

Jeg har siden jeg flyttede for et par måneder siden haft problemer med alger, så jeg har derfor sat en lille AquaLight nano luftskummer på. Det er ikke til at sige om det hjælper på algerne endnu, men lidt grumset vand der ligner stærk grøn the, fjerner den da hver dag. Den bliver drevet af en justerbar Schego luftpumpe (200L/h) der kører 24/7. Jeg er ikke super imponeret over den håndværksmæssige kvalitet af skummeren (koppen er lidt bøvlet at sætte på), men den kostede også kun 15,50 euro. Det var lidt et sats da jeg ikke på forhånd vidste om der var plads i den lille sump bag i akvariet.
Jeg har også tilføjet et 25watt varmelegeme og en Tunze 6015 cirkulationspumpe. Jeg har ikke sand på bunden da det efter min mening samler for meget skidt og ville blive blæst rundt af Tunze pumpen, der nok er lidt for kraftig. Jeg pønser på at bygge en akvariecomputer og sætte en doseringsmaskine til, da jeg tit er ude og rejse. Lidt ekstra LED lys kunne også være fedt, da jeg godt kunne tænke mig et mere blåligt lys end de to 11 watt lysrør giver (10K og 30K). Af koraller har jeg følgende:
Porites (ukendt art)
Ricordea
To forskellige slags skiveanemoner
Grøn Rhodactis
Grøne zoa polypper
Boblekoral
Grøn/hvid Hammerkoral
Grøn Caulastra
Lilla gorgonia med brune polypper.
Jeg håber at kunne opdatere tråden med nogle pænere billeder snart.
Vandværdier:
Temp 26-28 grader
Salt 1.026
Ca 410
Mg 1410
Kh 8
Resten (NO2, NO3, NH4, Sr, Si etc.) er jeg for doven til at måle, men jeg har testsættene liggende, så i kommer bare forbi og måler hvis i er nysgerrige
