"MÅNEDENS AKVARIE" Se denne måneds akvarie HER.

Mit første saltvand (Boyu 58L)

Forum for Akvarier 0 -> 100 Liter
Besvar
Brugeravatar
OleJ
Grøn Chromis
Grøn Chromis
Reactions:
Indlæg: 44
Tilmeldt: ons 7. mar 2012 16:57
12
Postnummer: 7000 Fredericia
Saltvand siden?: 2013

Mit første saltvand (Boyu 58L)

Indlæg af OleJ »

Ja, så kunne jeg ikke modstå fristelsen til at købe et saltvandsakvarie længere. Har holdt alt mellem himmel og jord indenfor terrariehobbyen, de sidste 14 år, og haft ferskvand i omkring 2 år. Jeg har dog altid været dybt fascineret af livet på koralrevet, men har indtil nu, taget mig til takke med at betragte det igennem en dykkermaske på ferier til Thailand og Egypten.

Men men men, så blev jeg tilbudt et fint lille nano akvarie (Boyu TL-450) på 58 liter, til en god pris. Jeg havde netop fået et hjørne fri i stuen, og der passede det lige akkurat ind, så jeg sprang på og sagde ja tak!

Jeg fik blandet vand og hældt i, dagen efter besøgte jeg "omt" her fra siden, og købte 7kg spræl levende sten og lidt sand.

Indtil videre ser mit setup således ud:

Billede

Jeg har fjernet de filtersvampe, biobolde og keramikrør der sad i fra standard. Derudover har jeg modificeret standard skummeren, ved at fjerne indmaden fra UV-røret, dette ser ud til at have hjulpet gevaldigt på skummet. Jeg har lukket alle ristene, på nær den øverste, til med acrylplade og silikone. Den øverste rist er cirka halvt lukket til, for at give et fald til overløbet.

Mit filtersystem ser nu således ud:

Billede

Overløbskammer: filtervat og 720l/t pumpe til skummeren, med modificeret indsug
Andet kammer: standard skummer
Tredje kammer: filtervat i bunden som boblefælde, aktivt kul og Rowaphos
Fjerde kammer: 100w varmelegeme (sat til 24 grader, og derfor aldrig tændt, akvariet sniger sig op på 28 grader pga lys og pumper :( ) og en 720l/t pumpe sat til en spraybar

Derudover er der som sagt 7kg LS i akvariet samt en Tunze Nanostream 6025 til cirkulation. Jeg er dog lidt i tvivl om denne pumpe er for kraftig, har en 6015 liggende også, ville denne være bedre? Har svært ved at holde sandet på plads nemlig.

Jeg planlægger at skifte 10% vand ugentligt, og samtidigt skifte filtervattet. Forslag til et bedre setup af filtrering modtages meget gerne.
Jeg overvejer lidt at fjerne skummeren, da jeg kan se at andre har haft held med det også.

På lyssiden har jeg p.t. standard 2x18w 10k kelvin rør i, samt et hjemmelavet led månelys på egen tidsstyring.
Jeg påtænker dog at opgradere det hele til LED i Januar, formentligt bliver det DIY med tilhørende computer, men mere om det til den tid.

Har ikke gjort mig de store tanker om besætningen endnu. Men kommer nok ikke uden om et par klovne, nogle eremitkrebs og en pudsereje, sikkert også nogle snegle. Koraller er jeg heller ikke meget inde i endnu, er dog blevet ret grebet af Zoaer.

Vil gerne lige have hjælp til ID af følgende:

Er det nogle svampe af en art?
Billede

Den til højre er et Kenyatræ ikke? Hvad er den grønne bandit for noget?
Billede

Også noget svampehalløj?
Billede

Glasrose, der skal dø?
Billede

Men det var vidst alt for nu! Det blev vidst lidt en roman.... ups!


---------------
Venligst,
Ole
Brugeravatar
Bingocaller
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 6258
Tilmeldt: ons 21. apr 2010 18:09
13
Postnummer: 1500-1799 København V
Saltvand siden?: 2010

Re: Mit første saltvand (Boyu 58L)

Indlæg af Bingocaller »

Ser sgu da godt ud! Lækre sten!

Det med sten op af ruden er noget lort du kommer til at fortryde - du kan jo ikke rense ruden der - og det bliver hurtigt grimt!

