alt for lang tid sidste opdatering. Synes egentlig ikke, at det er så længe siden opstart af hjørnebaljen, men meget saltvand er rendt i afløbet siden da. Akvariet kom fint fra start og efter indkøb af 1 stk GHL Mitras 6100 HV og lidt indledende justeringer af Korallin 1501 kalkreaktoren begyndte alting at vokse og koralbestanden blev langsomt udvidet. Men i sommeren 2013 skete det, som jeg kan læse, er sket for flere herinde - baljen crashede. Det begyndte i det små med lidt STN hist og her og pludselig mistede jeg hele koraller hen over natten. Målinger gav ingen indikationer på, hvad der forårsagede nedturen, så der var ikke andet at gøre end at intensivere vandskiftene.

Bunken af hvide, døde koraller i kompostdyngen voksede og først efter lang tid vendte udviklingen, men da var stort set hele akvariet ryddet for koraller bortset fra enkelte stumper hist og her. Andre invertebrater og fisk var upåvirkede. I stedet for korallerne, tog voldsomt voksende pelsagtige brune alger over og dækkede hele dekorationen i bølgende tæpper, som jeg ved brug af en tandbørste og knofedt fjernede hver 2. dag. Efter flere måneder begyndte balancen at blive genskabt i revet, algevæksten døde ud og jeg kunne forsigtigt begynde at tilføre frags fra et andet rev, jeg har stående.
Jeg var tæt på det, men man skal ikke give op!
Ærgrer mig selvfølgelig lidt over, at jeg ikke fotodokumenterede hele nedturen, men kameraet er ikke det første, man har lyst til at hive ned fra hylden, når der skal ryddes ud i døde koraller og hele moletjavsen stinker af dødt acro-væv...

I maj 2014 så akvariet sådan ud:
1-2014-05-14 17.44.49.jpg
Siden da har jeg stort set ikke rørt det og har godt kunne fornemme væksten, men når man ser på det hver dag, ser det ikke ud af meget.
I januar 2015 så det sådan ud:
2-IMG_0794.JPG
Formidabel vækst, må man sige. Er ikke helt tilfreds med farverne - især ikke på acro'erne, men har intensiveret fodringen med frostfoder for at give lidt flere næringsstoffer til korallerne. Tiden vil vise, om denne strategi giver bonus.

Lidt detaljer fra revet:
6-IMG_0822.JPG
3-IMG_0800.JPG
8-IMG_0747.JPG
5-IMG_0800-001.JPG
Som I sikkert kan se, er nogle af korallerne ved at være for store, så jeg er nødt til at begynde at sælge lidt ud. Salgstråd oprettes snarest!

Saltvandshilsner
Peter
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Senest rettet af petersoe man 14. sep 2015 13:20, rettet i alt 2 gange.
Link til mit rev: viewtopic.php?f=92&t=52582
Brugeravatar
thni
Picasso aftrækker
Picasso aftrækker
Reactions:
Indlæg: 646
Tilmeldt: tors 9. okt 2014 12:34
9
Postnummer: 4220 Korsør
Saltvand siden?: 2014

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af thni »

Wauw :K :GO :GO :GO
Mvh Thomas
Brugeravatar
Nicki Henriksen
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 4570
Tilmeldt: søn 6. jul 2008 20:23
15
Postnummer: 2760 Måløv
Saltvand siden?: 2008
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af Nicki Henriksen »

Det sku i orden det der, :GO
Brugeravatar
Jones
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 2500
Tilmeldt: tors 15. nov 2007 18:51
16
Postnummer: 7080 Børkop
Saltvand siden?: 2007
Geografisk sted: Danmark

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af Jones »

Jeg er blæst helt bagover ! Sikke et akvarie. Det er en fryd for øjet.
o_O
Brugeravatar
petersoe
Redaktør
Redaktør
Reactions:
Indlæg: 91
Tilmeldt: fre 10. jun 2011 10:07
12
Postnummer: 8464 Galten
Saltvand siden?: 2011

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af petersoe »

Tak for de pæne ord. Opdateret med sump og skummer
Hilsner
Peter
Link til mit rev: viewtopic.php?f=92&t=52582
Brugeravatar
peder
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 2265
Tilmeldt: søn 13. aug 2006 19:49
17
Postnummer: 8543 Hornslet
Saltvand siden?: 1974
Geografisk sted: 8961 Allingåbro