Det du mener er noget lyserød svamp ville jeg nærmere skyde til at være noget reef plug cement 2 komponent ting hvor der engang har siddet et frag :)

Og ja det er en glasrose der skal dø

Held og lykke med det :)


Light travels faster than sound - maybe thats why some people appear bright until you hear them speak...
Brugeravatar
OleJ
Grøn Chromis
Grøn Chromis
Reactions:
Indlæg: 44
Tilmeldt: ons 7. mar 2012 16:57
12
Postnummer: 7000 Fredericia
Saltvand siden?: 2013

Re: Mit første saltvand (Boyu 58L)

Indlæg af OleJ »

Tak for respons Bingocaller! Ang. det med sten op af ruden, håber jeg det går, da man alligevel ikke kan se ind i akvariet den vej fra- Hvis det bliver helt utåleligt, må jeg jo fjerne dem igen. :)

Er der ikke nogen der kan identificere de andre ting? Og fortælle om mit filter er okay?


---------------
Venligst,
Ole
Brugeravatar
Carsten
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 35613
Tilmeldt: tirs 1. jun 2004 22:51
19
Postnummer: 3650 Ølstykke
Saltvand siden?: 1976
Geografisk sted: 3650 Ølstykke

Re: Mit første saltvand (Boyu 58L)

Indlæg af Carsten »

Jeg forsætter hvor Bingo stoppede.
Det er som du selv nævner noget svamp der klynger sig til stenene.
det er uskadeligt, men jeg ville nok begrænse det noget ved at fjerne det, da det kan brede sig ret meget. Der er også en skiveanemenone nederst i højre hjørne, og måske noget Sacrophyton i midten, Den lille knoppede kugle. men det kan også være andre ting.
Den store grønne ting er en Halimeda kalkalge. De kan også brede sig ret meget hvis forholdene er til det. Men aldrig så det bliver en plage.


Brugeravatar
OleJ
Grøn Chromis
Grøn Chromis
Reactions:
Indlæg: 44
Tilmeldt: ons 7. mar 2012 16:57
12
Postnummer: 7000 Fredericia
Saltvand siden?: 2013

Re: Mit første saltvand (Boyu 58L) (Nye billeder)

Indlæg af OleJ »

Tænkte jeg lige ville opdatere min tråd, med et par dugfriske billeder.
Alt i alt kører akvariet bare derud af, og jeg får mere og mere blod på tanden, til at omlægge mit Rio 180 fra Mbuna-biotop til saltvand.
Jeg har siden starten fået lavet noget budget LED lys, og tror det virker ganske godt, for alt vokser som besat.
De lilla kalkalger er også begyndt deres indtog, hvilket jeg også tager som et godt tegn. Halimedaen gror vildt og voldsomt, og jeg trimmer den derfor ned et par gange i måneden.

Akvariet vrimler med liv, så et stort tak skal lyde til omt, som jeg hentede sten og sand hos.
Der er pods i hobetal, små orme, søstjerner osv. osv. - selv her 3 måneder efter opstart finder jeg stadig ting i akvariet, jeg ikke har set før. Saltvand er bare for fedt! :W

Af dyr jeg har tilføjet er der nu:

Et par klovnfisk (A. ocellaris)
1 Hugo (Salarias fasciatus)
1 Sandsøstjerne (Er lidt i tvivl om den skal blive eller ej, men den virker til at trives fint)
1 Eremitkrebs (Calcinus laevimanus)
3 Turbosnegle
1 Dannebrogsreje
1 Bobbeltip anemone (Entacmea quadricolor)

Har p.t. ikke planer om at tilføje flere koraller, det skulle da lige være lidt Zoa og noget Xenia, hvis det var.

Nok snak, her kommer billederne! :clap:

Billede

Billede

Billede

Billede
Er der evt. en venlig sjæl der kan give mig et navn på den her?


---------------
Venligst,
Ole
Brugeravatar
Ryom
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 1633
Tilmeldt: ons 10. sep 2008 13:15
15
Postnummer: 8550 Ryomgård
Geografisk sted: 8550 Ryomgaard

Re: Mit første saltvand (Boyu 58L)

Indlæg af Ryom »

Det set da bare super godt ud!

Kan kun give dig ret i at saltvand er en fantastisk hobby


Brugeravatar
TOSTRA
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 1181
Tilmeldt: man 8. apr 2013 19:03
10
Postnummer: 3400 Hillerød
Saltvand siden?: 2013

Re: Mit første saltvand (Boyu 58L)

Indlæg af TOSTRA »

Flot akvarie :-)
Det er en Rhodactis.