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af peder »

Sikke et comeback! Ser fantastisk sundt og smukt ud!
Mvh. Peder
"stå ej til søs lad de andre stå"

http://saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=138&t=60977 Månedens akvarie Juli 2013
Brugeravatar
thni
Picasso aftrækker
Picasso aftrækker
Reactions:
Indlæg: 646
Tilmeldt: tors 9. okt 2014 12:34
9
Postnummer: 4220 Korsør
Saltvand siden?: 2014

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af thni »

Dejligt at se det også kan lade sig gøre med så "små" akvarier :) vi må lige have lidt flere billeder samt hører lidt om hvad du tilsætter :)
Mvh Thomas
Brugeravatar
Kimkjaer
Foxface
Foxface
Reactions:
Indlæg: 304
Tilmeldt: ons 14. aug 2013 13:47
10
Postnummer: 7400 Herning
Saltvand siden?: 2014

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af Kimkjaer »

Wow - Det ser bare vildt godt ud :K

Der skulle vel ikke være en tråd om dit frø terrier et eller andet sted :be:
Vil meget gerne vide mere :y

og se flere billeder :sneaky2:
Brugeravatar
thni
Picasso aftrækker
Picasso aftrækker
Reactions:
Indlæg: 646
Tilmeldt: tors 9. okt 2014 12:34
9
Postnummer: 4220 Korsør
Saltvand siden?: 2014

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af thni »

Enig, kan du ikke oprette en tråd i sumpen om dit terrarie :)
Mvh Thomas
Brugeravatar
jonas _sandager
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 1505
Tilmeldt: lør 27. okt 2012 15:09
11
Postnummer: 8260 Viby Jylland
Saltvand siden?: 2013

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af jonas _sandager »

Wow hvor er det fedt! Super med en opdatering :)
Brugeravatar
petersoe
Redaktør
Redaktør
Reactions:
Indlæg: 91
Tilmeldt: fre 10. jun 2011 10:07
12
Postnummer: 8464 Galten
Saltvand siden?: 2011

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af petersoe »

Hejsa
Tilsætter intet ud over det, som min kalkreaktor tilfører. Skal en gang imellem booste Kh lidt pga. det høje forbrug og efterfølgende justere reaktoren, der blot kører med bobletæller, men så passer det også sig selv igen i nogen tid.
En gang om ugen blander jeg en måleske Reef Pearls op i vand og hælder i, hvis jeg husker det. Derudover blot frostfoder 2 gange om ugen og og tørfoder for resten.
Der foretages ca. 25l vandskifte hver anden uge.
/Peter
Link til mit rev: viewtopic.php?f=92&t=52582
Brugeravatar
petersoe
Redaktør
Redaktør
Reactions:
Indlæg: 91
Tilmeldt: fre 10. jun 2011 10:07
12
Postnummer: 8464 Galten
Saltvand siden?: 2011

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af petersoe »

Det var da egentlig en god idé at oprette en lille tråd om terrariet i "Sumpen", hvor det retteligt hører hjemme. Har netop skiftet HQI-lamperne ud med DIY LED med stor succes, og erfaringerne herfra samt andre overvejelser kan vel sagtens inspirere til DIY rev også. Overvejer lige, hvornår jeg kan finde tid til det.
Har også bygget det her rev på 148L:
1-IMG_0713.JPG
Mest for sjov og for at se, hvor meget DIY kan spare én for på anlægsomkostningerne. Alt er hjemmebrygget bortset fra skummer og pumper, men det tager selvfølgelig længere tid. Jeg må dog hellere oprette en anden byggetråd til det, når jeg får tid!
Mvh Peter
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Senest rettet af petersoe tors 12. mar 2015 15:11, rettet i alt 1 gang.
Link til mit rev: viewtopic.php?f=92&t=52582
Brugeravatar
dyne
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 2089
Tilmeldt: ons 21. jul 2010 23:58
13
Postnummer: 7400 Herning
Saltvand siden?: 2010
Geografisk sted: Birk(Herning)

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af dyne »

Bang faldt sq helt bagover wow det er sq lækker altså det hele
180x70x65
2xgyre 350
maxspect aeraqua dua ad600
jebao 5000
Orphek Atlantic V4x2 + v4 compact + 2xor3 120 skyblue
ATI Essentials pro
rollermat
Anders månsson
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 4645
Tilmeldt: tors 27. maj 2004 23:02
19
Postnummer: 5210 Odense NV
Saltvand siden?: 2004
Geografisk sted: Fyn

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af Anders månsson »

Flot comeback... fandt du ud af om det var fosfat i vandet i 2013, dervar banditten? Du skrev tidligere du kunne finde på at lave din egen skummer... hvad endte du med?
Brugeravatar
petersoe
Redaktør
Redaktør
Reactions:
Indlæg: 91
Tilmeldt: fre 10. jun 2011 10:07
12
Postnummer: 8464 Galten
Saltvand siden?: 2011

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af petersoe »

Hej Anders.
Nej, som jeg var lidt inde på i et tidligere indlæg, var der ikke nogen af målingerne, der "slog ud" og gav et fingerpeg i retning af én mulig synder i forhold til at vælte læsset. Min egen mistanke går i retning af svingninger i KH, idet jeg var ved at buffe KH'en lidt op så kalkreaktoren kunne overtage. Måske jeg har givet baljen lidt for store "skvæt" og dermed startet nogle for store udsving, der har været begyndelsen til enden. Når så først man har sat gang i ubalancen, er det svært at rette op på igen - ikke engang med massive vandskift. Men det er ren spekulation, for der var som sagt ikke noget påfaldende i forhold til målingerne. Måske ville det bedste have været at slå koldt vand i blodet, slippe rattet og lade balgen selv rette op - ja faktisk tror jeg, det er det eneste, man kan gøre i en sådan situation. Om ikke andet kan man da glæde sig over, at det ikke er et 1200L rev, man har kørende. På den anden side er risikoen nok mindre for at det sker, i et så meget større akvarium.

Mht skummer faldt valget på en Marine Sources RDC 850, som jeg er udmærket tilfreds med!
God søndag
/Peter
Link til mit rev: viewtopic.php?f=92&t=52582
bmvw
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Reactions:
Indlæg: 705
Tilmeldt: ons 9. feb 2005 16:45
19
Postnummer: 9220 Aalborg Øst
Saltvand siden?: 1990
Geografisk sted: 9220, Aalborg Ø

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af bmvw »

Virkelig flot balje!!
Endelig med vand i stuen.... igen... igen. Og snart igen... Og så lige en gang til...
Brugeravatar
dyne
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 2089
Tilmeldt: ons 21. jul 2010 23:58
13
Postnummer: 7400 Herning
Saltvand siden?: 2010
Geografisk sted: Birk(Herning)

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af dyne »

Update
180x70x65
2xgyre 350
maxspect aeraqua dua ad600
jebao 5000
Orphek Atlantic V4x2 + v4 compact + 2xor3 120 skyblue
ATI Essentials pro
rollermat
Brugeravatar
petersoe
Redaktør
Redaktør
Reactions:
Indlæg: 91
Tilmeldt: fre 10. jun 2011 10:07
12
Postnummer: 8464 Galten
Saltvand siden?: 2011

Re: Peters hjørne 190L - nedlagt - nyt på vej

Indlæg af petersoe »

190L hjørne nedlagt for 2 uger siden...
Men kun fordi der skulle være plads til nummeret større - 350L Trigon
Ny tråd oprettes med ordentlige fotos!
Indtil da er her en lille mobilfoto-teaser

2016-09-25 21.06.25.jpg
God weekend
Peter
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Link til mit rev: viewtopic.php?f=92&t=52582
Brugeravatar
dyne
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 2089
Tilmeldt: ons 21. jul 2010 23:58
13
Postnummer: 7400 Herning
Saltvand siden?: 2010
Geografisk sted: Birk(Herning)

Re: Peters hjørne 190L

Indlæg af dyne »

Lækkert
180x70x65
2xgyre 350
maxspect aeraqua dua ad600
jebao 5000
Orphek Atlantic V4x2 + v4 compact + 2xor3 120 skyblue
ATI Essentials pro
rollermat
Besvar

Tilbage til "Akvarier 101 -> 250 Liter"