Brugeravatar
OleJ
Grøn Chromis
Grøn Chromis
Reactions:
Indlæg: 44
Tilmeldt: ons 7. mar 2012 16:57
12
Postnummer: 7000 Fredericia
Saltvand siden?: 2013

Re: Mit første saltvand (Boyu 58L)

Indlæg af OleJ »

Tak for de pæne ord i to, og tak for hjælp med id Tostra. :-)


---------------
Venligst,
Ole
Brugeravatar
Wiinberg
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 1491
Tilmeldt: man 6. jan 2014 13:27
10
Postnummer: 5000 Odense C
Saltvand siden?: 2014
Geografisk sted: Odense

Re: Mit første saltvand (Boyu 58L)

Indlæg af Wiinberg »

Det ser super godt ud :GO


Brugeravatar
OleJ
Grøn Chromis
Grøn Chromis
Reactions:
Indlæg: 44
Tilmeldt: ons 7. mar 2012 16:57
12
Postnummer: 7000 Fredericia
Saltvand siden?: 2013

Re: Mit første saltvand (Boyu 58L)

Indlæg af OleJ »

Nå... så blev det vidst tid til at lave en update, her på en grå og trist sommerferie dag!

Der er sket meget siden jeg sidst at skrevet i tråden, der har været dødsfald og der er kommet nyerhvervelser.

De eneste dyr der er tilbage fra sidste opdatering, er klovnfiske hannen og anemonen, de andre er forsvundet på mystisk vis.
Har lidt på fornemmelsen at anemonen har hapset klovnfiske mutter, hugo og rejen. Da de alle er forsvundet henover natten, uden nogen spor.
Jeg købte tidligere i år også en kaudernii kardinal, men den holdt ikke mere end en uges tid, så var den også pist væk!

Status på dyrebestanden er p.t.:

1 Amphiprion ocellaris - Klovnfisk
1 Gramma loreto - Fisk!
1 Eremitkrebs af ukendt art
1 Mespilia globulus - Søpindsvin
1 Lysmata amboinensis - Dannebrogsreje
1 Entacmaea quadricolor - Bubbletip anemone
plus et hav af kriblekrable dyr i sten og bundlag; snegle, pods, søstjerner, orm osv.

Jeg har også tilføjet nogle flere koraller, primært Zoa'er, desværre har jeg mistet tre forskellige kulturer, har observeret små Asteria stjerner gnave i dem, så er begyndt at indfange dem, når de bliver spottet! Udoverdet er der kommet en hammerkoral og en pavona cactus i baljen. Generelt vokser alle koraller ganske fint, og formerer sig flittigt. Anemonen er også blevet kæmpe stor siden jeg fik den, selvom jeg nærmest aldrig fodre den, i hvert fald ikke frivilligt!

Væksten er taget kraftigt til efter jeg fik en ny LED-lampe i vinters, har dog haft lidt problemer med alger siden skiftet, og især siden jeg begyndte med RO-DI vand, hvilket jeg er lidt træt af.

Men alt i alt kører mit mini-rev nogenlunde stabilt, glæder mig dog til jeg kan få plads til noget større, når der engang bliver plads til det.

Lige nu må jeg dog nøjes, men har da fået lidt nyt teknik også. Som tidligere nævnt har jeg fået en ny LED lampe, det er en Coralbox M1-30 v2, der giver et kanont flot lys, og mange muligheder for indstilling. Jeg bruger dog kun de blå og hvide lamper, da jeg ikke kunne enes med grøn, rød og violet. Har i forbindelse med opgradering af lyset, fjernet det grimme standard låg, med de støjende blæsere.

Har også fået en Tunze osmolator koblet på, hvilket har sparet mig for meget bøvl med påfyldning på varme dage.

I sumpen kører jeg nu kun med den ombyggede standard skummer, som jeg har lavet overfladeskimmer på, har skiftet returpumpen ud med en mere energirigtig og støjsvag model, et varmelegeme er der naturligvis også stadig.

Jeg doserer PurpleUp og Natron for at holde calcium og KH værdierne i skak, føler selv det går udemærket.

Det blev til en mindre roman igen, så resten bliver billeder!

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Undskyld billederne, farverne ser ikke helt rigtige ud, må se om jeg får tid til at lege lidt mere med kameraet på et tidspunkt!
Evt. nogle fif til indstilling af farver når man taget billeder af saltvandsakvarier? De er alt for blå i forhold til hvad øjet ser.
Senest rettet af OleJ fre 10. jul 2015 13:04, rettet i alt 1 gang.


---------------
Venligst,
Ole
Brugeravatar
Tutter
Rev Rokke
Rev Rokke
Reactions:
Indlæg: 883
Tilmeldt: man 11. maj 2015 14:42
8
Postnummer: 5792 Årslev
Saltvand siden?: 2015
Geografisk sted: Midtfyn
Kontakt:

Re: Mit første saltvand (Boyu 58L)

Indlæg af Tutter »

Ser rigtigt smukt ud, især din annemone er flot. :GO


Besvar

Tilbage til "Akvarier 0 -> 100 Liter"